Begrebet 'hjem' burde i for sig at være ganske enkelt.
Det er vel det sted, hvor du har hjemme. E
Se næste indlæg >
Tinetus #2
Sommerhus ved Vesterhavet.
Jeg er da vild med konceptet.
Også selvom vi efterhånden kører på 4. uges genopdragelsesrejse i sommerlandet. Og den slags går der en smule me(n)tal-træthed i.
Det handler om at vi grund-savner Farmanden og ikke rigtigt kan komme til at vise ham vores inderlighed over Skype. Selvom Mille forsøger det bedste, hun kan, når hun krammer og kysser skærmen.
Det handler også om at vi godt kunne trænge til at sove i egen seng og kigge til egne ting bare lige en dag eller to.
Og for mig handler det også om at ene-forælder-rollen ind i mellem er lidt anstrengende.
Det er livet i en kuffert faktisk også i længden, selvom det er et vaskeægte First World Problem.
Som smelter bort ved synet af ham her. Mosters guldklump.
Og – når ovenstående klagesang er afsunget – så har vi det som blommen i et æg. Omgivet af dejlige onkler, tanter, mostre, kusiner, fætre og hvem der ellers kigger forbi vesterhavshytten i anden klitrække ved Hvidbjerg Strand i Blåvand.
Og – lige hér – til lyden af vestenvinden og havets brusen fra det åbne vindue, kører den indre tinetus som smurt i den lyse sommernat.
Den lyder sådan-cirka-sådan her:
- Cykler. Hold kæft, der har danskerne altså bare fat i den lange ende. Hvor er det dog en fantastisk idé sådan at cykle rundt til (og efter) alting og ingenting. Det er gratis motion og mental renselse. Jeg elsker det. Og cykler gerne til bageren efter morgenbrød. Og ud på tur. Og mærker nu, at jeg har savnet det helt vildt. For det får jeg gjort alt for sjældent i Ørkenstaten, hvor det er halvfarlig business i trafikken (og hvor man risikerer at komme til at svede for alvor).
- Brød. Af den slags, som serveres i kulhydrat-himlen. Saftige kernerugbrød, knasende sprøde horn, hvinende søde romkugler og krydrede kanelstænger. Hold nu op, hvor danske bagere forstår at levere varen! Der er intet, som ens hjemlands brød. Det er comfort food dybt ind i sjælen. Faktisk er jeg ret sikker på, at horn med tandsmør er en form for saliggørende balsam, som sætter sig på hofter og lår – jovist – men som også heler indre sår og skrammer som intet andet kan.
- MobilePay! Yes, sir! I det fine år 2016 er det lykkedes yours truly at komme med på noget så friskt som smart-pay-bølgen. Begejstringen vil ingen ende tage og jeg bøjer mig i støvet for det moderne, pengeløse samfund, som Danmark er på vej til at blive. Dét er dælen-dyle-mig snildt. Thumbs up herfra!Og le du bare ad mig og mine gammeldags webbank-metoder – hvis du vidste, hvor svært det er, at få YouSee overtalt til et dansk SIM-kort uden at man har bopæl i Danmark, så ville du også bruge taletidskort i et stykke tid…eller noget…
- Offentlige toiletter. Nu knækkede den ellers så rosenrøde film om dansk kultur og vaner. Ingen – som i overhovedet ingen! – thumbs up for offentligt tilgængelige toiletter, restaurant- og cafétoiletter og alle andre former for toiletter, der ikke er hjemme i folks hjem. Føj, hvor de stinker og er snavsede. Svinede. Grisede. Der mangler toiletpapir, sæbe og papirhåndklæder i bedste fald. I værste fald møder man lort på brættet og opkast i håndvasken. Det er simpelthen for dårligt. At folk ikke rydder op efter sig selv, selvfølgelig. Men også at der stort set ikke bliver tilset og rengjort. Yikes, siger ørkenimmigranten, der er vant til at der altid er duftende, lettilgængelige og rene offentlige toiletter med dejligt sæbeskum, masser af papir og valget mellem håndtørrer og papirservietter.
- Og nu vi ligesom er groet fast i det fækale tema – hvad sker der så lige for unisex-toiletter over det hele? Har vi altid haft det i Danmark? Dét er jeg så heller ikke fan af. Jeg synes faktisk at det er helt grænseoverskridende at vi skal dele toiletter sammen sådan alle sammen. Dér må jeg sige, at jeg sætter meget pris på kun at møde hunkønsvæsener, som jeg så skal dele wc-bræt og håndvask med. Jeg er helt in awe over hvor mange wc-vogne og fællestoiletter, jeg har mødt i det danske sommerland – og hvor mange af dem, der var uni-sexy på den virkelig ufede måde.
- Ikke mere toiletsnak, men lad os da fortsætte i det kropslige univers. For en anden ting, jeg har undret mig over i det danske sommerland er, hvordan pokker det kan være for varmt til at bære T-shirt i bybilledet, når termometret står og vipper mellem (sølle) 17 og 21 grader? Og det er sjovt nok ikke Christopher-agtige typer, der fejrer solskinnet med lige at hive T-shirten over hovedet for at flashe den opbyggede overkrop. Snarere Dad- og Beer-Bod-typerne. Dem skal der bestemt også være plads til – naturligvis – men jeg flasher altså heller ikke min Mummy-hængebug på hovedgaden i Esbjerg, vel? Bar overkrop er i orden hjemme i din have. Og i dit soveværelse. Og på stranden. Og ved pool’en. Og så stopper den ligesom dér, uanset køn. Thank you.
Nu er det nok, hjerne.
Stop.
Lyt til silende sommerregn mod ruden.
Og hold så din kæft, så jeg kan sove.
Hold nu op hvor er jeg enig i din beskrivelse af out-of-shape mænd der går rundt med bar overkrop. Overskrider virkelig min grænse. Så er jeg ligeglad med hvor varmt det er. Her i Gentofte hvor jeg befinder mig pt ‘gør’ de det i øvrigt kun når de er ude at løbe. Og de fleste er i god form. Super fin artikel i øvrigt, som altid. Tak.