Det kræver en svensker og en dansker

…at beslutte sig for at forcere noget så gennemgribende voldsomt som regndråber fra en grå himmel. I en Ørkenstat. Som kun opererer med høj sol. Alt andet er næsten livsfarligt.

Men vi gør det.

Med børnehaveklasse-bjørnen Barnaby som det tredje hjul i rygsækken.Min svenske veninde drøner afsted i sin voldsomme Volvo her til morgen med paraplyer og badetøj i bagagerummet.

Hun har foreslået, at vi tager i det nye legeområde The Journey, som ligger ved Kite Beach.Her står Mille med sin søde ven Vincent, Susannes søn, som er både nabo og klassekammerat.

Vi ankommer kl. 9, hvor The Journey åbner – og er vitterligt de eneste i over en time.

For det drypper.

Med noget vådt fra himlen.

Tilsyneladende angstfremkaldende for alle andre end en svensker og en dansker med barnligt påhæng.Børnene er nu yderst tilfredse med kombinationen af paraplyer og badetøj.

For her er overhovedet ikke koldt.De løber rundt i haven, der byder på små vandhuller, hyggelige gemmesteder og masser af klatre-balance-udfordringer.The Journey er en vaskeægte sjældenhed i Dubai. En oase midt i plastic-fantastic-land.Tilnærmelsesvis en æstetisk perle, hvor både store og små kan nyde et par timer i grønne omgivelser.

Roligt. Naturligt. Fredfyldt.

Så langt fra neonskilte, alt-for-høj musik og irriterende højttalerkald, som ellers plejer at være de faste følgesvende, når børn skal “underholdes” i Dubai.Efter et par timer trisser vi ud for at finde frokost i Town Centre Jumeirah.

Barnaby og Mille falder i dyb søvn på vejen hjem. De har feber her til aften.Men selvom fridagen ender med feber hos stammens yngste medlemmer, har vi haft en rigtig dejlig dag med leg.