Lille Tiger

I fredags blev der afholdt “Fun Night”/”Christmas Fayre” på Cecilie’s skole.

Hun prøvede for første gang i sit lille liv ansigtsmaling. Naturligvis valgte hun en tiger, da hendes 0. klasse i daglig tale kaldes Tiger Class.

Cille var temmelig genert under arrangementet. Hun gik pænt rundt med sin lillesøster i hånden, men kiggede ned og svarede knapt nok, når nogle af de voksne og lærerne talte til hende. Det var som om hun havde svært ved at forholde sig til Mummy, Daddy og Mille i skole-sammenhæng – og det hele blev lidt overvældende.

Generthed er noget ganske nyt i relation til Cille. Hun har stort set altid begivet sig tillidsfuldt ud i verden – uanset hvad der skulle ske og hvor. Men med alderen (hvis man kan sige sådan om en 4-årig?) og med voksende bevidsthed sker der store forandringer.

Det kommer bag på mig, når hun pludselig ikke vil tale til mig eller andre i en forsamling. Jeg skal vænne mig til at hun klemmer sig fast om mit bukseben og vil have mig til at svare og deltage på hendes vegne. Jeg håber at det er en fase. Af den korte slags.

Da vi kom hjem, havde Father Christmas trampet rundt med sine snestøvler og gemt en gave i julesokken. Nye trusser, som naturligvis straks skulle afprøves.

Lørdag morgen stod den som sædvanligt på tennis. Cille fik sit skudsmål af Sure-Citron-Træner, da der nu kun er få gange tilbage af dette semesters tennistræning.

Citronen skrev at Cille er en fornøjelse at træne (det kan man sjovt nok ikke aflæse i trænerens syrlige, skumle-ansigt). At Cille lytter, tager imod instruktioner og giver sig fuldt ud i øvelserne. Alrighty then. Det kan vi sagtens se at Cille gør, men der mangler alligevel rigtig meget på motivations- og morskabskontoen. Og det er så p?.ærgerligt, når man havner hos en træner, der ser border-line suicidal ud hver lørdag formiddag ved udsigten til at skulle trækkes igennem småbørnstennis.

Om eftermiddagen gik Cille i haven for at fodre Julemandens rensdyr. Hun havde købt rensdyrfoder (havregryn med glimmer i) til skolefesten. Og nu skulle det spredes i hele haven, så rensdyrene bliver lokket til vores have og Julemanden med sikkerhed kan finde vores hus. Faktisk gik der en flok rådyr neden for vores have – de blev hurtigt skræmt væk af vores havregrynsspredning, men det gav Cille fornemmelsen af at rensdyrene var en reel mulighed.

Bagefter hyggede pigerne sig i sofaen med Disney-prinsesse-serien “Sophia the First”, mens de krummede chokolademuffins overalt. Hvorfor er det lige at unger ALTID skal slange sig op og ned af og i sofaen, når de ser TV?

Weekend er en god ting.