Afstemning og Diwali

Én af de allerbedste ting ved Dubai er den kulturelle smeltedigel.

Den betragtning fornemmer jeg, at vi er fælles om – os immigranter – der alle har gjort ørkenen til vores hjem, mens vi bibeholder de traditioner, kulturelle og religiøse højtider, ritualer og værdier, som er særlige for os hver især.

Jeg er ihvertfald aldrig stødt på nogen, som har ytret sig negativt, respektløst eller decideret uinteresseret omkring andres højtider, religion og andre af den slags (sprængfarlige) emner.

Det er der en del pære-danskere, som godt kunne øve sig lidt i. Det ville klæde dem. Og de ville med 100% sandsynlighed opleve nye sider af både sig selv og deres naboer.

Kulturforståelse og respekt for andre nationaliteter og kulturer er en indforstået grundlov i Dubai.

Og gudskelov for dét, når nu vi er 100+ nationaliteter, som skal deles om tingene og begå os i forskellige fællesskaber – og samfundet sådan helt generelt.

Her til aften har jeg for eksempel udsigt til genboens fine hus, der lyser op i mørket, som var det juleaften. Netop decembers julebelysning er min intuitive referenceramme. Og selvom husets fine lys-udsmykning intet har med jul (eller Halloween) at gøre, så er det morsomt at se, hvor meget vores højtider ligner hinanden – trods alt.

Lysene, blomsterrankerne og udsmykningen er i anledning af hinduernes lysfestival, Diwali.

De har tilmed sat bord og stole op i haven, så hele familien kan indtage et stort anlagt festmåltid omkring kl. 23 sammen med deres gæster.

Og mens genboerne fejrer en af de vigtigste højtider i deres kultur, bader vi børn og lægger dem i seng kl. 19.30 som på en hvilken som helst anden hverdagsaften.

For os er det søndag – ugens første arbejdsdag. No big deal – men vi tænder da lys i en diya under aftensmaden for at deltage bare en lille smule i hinduernes fest.For hinduerne er det her et af årets højdepunkter, og de vil komme noget klatøjede i skole og på arbejde i morgen  that’s for sure. Og det er helt okay. Alle forstår det.

Pigerne har igen i år fået en fin oplevelse af Diwali i deres respektive klasser.

For Martin og jeg er det en kæmpe tilfredsstillelse at se, hvordan vores børn får indsigt og kulturforståelse ind med skolemælken.

Deres verdensbillede er så meget bredere, dybere, mere rummeligt, mere accepterende og mere respektfuldt end det, vi selv er vokset op med i henholdsvis Vandkants-Danmark og Nordsjælland.

Internationalt og interkulturelt fællesskab er hele essensen i det her udlandsliv. Høj som lav, ung som halvgammel kan vi kun blive klogere og bedre mennesker af at lege med ulige, ukendte børn og voksne.

Se jo bare hér, hvor Milles KG2-klasse glimrificerer en flok ler-diyas, mens de lytter til indisk musik og får instruktioner i dette og hint af et helt hold indiske mødre her til formiddag.Efterfulgt af individuelle fotos taget i bedste indiske stil.Jeg har en idé om, at det er den påsatte indiske hovedbeklædning, der ikke har huet den lille rosen-kindede skolepige, som ikke helt ser ud som om hun køber hele det-der-Diwali-show.

Cille – derimod – tager Diwali som den naturligste ting. Det her har hun set mange gange allerede – og hun tager gerne imod en lille glitrende bindi til panden og et par bangles til håndleddet.

Happy Diwali til alle jer, der fejrer denne særlige dag.

Og til alle I andre – der har 2 minutter at spilde og ikke er ude at lys-feste igennem – hop lige over og stem på Mor i Udlandet til Blogprisen 2016.

Så gi’r jeg en krammer.

Jeg er nomineret i kategorien Familieliv og jeg vil sygt gerne vinde!

Blogprisen 2016: Familieliv

Konkurrencen lukker i morgen, den 31.10.

♥ Tak for din stemme og tak for dig ♥

Mange hilsner fra Mor i Udlandet