Åh, Lille Mille My!

Femte (og sidste!) sejrsrunde i anledning af Milles 6-års fødselsdag løb ‘af stablen’ igår – for lige at fastholde pony-referencen.bd61a53a-d7f1-4469-b00c-50d62b04f882Mille har glædet sig helt vildt til festen med pigerne fra klassen plus en håndfuld andre venner fra skolen.b1b6a8b6-6984-47bf-a9b2-13992802f52bOg selvom det ikke er alle, der kan komme, så er de en god flok, der bare leger og leger og nyder hinandens selskab på kryds og tværs. De er virkelig vokset meget  det seneste års tid – og jeg glæder mig over, at klassens piger er så velfungerende sammen – og at det nu kan lade sig gøre at afholde en børnefødselsdag uden tårer eller drama hos én eneste af deltagerne. Lille Mille er blevet til Store Mille – jeg ved det jo egentlig godt.74afc2c5-83c3-43b0-9871-28b191760a98Efter en times tumlen rundt i det airconditionerede legeland, bliver alle børnene kaldt sammen af den filippinske legeonkel og -tante, der dirigerer slagets gang med stor entusiasme og mikrofon, som de egentlig gerne måtte droppe.e6643c4b-54d7-458d-8f0d-0830bdab4aeaDet er tid til party games! Som på bedste filippiner-manér er lig med en række danse, der skal udføres i et koordineret fællesskab.f62713bc-7973-4135-84e9-46cf277a65acFør vi går over til decideret pony-piñata-whacking. Ét af Milles store ønsker for dagen.ca97bb5d-c400-45f9-96a5-3a199b512c18Og jeg kan godt se, at det er virkelig sjovt med en piñata.

Det er da tillokkende at få afløb for ens frustrationer ved at klaske og baske på en helt uskyldig hest, hvis indvolde viser sig at være det pureste sukker i alle regnbuens farver. Og da alle karamellerne og skumfiduserne er samlet op fra gulvet, konverteres salen til diskotek med lys og farver og sæbebobler, så de 6-årige kan danse til de vælter.9c8b1d1d-fe68-4335-bec6-646f99eb2770Til sidst er der mad.3a2451f1-b40a-437e-a118-a66f591ac31f Pizza og fritter fra den lokale italiener. Stivelse, sukker, salt og fedt, som enhver anden klassisk, tom kaloriebombe af en børnefødselsdag.4d81cdf7-2e65-47b1-9703-77b25a3c9a00Og vi tænder 6-års-lyset i den store alicorn-kage, som Mille har udvalgt ganske nøje i den lokale Al Barsha-konditor, Katrina Cakes.19eca8b1-30a3-4a74-af0a-a664cb12b09dSe, hvor hun stråler! Det lille 6-årige vidunder.5af5b177-1d65-4d64-8af2-fe442eb0db11Dét, du nu har set, er en helt almindelig middelklasse-børnefødselsdag a la Dubai.

Hverken mere eller mindre.

Vi har valgt kun at invitere klassens piger og hendes nærmeste veninder – for at holde omkostningerne på et nogenlunde niveau – og fordi Mille ønskede sig det.

Og mange afholder fester med flere aktiviteter. Det kan være, at der kommer popcornmaskine, slush-ice eller candy-floss forbi; det kan være ansigtsmaling, krea-aktiviteter i et hjørne, børne-mani-pedi, trylleshow, ballonbinder, lav-selv-pizza, håropsætning, klovneshow og fortsæt selv.

Man kan sagtens holde fest derhjemme og dermed forberede noget, der minder mere om en dansk børnefødselsdag, men ikke i dén varme, som vi har i maj.

Vores rækkehus kan heller ikke tage 18-20 børn og deres forældre i et par timer. Der er ikke plads – og man kan ikke opholde sig ude i mere end en halv time, før man er nødt til at trække ind i airconditioningen igen. Så medmindre man går efter at holde et decideret pool-party eller sætter begrænsninger på antallet af inviterede, er hjemme-fester besværlige at afholde fra maj til oktober.

PS: Det koster i omegnen af 4.500 kroner at holde sådan en børnefødselsdag her. Jeg synes – helt ærligt – at det er ret vanvittigt. Men når jeg så ser Milles stolthed og glæde på dagen – og på billederne bagefter, så tænker jeg, at det her er hendes kontekst og virkelighed.

Det er hendes verden.

Hvor langt, den her Dubai-ramme og (u)virkelighed end måtte være fra min egen barndom, opvækst og forståelse af, hvad en fødselsdag indebærer.

