The Danish Way

“Turn’er jeg så five today, hva’ Mummy?”

Mille virrer 5 små pølsefingre op imod mit ansigt, mens vi går hånd i hånd ned ad trappen.

Hun er rundforvirret fredag morgen – og det er så sødt og kært, at jeg skal passe på ikke at le højt. For i disse dage bliver damen meget let fornærmet. Og det orker jeg ikke.

“Nej, Sweetie, du er lige fyldt 4 år i onsdags og i dag bliver du fejret igen”, svarer jeg med et forsigtigt smil.

“Get’er jeg så nogen presents fra dem, der kommer til min pool party?”

De store, spørgende øjne beder om et rungende ja.

Så det giver jeg hende.

“Ja, Mille, jeg er helt sikker på, at de aaaaaalle sammen har fine gaver med”, svarer jeg og forsøger at vriste mig ud af hendes fugtige hånd for at fortsætte med de praktiske gøremål.Der er dømt fødselsdagsfest for Mille The Danish Way.

Også kendt som konceptet ‘glade børn, der leger i frit flow (læs: uden opsyn), mens de voksne hygger sig og socialiserer (læs: drikker så meget vin i frit flow som overhovedet muligt i det relativt korte tidsrum, en børnefødselsdag varer)’.Bevares.

Nu lyder det som om de voksne i butikken slet ikke har overvejet børnenes behov og interesser.

Det er trods alt en børne-fødselsdag, vi inviterer til?

Dertil kan jeg (for)svare, at der er tænkt på det hele!

Vi starter nemlig i pool’en med en svalende dukkert, nu hvor temperaturen har sneget sig over de 40 grader i skyggen.Og vi har indbudt de danske legekammerater, som pigerne ofte er sammen med.

See?

I told you so.

Det har intet på sig, hvis nogle skulle forledes tro, at jeg i virkeligheden skulle have inviteret, fordi jeg havde et hemmeligt behov for vin med den selvvalgte ghettofamilie under påskud af et uskyldigt barns fødselsdag.Efter halvanden times tid i klorin er stammens yngste sultne.Herefter overgår bordet til næste runde af sultne gæster. Og sådan fortsætter vi stoledansen indtil 19 mennesker har fået lasagne, salater, grøntsager, pasta og pølsehorn ad libitum.

Cille har arrangeret en skattejagt, som hun guider sine venner igennem, mens de voksne slår sig på både flasken og upassende snak.

Aftenens højdepunkt er selvfølgelig at synge for 4-årlingen, som i år er så stolt og glad i vores midte, mens vi opererer med dansk, arabisk og engelsk fødselsdagssang.Sidste år var hun genert og skjulte sig lidt for syngende gæster, men i år er hun i stand til at tage det hele ind.Jeg har – traditionen tro – bagt vestjyske vandbakkelseskoner, som får hurtigere ben at gå på end chokoladekagen.For mig er det ikke rigtig fødselsdag uden vandbakkelse. Det har min Mor altid bagt til mig – og mange andre familiemedlemmer – og nu er jeg blevet så enormt gammel og voksen, at jeg selv kan føre traditionen videre.Vi fortsætter aftenen i højt tempo.

Med sukker i blodet hos de yngste. Og alkohol i blodet hos de ældste.Og jeg vågner nødtvungent lidt over 8 lørdag morgen med en varm Snorkefrøken ved min side.

Der er under en halv time til svømmeundervisning, indser jeg.

I et anfald af pludseligt klarsyn.

Så jeg vælter ud af køjen og laver en balje kaffe, mens jeg skiftevis smører solcreme på og hiver badetøj over hovedet på en lettere omtumlet Mille.

Den står på juniorgolf om eftermiddagen for Cilles vedkommende.Og resten af dagen forsøger vi at reparere søvn- og væskeunderskud med en kombination af smoothies, oprydning og stilleleg i stuen.Det var så dén weekend.