Vadehavet og gris, der lugter af fis

De 3 Musketerer, Mormoren, Søster-Mostrene og Baby A har haft en aldeles fremragende uge i sommer-ferie-land. I vores egen lille boble af leg og kys, skrigen og hujen, tårer og latter.IMG_1365IMG_1377 Cille nostalgi-kokkerer. Omelet og ristet rugbrød. Ligesom i gamle dage, da Mor var barn og selv brugte mini-køkkenet.IMG_1258Og hun laver de fineste frugtfade til storfamilie-kaffemik.IMG_1318Vi har nydt at traske over klitrækken til Hvidbjerg Strand.IMG_1386For at lave sandslotte og finde søstjerner. IMG_1388IMG_1280Og her er jeg - iklædt årets burkini - på behørig betragter-afstand af et uvist antal van(d)vittige familiemedlemmer, som er ude at bade i alt, alt for koldt vand. Her er 30 grader køligere end det, jeg er vant til, så jeg fryser.IMG_1389Det gør Anton ikke. Selvom han også synes at Vesterhavets bølger er lige lovligt høje.IMG_1285Vi tager også på skovtur i smukke Blåvand.IMG_1399Og Cille klatrer i træer.IMG_1403Men kommer straks ned, da der bliver serveret kager.IMG_1401Der er gået kage-gris i den for os, men vi har også spist fantastiske salater og masser af lækre kødretter kreeret af familiens damer på høflig tur-basis.IMG_1295Selv Baby A har forsøgt sig med en avo-banan-kombi.IMG_1383Mirakelbabyen og jeg har faktisk opbygget lidt af en Moster-Nevø-symbiose i denne uge og jeg er ikke helt sikker på at han skal med sin Mor hjem til O'ense. Krea-trioen har også været igang i sommerhuset, når vejrudsigten har stået på silende sommer.IMG_1327Og så har vi for 1. gang været i Nationalpark Vadehavet med Natur-Kultur-Varde. Jonas står klar i sit regntøj og siger go'daw og stikker os hver en greb.IMG_1303Herefter passerer vi kvierne på marken og vader direkte ud i Vadehavet, hvor det er lavvande.IMG_1306IMG_1305Først smager vi på salturt og andre spiselige planter, som Jonas forklarer os om.IMG_1309Så kommer grebene i brug. Vi graver sandorm og børsteorm, som ligger lige under overfladen og venter på os.IMG_1313IMG_1312Udover slimede orm under overfladen - og det faktum at det mildt sagt pisser ned - er den fedtede havbund også en smule udfordrende for min taktilsans.IMG_1311Og jeg trøster mig med at det må være en form for Vadehavs-pedi i form af mineraler, ler, salt, alger og tang i én klistret, økologisk wellness-pærevælling.IMG_1314Senere bliver vi sat til at grave krabber ud af tørv og mudderklumper, mens Jonas underholder børnene med fantastiske fortællinger om dyrelivet i Vadehavet.IMG_1315En virkelig anbefalelsesværdig naturoplevelse med rollinger in-tow, hvis du er i nærheden af Vadehavet. Men vælg lige en dag, hvor det ikke regner, medmindre du gerne vil se sådan her ud efter et par timers graven efter klamme dyr.IMG_1316Efter Vadehavs-turen har De 3 Musketerer fået blod på tanden. De skal da se flere dyr, skal de. Så vi kører ud til Morbror Jørn på Aasgaard og hilser på hunden Hertug.IMG_1346Og så lader vi os behørigt desinficere, før vi får lov til at træde ind i hans svinestalde.IMG_1350Vi kan bedst lide smågrisene og deres mødre. Denne her bitte-gris, som Jo hilser på, er født samme dag. De to nye røgterkarle på Aasgaard har det lidt stramt med lugten i bageriet. IMG_1347Det er som om gris lugter ret meget af fis. Så pigernes lugtesans er udfordret præcist som min taktilsans var det i Vadehavs-mudderet. Efter en halv times rundvisning løber vi ud i den friske luft og trækker vejret dybt ned i lungerne, mens vi krydser ned over kløvermarken til Morbror Jørns heste.IMG_1360Jørn nyder at vise pigerne gården og forklare dem om dyrene. De lytter og gør alt hvad de kan for at komme tæt på de smukke heste.IMG_1362IMG_1364Og på vejen tilbage plukker Cille stilfærdigt en buket af markens blomster til mig.IMG_1366Hold kæft, hvor er jeg heldig. Med min store datter. Med min lille datter. Med hele min dejlige, store, kærlige og betænksomme familie.