Det er jo dét her, Mille ser og oplever som ‘normalen’.

Hun kender ikke andet.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ramadan Mubarak!

Torsdag starter Ramadanen, som er den 9. måned i den islamiske kalender.

Ramadanen er muslimernes vigtigste højtid på året – og det svarer stort set til vores julemåned, som du nok kan fornemme på forsiden af det lokale supermarkeds gratisblad.263401c0-7ff9-452a-b2df-4df5624f7138Selvom vi ikke er muslimer – og heller ikke fejrer Ramadanen med at faste og bede – så hersker der en festlig og højtidelig stemning, som smitter af på os alle.

Og det er én af de ting, jeg nyder allermest ved at bo i et multikulturelt samfund: At vi alle glædes over og deltager i hinandens højtider og fester. Der er nuttede harer og chokoladeæg i butikkerne, når vi nærmer os påske. Der er nisselandskab og juletræer, når vi nærmer os jul. Der er slik, græskar og skeletter til Halloween. Der er lys, lamper og et væld af farver, når vi fejrer Diwali – og i Ramadanen er der lanterner, skinnende lys og halvmåner overalt.8601c01a-7ea1-4755-bd77-28d7ddf78eccVi troede egentlig, at Ramadanen ville starte onsdag, men som altid, når det gælder månebaserede helligdage, må vi vente spændt på, at månen bliver set af den officielle månekiggerkomité. Og dét blev den ikke tirsdag aften, som antaget.7915c661-4e0f-4ca7-b9b8-f8dbf1c0ff82Der er noget virkelig skørt ved at skulle vente på en nymåne for at kunne skyde en særlig begivenhed igang, men på den anden side er det også ret eksotisk og hyggeligt at opleve, at ikke alting kan planlægges ned til mindste detalje eller forudses og aftales måneder i forvejen. Det danske ferieplanlægnings-gen bliver også motioneret af, at der er måne-jokere i spil – og det er måske slet ikke en dum idé at lære at gå lidt mere med flow’et i tingene?

Og nu glæder vi os virkelig til en måned med kortere skoledage og hyggelige arrangementer.

Vækkeuret er kørt i stilling til at vække os klokken 7.15 i morgen. Det er en hel, lyksalig time senere end normalt.

Og børnene starter ikke kun en time senere. De slutter også en time tidligere end normalt, så det nu bliver en 5 timer lang skoledag i modsætning til de normale 7 timer. Den begrænsede skolegang klarer man rent praktisk ved at reducere minutantallet per lektion. Normalt varer en lektion 60 min., men under Ramadanen er den skåret ned til 40 min.

Reduktionen i timeantallet er for at imødekomme hele samfundets behov for hvile under en 30-dage lang faste, som foregår i 40 graders varme.

Praktiserende muslimer er oppe før solopgang for at spise suhoor og bede dagens første bøn, hvorefter de vælter retur i seng for at sove et par timer, før børnene skal afleveres i skole og de selv skal på arbejde. Ofte tager de fastende også en eftermiddagslur, så de sidste timer før solnedgang forsvinder uden alt for megen ubehag. Og når solen går ned, bryder muslimerne fasten med iftar, som ofte er et festligt og overdådigt måltid, der kan vare til langt ud på aftenen eller natten.f643f313-b3e6-403a-b7b3-d287b456693cPå skolen er der indrettet et faste-rum på hver årgang, således at de elever, der faster, kan hvile sig i et afskærmet rum, mens majoriteten – de ikke-fastende elever – kan spise i klasserne og i kantinen som normalt. Det er ikke nødvendigt, at muslimske børn faster, men nogle vælger at gøre det, fordi deres forældre gør det. Lærerne opfordres selvfølgelig til at være respektfulde og diskrete, således at hvis der er fastende elever i klassen, bør vi ikke drikke væske. Hvis der ikke er fastende elever til stede, må vi ligesom eleverne drikke vand – og på lærerværelset spiser vi som normalt.

Havde vores skole haft en muslimsk majoritet, ville tingene naturligvis have været vendt den anden vej rundt. Men ledelsen har besluttet, at når størstedelen af eleverne ikke faster, så skal vi tilbyde lokaler til de fastende, men ellers lade resten af børneflokken leve deres normale skoleliv med frikvarterer og et smut ned i kantinen.

Og det giver mening – dét der med at lade majoritetens behov få prioritet – uden at træde andre over tæerne eller udvise nogen form for disrespekt.

Der kommer mere Ramadan-fortælling en anden god gang – for nu skal jeg op og sove helt uendeligt længe!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

En omgang til, tak!

