Den selvvalgte ghettofamilie har sat sig for at komme lidt ud af Dubai-boblen her i 2016.
Ud for
Se næste indlæg >
Forældre-lektier
Nogle gange mistænker jeg lærerne for at godte sig indvendigt.
Ikke noget, der på nogen måde kan spores udvendigt – næh nej – det holder de sig selvfølgelig for gode og professionelle til.
Men fornemmelsen kommer til mig, når den linde strøm af mailbeskeder om husk-ditten og hjælp-med-datten tikker ind fra klasselærerne.
Er det pay-back for endeløse timer, hvor de skal forholde sig til vores (til tider pisseirriterende) rollinger?
Er jeg blevet både paranoid og komplet doven – og har fuldstændig glemt, at det her handler om mine små miraklers vigtige, daglige læring?
Overskuds-Mor gør jeg alt for at være – for børnenes læring er naturligvis vigtig.
Men det er sgu’ næsten en fuldtidsstilling i sig selv at honorere skolens aktivitetsniveau og opfordringer om dette og hint.
Som når 3-årige Mille som hjemmeopgave skal gå en “nature walk to document the natural habitat of a bug with description and photographs”. 
Martin og jeg har til lejligheden opfundet konceptet ‘forældre-lektier’.
Det skal udtales med syrlig undertone og minimalt ansigtsudtryk.
For der er tale om opgaver, som vores børn umuligt kan udføre selv.
De er 3 og 6 år gamle, remember?
“Medbring en særlig snack fra dit hjemland som du kan dele med klassen”.
“Skab en avisartikel om dit favoriteventyr”.
“Lav en A4 plakat om dit hjemland”.
“Gå i parken og find naturmaterialer til en mini-have”.
“Medbring en potteplante i en krukke i morgen”.
“Du skal bære grøn T-shirt og grønt hårbånd til morgensamling”.
“Du bedes medbringe småsten, muslingeskaller og fjer til dit diorama”.
“Din snack skal være pakket separat i gennemsigtig plasticpose til udflugten”.
“Lær disse sætninger udenad inden tirsdag”.
“Der er deadline for indlevering af skotøjsæsker og genbrugsplast på søndag”.
“Vi kunne godt bruge brune papirsposer og husholdningsfilm til formning i næste uge”.
“Kom i skole udklædt som en bog-figur fra dit land”.
“Skriv en personlig fødselsdagshilsen til din lærer”.
Og fortsæt selv.
Hver eneste uge er der forskellige aktiviteter i klasserne.
Hvilket i og for sig er megafedt.
Og megatrættende.
Og megaforvirrende at hitte rundt i.
I går blev det så Den Bitte-Lille Skolepiges tur til at få en udmærkelse og dermed klassens bamse, Barnaby Bear, med hjem.
Stoltheden lyser ud af hende, da vi spænder Barnaby Bear fast i bilen.
Men der er naturligvis en hage ved Barnaby Bear.
Den kommer hjem med en forældre-lektie.
Oh yes.
Der skal skrives og foto-dokumenteres hvad Barnaby Bear mon oplever undervejs af spændende ting.
Naturligvis.
Indtil videre har bamsen haft et noget hverdagspræget liv.
Han bliver vasket, mens Mille bliver vasket. Den ene på 40 graders øko og den anden under bruseren efter svømning.
Han lærer også at cykle under kyndig vejledning.
Og han hopper i trampolin. Det er han ret vild med.
Lige indtil det bliver sengetid og crunch time:
Tænderne skal børstes.
Med el-tandbørsten.
Dét er ikke for småbørn.
Og Mille falder pladask for min taktik om, at hun nu må gå forrest med det gode eksempel, når Barnaby er en pjevs.
Hun falder i dyb søvn i et kærligt favntag med bamsen.
Jeg gad nok vide, hvad Barnaby mon har tænkt sig at lave af spændende sager i weekenden?
Trænger han til langstrakt fredag morgen i nattøj med kaffe-labbe og TV2 News i baggrunden?
Eller et meget velfortjent glas vin torsdag aften, måske?
Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Vores 3 årige har også lige haft børnehavens bamse med hjemme en weekend – samt bamsens bog selvfølgelig. Der kan man jo så se alle de spændende udflugter bamsen tidligere har været på, samt den flotte dekoration af siderne i bogen, som helt sikkert ikke er lavet af børnehavebørn… Vi prøvede virkelig at geare ned og gøre det til sønnens værk, men jeg sad jo alligevel søndag aften med saks og lim, så han kunne fremvise noget brugbart mandag morgen til show and tell :o)