Ventepositionen

Ahhhh.

Kan I fornemme det?

Lige præcis.

Jeg bliver simpelthen et bedre menneske for hvert træk, skub, niv, hiv og strøg, der bevæger sig henover anspændte nakkemuskler, skuldre, hovedbund og arme.Det her er en venteposition lige efter mit hoved.

Og åbenbart en morsom en af slagsen, hvis man da spørger Martin, som vælger at forevige det.

Han skulle nødig grine.

Vi har lige tilbragt halvanden time med at girlfriend’e henover mani-pedi og voks. Men det har jeg trods alt ikke fotodokumenteret. Og han fravalgte at få lakeret neglene, selvom jeg fandt den sødeste candyfloss pink….

Vi er ikke de eneste i familien, som er i venteposition.

Pigerne står i omvendt positur i sofaen konstant i disse dage.De hænger også i gardiner. Klatrer på vægge. Hiver. Løber. Hinker.

De står på hovedet. Gemmer sig i dynerne. Kilder. Ler. Skændes. Hyler.

Jo tættere vi kommer på afrejsen, jo sværere er det at udholde varmen og dens begrænsende effekt på livet i en Ørkenstat.

Hold kæft, hvor vil vi bare UD. Udenfor. Uden for en dør. Tak.

Vi har ellers gjort hvad vi kunne for at holde troldebørnene beskæftigede, mens jeg har afsluttet arbejdet på skolen.

Mandag-tirsdag-onsdag har vi afholdt hjemme-Summer Camps med venner i et forsøg på at afværge, at børnene skulle ende helt iPad-ificerede.

Mandag hos Jessica.Tirsdag hos René.Onsdag hos yours truly.Det er gået over al forventning og har været et super alternativ til at blive passet i en ‘rigtig’ Summer Camp på skolen eller andetsteds.Det har ihvertfald været med til at give dagene et positivt indhold – for Cille har virkelig talt ned til Danmark lige siden hun fik sommerferie.Torsdag står ifølge Cille på pakning af kufferter.