Jeg står foran døren ind til vores dansklokale.3ab16cfc-1595-493e-8f0a-8970c859be3cKlokken er 7.30 og Mille er netop afleveret til Miss Jenna.

Cille har allerede befundet sig på skolen i en halv time. Hun øver med koret kl. 7.00 hver mandag morgen. Og elsker det i øvrigt, men hvem ville ikke blive glad i låget af at vågne ved at synge sig varm?6fb8257a-7904-4001-beff-ee9b13bcf678Jeg låser døren op og tænder computeren.

Det er mig, der primært har morgentjansen i dansklokalet, fordi jeg har Primary School-eleverne, mens min kollega primært har eftermiddagstjansen, fordi hun har Secondary School-eleverne. Og så er det alligevel ikke helt korrekt, da min kollega også har Year 1 og Year 4, som er de klasser, hvor vores piger går.b6fdee70-eccf-436e-92b1-d07ec678063cDer er – skræmmende og overraskende nok – gået næsten et helt skoleår.

Eller sagt med andre ord, på så er der kun 40 reelle skoledage tilbage, før vi løber ud med armene over hovedet til godt og vel 8 ugers sommerferie med tilbagevendende genopdragelsesrejse til Det Kolde Nord.

Hvert år kommer det bag på mig, hvor uendeligt hurtigt et skoleår går.

I år er det dog gået endnu hurtigere, fordi jeg startede i nyt job som dansk modersmålslærer frem for det ellers udmærkede støttelærer-job, jeg havde haft et par år i Secondary School.

Når alting er nyt, flyver tiden afsted. Og det er en god ting.5c822c64-5235-48ad-b975-c8e11899a41aDer har virkelig været mange, spændende, faglige udfordringer for mig i dette skoleår.

Og en flok skønne unger at forholde sig til – og lære at kende på et helt andet niveau, end når man sidder som “ekstra hænder, hoved og hjerte” i et stort lokale med 26-28 elever.

Her ved jeg, hvem hver eneste elev er. Hvad han eller hun interesserer sig for. Hvad han eller hun motiveres af. Hvordan han eller hun bedst kan lide at lære.04f09c01-7f21-494f-812d-300aeec1d7cbHer får jeg lov til at sprog- og litteraturnørde helt ud til fingerspidserne hver eneste dag. Plus alle de kreative stunder, der kommer af at have med de yngste elever at gøre. Og så er der den sjove formidling af kultur og sproglige finurligheder til børn, der ellers ville have haft svært ved at få et tæt forhold til deres modersmål, fordi resten af skoledagen og undervisningen foregår på engelsk.

Jeg elsker det.

Ikke som i ‘det-er-et-ret-fedt-job’.

Mere som i ‘jeg-elsker-det-og-har-som-knapt-40-årig-endelig-fundet-den-rette-hylde-job’.

Så jeg tager en omgang til, tak.

Kontrakten for næste skoleår er underskrevet.

Jeg glæder mig allerede.

Og tænker, at det er lidt sjovt, at jeg er kommet full circle med at undervise nu – efter at have forkastet det komplet som 24-årig cand. mag.-studerende.

Sådan kan man blive så meget klogere på 16 år.

Man har jo heldigvis kun et standpunkt til man ta’r et nyt.

Ha’ en skøn mandag ♥

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Forfatterspiren

Mor, jeg er nok nødt til snart at tage en snak med Lulu”, siger Cille henover eftermiddagsmaden.

Okay, hvorfor det?”, spørger jeg.

Fordi Lulu er en writer og har get’et en book published, og nu er jeg jo også en author og dream’er om at get’te en book published”, svarer hun med munden fuld af morgenmadsknas og mælk.

Det var da en god idé”, siger jeg.

Tror du, at hun hjælpe mig?”, spørger Cille.

Ja, hun kan helt sikkert fortælle dig noget om at udgive bøger – og Cille, du må altså også gerne udgive noget på min blog, hvis du har lyst til det?”, siger jeg. “Det er også lidt ligesom at blive published”.

Kind of, but NOT even close, bloggermor.

Who am I kidding? 4cdb9a0c-bf27-4b5b-95ad-f0ab83b69ec7Cille tager sine første, spæde skridt ind i Tween-livet lige nu.

Hun er 8,5 år gammel.

Uafhængig og fri som fuglen. Ihvertfald i egen optik.

Hun opfinder sig selv igen og igen. Præcist som sine dørskilte.

Cille drømmer det ene øjeblik om at uddanne sig til journalist og straks flytte til Italien, hvor hendes gamle forældre allernådigst må besøge hende engang i mellem på det hobbylandbrug, hun vil drive ved siden af sit forfattervirke.

Det næste øjeblik græder hun helt hjælpeløst over en enkelt drillende sætning fra sin lillesøster og slår hulkende armene om halsen på mig, som hun ikke har gjort det siden hun var 2 år gammel.

Det ene øjeblik er jeg verdens mest uforståelige og uforstående mor.

Det næste øjeblik knuger hun min hånd, fordi jeg bare er den bedste og forstår alting.

Der er drama på alle niveauer.

Tårer. Latter. Vrede. Glæde. Frustration. Begejstring.

Og jeg forsøger at følge med, så godt jeg kan. Men det kræver overblik og overskud – og ind i mellem hænder det, at vi eksploderer (eller imploderer) på samme tid.

Så står vi dér.

Fnysende.

Stædige som de æsler, vi ligner på en prik.

Med hvert sit krakelerede selvbillede og ditto spejlbillede.

Min egen mini-me, som kan pisse mig af i en grad, så jeg ikke engang selv kan forstå det.

Så træder Martin til og skiller de stridende parter.

Beder mig dampe af og køle ned. Giver Cille samme medicin.

Og et øjeblik senere er vi okay igen.

For det øver vi os meget i – dét der med at kunne skifte stemning og tilgive lynhurtigt, så en enkelt dum sætning eller handling ikke får lov at definere resten af dagen.98d1ad10-398c-4813-ab7d-eedb9f13afbaOg selvom der er en masse nyt og svært og besværligt i, at Cille pludselig er blevet en lille tween, så er der også noget aldeles magisk og forunderligt i at opleve, hvordan hun tilnærmelsesvist er en tro kopi af mig.

Som hun sidder dér – fuldstændig opslugt og fordybet – i sin novelleskrivning.

Tilfreds i eget selskab fylder hun med lethed siderne i sine hjemmelavede bøger. Ord, sætninger, fortællinger kommer til hende som var det naturgivent.

Hun har altid lige en idé til en historie – og det sidste, hun siger om morgenen, når vi tager afsked på skolen, er en ny novelletitel eller storyline, som jeg skal hjælpe med at huske til vi kommer hjem igen.

Alene hygger hun sig ved sit skrivebord, der flyder med tegninger, noveller, godnatlæsningsbøger og krea-dims.facf5526-e4ab-424b-86d8-57dce2d5360dJeg gjorde præcist det samme i den alder.

Kladdehæfte efter kladdehæfte blev fyldt af følelsesladede noveller om piger og venskaber.

Som Mor, så Datter. Og dén der tyndslidte frase om æbler og stammer.

Nu er det blevet Cilles tur til at skrive sit lille pigehjerte ud.cb3280a6-1b1e-459c-8578-122ac42234faMen der er alligevel også store forskelle på os.

Og gudskelov for det.

Cille besidder eksempelvis en umiddelbarhed og en tyrkertro på egne evner, som jeg aldrig har mestret.

For hende er det en selvfølge, at hun kan uddanne sig til journalist eller forfatter – på samme vilkår som hun kunne vælge at læse til lærer eller sygeplejerske.

Hun hænger sig ikke i detaljer og petitesser, som visse andre gør.

Hun tvivler heller ikke på egne evner eller egen dømmekraft, så ingen af idéerne får vinger, som visse andre gør.

Dengang jeg var i hendes alder, anede jeg end ikke, at man kunne uddanne sig til at leve af at skrive.

Hun er – i modsætning til mig – slet ikke bange for at kalde sig selv forfatter.

Hun er – i modsætning til mig – i stand til at henvende sig til ‘autoriteter’ for at komme videre i sin skriftlige dannelse.

Som forleden, hvor hun egenhændigt skrev en e-mail til rektor med forslag om, at én af efter-skole-aktiviteterne i det kommende skoleår burde være journalistik.3ea2480f-7ea2-4be8-b00e-a35460a830d1Dén idé må rektor da nok kunne være med på, når hun læser Cilles mail?

After all, så er det jo en elev med både CETIFFECUT OF DISTINGTION in language og en fremadstormende entusiasme, der vil give den en skalle på journalistskolen ♥

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

International skolegang

Én af de centrale elementer i det akademiske curriculum for International Baccalaureate (IB) Primary Years Programme (PYP) er de såkaldte Units of Inquiry (UOI).

Og før du falder i søvn, er jeg lige nødt til at komme med en stolt sidebemærkning om, at det rent faktisk er lykkedes mig at komme hele tre forkortelser ind i hele tre parenteser for at konstruere én enkelt sætning. Letlæselig tekstforfatning – call me any day.

Anyway, det vi kom fra var de såkaldte Units of Inquiry (UOI), som – noget forenklet forklaret – er 4 ugentlige temalektioner, der kører i cirka 6-8 uger ad gangen. td-themes

Billedet er lånt fra https://inquiryblog.files.wordpress.com

UOI-timerne arbejder i krydsfelter mellem naturfag/fysik/kemi, matematik, engelsk og f.eks. billedkunst, IT eller idræt. Ofte i et skønsomt sammensurium, som man skal være lidt af en fabulerende fritænker for at kunne nyde i fulde drag.

Og det er præcist sådan, IB-skoler fungerer.

Der er “hvad synes du selv”, “hvad tænker du om det” og “prøv selv at finde svaret” over hele linjen. Ihvertfald hvis man sammenligner med det britiske curriculum, som er det eneste andet skolesystem, vi har befundet os i, siden vi selv forlod den danske folkeskole for ‘et par år siden’.

Usandsynligt heldigt for os, er vi forældre til to skoleglade børn, som – indtil videre – tager et stort ansvar for egen læring. De ser ud til at trives i IB-systemets løsere rammer, hvor størstedelen er læringen er på eget initiativ – og hvor lektier opfattes som frivilligt hjemmearbejde, der støtter op om undervisningens indhold.

Cille elsker UOI-timerne. Hun giver sig fuldt ud, når der skal bygges solsystem eller spises efter en kostpyramide. Og i den seneste tid har UOI-undervisningen handlet om business – valuta, handel med varer og services, salgsteknikker, prissætning efter udbud og efterspørgsel, hovedregning og meget mere. Klassen har bl.a. undersøgt forskellige valutaers værdi, deres egen nationale valutas opdeling i sedler og mønter – og til sidst har de kreeret en “klasse”-valuta.img_2385Og efter mange ugers forberedelse er de klar til at vise deres forældre, lærere og andet godtfolk, hvad de har lært. Vi modtager hver især 50 “cloudios” ved indgangen.img_2384På markedsdagen sælger børnene varer og services, som de selv har forberedt i små grupper af 2-4 elever.img_2388Cille sælger skuldermassage med efterfølgende beroligende lavendelspray på håndleddene. Her ses hun i færd med at massere skolens rektor. 1 minuts massage koster 5 “cloudios”, mens 3 minutter fåes for 10 “cloudios”. Hun har selv fastsat priserne og udfører massagerne sammen med sin partner, Lucy.

I Cilles bod, “Mastoo” tilbyder de også tatoveringer.img_2392 Og Martin – familiens bad boy – får endelig en tattoo på overarmen.img_2389En papegøje valgte han. Der er måske en gammel sømand gemt i ham, som jeg kan finde frem ved passende lejlighed…

Hele lokalet summer af ivrige børn, der skænker limonade, sælger bøger og småkager, tilbyder opsætning af hår og hvad ved jeg.img_2391Mille har vi selvfølgelig også hentet op fra sin klasse, så hun kan opleve sin søsters markedsdag. Den har hun måttet høre om i ugevis nu, så hun deltager selvfølgelig og får ansigtet malet og købt lidt småting.img_2393Det er et helt igennem vellykket arrangement, hvor børnene samarbejder og er så engagerede i dét, de laver, at jeg går dybt imponeret derfra.

Det er præcist denne her slags læringsoplevelser, som børn ikke glemmer. Jeg husker selv de enkelte temauger, der var i min egen folkeskoletid – og jeg er sikker på, at det her bliver til et fint minde for livet for Cille.

Og derhjemme er vi nu de tilfredse ejere af hjemmelavet modellervoks og ditto badebomber og slim.img_2396Selvom det her er børnenes ansvar og opgave, så fornemmer man tydeligt, at der også har været en solid omgang forældrelektier involveret i projektet – ihvertfald for nogle af standenes vedkommende.

Og vi er faktisk godt møre og flossede af forældrelektiemængden for tiden.

I sidste uge skulle Mille være udklædt som kok om tirsdagen til klassens optræden ved fællessamling.img_1173Og hun var pirat om onsdagen til kreativ skrivedag på stranden.mille-year-1-pirates mille-year-1-pirates-1Og Cille skulle være i blomstrende forårstema til sin kreative skrivedag i parken.img_2189Efterfulgt af en Happy Hats Day.img_2431Som efterfølges i dag af musical med dertilhørende udklædning.

Godt, det snart er Spring Break, så forældrelektier og madpakkesmøring kan aftage for en stund.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Older posts