Hul igennem!

Hej med dig!

Så lykkedes det sgu’!

Der er hul igennem hele vejen fra Ørkenstaten!

Og det er jeg kisteglad for!

Mit beduintelt er nu rykket ind på den kollektive teltplads – og jeg kan hermed skrive mit første blogindlæg på Bloggers Delight.

Egentlig burde jeg nok vente til i morgen, når jeg ikke længere har tømmermænd og er trættere end et alderdomshjem?Men den lune vinterluft, som strømmer ind ad havedøren, og lyden af cikaderne i aftenmørket lokker mig væk fra idéen om søvn.

Her er så dejlig fredeligt og svalt på denne tid af døgnet.

Martins betænksomme servering af reparations-cola hjælper også gevaldigt på energiniveauet.

Så med Regnskabschefen rumsterende i baggrunden og to Snorkefrøkener på førstesalen, går jeg igang med at kigge mig omkring i mit nye univers.

Jeg åbner virtuelle skabe og skuffer. Udfylder felter. Leder efter mine ting på de nye, fremmede hylder. Finder fem fejl. Og overvejer mit næste skridt.

Jeg skal lige vænne mig til det her.

Sådan er det hver eneste gang, jeg skal prøve noget nyt.

Det er angstfremkaldende.

For ‘omstillingsparat’ er ikke mit navn.Godt, at jeg har dét her beroligende selskab i forandringsprocessen.Det viser sig dog hurtigt, at jeg er så kedeligt selskab, at Bob-katten lige må tage sin en lur fra det hele.Måske skulle jeg joine ham?

God weekend!