Skildpadder i Oman
"You want to see baby turtles, you want to see baby turtles?"
Det er sen eftermiddag og Shangri-La's personale går rundt blandt de badende gæster og tilbyder stur-stur padde-show som var det et trick, de lige havde opfundet til lejligheden.
Men det her ér jo Oman.
Og man kan ikke sige Oman uden samtidig at sige skildpadder.
Padde-breeding er ganske enkelt deres shit, om man så elegant må formulere det.
Pigerne springer op af vandet og iler ned på stranden, hvor hotellets turtle ranger Mohammed gør klar til skildpadde-udsætning sammen med sit ninja-turtle-crew.
De planerer sandet og sætter afskærmning op, så de bittesmå padder kan få fred og ro til at møve sig egenhændigt ud i golfen.
Fred fra store mennesker, som skubber og maser for at få syn for sagen, that is.
Vi - tilskuerne - får læst og påskrevet, at ingen (som i ingen!) må have blitz på kameraerne i solnedgangen, da det forvirrer de nyfødte i at finde deres naturlige vej ud i havet.
"I dag er det 12 nyudklækkede truede hawksbill-skildpadder, som vi sætter ud. Det er sidst på rugesæsonen, så vi har ikke ret mange tilbage. De er hunner, fordi temperaturen er høj. De ville være blevet hanner, hvis vejret havde været køligere", råber hotellets event-manager, mens Mohammed koncentreret løfter de første padder ud af kurven og sætter dem forsigtigt ned i sandet.
Mohammed hvisker et navn og en hengiven velsignelse til hver enkelt padde, før han sætter den ned i sandet.
Hans arbejde er ikke bare et arbejde, dét kan enhver fornemme.
"Vi har udsat godt og vel 4.100 skildpadder år til dato her på hotellet. Det er et rekordår og nogle gange er der 200 skildpadder i en enkelt rede", fortsætter event-manageren, mens vi ih'er og åh'er over de ufatteligt kære padder, som arbejder på livet løs med at komme ud i brændingen.
De er ikke mere end 5 cm. lange og havet virker alt, alt for stort til at det er nogen videre god idé.
Men det er naturens orden. 
At være hawksbill-skildpadde er ingen let sag. De er en truet dyreart sammen med deres venner, green turtles.
De her hawksbills er dog så heldige at have haft Mohammed til at passe på sig under den lange udrugningsfase.
Han har tilmed sørget for at sandet er helt fladt, så de lettere kan bakse sig ud i havet.
Alligevel tager det mere end et par forsøg at komme væk fra brændingens ubarmhjertige brusen.
Pigerne kigger begejstret med. De føler med de små padder, når de gang på gang bliver skyllet op på stranden af et bølgeskvulp.
"Men hvor er deres Mummy henne?", spørger Mille lettere fortvivlet. "Hun skulle komme og hjælpe dem lidt, de er jo only little", fortsætter hun.
"Jamen der er lige præcist ét af skildpaddernes problemer, Mille. De skal klare sig selv fra de er babyer og det er nok derfor, at så mange af dem bliver spist af store fisk og hajer, tror du ikke?", svarer jeg.
"Jeg vil gerne have en af dem med hjem", konstaterer hun, nu hvor der åbenbart ikke er en Mor-padde, som har tænkt sig at dukke op og claim'e sin baby.
"Mig også", sukker Cille.
Før vi står hér - på stranden og observerer 12 små skildpadders første livtag - har vi forberedt os lidt ved at besøge hotellets skildpadde-info-rum, så pigerne bedre kan sætte sig ind i skildpaddernes svære levevilkår og deres færden i et hav, som indeholder mange farer.
Vi har set billeder af padder fanget i fiskenet, i forurening og affald. Vi har set på de store fisk og hajer, som æder dem.
Vi har set billeder af skildpaddereder og af æg, så pigerne lettere kan forstå, hvorfra Mohammed har hentet de små hawksbill-padder.
Vi har lært at kun 1 ud af 1.000 padder når til den reproducerende alder, som er omkring 20-25 år.
Resten er blevet ædt af større dyr inden da.
Det er en hård statistik at fordøje, når man står og ser på 12 uskyldige væsener, som kæmper for livet fra første færd.
Heldigvis er vi også lykkes med at se mellemstore padder svømme rundt i rette element lige hér langs kysten ud for Shangri-La. Det giver os en form for trøst eller bekræftelse, at det trods alt ikke er samtlige små babypadder, der bliver ædt levende på første skoledag.
Skildpaddernes hvide bug glimter som reflekser i havet, og en sjælden gang ser vi dem ved overfladen, hvor de trækker luft.
Lige så klodsede de er i sandet, lige så elegante er de i vandet. Det er nærmest magisk.
