Top 10 over ting, jeg ikke ville opleve i en dansk skole

Doven-skabet

Jeg er den ufatteligt heldige medindehaver af op til flere fantastiske skabe.

Skabe af den kaliber, hvor tilsyneladende simple hylder indeholder selve meningen med livet, hvis bare man ser ordentligt efter.

Forældre-skabet, for eksempel.

Ægte-skabet.IMG_1423Slægts-skabet.IMG_0064Og ven-skabet, ikke at forglemme.IMG_1427

Langt de fleste af disse skabe er Martin medindehaver af.

Og der er nok i bund og grund kun ét enkelt af dem, som han har en brændende lyst til at skille sig af med permanent:

Tine’s bagklog-skab.

Se, dét er et pisseirriterende skab.

Fyldt til bristepunktet med “hvad-sagde-jeg” og “se-nu-der” og “hvis-bare-ikke”.

Sætninger, der fylder hyldemeter efter hyldemeter – og som fremkalder frustration, afmagt og følelsesopkog.

Til ingen verdens nytte.

For man bliver ked af at indtage de tunge ord.

Så hellere lade dem ligge urørt hen på tallerknen.IMG_1426IMG_1425Til gengæld er han ikke på vej på omlasteren med dette:

Tine’s liden-skab.

Ét af de skabe, som jeg skulle mene, at han holder umådeligt af. Selv efter 15 år.IMG_1050 I weekenden er det dog gået op for mig, at særligt ét skab fylder uforholdsmæssigt meget, efter at vi er flyttet til Dubai:

Doven-skabet.IMG_1453Tilståelse følger:

Jeg har taget 10 kilo på, siden vi flyttede til Ørkenstaten.

10 kilo.

Som i 5 kilo per år.

Det bliver et rungende NEJ TAK her fra til dén udvikling!oerkenstaten-fylder-aar2-1Men bjerge kommer som bekendt ikke af ingenting.

Jeg ved det godt.IMG_1348Noget af vægtøgningen skyldes helt klart 2 måneders sommerferie i Danmark og 2 ugers juleferie, hvor jeg virkelig får spist min andel af kagen. Og remouladen. Og andestegen, for den sags skyld.

Men det er altså ikke hele forklaringen. Der ligger mere på hylderne.

For i Dubai der….

  1. Går du ikke nødvendigvis retur med indkøbsvognen efter supermarkedsturen. Dén kommer der en flink mand og henter – efter at du er kørt væk i din bil.
  2. Pakker og bærer du ikke selv indkøbsposerne fra butikken til bilen, medmindre du insisterer på det.
  3. Cykler og går du stort set kun, hvis det handler om ‘motion’. For bilen står jo lige dér og nærmest kalder på en lille tur. Her er også så forbandet varmt og 1.000 andre gode undskyldninger.
  4. Bøjer du dig ikke nødvendigvis ned og giver dine fødder en kærlig behandling i badet. Det virker nærmest uoverskueligt selv at skulle hele vejen ned for at skrubbe hård hud og efterfølgende ordne negle, når nu de søde damer i neglesalonen er så gode til det.
  5. Stiger du ikke ud af bilen for at tanke. Det gør den flinke tankpasser da for dig. Og i mens henter en venlig servitrice din kaffe og serverer den ind ad bilruden.
  6. Skal du ikke selv ud at feje fliserne, vaske bilen, slå græsset, rengøre havemøblerne eller klippe hækken i weekenden. Det gør gartneren i løbet af ugen, så der ser pænt ud, når du har fri.
  7. Pudser du ikke vinduer, stryger tøj, vasker tøj, tørrer gulve over, fjerner støv eller rengør badeværelser. For du har enten husholderske eller en flink rengøringsdame, der kommer flere gange om ugen.
  8. Kokkererer du ikke nødvendigvis hver aften, medmindre du gerne vil. For der er alt for mange take-away-muligheder og måske er din husholderske i virkeligheden et lille mirakel i et køkken?
  9. Kan du bestille og få ALT leveret til døren af en lynhurtig knallert-mand. Som i ALT. Apoteks-varer og Starbucks-kaffelotter. Kunstfærdige isdesserter og McDonald’s-burgere. Nespresso-kapsler og wc-papir. Og gennemsnitsprisen for knallert-udbringing er 4 dirhams. Godt og vel 8 kroner. Så tro da pokker, at du ikke gider lette din flade røv!
  10. Betaler du 2.70 kroner for en liter blyfri. Og så er miljøhensynet pludselig ikke helt så interessant.
    IMG_1367

Jeg skammer mig lidt over denne her opremsning.

Krummer tæer.

Og trækker mavebulen lidt ind.

Men opremsningen er bund-ærlig.

Og lur mig, om ikke der sidder andre i Dubai-land og nikker genkendende til problematikken med doven-skabet, der bugner?IMG_1366

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

2 kommentarer

  • Lene M

    Hvor har du dog ret 😉 Alt bliver gjort for én…

    Men vejer du for meget??? Synes ikke 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Ja – det er skræmmende, så meget, der bliver gjort for én – og nogle gange ret dejligt, sagde den dovne 🙂
      Mange hilsner og god dag til dig, Lene!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Top 10 over ting, jeg ikke ville opleve i en dansk skole