Kager og venskaber

De seneste par dage har i sandhed stået i kagernes tegn.

Kagemænd og kagekoner med kagearme og kagemaver har talt og fortalt, grinet og diskuteret, filosoferet og samlet op på alt det, der er sket siden jul.

Først besøger vi Proprietæren og hans Frue i nye, vidunderlige omgivelser.De er flyttet fra huset i skoven til en flot gård med staldplads, ridebane og hvad der ellers hører til at holde 10 heste. Dem må vi selvfølgelig ud at hilse på.

Og selvom Familien A kalder hestene for ‘ponyer’, så synes jeg egentlig, at ‘ponyerne’ er ret velvoksne, når de kommer hen og insisterer på nus.

Familien A er nu de heldige indehavere af verdens dejligste udsigt fra samtlige vinduer i stuehuset.

Hvem kunne ikke sidde med et krus te og stirre i evigheder på smukke heste og en uendelig, grøn kulisse af skov og marker?

Martin og jeg har den største respekt for Hr. og Fru A’s spring ud i en ny livsform, som passer til deres familie netop nu.

De tør. Og dét er sejt.

Og vi fejrer hele herligheden med den lækreste mad og store kager.

Den eneste, der ikke får kage eller fejrer noget som helst, er Cille. Hun er sløj med feber og en eller anden influenza-lignende virus, som gør hende til fast inventar på Farmors køkkenbænk.Hun orker kun lige at trække i tøjet for at gå en stille tur i skoven med Farmors hunde.Og som vi går der med hunde i snor, finder vi snegle i alle størrelser, farver og faconer.

Med og uden huse. Efter et par dage på langs, er Cille dog heldigvis klar til at komme med til brunch hos Familien K.De har – foruden den lækreste brunch – også lige bagt en bitte jordbærkage!Det er så skønt at se hvordan pigerne stille og roligt glider ind i fællesskabet med Familien K’s børn. De leger på kryds og tværs. Som de altid har gjort.Som jeg går dér og danner bagtrop, lytter jeg til de dejligste småpigers snak og latter – og bliver rørt og taknemmelig over det venskabsbånd, som trods deres korte liv og unge alder bevares fra gang til gang.

Det er bestemt ikke noget, vi kan tage for givet.

Men smukt er det, når venskaber ikke svækkes af afstand eller tid.

Noget andet, som ikke svækkes af hverken afstand eller tid, er pigernes fascination af the great outdoors.Deres største ønske for ferien er, at få noget så eksotisk som et par gummistøvler og et sæt regntøj hver.

Som de gerne skal bruge til det eksotiske, danske vejrfænomen kendt som regnvejr.

Silende sommerregn, por favor og gerne lidt pronto, hvis du spørger Ørkenens Døtre!Det relativt ydmyge ønske kan Farmor slet ikke stå for, så hun har ekviperet dem begge med matchende støvler og frakker, så de kan gå i skoven om formiddagen og hen under aften – come rain or come shine.Selv Martin har boet så længe i en ørken, at han er begyndt at fable om og længes efter ture i den danske bøgeskov.Der er dælme også skønt herude – midt i bøgeskoven – med Mor under armen.

Vi elsker naturlegepladsen Eghjorten, der – ihvertfald for en vestjyde som jeg – føles som ægte Nordsjælland.Her er så højt til loftet, plads til vinger og arme, som fægter og holder balance.