Bøf, bål og Herlufsholm

Sådan ser mit bagagerum ud her til formiddag.img_10834 sække birketræ fra den lokale tankstation. Det er nemlig hér, man nemmest køber brænde i en Ørkenstat.

Der skal laves et seriøst bål, hvis noget skulle være i tvivl.

Og oven på bålet skal der lægges 3 kilo australsk angus-prima-kvali-ko.img_1082Vi skal på telttur i ørkenen.

Og vanen tro opererer vi med en kombination af spejderlejr og glamping. Det er basis-lejr med snobrød, soveposer og ud at grave et lille diskret hul til you-know-what. Men samtidig er det også champagne i solnedgangen og den møreste oksemørbrad grillet til perfektion og stoppet ned i friske pitabrød.

Hvem kan sige nej til dén rustikke, charmerende combo? Ikke en gammel KFUM’er som mig.

Jeg har faktisk altid lyst til camping i ørkenen, men det er lidt af et puslespil at finde en fri weekend til arrangementet – og et endnu større puslespil at få pakket alle de nelliker, der skal til for at få en overnatning til at fungere derude.

Men denne weekend gør vi det altså.

Og jeg glæder mig helt vildt til den forunderlige uendelighedsfornemmelse og ro, som ørkenen instinktivt giver én.

Der er også en kæmpe sjælstilfredsstillelse ved at sidde og glo ind i bålets flammer og en dyb glæde ved at betragte børnene, når de leger med og i naturen – helt fortabte for omverdenen, tid og sted.

Det bliver så godt. Når bilen altså er pakket og vi sætter kursen mod Al Qudra.

Indtil da er det ren logistik og praktik – men hey – det er weekend, og jeg må få vin om en time eller to….

And now – on another happy note, så har Herluftsholm Kostskole henvendt sig for at bede mig videreformidle information her på kanalen om, at skolen besøger Dubai i næste uge – og at alle interesserede danskere er hjerteligt velkomne til at møde op til informationsmøde.

Jeg har som sådan intet at gøre med Herlufsholm eller nogen andre skoler i Danmark, men jeg synes at det er helt fantastisk, at danske skoler er begyndt at tage på charmeoffensiv her hos os i Dubai.

Husk også, at der f.eks. findes Ranum Efterskole College i Jylland og en hel masse andre muligheder for kostskole, kostgymnasium, efterskole og højskole i gamle Dannevang, hvis dit barn trænger til at komme på genopdragelse i hjemlandet.image001

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Privatskoler

Normalt taler vi sjældent om vores privatøkonomi ude i det offentlige rum.

Her tænker jeg ikke kun på Martin og jeg specifik, men sådan helt generelt.

Det “rager” ligesom ikke andre, hvor mange (eller få) penge, man tjener og hvordan man vælger at formøble dem igen.

Egentlig lidt “sjovt”, når nu det er én af de vigtigste faktorer i og forudsætninger for et harmonisk familieliv og parforhold.

Og jeg oplever her på bloggen, at penge er ét af de mest tilbagevendende emner, når folk henvender sig til mig.  Det er ofte i forbindelse med, at de har modtaget et jobtilbud i Dubai, som de skal vurdere værdien af – eller det kan være en tænkt situation, hvor de drømmer om at flytte herned, men ikke rigtigt ved, hvad de kan forvente sig rent økonomisk.

Og det er noget af det allersværeste at rådgive andre om. For vi har alle vores egne, økonomiske “kæpheste” og vores egen opfattelse af, hvad der er “standard”, “value for money”, “uundværligt” og så fremdeles.

Hvad koster en “okay” bil f.eks.? Ja, hvis du spørger en mangemillionær, får du nok et andet svar, end hvis du spørger en enlig mor til to.

Og det er vist ikke gået nogens næse forbi, at vi i De Forenede Arabiske Emirater har egenbetaling.

For alting.

Og fordi der så ofte kommer spørgsmål om penge og privatøkonomi, så vil jeg her vise jer, hvad det koster for et halvt års skolegang på en “middel-dyr” international skole i Dubai.

Med ordet “middel-dyr” forsøger jeg at indikere, at skolens gebyrer ligger sådan cirka midt i skalaen for internationale skoler. Du kan finde masser af skoler, som er en del billigere, men så er de højst sandsynligt ikke af interesse (af mange årsager). Du kan endnu lettere finde skoler, der er dyrere – og de tilbyder med stor sandsynlighed et nyere campus med bedre faciliteter og et større udbud af aktiviteter.

Her er regningen for 2. halvdel af Milles Year 1-skoleår, som vi lige har betalt idag.img_072122.856 dirhams er 37.927 danske kroner. For dét, der svarer til et halvt år i 0. klasse eller børnehaveklassen.

Herudover tilfalder extra betaling for skoleudflugter, og der er sikkert også udgifter til lidt uniformsdele og større skolesko, før året er omme.

Her er regningen for 2. halvdel af Cilles Year 4-skoleår.img_072325.883 dirhams er 42.950 danske kroner. Igen for 2. halvdel af skoleåret i dét, der kunne være 2. klasse i Danmark. Her kommer der ligeledes extrabetaling for udflugter og uniformsdele oveni.

Den totale regning for et halvt skoleår er således 80.877 danske kroner.

Og det interessante er, at skolegangen for de danske børn i Danmark koster det samme – sådan cirka, ihvertfald.

Vi mærker det bare ikke, fordi der er et skattesystem, som fylder en fælles pengekasse op, så der er mulighed for at drive en folkeskole, som er åben for alle børn – uanset deres forældres økonomiske formåen.

Det var bare lige et par strøtanker fra en mandag formiddag i en diset og tåget Ørkenstat, hvor MasterCard’et er blevet lettet en smule.

Måske giver det også stof til eftertanke på en iskold vinterdag i Dannevang?

Jeg ved det ikke.

Men det begynder at gå op for mig, hvad det er, man “får for pengene” i et system, hvor man opererer med fælleskasse versus brugerbetaling.

Og jeg er ret meget i tvivl om, hvilken ideologi, jeg bedst kan lide.

Hav en dejlig mandag!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Performeren

“Mor, jeg kommer altså ikke til at vinke til dig og Far i aften, når vi skal synge. Det er highly unprofessional. Det har Miss Heidi selv explain’et til os i choir practice”.

Cille sidder på bagsædet og læner sig frem mod mig. Hun er topmotiveret og helt oppe at støde over sin første officielle optræden med skolekoret.

“Nej, det er helt okay, Cille. Vi finder dig alligevel og skal nok se på dig og koret hele tiden”, svarer jeg.

“Du ved, prøv at forestille dig Ed Sheeran, ik’? Hvis han havde sin Mum og Dad i the audience for en concert, så ville han nok heller ikke stå oppe på stage’n og vinke til dem, vel?”, griner Cille.

“Nej, det kan jeg godt se, Cille, og jeg er da vild med, at du sammenligner dig selv med Ed Sheeran”, griner jeg.

“Vi er jo begge to redheads og har quite a bit in common”, konstaterer hun og hopper op og ned i sædet.

Det har været quite the day for vores 8-årige performer.

Den Store Forældrelektie also known as Det Hjemmelavede Solsystem er ikke kun færdigt og står knivskarpt, hvis vi selv skal sige det.img_9818 Næh, nej – det sirlige solsystem er nu klart til intet mindre end en science fair med roterende præsentation for de ih-så-stolte horder af velmenende forældre og andet godtfolk, der kan finde tid til at tilbringe en formiddag på en fremmed planet.img_9891Og hun gør det godt, den stolte skolepige, som hun står dér og lirer information af om sin selvopfundne Planet Zeus.

Hun har ingen sceneskræk eller lampefeber. Tværtimod.img_9858Hun er en garvet cirkushest, der nu lugter savsmuld.img_9895Og efter en formiddag med vellykket science fair, er det tid til juletræstænding og korsang på Mövenpick Hotel i Jumeirah Beach Residence.

Her ankommer Dubai International Academy’s små nisser i skolebusser. img_9860Og de små nisser forstår virkelig at holde os hen i udstrakt suspense.

Vi venter længe.

I en hotel-foyer.img_9862Hvor der ikke er ret meget andet at lave end at blive foreviget med falske dådyr og isbjørne – og se på peberkagehuse, mens vi spiser fine pindemadder, når de kommer cirkulerende forbi på sølvfade.img_9861Men til sidst kommer nisserne endelig listende ned ad den mørklagte trappe.img_9865Hoteldirektøren byder alle velkommen og nedtælling til juletræstænding kan begynde.

3-2-1…

Pling!

Fake-juletræ med elektriske lys er hermed tændt på en kontakt! Stemningsfuldt The Dubai Way.img_9869Cille synger nu en serie udvalgte, politisk korrekte julesange sammen med sit skolekor – rensede for kristne budskaber og indhold – som det sig hør og bør i en muslimsk Ørkenstat. img_9872 Og hun gør det med en inderlighed og en entusiasme, som stråler ud af hende, så det efterlader mig med helt våde øjne.

Ikke fordi det lyder synderligt godt eller smukt, når børnene synger, men fordi jeg kan se, hvordan Cilles sjæl får vinger og flyver ud og op i himlen, når hun synger med koret.

Dét her er så rigtigt og så godt for hende.

Den lille performer har fundet et sted, hvor hun kan få frit løb.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Forældrelektier

Så er vi på den igen.img_9669Findes der noget skønnere end forældrelektier?

Dén aktivitet bøjer vi os gang på gang i ørkenstøvet for.img_9671 Og jeg sender en tanke til den velmenende klasselærer, som helt sikkert har haft de bedste intentioner for børnenes læring, men som samtidig sætter både børn og voksne under et pænt pres.

Oven i de almindelige matematik-, sprog- og læselektier i weekenden, så får vi ind i mellem fornøjelsen af nogle helt fantastiske projekter, der kræver mere end hvad man på nogen måde kan forvente, at en 8-årig skolepige skulle kunne udføre selvstændigt.

Denne gang skal Cille skabe sin egen planet med tilhørende sol og måne.

Planeten, solen og månen skal præsenteres i et solsystem, som kan udstilles efterfølgende, så forældrene kan komme hen på skolen og ih’e og uh’e og næh’e til det hele.

Med andre ord skal der laves displaykasse og fremstilles tre kugler i passende størrelser. Herefter skal der udtænkes et snedigt system til at hænge kuglerne op, så 3D-effekten og størrelsesforholdet fremstilles mest hensigtsmæssigt.img_9673Alrighty, then.

Off to kreativitetens højborg – Creative Minds.

Det sted er lige dele fantastisk og forfærdeligt.

Kreditkortet bævrer nervøst allerede ved indgangen. Det husker så tydeligt, at jeg aldrig nogensinde er kommet ud derfra med en regning på under 500 kroner.

Og mens vi går fra hylde til hylde fyldt med vidunderlige farver, pensler, skumkugler, kartoner, pap og hvad ved jeg, skæver jeg forsigtigt til priserne. Cilles første valg af kugler har en salgspris på 200 kroner stykket.

Jeg pipper spagt til hende, at vi må finde kuglerne i et billigere materiale, da jeg simpelthen ikke kan betale så meget for et skoleprojekt.

Det er indlysende, at projektet kan laves langt billigere ved f.eks. selv at fremstille kugler i papmaché, jow-jow-og-tusind-tak. Men jeg har ikke lyst til at projektet skal strække sig over hele dage og involvere en skønsom blanding af lim og avispapir i hele hytten. Der er smalle grænser for min tålmodighed.

Desuden har jeg set nogle af de andre mødres resultater af ballon-lim-avis-konstellationen, som skolen opfordrer os til at udføre. De ligner hverken kugler eller planeter. De ligner dét, de er: balloner svøbt i lim og avis.

Nuvel.

En time senere og to poser fulde er vi retur.

Vi får Martin til at udregne radius på planetens støvringe. Og størrelsen på sættekassen, der skal agere solsystem eller galakse.

I mens maler Cille solen orange med penselstrøg af kobber med glimmereffekt.img_9668Og jeg får Mille sat igang med et andet akrylmalings-projekt, fordi hun naturligvis ikke vil lade sådan en krea-chance passere ubemærket.img_9670Resultatet er blevet meget godt. Og Cille har deltaget aktivt i hele processen. Ligesom hendes forældre.

Her tørrer sol, planet med oxygen, vand og plantevækst, som muliggør menneskeliv – og en lille, sølvgrå måne som side kick.img_9674Nu mangler der egentlig bare, at Farmanden udtænker en metode til at samle hele projektet let og elefant, så vi alle kan komme op på skolen og være helt-vildt-stolte af vores….øh, Cilles…flotte planetprojekt.

Og jeg kan konstatere, at det blev så heller ikke denne gang, at jeg tog bladet fra munden og talte med læreren om, at der ville være noget smukt i at give børnene realistiske projekter, som de selv kan tage ansvaret for hele vejen igennem.

I stedet lader jeg billedet stå af to småsvedende forældre, der i tvivlsom harmoni med deres ældste datter, får udlevet deres kreative sider i et til tider dysfunktionelt familiefællesskab.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Forfatteren

Cille er inde i en knapt så harmonisk, lettere tween-og-tvær fase for tiden.img_9332 Det er hårdt at være 8 år og gå i Year 4.

Der er pludselig ret mange krav fra læreren. Der er en del skriftlige hjemmeopgaver i forhold til tidligere år, og der hviler et nyt ansvar på eleverne, som følger med introduktionen af personlige iPads i undervisningen.

Det er ikke fordi hun er irriteret (eller irriterende) 24/7, men der er gentagne tilfælde af voldsomme vredesudbrud, et udpræget ønske om at kontrollere alt og alle og en medrivende melodramatik, vi ikke har oplevet tidligere.

Måske er det østrogen-kicks.

Måske er det en solid omgang 8-års-Weltschmerz.

Måske er det hjerneflimmer forårsaget af iPad-overforbrug.

Måske er det lidt af det hele, som så bliver lidt for meget af det gode for et lillebitte menneske i en stor verden.

Og som altid – når vi som forældre står med håret i grundfrustrationens og rundforvirringens postkasse – så dukker der perler og bobler og guldkorn op, som er så kæmpestore, at mit hjerte brister helt af glæde og stolthed.

Som i forgårs – på vej hjem fra skole.

Cille:

“Mor, ved du hvad? Min brain sagde literally pop i timen i dag, mens Anita gav os the instructions for our next Big Write. Den burstede i alle dem colours og jeg svimlede rundt. Ved du hvorfor? Fordi jeg pludselig fik den idea at jeg ku’ jo blive en author på min Italian farm. Så kan jeg skrive novels og books til piger og passe all the animals at the same time.”

Mig:

“Det lyder da bare megafedt, Cille. Jeg har også altid gerne villet være en forfatter selv. Og du ved at jeg gerne vil bo i Italien og hjælpe dig med dyrene på din gård, når jeg bliver gammel.”

Cille:

“Og i morgen må du ikke lave en play date for mig, for der skal jeg write en novel. Jeg har allerede skrevet en novel idag. Den hedder Discovering Ella. Miss Anita har ikke læst den endnu.”

Mig:

“Jamen, så lover jeg dig, at du ikke bliver forstyrret i morgen, så du kan skrive din novelle. Ved du hvem der også skrev notesbog efter notesbog fulde af noveller, da hun var lille?

Cille:

“Dig, Mor, seføldi!”

Så hér sidder hun. Novelleforfatteren.img_9322Med en iPad på skødet til at søge på spændende adjektiver, mens selve skrivearbejdet foregår med én stiv pegefinger på computerens tastatur.

Som Mor, så Datter.

Eller er det den anden vej rundt?

PS: Novellens arbejdstitel er The Day I Wanted to Change Lives. 

PPS: Tænker, at titlen matcher forfatterens nuværende sindsstemning helt perfekt.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet