Al Isra’a Wal Mi’raj

Vi har også Kristi Himmelfartsdag i Ørkenstaten.

Her hedder den bare Al Isra’a Wal Mi’raj.

Og historien handler ikke om Jesus, der stiger til himmels for at sidde ved Guds side.

Nej – her har vi Muhammed, som rejser fra Mekka til Jerusalem og efterfølgende stiger til himmels for at sidde ved Allahs side.

Men uanset om det er Jesus eller Muhammed, der ryger til vejrs, så giver det folket en forlænget weekend. Og dét er lige hvad vi trænger til!

Tidlig eftermiddag sætter vi kursen mod Abu Dhabi med to snorkende trunter på bagsædet. Martin er helt askegrå i ansigtet af de mange møder og megatravle rejsedage, så nu gælder det bare om at komme væk hjemmefra.

Når vi tjekker ind på et hotel, drøner pigerne som det første ud på badeværelset for at åbne de små pakker med badehætte, tandbørste, håndsæbe og den slags.

Denne gang fører legen til en massagebehandling for Mille i Salon Cille.Næste trin i “det-plejer-vi-at-gøre-på-ferien”-raketten er en tur i hotellets buffet, hvor Cille trisser rundt og finder mad til både sig selv og sin søster.

Ofte er tallerkenens resultat overraskende, men vi siger ingenting – for der er tale om ren og ærlig nydelse.Efter tusind rejer og næsten lige så mange vingummier, falder vi alle 4 i bevidstløs søvn. Trætte som et helt alderdomshjem.

Næste morgen benytter vi os af den verdenskendte og yderst velfungerende opdragelsesmetode Ipad-parenting.Milles buttede barnehånd kaster skiftevist chokoladeknapper og røget laks i kæften, mens hun koncentreret kigger på skærmen.

Vi voksne får chancen for at summe over morgenkaffen imens.

Uden afbrydelse.

Det er guld værd.

Og ser 100% rædselsfuldt ud udefra, I know.

Jeg ville ihvertfald selv have hævet øjenbrynene, dengang jeg kun observerede andres børn og ikke havde mine egne. Dengang var jeg også meget klogere på børneopdragelse end jeg er nu.

Stammens ældste medlemmer beslutter sig for en Big Bus Tour rundt i Abu Dhabi.

Fordi vi aldrig har været her før, men kun er kørt forbi for at nå til noget andet – og fordi Martin på den måde slipper for at koncentrere sig om trafik og manglende p-pladser og alt muligt andet morsomt. For én gangs skyld.

Det første vi møder rundt om hjørnet fra vores hotel, er Abu Dhabis ældste bygning – det smukke hvide ørkenfort Qasr Al Hosn. Som er fuldstændig hegnet ind i renoveringsplakater. På hjemmesiden fik jeg ellers fornemmelsen af at det smukke hvide ørkenfort lå helt øde – langt ude i ørkenen – så man virkelig ville have chancen for at tage de mest fantastiske billeder.

I virkeligheden ligger Qasr Al Hosn klemt inde blandt høje kontorbygninger og tung trafik i byens centrum. En skam for sådan et imponerende bygningsværk, men byplanlægning og respekt for oprindelige strukturer er ikke øverst på by-beduinernes dagsorden, fornemmer jeg.

Herefter kører bussen langs Abu Dhabis corniche, som er en kyststrækning med fine cykelstier, støddæmpende løbeunderlag samt næsten-gratis adgang til offentlige strande med pæne bade- og toiletfaciliteter.

Herskeren har et ønske om at befolkningen skal bevæge sig – ude i det fri – og nyde golfens salte brise og lune vand. Det kan man ikke bebrejde ham. Og slet ikke når man tænker på den fedme- og sukkersygebombe, som tikker under hans folk og det private-ejede sundhedssystem. Jeg har ikke sat mig ind i præcist hvor lang Abu Dhabi’s corniche er, men bussen triller afsted et godt stykke tid langs den blå, afmærkede rute – med fine kig til vuggende dhows.Og en lille marina.Så passerer vi Abu Dhabi’s Heritage Village. Som er lukket til senere på dagen, så turisterne går forgæves.

Begrundelsen er Muhammeds himmeltur, naturligvis.For enden af den lille tange står en imponerende høj flagstang, som amerikanerne har foræret Emiraterne, så deres smukke flag kan vaje stolt i nationens hovedstad.Der ligger også et smukt teater.Vi laver et pitstop i Marina Mall, hvor pigerne er allermest fascinerede af et mandala-lignende springvand.Men the show must go on.

Bussen kører videre.Cille overgår til sin egen lille krea-verden.

Mille spiser chips. Tilbage sidder 2 voksne, som trykker næserne flade mod ruden, da vi nærmer os Lulu Island, hvor det fænomenalt smukke Emirates Palace Hotel ligger.Hotellet har vi til gode. Kaffe med bladguld blev det ikke til denne gang.

Men vi vil absolut gerne have en overnatning.

Eller to.

Det kan kun være en imponerende opvisning i guld, marmor, springvand, arabiske mønstre og perfekt service. Oplevelsen ville nok heller ikke blive dårligere, hvis man kunne slippe afsted uden at medbringe 2 troldebørn.

Fra grandiøs, klassisk-arabisk dekadence i Emirates Palace Hotel, kører vi lukt i favnen på grandiøs, moderne-arabisk dekadence i form af glitzy Etihad Towers – et af Abu Dhabi’s fineste beboelses- og shoppingkomplekser. Der er gået komplet Dubai-style i den…Etihad Towers afløses af endnu en fabelagtig bygning – den imponerende, “lænende” skyskraber, Capital Gate.

En arkitekts våde drøm gone real.Forbi Sheikh Zayed Grand Mosque kommer vi selvfølgelig også.

Og stormoskéen er fuldstændig betagende smuk i det klare solskin. Som altid.Moskéen er fortsat et af mine favoritsteder i De Forenede Arabiske Emirater.

Til sidst bliver bussen for meget. Der er 40 grader, støv og støj i Ørkenstaten i disse dage.

Så vi tager tilbage på hotellet og finder badetøjet frem.Hotellet har en iskold pool, hvor vi nyder eftermiddagens sidste solstråler.

Ham her kunne sagtens have brugt en time på at ligge i blød. Alene.

I egne tanker.

Men dem får vi ham altid revet ud af.Før aftensmaden går vi i Markaziyah Park – en meget lokal park, om man så må formulere det.Pigerne har set en række legepladser fra bussens ruder, så der er ingen vej udenom.Inderne og pakistanerne spiller cricket imens.Araberne og filippinerne griller okse, lam og fisk over kul, mens børnene løber omkring.Da vi hører minareternes kalden til Maghrib-bøn lige efter solnedgang, går vi tilbage mod hotellet.Vi skiftes til at forestille os, hvad muezzinen råber til folket, mens vi kigger ind i den lokale uniformsbutik.Abu Dhabi er helt sin egen. Og så afgjort et længere besøg værd.

Her er forfriskende lokalt og “småt” i forhold til Dubai – og det er slet ikke så ringe endda.Vi har placeret Emirates Palace Hotel øverst på Abu-Dhabi-to-do-listen – sammen med Manarat Al Saadiyat Island, hvor Guggenheim og Louvre lægger navne til et ny-etableret arabisk kunst-mekka og højkulturelt powerhouse. Ikke ligefrem småbørnevenligt med timers vandring i kunstens lange gange….