Det Døde Hav

Klokken er 8 om morgenen og Emirates-flyet mod Amman er klar til boarding.Der venter os en 3 timers flyvetur mod vest og en 45 minutters køretur, før vi ankommer til Mövenpick Resort & Spa ved Det Døde Hav.

Martin har besøgt Petra og badet i det salte hav for 8 år siden, hvor han var i Jordan på forretningsrejse. Og lige siden har vi ønsket os at opleve landet sammen.Det kan næsten heller ikke blive mere oplagt end at tilbringe påsken i kristendommens vugge.

Læg hertil, at det er vores første familieferie, siden jeg var 34 uger gravid med Mille – og så kan du muligvis forestille dig, hvor rigtig meget, vi har glædet os til denne her 4-kløver-ferie.

Da vi ankommer til Amman blæser og småregner det.

Vi titter betuttet ud af våde bilruder og ser et ganske fattigt, men frodigt Jordan, hvor de helt bestemt har glemt, at man skal putte sit affald i skraldespanden.

Bilen kører nedad hele vejen mod Det Døde Hav.

Som i virkelig ned ad bakke.

Faktisk ender vi med at være 420 meter under havets overflade, da vi rammer Sweihmeh ved Det Døde Hav.Væk er frodige, opdyrkede marker uden for Amman.

Her er der sand og sandsten overalt.Vi fordriver værelses-ventetiden med en Mövenpick is, hvad ellers?Og da værelset er klar, arbejder vi koncentreret resten af eftermiddagen i det medbragte krea-værksted. For denne her lille sveskes rosenkind er feberhed.Og selvom det er synd og ærgerligt, at hun er sløj, så er det også hyggeligt at have god tid til fællestegninger og leg.Dagen efter vågner vi til solskin og milde, salte vinde.

Regnskabschefen er så glad, at han decideret poserer for kameraet.Nu kan vi endda skimte Israel på den anden side af Det Døde Hav, fordi det ikke længere regner.Vi leger ved den kunstige pool-sandstrand.Senere går vi på stranden. Her finder vi klumper af salt i stedet for muslingeskaller. Her er heller ikke sand – kun grus og store sten. Og en stor krukke med fed, nærende jordansk ler, der inviterer til selvhjulpen spa-oplevelse.Jeg gør naturligvis brug af børnearbejde til min indsmøring, før jeg hopper i de salte bølger.Det er en virkelig underlig oplevelse, sådan at ligge der – effortless – på rygskjoldet.Hver gang jeg vender mig om på maven for at tage et svømmetag, så insisterer saltvandet på at smide mig om på ryggen igen.

Da jeg kommer op, er leret stort set vasket af – og tilbage står jeg med striber af salt og en bidende, sviende fornemmelse, der appellerer til brusebad i ferskvand hurtigst muligt.

Jeg tør slet ikke forestille mig, hvor smertefuld denne her oplevelse må være for hotellets psoriasis-patienter, når jeg – uden åbne sår eller hudsygdomme – har en næsten brændende fornemmelse på huden efter en enkelt tur i den salte bølge.

Men godt føltes det. Absolut.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet