57

Vi vågner til Mor-Mormors fødselsdag. Hun bliver vistnok 5, mener Cille.

Min Mor er trillet over dørtærsklen kl. 1 i nat, og hun bliver vækket af begejstrede piger kl. 6.30.

Cille har skrevet fødselsdagskortet.

Og vi har lavet en fod-aftegning for at vise, at Mormor skal forkæles med pedicure og massage mandag aften.

Vi overtaler pigerne til at vente med åbne-gaver-seancen til om eftermiddagen, da vi alle skal forbandet tidligt ud af døren i skole og på arbejde.

Kl. 13 kommer jeg hjem til en glad Lille My og Mormor. Der er fuld fart på og munden står ikke stille på Mille, der har tur-guidet Mormor rundt i hele huset og hjulpet hende med at finde relevant indhold i skabe og skuffer – og så har de været et smut ud i nabolaget, som jo (endnu) er helt ukendt territorium for Mormor.

Mille og Mormor er et godt makkerpar.

Mille elsker at Mormor har lang tålmodighed og gerne vil lege med hende. Og Mormor elsker Milles fantasi og finurligheder, som giver anledning til mange gode grin.

Mens Mille sover lur, går vi over for at hente Cille i skolen. Min Mor stirrer på det virvar, der udfolder sig – i trafikken og i hall’en, hvor støjniveauet når nye højder med 14 klasser samlet, der venter på afhentning.

Cille er dødtræt og synes, at det er mere end hårdt, at hun skal løbe-hjule den hele vejen hjem. Men hun liver gevaldigt op, da hun øjner muligheden for at åbne gaver sammen med Mormor – for der er pakker til dem begge.

Jeg er så sindssygt glad for, at min Mor endelig er her. Det føles næsten uvirkeligt, at hun trisser rundt og sætter vand over til min te og leger med pigerne.

Nu har vi boet her i 8 måneder – og selvom vi havde en god, lang sommerferie i Danmark, så har jeg haft brug for at vise min Mor, hvordan vi lever her i sandkassen, som har været så fjern, eksotisk og uforståelig for hende.

Men nu er hun her – og kan deltage i vores nye liv og se med egne øjne, hvor fantastisk her faktisk er.

Og fordi Mormor fylder 5(7) i dag, så skal hun naturligvis fejres med manér.

Her er fødselaren foreviget med Burj Khalifa, verdens højeste bygning, i baggrunden.

Og her opgraderet til version 2.0 med tilhørende frækt barnebarn, der rækker tunge af fotografen.

Vi er i Souk Al Bahar ved Dubai Mall, hvor man kan spise med udsigt til Dubai Fountain, der bliver ved med at imponere både os selv og vores gæster.

Efter at have indtaget verdens sådan-cirka møreste oksemørbrad med sublim bernaise og 3 gange lys-lyd-vand-show, der spiller på hele følelsesregistret, så triller vi ud af restauranten og lige ned i favnen på det italienske ishus.

Man kan nemlig altid lige spise en is. Uanset hvor mæt, man end måtte være.

Sikke en dejlig første dag med Mor-Mormor i ørkenen.

Nu er vi mætte fysisk og mentalt – og alle rammer vi madrasserne med et fint, lille søvnunderskud fra igår.