Jeg er den 42-årige familiefar, som ofte bliver kaldt Farmanden eller Bedste-Halvdelen, lidt afhængig af hvor meget, jeg er i kridthuset hos min kone.IMG_3272IMG_6898Jeg er den ansvarlige for hele det her udlands-hurlumhej.

I første omgang blev jeg udstationeret for A.P. Møller-Mærsk i England som Chief Financial Officer for Damco UK og Irland. Efter 3 år i London og Felixstowe var min opgave løst, og en af de lokalt-ansatte kunne tage over.På en grå stormende regnvejrsdag i et slidt Mærsk-kontor i Felixstowe Havn, ringede en rekrutteringsagent og foreslog, at jeg tog en tur til Dubai for at hilse på et arabisk shippingfirma.photo 4-1Det gjorde jeg så i december 2013.

And the rest is history.photo 1-4Efter 12 gode år hos Mærsk, er jeg godt igang med mit nye arbejde som Vice President Accounts i United Arab Shipping Company.

Det kaldes regnskabschef på dansk – men det lyder knapt så sexet.IMG_6664Der hviler et stort ansvar på mine skuldre i forhold til vores familieliv. Jeg er eneforsørger – og ultimativt den person, der står med ansvaret for det økonomiske aspekt af et familieliv i udlandet.
IMG_3926Det er et stort pres at sikre, at der er et solidt økonomisk fundament i hverdagen – og samtidig polstre pensionsopsparingen således, at når den dag kommer, kan vi blive golfseniorer på ude- eller hjemmebane.

photo 5-1Men når dét så er sagt, så glæder jeg mig over, at vi har mulighed for at leve et liv, hvor Tine kan have et arbejde, som passer ind i pigernes skoletider.

Et liv, hvor Mor er tilgængelig hele eftermiddagen – og hvor pigerne kan slappe af og have legeaftaler, som det nu passer ind.
IMG_0472Og jeg glæder mig over, at vi kan give pigerne et liv, hvor vi har masser af energi og tid til dem hver dag og i weekenderne – blandt andet fordi vi har råd til hjælp med alt det praktiske.IMG_4409photo 5-2Nogle gange dukker der dog en frygt og en nagende tvivl op i mig.

En frygt for at vores piger bliver utrygge og rodløse af det her liv.

At de kommer til at føle, at de har vagabonderet sig igennem hele barndommen, og at jeg har udlevet egoistiske karrieredrømme på hele familiens bekostning.

Hvad kan vi egentlig tillade os?

Hvor mange gange kan et barn flytte skole? Hus? Land?

Er det okay, at pigerne savner deres familie og venner i Danmark?

Er det okay, at de kun kan se dem hver 6. måned?

Det gør ondt i mig, hver gang pigerne savner alle vores kære i Danmark – men det er konsekvensen af, at vi lever et liv dikteret af mit arbejde.IMG_8903IMG_9202Vi opvejer jævnligt omkostningerne ved at bo og leve i udlandet – og indtil videre er udfaldet blevet, at vi fortsat vil leve på denne her måde.

At der er tonsvis af goder, spændende oplevelser og eksotiske erfaringer at få ved denne her livsform.

Som I kan se, er jeg jo i bund og grund et følsomt og skrøbeligt væsen, der bare er ret god til at skjule det.

Men efter 14 års livstag er min kone dog ved at have gennemskuet mig – og så har både alderen og det at blive Far så afgjort også skubbet mig i retning af at blive et mildere væsen.photo 4Jeg er en uforbederlig romantiker, der elsker mine 3 piger overalt på jorden og gerne vil det allerbedste for vores lille 4-kløver.

Tak for tålmodigheden.

Min kone har bedt mig stoppe nu.

Jeg skulle ellers lige til at skrive noget i retning af, at jeg også er overraskende stram i betrækket af en 42-årig familiefar at være; at jeg er en erfaren og beleven elsker – og lidt af en improv-comedy’ens mester.photo 2-6