Om manglende paraplyer i en Ørkenstat

“Skat, har du nogen idé om hvor vores paraplyer mon er henne?”, spørger jeg Bedste Halvdel, da han kommer ned i køkkenet her til morgen.
Jeg er i færd med at pynte et fad pålægschokolademadder til Milles klasse, hvor de i dag skal medbringe snacks fra deres respektive hjemlande. Det er den lette løsning.
Bløde købeboller med et lag Lurpak afsluttet med Galle & Jessen på toppen.
Hverken Spelt-Mor eller Overskuds-Mor indfinder sig på matriklen, så der er ingen kernesunde rug-hapsere eller luftige drømmekager til Butterfly Class.
Det lyner og tordner voldsomt her til morgen. Martin åbner havedøren og kigger forsigtigt ud.
“Hmmmmmmm…egentlig ikke…..mit bedste bud er, at paraplyerne må ligge allerinderst i pulterkammeret. For hvad skulle vi bruge dem til i en ørken?”, svarer han leende.
“Jamen, hvad gør vi så? Jeg har to piger, et fad med boller, skoletasker og alt mulig andet, der skal ind på skolen uden at blive alt for vådt. Vi har da ingen regnfrakker, vel?”, spørger jeg.
“Arh, vent nu lige lidt, det kan sagtens nå at holde op inden da”, mumler han.
Og jeg konstaterer, at regnen rent faktisk stilner lidt af, da jeg trækker gardinerne fra på Milles lille soveværelse.
Hun er vågnet af sig selv – sikkert på grund af et tordenskrald – og hun er nu i fuld færd med at bygge togbane.
Himlen ligner en dansk himmel. Grå og truende – med tunge regnvejrsskyer.
Sådan har jeg aldrig før set himlen i Dubai.
Faktisk er den normalt så lysende blå, at jeg kigger en ekstra gang, hvis der uforvarende glider en enlig sky forbi.Og pigerne gør store øjne, da vi ankommer til skolen.
Der er noget så eksotisk som muddy puddles i en Ørkenstat!
Alle smiler, peger og gestikulerer, mens de hopper over vandpytter. Regnvejr kan begejstre selv Year 13-eleverne.
Vi tørrer fødderne grundigt i tæpperne, som rengøringsfolkene har placeret ved alle indgange, fordi fliserne bliver vanvittigt glatte i vådt vejr.
Skiltet taler sit tydelige sprog. Når det regner, kan vi ikke byde eleverne at skulle være udenfor. Det er decideret farligt og ubehageligt.Skolen kunne jo også risikere, at det kunstige græs blev ødelagt eller at eleverne fik våde tæer i lakskoene.
Men selvom regn er spændende og sjov i en Ørkenstat, så falder den virkelig ubelejligt.
For i morgen aften er der International Evening på skolen, hvor mange tusinde mennesker forventes at lægge vejen forbi et halvt hundrede stande – heriblandt Little Denmark with the Apple Slices, som jeg organiserer sammen med den danske forældregruppe på skolen.
I det hele taget er der masser af aktiviteter på skolen i disse dage, hvor vejret burde være behageligt og svalt.
Milles Sports Day var i sidste uge og Cilles igår.Og vi nyder at holde tirsdags-legeaftaler udenfor, sålænge det lader sig gøre.
Igår får Cille i øvrigt endnu et ter-fi-ti-cate i Year 2 Assembly, så de stolte forældre tropper op for at overvære seancen.
Miss Laura er mere end begejstret for Cilles Little Miss Multiplication-historie, som hun på eget initiativ har skrevet og læst højt for klassen.
Der er ingen tvivl om at Little Miss Multiplication, som elsker at tænke og løse matematiske problemer, er baseret på Cilles egen natur og personlighed – og det er nok dén sammenhæng, som læreren synes er noget særligt.
Cille stråler af stolthed over anerkendelsen.
Og øjet bag kameraet løber – som altid i de her situationer – over.
Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Ingen kommentarer endnu