Staycation i Dubai

Da vi boede i København, tog vi aldrig på staycation.

Der var – og er – ellers et væld af lækre hoteller og interessante oplevelser i den danske hovedstad. Men sådan så vi slet ikke på København.

Den var vores hverdagsby.

En by, hvor vi cyklede fra A til B – med et formål – og så hjem til vores lejlighed igen.

En by, hvor vi ind i mellem fik taget os sammen til at se en kunstudstilling, gå i operaen eller spise middag på et nyt og spændende spisested.

Stik modsat forholder det sig med vores liv i Dubai.Her tager vi på staycations igen og igen.Fordi hotellerne nærmest står i kø for at blive oplevet og udlevet.

Fordi det at opholde sig på hotel er en integreret del af expatlivet i Ørkenstaten.

Her tager vi hen for at spise, feste, drikke, nyde, slikke sol, træne og sove i ske med vores elskede.Den slags selvforkælelse har vi mulighed for, fordi vi har så god tid i weekenderne.

Hvis jeg sammenligner den alenlange liste af forpligtelser, der ville have været hver eneste weekend, hvis vi boede i Danmark med to fuldtidsjobs, potentiel villa med have osv. – så har vi pt. virkelig et minimum af opgaver.

Møg-heldige er vi.

Det er et kæmpe privilegium at have hjælp til samtlige praktiske gøremål i hus og have. Der bliver frigivet time efter time til leg og afslapning, når vi ikke står over for vinduesvask, støvsugning og lugning af ukrudt.Særligt i sommermånederne tager vi på staycations. Priserne er nemlig meget lavere på grund af den fugtige (læs: temmeligt ulidelige) hede og de her-af-manglende turister.

Jeg fornemmer at hotellerne er nødt til at sænke priserne betydeligt for at skabe indtjening?

De reklamerer ihvertfald med “Buy 1 night, get 1 night free”, “Ramadan offers”, “Residents’ discounts” og så fremdeles for at lokke ørkenens sønner og døtre ud af de airconditionerede huse og ind i deres fancy suiter.

I denne ombæring tjekker vi ind på Habtoor Grand Resort i Dubai Marina – små 6 kilometer fra vores bopæl.Det virker måske lidt fjollet?

Men selvom der blot er et par kilometer i fugleflugt, så føles det vitterligt som om vi er fløjet afsted på charterferie.

I virkeligheden starter “weekend-ferien” med et smut i Mall of the Emirates, hvor pigerne får lov til at vælge legetøj, fordi deres årsrapporter (og for Cilles vedkommende også karakterer) er superfine.Der er blevet åbnet for endnu en “food court” i Mall of the Emirates, således at der nu er hele to afskærmede områder, hvor fast-food-kæderne severer mad og drikke for ikke-muslimer. Nye tider, må man sige… Det føles faktisk som om reglerne for Ramadanen er blevet løsnet lidt i år, hvis man sammenligner med tidligere år.

Martin og jeg er ihvertfald ved at dreje hovederne af led, da vi ser, at der serveres fadbamser og cocktails i Habtoor Grand’s poolbar og rundt omkring ved liggestolene. Ved højlys dag serverer de alkohol – uden så meget som at blinke! Dét havde jeg alligevel aldrig troet, at jeg skulle opleve i den hellige måned.Om aftenen har vi booket bord i Habtoor Grand’s iftar-telt, som viser sig at være en helt forskellig oplevelse fra tidligere, mere klassiske/traditionelle iftar-buffetter, vi har deltaget i.Her er et ultramoderne, sleek interiør – med loungemøbler og EM i bold kørende på store fjernsynsskærme over hele teltet. Kun afbrudt af lidt iftarbønner, naturligvis.Pigerne går straks i buffetten. Børn må jo gerne. De flagrer omkring og ser hvad der er i skåle og på fade – og føler sig mægtig fine i deres festkjoler og med udslået hår.Vi voksne venter på nedtælling til kanonkugle-affyring ved solnedgang i Saudi. Der transmitteres live fra kanon-pladsen.Herefter bryder vi den manglende faste med dadler og Ramadan-juice, som det sig hør og bør.Da det siger bom! trisser vi op og finder alverdens lækre delikatesser fra blandt andet Iran, Libanon, UAE, Tyrkiet, Yemen og Saudi Arabien. Der er himmelsk lammekød, falafler, hummus, linser, alverdens salater og lækkert, grillet kyllingekød.Der er tårne af dadler og macaroons.For ikke at tale om den flydende chokolade-rutschebane, som pigerne strækker sig langt for at nå.Efter maden får vi arabisk kaffe med safran og kardemomme. Jeg elsker det. Martin not-so-much.Cille har – præcist som jeg selv gjorde til min lillesøster – forberedt et aktivitetshæfte, så Mille er underholdt undervejs, fordi de voksne tager virkelig lang tid om at blive færdige i en buffet.Næste morgen er der endnu en buffet.

At få serveret morgenmad er noget af det allerbedste jeg ved.

Følelsen af langstrakt morgen, hvor det er andres ansvar at fixe brød og æg og hvad ved jeg – dén er jeg vild med.Bagefter svømmer og rutscher vi lige til weekendens staycation pludselig er ovre.“Mummy, er vi kommet her til i en aeroplane? Skal vi så fly’e home?”, spørger Mille forvirret, da vi står i foyeren med vores pakkenelliker og venter på at bilen skal blive hentet i hotellets kælder.

Jeg er åbenbart ikke den eneste, som har en instinktiv feriefornemmelse i kroppen efter den skønneste staycation. Vi drømmer os derfor allerede videre til næste ferie. Måske lidt mere aktiv, ligesom på en skiferie? Ramadan kareem!