Hverdagsramt

Det er fredag den 13., folkens.

Og jeg har brugt weekendens første, hellige morgen på at tusse rundt i nattøj og vække forfrosne gærceller til dåd, så de kunne give mig en sød og blød gærdej til at tilfredsstille min trang til et ton kanel og et pift kardemomme.Så man kan altså fryse gær og få det til at virke helt efter hensigten senere?

Jep, er svaret. Det var min mor, der gjorde forsøget på mine vegne for et år siden, og det fungerer upåklageligt.

I Ørkenstaten er frisk gær nemlig forbeholdt fagfolk. Faktisk er der kun ét supermarked, hvor det er lykkedes mig at fravriste bageren nogle 100 gram her og der. Så frysning af gær i små 50 grams pakker er alfa og omega for at der nogensinde bliver bagt i dette hus.

For engang i mellem er det nødvendigt at bage. Bagning varmer ikke kun køkkenet, men også sjælen hos den, der vejer af, rører, ælter, glatter ud og pynter op. Det er ren meditation for mig, der stort set aldrig laver andet husligt – eller håndarbejde, for dén sags skyld.

Jeg er det sorte får i familien, hvad angår husmoderlige dyder og håndarbejde. Men bagning – dét kan jeg. Og udover kanelfætrene hér, så har jeg for tiden et godt tag på Nigella Lawson’s gluten- og laktosefrie chokoladekage, som du finder lige her:

https://www.nigella.com/recipes/chocolate-olive-oil-cake

Jeg bager chokoladekagen på mandelmel, som til gengæld er en vare, der findes på hylden i alle supermarkeder hernede. Alt, hvad der handler om nødder, honning, tørrede og syltede frugter, så er Arabistan med på noderne.

Årsagen til det bydende behov for bagning er, at min første reelle uge tilbage i skole er netop overstået. Det skal lige fordøjes mentalt. Og dér sætter bagningen ind som katalysator.

Vi har teknisk set været igang i 14 dage, men jeg har kun haft undervisning i denne uge, hvor jeg bl.a. har lært mine nye elever i Year 1 at kende (de er 5 år gamle, how cute is that?), og fået de fleste formaliteter ryddet af banen, så vi også kan tilbyde Dansk Legegruppe til de to yngste årgange på skolen, som er de 3-4-årige.Vi har et fast lokale på skolen hvert år, som vi føler en form for ejerskab over. Little Denmark, om man vil.Og som det ofte sker med ‘nationale grænser’, så indtager og inddrager vi lige så stille mere og mere plads. Som hér, hvor man kan se et lille læsehjørne, hvor børnene kan hygge sig med at læse eller lave gruppearbejde.Eleverne kommer altså op til dansklokalet, når de skal undervises. De yngste elever skal enten hentes af mig eller følges op af en voksen-hjælper, mens de fra 7-års alderen får lov til at færdes mere frit på skolen. Børnene er vant til at skifte lokale i løbet af dagen – f.eks. når de skal til modersmålsundervisning, islamiske studier, musik, dans, idræt, formning, IT osv.

Elever, der er registrerede som muslimer i Undervisningsministeriets system skal deltage i både arabiskundervisning og islamiske studier, hvor man læser Koranen og lærer om muslimsk opførsel, bederitualer, hverdagsrutiner osv.

Elever, der er registrerede som kristne, hinduer osv. skal også deltage i arabiskundervisning, men kan gå til modersmålsundervisning i stedet for de islamiske studier. Hvis ens modersmål ikke tilbydes på skolen, bliver man tilbage i klasseværelset hos klasselæreren og laver andet arbejde. Dette kaldes for home room og svarer nogenlunde til klassens time.

Jeg har igen i år fået klassetrinnene fra KG1 (de 3-årige, der kun kommer én gang om ugen) til og med Year 5, som ville svare til en dansk 3. klasse. Indskolingen, kunne man vel kalde mit ansvarsområde.Jeg har hvert klassetrin 3 lektioner om ugen, så i alt bliver det til 16 undervisningstimer ugentligt – plus forberedelse, administration, kommunikation og møder.

Det hele passer så smukt ind i pigernes skoleskemaer, forstået på dén måde, at jeg kan aflevere og hente dem hver dag – og jeg har samme ferier som dem. Dét ville være stort set umuligt at opnå i et hvilket som helst andet job, jeg kunne forestille mig at bestride. Møder, foredrag og koncerter midt på skoledagen er til gengæld oftest Martins ansvar, fordi jeg jo underviser.

Og så er der det allervigtigste: At jeg rent faktisk elsker mit arbejde. At det giver mening, som intet andet job nogensinde har gjort for mig. At jeg for første gang kan se mig selv i spejlet og tænke, at jeg gør en lille forskel et sted i verden. Hver eneste dag.

Så skidt pyt med, at skoleskemaet i år efterlader mig ganske få åndehuller i det daglige. Og skidt pyt med, at jeg ind i mellem må trække den virkelig store tålmodighedshat på for at klare at omgåes skolens management uden at tage bladet fra munden som den dansker, jeg nu engang er.

Den slags frustrationer kan en omgang gærbagning gøre kål på.

Vigtigere er det, at jeg læser og analyserer litteratur hver dag. At jeg får chancen for at gøre børn interesserede i og nysgerrige på deres modersmål og danske rødder, der virker virkelighedsfjerne i en Ørkenstat, så langt væk fra dansk efterårsregn, frække bandeord og flade leverpostejsmadder, som man overhovedet kan komme.Rigtig god weekend til jer, der snart får sådan én i favnen. Min skal bruges på mere kage, lidt svømning og en festlig Friday Evening Brunch for første gang 🍰🥂.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Dag 42

Sommerferiens driverliv er for alvor indtruffet.

Martin ankom for en uge siden; de to ugers aktive camps for pigerne er lagt bag os – og døgnet begynder nu lige så stille at gå op i frø – sådan som det reelt set bør gøre, når man har ferie, men som også driver mig til et mildt vanvid, hvis det står på alt for længe i den to måneders “orlov fra hverdagen”, som vi kører med i en fjern Ørkenstat.Martin har brug for søvn denne her gang. For god mad og vin. En cykeltur i skoven i fred og ro. Gåture med kone og hunde. At se sin familie og venner. Og pigerne nyder, at der er givet los.

Vi besøger gode venner til sent ud på aftenen. Vi kører ind til Hillerød og oser i butikkerne, drikker kaffe med masser af varm mælk (er I overhovedet klar over, hvor godt dansk mælk smager?) og lader os overtale til skrigende blå slushies og alt muligt andet, der slet, slet ikke hører til i en fornuftig madpyramide.

Storfamiliens vante hverdagsliv begynder at flyde igennem os, og vi følger med, når fætter V hentes i SFO eller skal til fodbold, og når kusine F skal hjem fra børnehave. Hjem til eftermiddagshygge med kusinerne hos Farmor og Farfar, i et varmt karbad med badebomber og spise aftensmad med os, før det er sengetid.Og jeg overgiver mig til omstændighederne og tilfældighederne, som faktisk er en lettelse efter tre uger i rollen som eneforælder, hvor man hurtigt kan blive for træt om aftenen til at orke at læse længe eller drikke flere glas vin.

En overgivelse, der tager års erfaring at mestre. For parforholdets roller og opgaver under et udlandsliv er ofte ganske skarpt opdelt: Far arbejder knaldhårdt og tjener (stort set) alle pengene, mens Mor arbejder knaldhårdt derhjemme og bruger (stort set) alle pengene.

Denne sort-hvide arbejdsfordeling skal jo blandes til blidere lysegrå toner i en sommerferie. Far skal drosle ned fra det helt høje gear og corporate-tankegangen. Mor skal hejse sig ned fra sin høje opdragerhest, slippe tøjlerne og overlade den hjemlige dirigentstok til Far eller en anden voksen, der måtte føle sig inspireret til kaldet.

Det er lettere sagt end gjort med det skifte, der skal ske, når familien igen er forenet og forsøger at gå i takt.Egentlig forestiller jeg mig, at der er de samme halvubehjælpelige forsøg på at gå i takt og forenes i danske børnefamilier, når Mor og Far begge har fået et par ugers fri fra arbejde og børnene ditto. Så skal roller og opgaver på ferien i sommerhuset eller på Kreta jo også lige finjusteres – og mange danske forældre er heller ikke sammen med deres eget afkom så mange timer om dagen, som de pludselig er i en ferie. Dét må der da komme megen morskab ud af.

Jeg er rigtig mange timer sammen med vores døtre – både i hverdagen og i ferierne – men det betyder bestemt ikke, at det er gnidningsfrit eller lykkeligt hvert øjeblik.

Og så er det godt, at vi kan adsprede os med legekammerater for en stund, så både mødre og døtre fra et afbræk fra hinanden. Som her, hvor pigerne og deres veninder er i færd med den skønneste fantasileg, hvor cykler bliver til heste, der står bundet med sjippetove til et tørrestativ.Eller her, hvor vi får afløb for lidt opsparet energi sammen med Farfar i badmintonhallen.Før vi igen lander ved endnu et skønt middagsbord og indtager en masse god mad, vin og frisklavede flødeboller (er I overhovedet klar over, hvor godt danske flødeboller smager?).I næste uge står den på vaskeægte sommerhusliv i Farmors sommerhus ved Sejerøbugten, og jeg glæder mig til at gå tur langs Korevlerne og se til køerne og fårene, der græsser så fredeligt på de fredede områder.

Vi når lige at få nogle gode dage deroppe i sommerhuset, før Cille fylder 10 og insisterer på, at hun skal fejres hjemme i Farmors hus i Gadevang på præcist den samme måde som altid. Nogle traditioner må man holde godt fast på, når så meget andet i tilværelsen er foranderligt og rodløst, fornemmer jeg, at hun forsøger at fortælle os.

Det er i grunden helt vildt, at vores ældstearving fylder 10.

Den første runde fødselsdag.

Markeringen af et årti, der er gået så stærkt, at man forledes til at tro, at det er løgn. For det er i sandhed en rutsjebane, at blive forældre. En del erfaringer rigere og lidt klogere er vi sikkert blevet af at have øvet os i faget i de seneste 10 år, men der bliver jo sjovt nok ved med at dukke nye og ukendte udfordringer op i farvandet.

Tween, er hun blevet nu. For fuld udblæsning. Med øjne, der lyner og ruller, når vi er så uforståeligt dumme og forstår så lidt.

Med følelsesudsving, der kan komme fra det ene øjeblik til det næste.

Med modige tårer, der triller, når verden er imod hende, og med en ny selvforståelse, der giver sig til udtryk i en belærende holdning over for de håbløse forældre, der er helt fortabte uden hendes livsindsigt. Med en begyndende selvstændighed og frigørelsestrang, der hurtigt kan vendes til et stærkt behov for at sidde på skødet og gemme hovedet ind til Mor.

Og samtidig er hun jo bare Cille.

Som hun altid har været. Glad, empatisk, analyserende, høflig, stædig, engageret, sjov, insisterende og kærlig.Her ses hun i selskab med Mormor, Moster Mette, Søster Mille, Fætter A og Kusine Jo til fælles fødselsdag i weekenden, hvor min Søster var stor nok (😜) til at dele sin 37 års fødselsdag med Cille, så familien i Jylland og på Fyn kunne være med til at fejre dem begge.

Mormor havde lavet en kurv i anledning af Cilles runde fødselsdag, som traditionen jo foreskriver i Jylland. Der lå så heldigvis ikke vin, spegepølse og kaffe i den, men derimod rigelige mængder chokolade, chips, pengesedler og de fineste hænge-øreringe.

Cille – og resten af det unge slæng – var noget imponerede over konceptet ‘gavekurv’ og ville meget gerne vide, om sådan nogle kurve var noget, man kunne ønske sig til hver fødselsdag, eller om man virkelig måtte vente til en rund fødselsdag.

Mormor havde – igen som den jyske tradition foreskriver – bagt et fint M i vandbakkelse til Moster Mette.Og et stort 10-tal til den runde fødselar, der er så langt fra rund, som man kan blive. Snarere tynd som et siv.Og i næste uge gælder det for alvor. Dér fylder hun “rigtigt” 10 – og jeg må se, om hun skal puste lys ud i en af sine evindelige chokoladekager eller om jeg også skal forsøge mig med en vandbakkelsesdej.

Indtil da har vi en dejlig konfirmationsfest at se frem til – og dage med softice og gåture i Ellinge Lyng langs Sejerøbugten. Vi er heldige med sådan en lang Danmarksferie fyldt af de skønneste mennesker og oplevelser, er vi.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Dag 30

Vi er nu officielt lidt mere end halvvejs igennem mammut-sommerferien i Danmark. Det ved jeg, fordi Europcars lejekontrakt hævder, at vi anvender lejebilen i 51 dage, før vi afleverer den i Kastrup og returnerer til en fjern Ørkenstat.

Og Europcar tæller helt sikkert bedre end jeg. Faktisk var det deres optælning, der inspirerede mig til at navngive mine blogindlæg med det antal dage, vi har opholdt os i Danmark denne sommer. Jeg er helt sikker på, at det ikke giver inspirerende titler, der motiverer til videre læsning, så dén idé er absolut frasorteret til næste gang 😂.

I sidste uge landede vi på landet hos Mormor.

‘På landet’ er i denne ombæring lig med et lille husmandssted, hvor min Mor blev født – og hvor jeg boede, til jeg var 18. Husmandsstedet ligger 5 km. uden for landsbyen Horne, hvor jeg gik i skole til og med 7. klasse. Horne ligger 20 km. uden for Varde, hvor jeg gik i 8.-9. klasse og i gymnasiet, og så kunne man ikke se min røv for bare fodsåler, så travlt havde jeg med komme væk fra Vestjylland dengang.

Men tilbage er jeg.

Hver sommer.

Og denne sommer er Mormors dagpleje åben, mens vi bor hos hende, så pigerne assisterer hende til den store guldmedalje.I løbet af ugen skal de også gå i Madskole på min gamle folkeskole.Det er et par meget spændte kokkeelever, der møder op og får udleveret forklæder og kokkehuer. De har aldrig nogensinde prøvet at være i et dansk skolemiljø før, så det hele føles meget uvant.Men der skal ikke mere end en halv formiddag til at “tø” dem op. De er vant til at indgå i mange sammenhænge og ofte med helt ukendte børn og voksne, så de siger pænt farvel til mig og arbejder sig ind i deres respektive køkkengrupper. Deres ører er også drevne, så de justerer efter både vestjysk og nordjysk dialekt hos deres madskolelærere, præcist som de ville justere efter sydafrikansk, irsk eller britisk accent på deres skole i Dubai.

Der er 16 kokkeelever i alderen 7-12 år denne uge på Horne Skole i hjemkundskabslokalet, der har fået en fin make-over, siden Mor her var dreng.Ambitionsniveauet for de unge mennesker er højt. Den første dag renser de frilandskyllinger, der skal langtidssteges med friske grøntsager, de selv har trukket op af jorden i skolens køkkenhave.I løbet af ugen laver de hjemmelavet müsli, smoothies, solbærsaft, bager langtidshævede grahamsboller, kage og marengskys. De lærer at lave salater, røre en mayonnaise, bage grøntsagsvafler og grønne pandekager. De lærer at koge ris, grøntsagssuppe og æg – og en masse andre nyttige ting i et helt almindeligt køkken, foruden essentielle køkken-skills, såsom hygiejne, opvask og oprydning, rengøring, de 10 kostråd, køkkenredskaberne og forskellige, relevante fødevareteorier undervejs.

Der er også en halvdags-ekskursion ud af køkkenet.

I år går turen til Hovborg Dambrug, hvor de skal se på ørredopdræt og fange en ørred hver.Børnesøen ved siden af dambruget er velsignet med et hav af ørreder, så det er ikke jordens sværeste opgave at få en god størrelse 🐟 på krogen.Efter fangsten skal børnene rengøre fiskene.Jeg er imponeret over dem. De går til opgaven med at fange og rense fisk uden at kny et øjeblik. Jeg ryster nærmest efter at have gokket tre af sprællefiskene i hovedet, og får opkastningsfornemmelser i smug ved den sødlige lugt af fiskeblod, skæl, slim og indvolde.

Retur på skolen skal de rensede fisk skylles grundigt igennem, saltes og i rygeovnen næste morgen.

Hvor mange voksne har prøvet at fange, rense og ryge deres egne fisk?

Torsdag aften er forældrene inviteret til middag på skolen. Børnene har glædet sig helt vildt til at vise deres nye evner i køkkenet frem for forældre, søskende, bedsteforældre osv. – og i vores tilfælde Kusine Jo.Aftenen starter med at børnene holder foredrag om deres læring og oplevelser i løbet af Madskole-ugen.Bagefter serverer de deres fine, nyrøgede ørredfiletter med hjemmerørt mayonnaise og rugbrød, to forskellige slags pastaretter, der er gratineret i ovnen med oste, friskblandet salat, hjemmelavet saft – og til sidst pocherede pærer med flødeskum, marengs og makroner.

Vi bliver også inviteret med om i skolens køkkenhave, hvor der blandt andet er et flot bålsted og en dejlig sansesti med duftende krydderurter til at løbe hænderne igennem, mens fødderne stimuleres af forskellige, naturlige underlag og ørerne kan lytte til et vindspil.Til slut får børnene overrakt diplomer for deres indsats.Det har simpelthen været en fantastisk lærerig uge i Madskolen for de to små kokke, der ser meget op til familiens virkelige kok, der sjovt nok også er på skole i disse uger op til den nervepirrende svendeprøve. Cille og Mille har fået en ny tro på egne evner i et køkken; de forstår rutinerne og redskaberne lidt bedre; de har lært at følge en opskrift, veje og måle op, vurdere smage og en masse andet godt undervejs.

De er pavestolte over deres indsats – og det er jeg virkelig også.

At komme helt “udefra” – og tilmed med en dygtig husholderske derhjemme, som disker op med stort set alle måltider til hele familien, så ingen behøver at have køkken-skills overhovedet – gør det ikke nødvendigvis til en nem ting, sådan at komme i gang i køkkenet.

Men Madskolens frivillige ledere var virkelig dygtige til at lære fra sig, til at skabe en disciplineret ånd og en stemning, der gjorde, at der blev lyttet efter, prøvet ihærdigt, og arbejdet med og smagt på helt nye råvarer og fødevarer, der måske ville være blevet blankt afvist derhjemme.

Hvis du har lyst til at sende dit barn på en Madskole i sommerferien, så skal du vide, at skolerne oprettes i et ikke-kommercielt samarbejde mellem landbrugsorganisationen 4H, interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer og købmandskæden REMA 1000.

De frivillige madskoleledere og lærere er dét, ordet siger: Helt og aldeles frivillige.

Det er ganske imponerende, at andre voksne vil være sammen med vores børn i deres ferie! De må være gjort af et særligt stof. Ingen i dette initiativ får som sagt en løn, og tilmeldingsgebyret er så lavt, at jeg har glemt, hvor meget det koster pr. barn.

Du kan se mere på Madskolernes FaceBook-side eller kontakte din lokale 4H-leder for yderligere info.

https://da-dk.facebook.com/Madskoler

Herfra skal der lyde en varm tak til årets Madskole-frivillige på Horne Skole – og særligt til Horne 4H, der gør alt benarbejdet for at en uge som denne overhovedet bliver til noget.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Dag 23

Aarhus, din dejlige dame…Tænk, at bo med udsigt til Århus Bugt og adgang til Marselisborg Skov. Dét ville altså ikke være dårligt.Og viking, som jeg er (blevet), må jeg da ha’ en havdukkert med Mormor og pigerne, nu hvor det fremragende sommervejr er fortsat.

Meeeen – når ‘man’ er bedst vant til Vesterhavet, er århusianernes bugt simpelthen for fyldt af alger, søgræs og sten til at blive den helt store badefornøjelse.En enkelt dukkert får vi, lidt leg i Mindeparken ved Marselisborg Slot, og til sidst en bid Uganda-mad i Aarhus Street Food nede ved havnen, og så er vi i dén grad sendt til tælling efter en lang dag.Vores Aarhus-tur er født ud af et forslag fra min søster om, at vi kunne tage børnene med i Cirkus Summarum sammen på Tangkrogen. Vores piger kender hele persongalleriet på DR Ramasjang, så jeg takkede straks ja – og vidste sekundet efter, at så skulle vi have en hel weekend i Aarhus – bl.a. med visit i Den Gamle By samtidig.Og sikke en dag, det bliver i Den Gamle By!

Lige ved indgangen møder vi Karen Marie, æ’ smeds’ kurn, som sidder og strikker sokker, mens hun deler ud af sin viden om urter og planter, fordi hun jo er landsbyens kloge kone.Over alt i Den Gamle By udspiller der sig et liv, der passer præcist ind i den tidslomme, som bydelen befinder sig i – 1864, 1924 eller 1974. Karen Marie hér hører naturligvis til i 1864, og hun benytter sig af overtro og naturlige remedier for at holde preusserne fra livet.Udover en lang række fantastiske fortællende skuespillere i husene og butikkerne, er der også andre ting, der levendegør stedet – f.eks. i bittesmå detaljer som en rundtenom med fedtegrever, én eller anden lige har smurt, så vi kan smage, når vi går forbi.

Eller de fede spegesild, der ligger i saltlage hos købmanden, hvor pigerne også smager engelsk lakrids og hugget kandis. Et andet sted er lokomotivførerens kones ølkage slået fejl under bagning, så børnene kan fodre hønsene med kagerester og hjælpe til med at pumpe vand ind i et moderne hus anno 1924.Og i en af de småborgerlige 1974’er-lejligheder byder en chik hjemmegående husmor på nybagte boller med tandsmør, tilsat lidt protestsange på transistorradio. For pigernes vedkommende fanger samtlige tidslommer i en sådan grad, at de ikke vil med hjem, da Den Gamle By lukker kl. 18. Det er første og eneste gang, vi har været på et museum/besøgt en seværdighed, hvor børnene ikke vil med ud igen!

De morer sig over alt – ungerne. Med at fiske og sejle med unge, barfodede fiskerknægte i 1864, og med at observere de visitter og dialoger, der udspiller sig rundt om i stuer og køkkener.De får også en tur i kapervogn med Mormor.For de voksne er det nok 1974, der rammer mest plet. Det er jo trods alt barndommens og ungdommens gader at vandre direkte ned ad. Her ordner fætre og kusiner lige lidt med vandondulation og støtteperm i Salon Anni.

Og her er vi til gynækologen, nu hvor både abort og prævention er blevet tilgængeligt for alle. Det var ikke lige dén lejlighed, vi talte allermest om, for der var en del ting om pornoens frigivelse, prævention, sex og samliv i kollektiv, der er svære at forklare det unge publikum…Og i hver butik eller lejlighed arbejder børnene ivrigt med at telefonere til hinanden på gamle drejeskivetelefoner. Så drøner de op og ned i trappeopgangen for at besvare telefonen i en af de andre lejligheder.I Red Barnets Børnehave møder vi en kvinde, der rent faktisk har gået i dén børnehave, da den lå ude i byen og fungerede. Det var lidt sjovt at møde et menneske, der kunne udpege dén knag og hylde, hun havde haft sine ting på engang for længe siden. Cille nød hippie-look’et i udklædningskasser og garderobeskabe undervejs – og blev pænt forarget over askebægere med cigaretskodder midt i en børnehave.Over alt i Den Gamle By er der mulighed for udmærket mad. Vi ender med bløde boller, flødeskumskager og wienerbrød på et fint sønderjysk konditori fra 1920’erne.Til sidst kan børnene godt fornemme, at Den Gamle By er ved at lukke, og de går lettere modvilligt med til at finde lidt aftensmad i Bruuns Galleri og slutter dagen af med den gode legeplads oven på DOKK1.Godnat, Aarhus.

I morgen er der cirkus 🎪🤹🏼‍♀️

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Dag 15

Forleden havde vi den skønneste dag med den heldige kombination af Mormor og Farmor. Den slags lader sig sjældent gøre, men når det lykkes, så hygger vi os simpelthen så meget på kryds og tværs. Og jeg er ret sikker på, at de to bedstemødre hver især nyder at opleve, hvordan de på forskellig vis har et tæt forhold til begge piger.

Mormor havde foreslået, at vi skulle mødes i Helsingør og besøge Kronborg Slot. Der havde jeg ikke været, siden jeg selv var 3 år gammel – og pigerne har heller ikke besøgt slottet, så det var ikke svært at overtale mig.

Netop dén dag viste Kronborg sig fra sin allersmukkeste side med høj, sommerblå himmel over de irgrønne kupler.Der var ikke kun arrangeret vajende Dannebrogsflag i let sommerbrise, men også et elegant svanepar med deres flok af pjuskede, grå ællinger i voldgraven, så de amerikanske og kinesiske turister fik både et skud dansk nationalisme og en diskret hyldesthilsen til vores verdensberømte eventyrdigter, Hans Christian Andersen med hans Ugly Duckling.Pigerne var muligvis ikke 100% overbeviste om det fede i at skulle finde Holger Danske i kasematterne eller at glo på gobeliner i gamle slotssale, men i billetlugen informerede de os om, at en børne-rundvisning ville finde sted godt og vel 45 minutter efter vores ankomst. Dén ville de til gengæld gerne med på.

Så vi fordrev ventetiden med at lege med det traditionelle legetøj – snurretoppe, stylter og lignende – som slottet stiller til rådighed i slotsgården.

Og når pigerne var uartige, fik de lige en tur i gabestokken.Hele dagen igennem udspillede en række engelske og danske skuespillere Shakespeare’s Hamlet i slotsgården som et interaktivt gadeteater, hvor vi som publikum/slotsbesøgende kunne respondere og “spille med” ved at besvare skuespillernes spørgsmål og henvendelser.

Her ser vi den unge, smukke Hamlet med sin onkel Kong Claudius’ rådgiver, Polonius, som er far til Ophelia, der er forelsket i Hamlet.Børnerundvisningen foregår et par gange om dagen og varer ca. 45 minutter. Forældre er velkomne til at trisse med og lytte til alle de spændende fortællinger og informationer, som rundviseren kommer med.

