Eventyrslottet og Renaissancehaven

I dag har vi leget turister i Martins barndomsby, Hillerød.

Vi starter hos Hr. og Fru Gårdejer, som bor lige op til den smukkeste bagvej ind i Renaissancehaven ved Frederiksborg Slot. De fører blegnæbbede ørkenmennesker igennem et skovområde med gamle ege- og bøgetræer med kroner så grønne, at øjnene holder fest og hjerterne banker af stolthed over alt det skønne, der er Danmark.Det er ubeskriveligt dejligt at være kommet på grønt græs igen – uden at det regner.

Og så taler man så godt sammen, når man går en tur.Den knapt-så-manicurerede bagdel af Frederiksborg Slotspark har vi stort set for os selv. De japanske turister når slet ikke om til fugle-ø og ællinger i en sø, så det kan være en fordel at gå bagvejen ind til slottet, tænker jeg – ihvertfald hvis man er til en fredelig og mere personlig oplevelse.Det samme gælder i øvrigt i forhold til Fredensborg Slot, hvor man også bør gå ind fra bagenden af slotshaven, som ligger lige ned til Esrum Sø – det er i øvrigt dér, man får de gode Hansen-Is – og så får man en helt anden oplevelse end dén Hovedgaden byder på.

Kort tid efter rammer vi den sirligt symmetriske Renaissancehave, som virkelig er noget så smuk – og så alligevel ikke. Jeg er mest til naturlig natur og vilde staudebede – og knapt så meget til prydhække med ornamenteret schwung og perlegrus som var det en kirkegård. Og nede foran springvand, voldgrav og verdens yndigste eventyrslot, finder man to pragteksemplarer i kategorien ‘Hillerøds nydeligste mænd’.Det er simpelthen så hyggeligt med langstrakt søndagsvandring og ditto frokost.

Og jeg bliver så rørt over den måde, hvorpå vores venner tager imod os og samler trådene op, hvor vi slap dem sidst. Det er sådan rigtige venskaber er – blinde for mødefrekvens, tid og sted.

Og hver eneste gang, vi er i Danmark, så mærker jeg en stor taknemmelighed og lettelse over at tilbringe tid med mennesker, vi deler historie og fortid med.

Som kan huske alle mulige sjove ting.

Som levede og lever med i svære og glade øjeblikke.

Som er ærlige.

Som godt gider at investere tid og mental energi i at dele egne oplevelser og erfaringer – og lytte til og leve sig ind i vores.

For det er én af de underligste og til tider virkelig tunge ting ved at leve på et flygtigt sted blandt fellow expats: Man får nye venner pludseligt og hurtigt, men man kan miste dem ligeså pludseligt og hurtigt igen.Tak for en dejlig søndag, Hr. og Fru A. I er sgu’ så søde ❤️

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Vi har lige haft en lille half term i form af en forlænget weekend, der måske nok er lidt unødvendig, når nu der også er Eid al Fitr om et par uger ved Ramadanens afslutning – og en lang sommerferie at se frem til.

Nuvel.

Jeg klager da ikke over en fridag eller to – og heldigvis var der en hel flok skønne mennesker, der skulle i samme retning som os.da880858-2c94-4e2e-a683-f14644942e4aFor der er bare ikke noget bedre end et arabisk road trip, der ender med ren afslapning for hele familien.86fd4146-aec9-4aca-8982-1dea9c609f55Vanemenneskerne er i øvrigt kørt i samme retning som sidste år.

Til øen Saadiyat Island i Abu Dhabi, hvor der ligger et perfekt Park Hyatt Hotel med alt, hvad voksne og børn kan ønske sig.c83101f5-f9c8-4e5b-ba8c-3040abd43f87Men før vi rammer poolen og finder vinen frem, besøger vi et sted, som nogle i flokken har ønsket sig at opleve længe. Andre i flokken not-so-much, men alle ender vist med at synes, at det er et spændende museum for både store og små.

Louvre Abu Dhabi.d39221e4-73e1-472e-b2e1-8943bd576dbbEn arkitektonisk perle af de helt store, hvor gitre i alskens mønstre danner de smukkeste skygger overalt. Derudover er materialerne naturligvis eksklusive og opulente, så man nærmest med ærefrygt betræder lædergulvet og lader hænderne glide henover det kølige marmor.99084c14-75a3-4e02-b1ac-512e6dec1ec1Særligt taget, der nærmest svæver oven over museet, er helt fantastisk – og bliver afbilledet af samtlige mennesker, der besøger stedet. Man kan simpelthen ikke lade være. Det er Kodak-momentet.1e47542c-b1fd-445f-82e3-5a58bb7a1dfa cafb2431-f20d-43af-bf46-d3e320a7b91eMen vi er nu også ret betagede af børne-museet, hvor man selvfølgelig må røre ved alting og prøve sig ad med at skabe kunst eller deltage i kunsten på forskellig vis.f7335a8f-1caa-4db4-b32e-66f898eb5f4fa866537c-9491-4498-95c5-a2e2fe3e701a e64f5229-a248-482d-a490-a27251ce4fa3Jeg kunne godt tænke mig at lade pigerne deltage i en kunst-workshop dér engang, hvis det kan lade sig gøre.

Så kan de voksne også besøge resten af museet i ro og fred, omend salene med de græske og romerske statuer (hvor visse legemsdele er en del til skue) bestemt også er i høj kurs hos det yngste publikum. Og efter at have fortalt pigerne, at de nøgne statuekroppe er sådan HELT nøgne i Danmark, virker et besøg på Glyptoteket nu pludselig meget mere interessant her til sommer.c4658d69-6bb1-465d-be6b-1a9b82e335df

Men alting har som bekendt en ende. Finkultur især, fordi man skal opføre sig lidt for anstrengt kultiveret – og efter et besøg på museets udmærkede restaurant, kører vi ud for at blive klar til vores egen lille musikfest.5f0df865-3272-48dc-a6b6-6f1204509016b6a7e6ba-32b8-4515-b2ab-a8ea3ecbf472Der ender kl. 4 om morgenen, fordi vi bare hygger os.

Knapt så morsomt er det næste dag, da det går op for mig, at jeg har forgiftet mig selv og må besøge samtlige toiletter på resortet. Jeg opgiver at tælle, da jeg kaster op på toilet nr. 7. Hvis du mangler en knapt 40-årlig med talent for det dramatiske, look no further. Jeg er lige her. Og skal ikke lige ha’ mere rødvin foreløbigt.

Ved 18-tiden rejser jeg mig fra solseng og badekar – og tumler ned i resortets skønne bibliotek til sort kaffe med en side order pommes og en masse hyggesnak.45446e1e-49d7-4374-b78e-8ccb028067e10f0a617f-2437-4f7c-be52-1f9d5d04e6f8b3ebcfac-8f33-47c8-99e0-d73438caef6aHer er simpelthen så pænt og indbydende, at jeg ville ønske, at jeg kunne komme forbi og skrive her engang i mellem, mens jeg spiser dadler og søde arabiske bidder.fe516272-f6ab-4e20-b5b4-a8e713a3dc3dHeldigvis vågner jeg dagen efter og er helt mig selv igen.

Det er jo lavsæson, så hotellet tillader check-out helt frem til kl. 18, nu hvor de kun er halvt-fyldt. Det betyder endnu en dag ved poolen med leg og afslapning. Og da vi er nødt til at pakke og vende snuden mod Dubai igen, spørger Mille mig: “Mor, hvornår skal du drikke dem øller og den vin igen?

Jeg svarer træt: “Ikke lige foreløbigt, dét kan jeg love dig for”.

Og til dét siger Mille: “Det’ nok en go’ idé”.a025e5f1-9cf2-4bc5-8742-6cd860d85987Og på hjemvejen kan jeg sidde i fred og ro i bilen og se på billeder af alle de smukke blomster, der nu ligger på min kære Faster Johannes grav.

Det er måske ikke så underligt, at jeg har let ved at lokke mig selv lidt ud i tovene i disse dage.

For det med ikke at kunne være til stede og deltage på både sjove og triste mærkedage, dét gør virkelig ondt.a0c82306-ea9d-4f2b-9f66-f4545ef27101

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Åh, Lille Mille My!

Femte (og sidste!) sejrsrunde i anledning af Milles 6-års fødselsdag løb ‘af stablen’ igår – for lige at fastholde pony-referencen.bd61a53a-d7f1-4469-b00c-50d62b04f882Mille har glædet sig helt vildt til festen med pigerne fra klassen plus en håndfuld andre venner fra skolen.b1b6a8b6-6984-47bf-a9b2-13992802f52bOg selvom det ikke er alle, der kan komme, så er de en god flok, der bare leger og leger og nyder hinandens selskab på kryds og tværs. De er virkelig vokset meget  det seneste års tid – og jeg glæder mig over, at klassens piger er så velfungerende sammen – og at det nu kan lade sig gøre at afholde en børnefødselsdag uden tårer eller drama hos én eneste af deltagerne. Lille Mille er blevet til Store Mille – jeg ved det jo egentlig godt.74afc2c5-83c3-43b0-9871-28b191760a98Efter en times tumlen rundt i det airconditionerede legeland, bliver alle børnene kaldt sammen af den filippinske legeonkel og -tante, der dirigerer slagets gang med stor entusiasme og mikrofon, som de egentlig gerne måtte droppe.e6643c4b-54d7-458d-8f0d-0830bdab4aeaDet er tid til party games! Som på bedste filippiner-manér er lig med en række danse, der skal udføres i et koordineret fællesskab.f62713bc-7973-4135-84e9-46cf277a65acFør vi går over til decideret pony-piñata-whacking. Ét af Milles store ønsker for dagen.ca97bb5d-c400-45f9-96a5-3a199b512c18Og jeg kan godt se, at det er virkelig sjovt med en piñata.

Det er da tillokkende at få afløb for ens frustrationer ved at klaske og baske på en helt uskyldig hest, hvis indvolde viser sig at være det pureste sukker i alle regnbuens farver. Og da alle karamellerne og skumfiduserne er samlet op fra gulvet, konverteres salen til diskotek med lys og farver og sæbebobler, så de 6-årige kan danse til de vælter.9c8b1d1d-fe68-4335-bec6-646f99eb2770Til sidst er der mad.3a2451f1-b40a-437e-a118-a66f591ac31f Pizza og fritter fra den lokale italiener. Stivelse, sukker, salt og fedt, som enhver anden klassisk, tom kaloriebombe af en børnefødselsdag.4d81cdf7-2e65-47b1-9703-77b25a3c9a00Og vi tænder 6-års-lyset i den store alicorn-kage, som Mille har udvalgt ganske nøje i den lokale Al Barsha-konditor, Katrina Cakes.19eca8b1-30a3-4a74-af0a-a664cb12b09dSe, hvor hun stråler! Det lille 6-årige vidunder.5af5b177-1d65-4d64-8af2-fe442eb0db11Dét, du nu har set, er en helt almindelig middelklasse-børnefødselsdag a la Dubai.

Hverken mere eller mindre.

Vi har valgt kun at invitere klassens piger og hendes nærmeste veninder – for at holde omkostningerne på et nogenlunde niveau – og fordi Mille ønskede sig det.

Og mange afholder fester med flere aktiviteter. Det kan være, at der kommer popcornmaskine, slush-ice eller candy-floss forbi; det kan være ansigtsmaling, krea-aktiviteter i et hjørne, børne-mani-pedi, trylleshow, ballonbinder, lav-selv-pizza, håropsætning, klovneshow og fortsæt selv.

Man kan sagtens holde fest derhjemme og dermed forberede noget, der minder mere om en dansk børnefødselsdag, men ikke i dén varme, som vi har i maj.

Vores rækkehus kan heller ikke tage 18-20 børn og deres forældre i et par timer. Der er ikke plads – og man kan ikke opholde sig ude i mere end en halv time, før man er nødt til at trække ind i airconditioningen igen. Så medmindre man går efter at holde et decideret pool-party eller sætter begrænsninger på antallet af inviterede, er hjemme-fester besværlige at afholde fra maj til oktober.

PS: Det koster i omegnen af 4.500 kroner at holde sådan en børnefødselsdag her. Jeg synes – helt ærligt – at det er ret vanvittigt. Men når jeg så ser Milles stolthed og glæde på dagen – og på billederne bagefter, så tænker jeg, at det her er hendes kontekst og virkelighed.

Det er hendes verden.

Hvor langt, den her Dubai-ramme og (u)virkelighed end måtte være fra min egen barndom, opvækst og forståelse af, hvad en fødselsdag indebærer.

Det er jo dét her, Mille ser og oplever som ‘normalen’.

Hun kender ikke andet.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Glamping og gode grin

Wauw, en weekend!

Det er længe siden, jeg har grinet så højt og længe. Ikke af nogen, men med.

Og dét er hele pointen.

Vi er fyldt op med feel-good-stemning efter et døgn i herligt selskab.img_1108Og det er ikke kun selskabet, der er helt perfekt. Det hjælper helt klart også på overskuddet at blive mere rutinerede til camping. For hver gang vi er i ørkenen, justerer og optimerer Premierløjtnanten lidt på tingene. Denne gang var det vores små liggeunderlag, der måtte se sig udskiftet med rigtige luftmadrasser, som naturligvis pustes op med en lille elektrisk kompressor inde i bilen. Det er jo ikke glamping for ingenting.

Mændene bliver også hurtigere og hurtigere til at få gravet biler fri igen, når de sidder fast i det bløde ørkensand. Denne gang gik det så hurtigt, at jeg ikke nåede at få andet end et opgravnings-sejrsbillede.img_1146Og inden længe står Camp Dannevang snorlige.44a2cbd2-ccc8-44b6-b6ac-baedcf09fc35Så er der faktisk ikke andet at gøre end at læne sig tilbage i campingstolen eller varme en kedel vand over bålet til kaffe og så udskifte kaffe med hvidvin og champagne, når solen begynder at gå ned og mændene vender retur fra en anden camp, hvor de har hjulpet et par med at opsætte et lidt ubehjælpeligt telt.img_1143Og børnene?

De fortaber sig i evigheden.

I det bløde, rødbrune sand, som har lagt sig som bølger i en havoverflade, fordi det blæser her om vinteren.

Vi ser dem knapt nok.

Og der er ingen, som beder om iPads eller keder sig.

Der er walkie-talkies, snobrødspinde og sand-boards at lege med i den store sandkasse. Og det er mere end nok til at få fantasien til at udfolde sig.img_1149Da mørket falder på, uddeler vi lommelygter og så fortsætter børnene ufortrødent med at lege, mens Grill-Bill steger mørbrad og luner pitta over åben ild.img_1151Og som timerne går og humøret stiger, bliver der spist og snakket, grinet og klovnet (jeg nævner ikke noget om stoleudfordringer overhovedet!), fortalt vitser, åbnet flere flasker og fundet snobrødsdej og skumfiduser frem.img_1157d4e8019b-ca44-4c8a-96d4-f3a22c3b90d4Mille elsker at sove i telt, så hun kommer selv listende senere på aftenen og beder om at blive puttet i soveposen af Far. img_1155Der er et eller andet ved al den friske luft og bålet og campinglivet som gør, at man bliver så dejlig træt.

Og dér i teltet vågner jeg næste morgen.

Præcist klokken syv – med min fredeligt sovende familie omkring mig.img_1159Jeg lister uden for og ser op på månen, der lyser hvidt på vinterhimlen til den ene side.img_1161Og solopgangen til den anden side er betagende med sit skydække, som kun hører vintermånederne til i en Ørkenstat.img_1162Kort efter har solen helt overtaget himlen – og Mille kommer stavrende ud til mig i den kølige morgenluft.img_1165Nu skal vi ha’ æg, bacon og sort kaffe, før teltet skal pakkes ned og turen går hjemad til brusebad og tøjskifte.

Pigerne går fra den ene yderlighed til den anden i denne her weekend.

Fra ørkensand til sne på pisten. img_1168Det er én af mange vanvittigt gode ting ved at bo i Dubai. At den slags overhovedet kan lade sig gøre.

Og vores hjemlige engel har selvfølgelig vasket, ordnet og regeret med al campinggrejet, da vi kommer retur senere på aftenen.img_1194Maricels effektive rengøring og nedpakning af grej gør unægteligt afslutningen på campingweekenden til en anden oplevelse…- og jeg gentager lige, at jeg efterhånden ikke ved, om jeg kan leve uden hende.

Rigtig god søndag aften!

I morgen vanker der hverdag til jer!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Sydfranske Pølser – Deuxième Partie

Efter 3 dage i kvindekollektivet dukker de over-arbejdsomme ægtemænd op til festen i Sydfrankrig.

Og vores betænksomme værter har foreslået at tage på Club 55 i Ramatuelle som et helt-ned-i-gear-startskud til storfamilieferien.

Dén er vi med på.

Ikke at vi sådan helt forstår hvad Club 55 er, men det lyder godt, når Hr. og Fru M. beskriver stedet som en ‘klassisk-fransk beach club med et ekstraordinært køkken’. img_7318Det starter godt ud med en særdeles effektiv valet parking – som jo er én af de ting, man ganske enkelt ikke kan leve uden, hvis du spørger enhver dubaianer. Der er nemlig intet som at køre op foran et-eller-andet og slippe nøglerne i hånden på en-eller-anden, der så må bryde sit hovede med at finde et sted at parkere slæderne.

Straks herefter går vi ad en træbelagt sti, som fører os forbi restauranten og ned på Pampelonne-stranden, hvor en lige så effektiv hær af flinke mænd står klar til at anvise liggepladser og åbne parasollerne, mens vi dumper badehåndklæder, fiskenet, spande, skovle, croissanter og baguettes.

To sekunder senere er børnene igang. Hvem ville ikke spæne ud til det her vidunderlige, azurblå hav?img_7282Og de voksne går også igang. Med at lave absolut ingenting.img_7281Jeg er vild med det her franske-slow-mo-liv, hvor sprøde croissanter og morgenkaffe tager mindst en time at indtage med udsigt over havet og stille bølgeskvulp som lydkulisse.img_7283“Jeg går altså lige en tur, før her begynder at komme rigtig mange mennesker”, proklamerer Fru M. lidt senere.

“Jeg vil da med”, bedyrer jeg, som ikke skal gå glip af noget som helst.

Desuden er der sådan cirka 14 croissanter, der er begyndt at tage plads rundt om min talje som et lidet flatterende dejbælte. Måske kan de gåes af? Douze points for himmelråbende naivitet. Der kom 3,5 kg. på i løbet af en uge, for the record.

Og således går det til, at vi – ganske uforvarende og aldeles uskyldige – vader direkte ind i feriens ultimativt sjoveste oplevelse, omend selve fejringen og latterbrølet først får sin åbenbaring senere på dagen – vel hjemme i trygge omgivelser og efter solidt indtag af rosé og champagne.

“Sig mig engang, er folk ikke lidt nøgne her?”, mumler vi forsigtigt til hinanden og skæver genert til siderne, mens vi vandrer i vandkanten.

Jep.

Klassikeren over dem alle.

Naturiststranden.

Vi har forvildet os direkte ind i nøgenbadernes højborg nogle få hundrede meter fra Club 55.

Omkring hundrede mænd og kvinder nyder solen og havet uden en trevl på kroppen.

Og det er ikke første gang, de gør den slags.

Det er tydeligt for enhver.

Samtlige nudister på stranden er gennembrankede over H.E.L.E kroppen, hvilket senere (efter betydelige mængder rosévin) får os til at spekulere enormt meget i om ‘man(d)’ selv smører solcreme på penis – eller om ‘man(d)’ beder konen om hjælp? Er der nogen, der ligger inde med så vital information, så kom frit frem?!

Man skulle nok have været der, men inden i bobler der en voldsom Tine-12-år-latter, mens vi uden på begynder at føle os som et par små narre-misse-katte, sådan som vi tilsyneladende går tur for at se på nøgne mennesker uden selv at ville “give” noget.

Der er nok tale om assimileret araber-dobbeltmoral, hvor det er fint nok at se på andre, mens vi selv holder os fuldt tildækkede?

Ud over det åbenlyst morsomme i at se på nøgne kroppe, noterer vi os, at mændene decideret spankulerer (lidt-for-)selvtilfredse rundt og viser sig frem på stranden, mens kvinderne ser ud til blot at slappe af i deres rynkede Eva-kostumer.

Vi har en forestilling om, at de to køn oplever naturistlivet helt forskelligt og har fundamentalt forskellige indgangsvinkler til det, men igen – vi kommer til kort – og mangler simpelthen viden om emnet.

Da vi returnerer til familiefavnen, opfordrer vi mændene til at gå en tur for at strække benene efter deres flyvetur. Men de fornemmer straks, at der er ugler i mosen, og da vi afslører, at der var ganske få nudister under 55, afviser de pure at deltage i løjerne.

Sippede?

Dét fik vi aldrig helt afklaret, men Regnskabschefen bedyrer, at han virkelig ikke har behov for at se på fremmede strandbryster, der ikke er >25 år gamle.

Faktisk mener de, at vi er lige rigeligt barnlige, men den slags ignorerer vi naturligvis og fortsætter ufortrødent.

“Er I klar til frokost?”, lyder det uskyldige spørgsmål fra prøvede ægtemænd lidt senere på dagen.

“Sålænge vi ikke skal have saucisson français, så lyder det helt fint”, udbryder fnisende lure-damer.

I kan godt fornemme, at det til tider ikke er helt let, at være Hr. M og Regnskabschefen.fullsizerenderMenukortet er så perfekt fransk, at det kun står på perfekt fransk.img_7291Men med lidt venlig oversættelsesstøtte fra Hr. M’s side, får vi spist nogle fantastisk velsmagende retter.img_7371Efter hovedretterne spiller husorkestret folks ønsker ved bordene.fullsizerender-1Der er bare intet at klage over i det her franske driverliv.

Så vi sukker saligt og læner os tilbage i de bløde puder.

Begraver fødderne i det kølige sand under bordene.

Bedøver hoveder og hjerter i perlende rosévin.img_7362Jeg mærker pludselig en nyfunden kærlighed til Frankrig.

Og Martin.

Det kommer flydende til mig i takt med indtagelsen af rosé.

Og børnene?

Dem glemte vi at holde øje med.

Tror I det gør noget?img_7363

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Older posts