Mellemøstens kvinder

Hele verden ser nervøst på Mellemøsten for tiden.Der er syriske flygtninge, som strømmer ind over grænserne til et forståeligt overvældet Tyrkiet, som lader ‘den menneskelige udfordring’ vandre videre.
Mod nordlige(re) breddegrader. Hvor de modvilligt modtages i teltlejre og asylcentre.
Der er sat journalistisk bagbrænder på Det Arabiske Forår, som pessimistiske iagttagere hævder alligevel ikke blev til noget.
De siger, at det blev til ulmende gløder i stedet for brændende bål.
Implosion.
Skuffelse.
Ærgrelse.
Og vi – europæerne, i den der union, som Storbrittanien måske snart er ude af – skændes skingert om koncepter såsom ‘økonomiske (læs: opportunistiske) flygtninge’ versus ‘folk, der-virkelig-har-brug-for-vores-hjælp-flygtninge’.
Hvordan definerer og sorterer vi op og ned og ret og vrang på dét?
Faktum er, at der er uledsagede børn på vej op igennem Europa.
Børn, der vil være lette ofre i de forkerte voksenhænder.
Børn, der allerede har set og sanset alt for meget i en tidlig alder.
Børn, hvis forældre vælger, at det er dem en bedre skæbne at vandre op til Europa end at forblive hos dem i en krigszone.
Og voksne, der i desperation forlader deres hjemland for at finde et fredeligt sted at bo. For at få chancen for et bedre liv.
Årsagerne til exodus er mange.
For menneskets veje er uransagelige.Hvad stiller vi op med de her flygtninge?
Skal de blive hos os?
Får de et bedre liv – muligheder og chancer – af at være hos os, frem for hjemme?
Er vores land deres nye hjemland?
Bør det være det?
Jeg aner det ikke.
Heldigvis er der mange spirer af håb forude midt i trøstesløsheden.
Mellemøsten er langt, langt mere end det, medierne pt. viser i Europa.Som bosiddende i en lille arabisk modernitetsboble, føler jeg, at det er bydende nødvendigt ind i mellem at fortælle positive historier fra mit nye hjemland.
Her er nemlig ikke et imploderet arabisk forår.
Her er arabisk sommer i fuldt flor!
For selvom De Forenede Arabiske Emirater pt. er en lille, dynamisk kvantespringer i et hav af mørkemænd og sorte skygger, så gør det sgu’ en forskel.
Selvom det er et bittelille kraftcenter for mellemøstligt frisind og mellemøstligt demokrati, så har det stor betydning.
På sigt.
For de mellemøstlige samfund.
For kvinderne.
For deres børn.
For de frustrerede, unge mænd, der er vrede over manglende jobs og bristede drømme.
Vi har for eksempel lige afholdt Global Women’s Forum i Dubai, hvor min seje forfatterveninde Fru M var inviteret til at deltage med den danske delegation på topmødet.
Her stod De Forenede Arabiske Emiraters nye Minister for Tolerance frem og holdt tale om landets åbenhed og gæstfrihed.
Hun var i øvrigt landets Økonomi-minister, før hun blev Tolerance-minister. Og hun er et højtbelæst stykke smørrebrød, der har gået sine helt egne vegne i livet.
Kvinde eller ej – alene det faktum, at vi har en Tolerance-minister, er da cool!
Der bliver heller ikke langt fingre imellem om kvinders betydning i beduinsamfundet anno 2016, når Dubai’s hersker, H.H. Sheikh Mohammed i utvetydige vendinger siger: “We are past the stage of empowering women in the community, we are in the process of empowering communities through women.”
Citatet stammer fra en anden ny-udnævnt, kvindelig ministers tale på Global Women’s Forum, H.E. Shamma Al Mazrui.
Ikke alene er hun den yngste minister i kabinettet. Hun er også Minister for Glæde.
Jeg kan godt se, at disse initiativer måske (og på overfladen) synes distancerede fra Syriens borgerkrig og den heraf følgende flygtningestrøm i Europa.
Men de er vigtige og relevante i forhold til at forandre og ændre hele regionen.
De er vigtige i forhold til at skabe livsmuligheder og bedre vilkår for alle medlemmer af de arabiske samfund.
De Forenede Arabiske Emirater går i øvrigt også forrest med donationer og nødhjælp til Syrien – og de kæmper mod ISIS sammen med den vestlige alliance.
Og ind i mellem – så hænder det, at myg vælter elefanter.
Jeg bliver ihvertfald fyldt af håb for De Forenede Arabiske Emirater – og for hele Mellemøsten – når jeg læser H.H. Sheikh Mohammed’s visioner for det arabiske samfund, som han står i spidsen for.
Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Tak for et rigtig godt indlæg! meget inspirerende og godt skrevet. Er faktisk ikke faldet over din blog før nu – men vil klart følge med 🙂