Til denne her rundvisning skulle børnene klædes ud som fattige 1600-tals børn, der hjalp til på slottet med de daglige gerninger, fordi de enten havde mistet deres forældre eller var blevet sendt til slottet for at tjene kongen og ikke ligge deres fattige forældre til last.Rundviseren havde virkelig glimt i øjet – og lagde ud med at fortælle børnene, at de nu ikke havde deres forældre mere – og at hans viskestykke kunne bruges til at smække enhver uartig unge, der ikke måtte gøre, som han befalede.Så fortalte han dem, at kongen og hans gæster skulle have 12 retter mad serveret kl. 1o og 12 retter mad igen kl. 17.

Børnene kunne få opgaver i køkkenet med at dreje de tunge spyd med hele dyr og store stykker kød over brændebålet, med at ordne kartofler, rense sild, hente varer på havnen, som skulle bruges i madlavningen eller som malkepiger, der skulle gå 6 km. ud til kongens kostald, hvor de skulle malke, og efterfølgende bære to tunge junger mælk hjem igen. Malketjansen skulle udføres to gange dagligt. Tidlig morgen og igen over middag, så mælken var frisk til aftenmåltidet kl. 17.

Men så måtte de også både få en skål havregrød kogt på vand ved solopgang og helt op til 4 liter øl at drikke dagligt. Dét undrede børnene en del, at en masse øl skulle være belønningen for en hel dags hårdt, fysisk arbejde.

Vi var også nede under slottet i de mørke hvælvinger og stalde, hvor børnene kunne få opgaver med at muge hestepærer og feje efter kongens heste, med at hente proviant fra store og små tønder samt rengøre de store vinfade, der var snavsede af tyreblodsslagger, som skulle renses ud, før fadene fyldtes igen.Pigerne meldte sig frivilligt til at feje hestepærer og trille sildetønder hen over slotsgården til kongens køkken.

Det var virkelig en fin oplevelse for børnene at deltage i rundviserens rollespil, som gav dem et fint indblik i 1600-tallets børneliv, som virkelig ikke har været for børn.Bagefter måtte vi en tur ned i de mørke og halvklamme kasematter for at finde Holger.Mormor og Farmor førte an og insisterede på at følge pilene rundt, selvom Cille mente, at der bestemt måtte være et short-cut, så man kunne komme hurtigere ud af så uhyggeligt et sted 👻🙄

Og han sad der endnu.

Fine, ensomme, eftertænksomme og halvbryske Holger Danske under Kronborg Slot.Bagefter fandt vi ham endda i en Insta-Friendly version med indlagt Mille-smil.Efter den fortættede oplevelse i kasematterne steg vi til vejrs i et af slottets tårne for at få frisk luft og overblik hele vejen til Sverige, hvor vi jo lige var kommet hjem fra.Kronborg Slot får topkarakterer for en fuldendt sanse-oplevelse. Hamlet-skuespillet, der udfolder sig i slotsgården og de indlevende børnerundvisninger er virkelig med til at engagere de besøgende og giver en livlig stemning, så et slotsbesøg på ingen måde bliver tørt eller noget med at “gå stille rundt og læse små skilte på væggene”, som vel er dét, børn stejler over, når de får at vide, at de skal se et slot eller et museum.Vi endte Helsingørturen med at spise lækker mad og hygge i flere timer i en Street Food Hal lige over for slottet.

Mormor var glad. Farmor var glad. Pigerne var glade. Og jeg var dæleme mindst lige så glad – hér, hvor jeg smiler til min mors kamera.

Danmark holder bare 100% i solskinsvejr.

Og når fortælle- og skuespilkunsten bliver så nærværende og engagerende på et historisk sted, så vi ikke bare følger med som passive observatører, men deltager direkte, fylder det ren og rå energi på sjælen og giver forhåbentligt pigerne et mere længerevarende minde om besøget, end hvis vi bare var vandret rundt på må og få i et par timer.

Håber jeg ihvertfald.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet