The Jam Jar

Forleden holder Cille præmatur fødselsdagsfest for udvalgte klassekammerater, gode venner fra dansk-undervisningen og venner fra vores hvid-mands-ghetto.Jeg er åbenbart én af den slags mødre, der ikke inviterer og inkluderer hele klassen, når der inviteres til fest.

Who would have known?

Principielt er den slags helt, helt forkert – men principper har det sjovt nok med at blive gradbøjet undervejs.Cille ønskede sig at dele breaktime snacks ud til alle sine klassekammerater, men hun ville gerne udvælge enkelte veninder fra klassen til sin fødselsdagsfest – og jeg hoppede på idéen med det samme.

For skoleåret lakker mod enden.

Og klasserne sammensættes på ny hvert eneste år på Dubai International Academy. Det mener jeg i øvrigt er tilfældet på alle Dubai-skoler, men jeg er ikke sikker?

Uanset hvordan 3. klasse sammensættes i skoleåret 2016/17, vil Cille helt sikkert ikke komme i klasse med alle sine nuværende klassekammerater. Havde det været tilfældet, ville vi have inkluderet alle.

Det er både godt og ondt, at klasserne “shuffles” hvert år.

Godt for nyankomne elever, som så ikke føler sig udenfor.

Godt for tilbagevendende elever, fordi de får chancen for at “genopfinde” sig selv i en ny rolle i forhold til dén, de tog og/eller blev tildelt forrige skoleår.

Og så er “shuffling” godt for de sociale relationer.

Efter et par år på skolen kender børnene stort set hele deres årgang, fordi de har gået i klasse sammen på kryds og tværs. Det giver flere legekammerater i fritiden – og det giver lettere adgang til leg i frikvartererne.

Men det kræver en hel del af børnene, som skal forholde sig til nye klasselærere og nye klassekammerater hvert eneste år af deres skolegang….

Dubai-børn får omstillingsparathed ind med babymosen. (Jeg hader i øvrigt det ord inderligt – hvem fanden er ‘parat til omstilling’?)

For hvis der er noget, som er kendetegnende for Ørkenstaten, så er det omskiftelighed, (land)flygtighed og forandringer…

Nuvel – selektive invitationer og “shuffling”-principper aside – så har Cille en super-duper fødselsdagsfest i The Jam Jar, som er et indbydende art studio beliggende i kunst- og galleriområdet Alserkal Avenue, Al Quoz.The Jam Jar tildeler os deres største lokale og lukker skydedørene diskret til, så ingen kan se os spise og drikke undervejs.

Det er jo Ramadan.

Under ‘normale omstændigheder’ spiller de energisk musik som inspiration for små kunstnere, men af respekt over for potentielle muslimske kunder i butikken, bliver der sat sagte klassisk musik på. Og det er helt okay med os.

Faktisk er vi ganske tilfredse med at alting foregår i et langt mere roligt og afslappet tempo end den traditionelle Dubai-børnefødselsdag. Store som små har en dejlig eftermiddag med lærreder, akrylmaling og et væld af forskellige pensler og selvopfundne teknikker.De konsulterer hinanden ind mellem staffelierne, når farvevalg, motiv og teknik lige skal vurderes.Det er en fornøjelse at se børnenes kreativitet i frit flow. Her er ingen voksne, som instruerer og guider dem igennem aktiviteterne. Der er noget så forunderligt som frit valg på alle hylder.For Mille er frit valg lig med rigelige mængder af sort maling.

Jeg er lidt i tvivl om hvad jeg skal mene om hendes forkærlighed for dén farve?Cille er i sit es: Ad libitum maling i selskab med hendes bedste venner er så afgjort den bedste blanding i hele verden.Stemningen er også i top hos forældrene. Det er skønt at kunne sludre helt afslappet – kun afbrudt af børn, der skal have vasket akryl-inficerede fingre med jævne mellemrum.Efter halvanden times koncentreret maleri får vi meterlange pizzaer.Og så synger vi fødselsdagssang for Cille – og for Alex, som rent faktisk har 7-års fødselsdag på dagen.Cille er glad og veltilpas både under og efter festen. Der er ingen tvivl om, at vi ramte plet med denne her løsning på en børnefødselsdag.