Dansk i udlandet
Ét af de ufravigelige krav, som Regnskabschefen og jeg har stillet til os selv fra første færd i vores udlandsliv er, at vores piger skal lære at tale, læse og skrive på dansk.
Fordi vi er danskere.
Og den ene af os er tilmed lidt af en sprognørd, så det kan ikke være anderledes.
Børn af danske forældre bør tale, læse og skrive på dansk.
Uanset hvor de er bosat.
Uanset hvor mange andre sprog, de måtte møde i deres hverdag.
Hvis du spørger mig.
Eller det gjorde du så måske heller ikke, men det er nu engang min holdning.
Og hvorfor er det så så bydende vigtigt?
Fordi vores modersmål kan og er noget helt særligt.
Vi tænker, argumenterer, ræsonnerer, drømmer, føler, fornemmer, tæller, driller, skændes, elsker, fjoller og leger allerbedst på vores primære sprog. Dét, vi har fået ind med modermælken. Dét, der definerer os, der rammer os dybest og tillader os at udtrykke os stærkest.
Vores modersmål bærer vores inderlighed.
Vores inderste udtryk, indtryk og aftryk.
Vores intuition, instinkt, identitet og følelsesliv hænger ufravigeligt sammen med vores modersmål.
Og i en situation, hvor danske børn er i (eksempelvis) engelsksprogede omgivelser langt størstedelen af dagen og måske tænker, leger og responderer på engelsk, så er det i mine øjne bydende nødvendigt, at der bliver kommunikeret på dansk med dem hver eneste dag.
I vores tilfælde er pigerne (morsomt nok) blevet utroligt meget bedre til dansk af at flytte længere væk fra Danmark.
I Udkants-England var der nemlig ingen at tale dansk med - bortset fra vores eget lille firkløver, men i Dubai møder vi danskere dagen lang.
I ghettoen. I supermarkedet. I indkøbscentret. I pool'en. På caféen.
Og i særdeleshed på vores skole, Dubai International Academy, hvor der går en stor gruppe danske børn.
Faktisk går der så mange danske børn, at der tilbydes dansk modersmålsundervisning efter folkeskolens retningslinjer.
Undervisningen foregår i løbet af det almindelige skoleskema, fordi skolen prioriterer, at børn skal have mulighed for at lære deres modersmål.
Der undervises fra 1. klasse og frem til 10.-11. klasse eller deromkring.
Cille er i gang med sit 2. år i dansk modersmålsundervisning. Og Mille melder sig under fanerne fra næste år, når hun begynder i 1. klasse.
Det er guld værd, at vi har den her enestående mulighed - og vi har prioriteret at få pigerne ind hér af netop denne årsag.
Og i det daglige oplever jeg, hvilket privilegium det er, at have to søde dansklærere og bittesmå klasser, hvor der er tid og overskud til hver enkelt elevs individuelle læring.
Nogle morgener har jeg tilmed fornøjelsen af at komme i dansklokalet som "læsemor" - og jeg kan se, at det virkelig gør en forskel for børnene.
Hver og én elsker de det frirum, som danskundervisningen bringer i et tætpakket skema, hvor de - udover engelsk (og dansk) - også har arabisk og spansk eller fransk.
Sprogforvirring, much?
Næh. Egentlig ikke.
Det er et begreb som voksne har opfundet, tror jeg.
Fordi vi ikke selv kan kapere at jonglere med mere end 2-3 sprog ad gangen.
Børn lader sig heldigvis ikke begrænse eller forvirre så let.
Fordi vi er danskere.
Og den ene af os er tilmed lidt af en sprognørd, så det kan ikke være anderledes.Børn af danske forældre bør tale, læse og skrive på dansk.
Uanset hvor de er bosat.
Uanset hvor mange andre sprog, de måtte møde i deres hverdag.
Hvis du spørger mig.
Eller det gjorde du så måske heller ikke, men det er nu engang min holdning.Og hvorfor er det så så bydende vigtigt?
Fordi vores modersmål kan og er noget helt særligt.
Vi tænker, argumenterer, ræsonnerer, drømmer, føler, fornemmer, tæller, driller, skændes, elsker, fjoller og leger allerbedst på vores primære sprog. Dét, vi har fået ind med modermælken. Dét, der definerer os, der rammer os dybest og tillader os at udtrykke os stærkest.
Vores modersmål bærer vores inderlighed.
Vores inderste udtryk, indtryk og aftryk.
Vores intuition, instinkt, identitet og følelsesliv hænger ufravigeligt sammen med vores modersmål.
Og i en situation, hvor danske børn er i (eksempelvis) engelsksprogede omgivelser langt størstedelen af dagen og måske tænker, leger og responderer på engelsk, så er det i mine øjne bydende nødvendigt, at der bliver kommunikeret på dansk med dem hver eneste dag.
I vores tilfælde er pigerne (morsomt nok) blevet utroligt meget bedre til dansk af at flytte længere væk fra Danmark.
I Udkants-England var der nemlig ingen at tale dansk med - bortset fra vores eget lille firkløver, men i Dubai møder vi danskere dagen lang.
I ghettoen. I supermarkedet. I indkøbscentret. I pool'en. På caféen.
Og i særdeleshed på vores skole, Dubai International Academy, hvor der går en stor gruppe danske børn.Faktisk går der så mange danske børn, at der tilbydes dansk modersmålsundervisning efter folkeskolens retningslinjer.
Undervisningen foregår i løbet af det almindelige skoleskema, fordi skolen prioriterer, at børn skal have mulighed for at lære deres modersmål.
Der undervises fra 1. klasse og frem til 10.-11. klasse eller deromkring.
Cille er i gang med sit 2. år i dansk modersmålsundervisning. Og Mille melder sig under fanerne fra næste år, når hun begynder i 1. klasse.
Det er guld værd, at vi har den her enestående mulighed - og vi har prioriteret at få pigerne ind hér af netop denne årsag.
Og i det daglige oplever jeg, hvilket privilegium det er, at have to søde dansklærere og bittesmå klasser, hvor der er tid og overskud til hver enkelt elevs individuelle læring.Nogle morgener har jeg tilmed fornøjelsen af at komme i dansklokalet som "læsemor" - og jeg kan se, at det virkelig gør en forskel for børnene.
Hver og én elsker de det frirum, som danskundervisningen bringer i et tætpakket skema, hvor de - udover engelsk (og dansk) - også har arabisk og spansk eller fransk.Sprogforvirring, much?
Næh. Egentlig ikke.
Det er et begreb som voksne har opfundet, tror jeg.
Fordi vi ikke selv kan kapere at jonglere med mere end 2-3 sprog ad gangen.
Børn lader sig heldigvis ikke begrænse eller forvirre så let.