Er du sikker på, at du ikke har været i Afrika?

“Are you sure you have not been traveling the past few months? No trips to Africa, Mrs. Kahluu?”

Dr. Aline gør sig umage for at se mig i øjnene henover det brede mundbind, som hun bærer til lejligheden.

“I’ve only been here in Dubai, Doctor”, svarer jeg.

Hvis ikke det var fordi, jeg for længst har mistet min humoristiske sans, så ville det egentlig have været komisk.

Men vi er nået forbi almindelige smear-prøver og videre til urin- og blod-prøver. Dét huer mig ikke.Jeg har det simpelthen ad helvede til.

Der er tale om en næsten dødelig influenza.

40 graders feberrystelser om natten, ledsmerter, hovedpine, svimmelhed, kvalme, diarré og masser af selvmedlidenhed.

Faktisk er det så synd for mig nu, at jeg lister ind i Martins undertøjskuffe efter badet. Det er bare blødere og rarere. Og føles næsten som om en uendeligheds krammer fra min mand.Jeg er ellers blevet passet så fint op af min private huslæge.Og selvom jeg ligger helt stille og svømmer hen til “Med kurs mod fjerne kyster” og gamle re-runs af “Spise med Price”, så er jeg nødsaget til at trille en tur forbi Dr. Aline igen.Der kan siges meget godt og meget skidt om hospitalsvæsnet i Dubai.

Det har været stor kilde til frustration og hjertesmerte hos os i de 2 år, vi har boet her – men vi er samtidig også blevet mødt af yderst kvalificeret lægepersonale, når vi har haft behov for det.

Når jeg tænker over det, så er det faktisk kun sygeplejersker og administrationspersonale, der sådan for alvor har dummet sig.

Nuvel.

Water under the bridge…

Og skulle jeg tidligere have (for)glemt at lovprise det offentlige sundhedsvæsen, som det tager sig ud i Danmark eller England, så vil jeg da gerne lige slå et slaw for det.

Det giver mening, at alle mennesker har adgang til lægelig assistance.

Stor mening.

Det private sundhedsvæsen er fyldt af faldgruber for de af os, der er de heldige indehavere af et guldkort fra et forsikringsselskab.

Og så er der den store hob af mennesker, som står fuldstændig uden for.

Mennesker, som slider og slæber hver dag – og for hvem en simpel læge- eller tandlægekonsultation er helt uden for rækkevidde. Fordi de ikke har fået forsikring af deres arbejdsgiver. Fordi en konsultation risikerer at koste en hel eller en halv månedsløn.En af de gode ting ved at kunne gå til praktiserende læge på et hospital er, at der er bemanding i en betydelig del af døgnet.

Jeg har for eksempel tid til check-up hos Dr. Aline kl. 18 – og hun ringer personligt med blodprøveresultat til mig kl. 20, så jeg med ro i sindet kan påbegynde den penicillinkur, jeg fik med fra hospitalets eget apotek.Der er såmænd også valet-parkering lige foran hospitalet, så jeg blot trisser ind og ud, mens en flink mand parkerer og henter bilen.Og nu beder jeg om penicillin-kick-in. Snarest.