Som kvier på græs

Jeg er blevet bremset i dette blogindlæg, som har været undervejs i flere dage. Bremseklodsen er en omgang bronkitis, der holder mig vågen om natten og dræner mig for al energi. img_2454Anyway. Hvem gider høre andres sørgelige sygehistorier? Så her kommer søndagens blogindlæg med lidt forsinkelse.

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Det er ikke just forår. Jeg ved det. Og I viser mig efteråret i tydelige vendinger på Instagram med gåture i skoven, der står så smukt i røde og gule nuancer. Med indkøb af vamsede striktrøjer. huer og smarte frakker. Med billeder af optændte brændeovne og hyggeligt strikketøj ved siden af nydelige stearinlys. Der er vind og rusk. Regn. Mørk himmel og varm te. Det ser så skønt og tillokkende ud, når jeg småsveder i en Ørkenstat. Og ind i mellem savner jeg virkelig en rigtig efterårsdag, hvor man samler kastanjer i jakkelommer, kaster nedfaldne blade højt op i luften og får kolde kinder og rød næsetip af at gå tur i skoven. En efterårsdag i en weekend - for at være mere præcis. Sådan en dag, hvor der er tid til at lege uden for. Hvor man siger pyt til vandpyttevand, der trænger ind i strømperne. Hvor der er tid til at lave varm cacao, koge suppe og sidde i krea-værksted med børnene. En romantiseret efterårsdrøm. For i virkeligheden er hverdags-efterår jo lig med regntøj og gummistøvler. Våde vanter. Kondens under tøjet, når man endelig når frem til jobbet efter en cykeltur i strid modvind. Efterår er panda-øjne og en glorie af ustyrligt hår. Efterår er færre timer med dagslys, snigende snue og energidepoter, der langsomt, men sikkert, bliver drænet. Efterår er tørretumbling af fugtigt tøj og storindkøb af kleenex. Det glemmer jeg. På Instagram. Hvor alting ser så indbydende ud.img_2416I Ørkenstaten er efterår noget helt andet. Det er nærmest lig med forår. Blomsterne vender retur med den køligere luft og de mildere solstråler. Det samme gør fuglene og sommerfuglene.img_2418Trangen til rengøring og oprydning kommer op i os. Havemøbler lakeres og cykler findes frem fra gemmerne. Trampoliner stilles op i haverne.img_2421Vi bliver som kvier, der kommer på græs efter en lang, ørkesløs vinter, når sommerens buldrende hede pludselig aftager og efterlader os med 35 grader, der nu pludselig føles helt svale og behagelige.img_2420For efter at have tilbragt størstedelen af forårs- og sommerhalvåret indendøre i et kunstigt, airconditioneret koma, springer vi nu kåde ud ad skydedøren for at opleve the great outdoors. img_2430I gårdhaven. På legepladsen. I skolegården. I sandkassen. Enhver, der har tilbragt 6 måneder bag UV-filmede, duggede ruder i gen-cirkulerende A/C-luft ved, at intet føles bedre i en Ørkenstat end vinterhalvåret.img_2431 Nu - hvor I finder strikketøj og malebøger frem, fordi det regner og rusker mod ruden - er det tid til picnic, strandture, udflugter på cykel og gåture i den svale aftenluft for os.img_2417Nu - hvor I andre pakker udendørslivet sammen, tænder for radiatorerne og finder uldne sokker frem - skal vi ud og trække vejret dybt ned i lungerne og lege tag-fat. Når oktober banker på døren vender begejstringen over at bo i en Ørkenstat tilbage. Og begejstringen holder helt frem til udgangen af marts, hvor vi igen bliver ristede som pølser på en pande. Og skulle vi sådan for alvor komme til at savne at blive rusket igennem, må vi udsætte behovet til juleferien, hvor vi med statsgaranti får en frysende kold velkomst i Moderlandet.img_2449