Når man går videre langs hotellets sti, kan man på afstand se Mohammeds diskrete udrugningsstrand, hvor ingen har adgang, medmindre de er blevet inviteret af ranger'en himself.
Jeg har tabt mit hjerte til 12 små hawksbills i Oman.
Og til selve landet.
Prøv lige at se...
Pigerne springer op af vandet og iler ned på stranden, hvor hotellets turtle ranger Mohammed gør klar til skildpadde-udsætning sammen med sit ninja-turtle-crew.
De planerer sandet og sætter afskærmning op, så de bittesmå padder kan få fred og ro til at møve sig egenhændigt ud i golfen.
Fred fra store mennesker, som skubber og maser for at få syn for sagen, that is.Vi - tilskuerne - får læst og påskrevet, at ingen (som i ingen!) må have blitz på kameraerne i solnedgangen, da det forvirrer de nyfødte i at finde deres naturlige vej ud i havet."I dag er det 12 nyudklækkede truede hawksbill-skildpadder, som vi sætter ud. Det er sidst på rugesæsonen, så vi har ikke ret mange tilbage. De er hunner, fordi temperaturen er høj. De ville være blevet hanner, hvis vejret havde været køligere", råber hotellets event-manager, mens Mohammed koncentreret løfter de første padder ud af kurven og sætter dem forsigtigt ned i sandet.
Mohammed hvisker et navn og en hengiven velsignelse til hver enkelt padde, før han sætter den ned i sandet.
Hans arbejde er ikke bare et arbejde, dét kan enhver fornemme.
"Vi har udsat godt og vel 4.100 skildpadder år til dato her på hotellet. Det er et rekordår og nogle gange er der 200 skildpadder i en enkelt rede", fortsætter event-manageren, mens vi ih'er og åh'er over de ufatteligt kære padder, som arbejder på livet løs med at komme ud i brændingen.
De er ikke mere end 5 cm. lange og havet virker alt, alt for stort til at det er nogen videre god idé.
Men det er naturens orden. At være hawksbill-skildpadde er ingen let sag. De er en truet dyreart sammen med deres venner, green turtles.
De her hawksbills er dog så heldige at have haft Mohammed til at passe på sig under den lange udrugningsfase.
Han har tilmed sørget for at sandet er helt fladt, så de lettere kan bakse sig ud i havet.
Alligevel tager det mere end et par forsøg at komme væk fra brændingens ubarmhjertige brusen.Pigerne kigger begejstret med. De føler med de små padder, når de gang på gang bliver skyllet op på stranden af et bølgeskvulp.
"Men hvor er deres Mummy henne?", spørger Mille lettere fortvivlet. "Hun skulle komme og hjælpe dem lidt, de er jo only little", fortsætter hun.
"Jamen der er lige præcist ét af skildpaddernes problemer, Mille. De skal klare sig selv fra de er babyer og det er nok derfor, at så mange af dem bliver spist af store fisk og hajer, tror du ikke?", svarer jeg.
"Jeg vil gerne have en af dem med hjem", konstaterer hun, nu hvor der åbenbart ikke er en Mor-padde, som har tænkt sig at dukke op og claim'e sin baby.
"Mig også", sukker Cille.
Før vi står hér - på stranden og observerer 12 små skildpadders første livtag - har vi forberedt os lidt ved at besøge hotellets skildpadde-info-rum, så pigerne bedre kan sætte sig ind i skildpaddernes svære levevilkår og deres færden i et hav, som indeholder mange farer.Vi har set billeder af padder fanget i fiskenet, i forurening og affald. Vi har set på de store fisk og hajer, som æder dem.
Vi har set billeder af skildpaddereder og af æg, så pigerne lettere kan forstå, hvorfra Mohammed har hentet de små hawksbill-padder.Vi har lært at kun 1 ud af 1.000 padder når til den reproducerende alder, som er omkring 20-25 år.
Resten er blevet ædt af større dyr inden da.
Det er en hård statistik at fordøje, når man står og ser på 12 uskyldige væsener, som kæmper for livet fra første færd.Heldigvis er vi også lykkes med at se mellemstore padder svømme rundt i rette element lige hér langs kysten ud for Shangri-La. Det giver os en form for trøst eller bekræftelse, at det trods alt ikke er samtlige små babypadder, der bliver ædt levende på første skoledag.
Skildpaddernes hvide bug glimter som reflekser i havet, og en sjælden gang ser vi dem ved overfladen, hvor de trækker luft.
Lige så klodsede de er i sandet, lige så elegante er de i vandet. Det er nærmest magisk.Når man går videre langs hotellets sti, kan man på afstand se Mohammeds diskrete udrugningsstrand, hvor ingen har adgang, medmindre de er blevet inviteret af ranger'en himself.
Jeg har tabt mit hjerte til 12 små hawksbills i Oman.
Og til selve landet.
Prøv lige at se...