Dag 15

Forleden havde vi den skønneste dag med den heldige kombination af Mormor og Farmor. Den slags lader sig sjældent gøre, men når det lykkes, så hygger vi os simpelthen så meget på kryds og tværs. Og jeg er ret sikker på, at de to bedstemødre hver især nyder at opleve, hvordan de på forskellig vis har et tæt forhold til begge piger.

Mormor havde foreslået, at vi skulle mødes i Helsingør og besøge Kronborg Slot. Der havde jeg ikke været, siden jeg selv var 3 år gammel – og pigerne har heller ikke besøgt slottet, så det var ikke svært at overtale mig.

Netop dén dag viste Kronborg sig fra sin allersmukkeste side med høj, sommerblå himmel over de irgrønne kupler.Der var ikke kun arrangeret vajende Dannebrogsflag i let sommerbrise, men også et elegant svanepar med deres flok af pjuskede, grå ællinger i voldgraven, så de amerikanske og kinesiske turister fik både et skud dansk nationalisme og en diskret hyldesthilsen til vores verdensberømte eventyrdigter, Hans Christian Andersen med hans Ugly Duckling.Pigerne var muligvis ikke 100% overbeviste om det fede i at skulle finde Holger Danske i kasematterne eller at glo på gobeliner i gamle slotssale, men i billetlugen informerede de os om, at en børne-rundvisning ville finde sted godt og vel 45 minutter efter vores ankomst. Dén ville de til gengæld gerne med på.

Så vi fordrev ventetiden med at lege med det traditionelle legetøj – snurretoppe, stylter og lignende – som slottet stiller til rådighed i slotsgården.

Og når pigerne var uartige, fik de lige en tur i gabestokken.Hele dagen igennem udspillede en række engelske og danske skuespillere Shakespeare’s Hamlet i slotsgården som et interaktivt gadeteater, hvor vi som publikum/slotsbesøgende kunne respondere og “spille med” ved at besvare skuespillernes spørgsmål og henvendelser.

Her ser vi den unge, smukke Hamlet med sin onkel Kong Claudius’ rådgiver, Polonius, som er far til Ophelia, der er forelsket i Hamlet.Børnerundvisningen foregår et par gange om dagen og varer ca. 45 minutter. Forældre er velkomne til at trisse med og lytte til alle de spændende fortællinger og informationer, som rundviseren kommer med.

Til denne her rundvisning skulle børnene klædes ud som fattige 1600-tals børn, der hjalp til på slottet med de daglige gerninger, fordi de enten havde mistet deres forældre eller var blevet sendt til slottet for at tjene kongen og ikke ligge deres fattige forældre til last.Rundviseren havde virkelig glimt i øjet – og lagde ud med at fortælle børnene, at de nu ikke havde deres forældre mere – og at hans viskestykke kunne bruges til at smække enhver uartig unge, der ikke måtte gøre, som han befalede.Så fortalte han dem, at kongen og hans gæster skulle have 12 retter mad serveret kl. 1o og 12 retter mad igen kl. 17.

Børnene kunne få opgaver i køkkenet med at dreje de tunge spyd med hele dyr og store stykker kød over brændebålet, med at ordne kartofler, rense sild, hente varer på havnen, som skulle bruges i madlavningen eller som malkepiger, der skulle gå 6 km. ud til kongens kostald, hvor de skulle malke, og efterfølgende bære to tunge junger mælk hjem igen. Malketjansen skulle udføres to gange dagligt. Tidlig morgen og igen over middag, så mælken var frisk til aftenmåltidet kl. 17.

Men så måtte de også både få en skål havregrød kogt på vand ved solopgang og helt op til 4 liter øl at drikke dagligt. Dét undrede børnene en del, at en masse øl skulle være belønningen for en hel dags hårdt, fysisk arbejde.

Vi var også nede under slottet i de mørke hvælvinger og stalde, hvor børnene kunne få opgaver med at muge hestepærer og feje efter kongens heste, med at hente proviant fra store og små tønder samt rengøre de store vinfade, der var snavsede af tyreblodsslagger, som skulle renses ud, før fadene fyldtes igen.Pigerne meldte sig frivilligt til at feje hestepærer og trille sildetønder hen over slotsgården til kongens køkken.

Det var virkelig en fin oplevelse for børnene at deltage i rundviserens rollespil, som gav dem et fint indblik i 1600-tallets børneliv, som virkelig ikke har været for børn.Bagefter måtte vi en tur ned i de mørke og halvklamme kasematter for at finde Holger.Mormor og Farmor førte an og insisterede på at følge pilene rundt, selvom Cille mente, at der bestemt måtte være et short-cut, så man kunne komme hurtigere ud af så uhyggeligt et sted 👻🙄

Og han sad der endnu.

Fine, ensomme, eftertænksomme og halvbryske Holger Danske under Kronborg Slot.Bagefter fandt vi ham endda i en Insta-Friendly version med indlagt Mille-smil.Efter den fortættede oplevelse i kasematterne steg vi til vejrs i et af slottets tårne for at få frisk luft og overblik hele vejen til Sverige, hvor vi jo lige var kommet hjem fra.Kronborg Slot får topkarakterer for en fuldendt sanse-oplevelse. Hamlet-skuespillet, der udfolder sig i slotsgården og de indlevende børnerundvisninger er virkelig med til at engagere de besøgende og giver en livlig stemning, så et slotsbesøg på ingen måde bliver tørt eller noget med at “gå stille rundt og læse små skilte på væggene”, som vel er dét, børn stejler over, når de får at vide, at de skal se et slot eller et museum.Vi endte Helsingørturen med at spise lækker mad og hygge i flere timer i en Street Food Hal lige over for slottet.

Mormor var glad. Farmor var glad. Pigerne var glade. Og jeg var dæleme mindst lige så glad – hér, hvor jeg smiler til min mors kamera.

Danmark holder bare 100% i solskinsvejr.

Og når fortælle- og skuespilkunsten bliver så nærværende og engagerende på et historisk sted, så vi ikke bare følger med som passive observatører, men deltager direkte, fylder det ren og rå energi på sjælen og giver forhåbentligt pigerne et mere længerevarende minde om besøget, end hvis vi bare var vandret rundt på må og få i et par timer.

Håber jeg ihvertfald.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

60 dages ferie

60 dages ferie. Det er, hvad pigerne og jeg har landet os i onsdags, hvor skolen sluttede kl. 12, og jeg sluttede kl. 16 efter en større nedpakning af dansklokalet sammen med min kollega.

Og her er så Cille, living her best life i 47 graders varme.Vi har nu udsigt til 60 dages frihed, hvor vi kan gøre stort set, som vi lyster.

Og vi starter med det sjove.

En tur i Mall of the Emirates for at købe lidt tøj og sandaler til Danmarks-rundrejsen. Häagen Dazs duftede langt væk af friskbagte vafler, så pigerne var nødt til at spise is før frokost. Dessert først, ordentlig mad senere. Det er ikke et fornuftigt mantra for en 60 dages ferie, men med bedsteforældre og søde venner til at forkæle dem hele vejen rundt, så er det stort set dét, der kommer til at ske.Der er også alle de praktiske ting, der skal være på plads, før man rømmer forpligtelser og det virkelige liv i flere måneder. Her er jeg f.eks. i Al Barsha Mall for at få min lille Mummy Stock Car synet, så jeg ikke overskrider deadline.Det foregår på ganske civiliseret vis ved at køre bilen ind i centrets kælder til synshallen. Herefter er der en hel, tom dame-sektion på synskontoret at sætte sig i, og efter nogle minutters ventetid skal jeg hen for at betale ved to forskellige kasser, for så til sidst at få udleveret et nyt klistermærke til bilens nummerplade. Plus en række fine stempler, som aldrig skal bruges til noget som helst, hverken før eller siden.Det koster i omegnen af 500 AED at få bilen synet hvert år. Det er godt og vel 900 kr.

Og selvom bilparken i De Forenede Arabiske Emirater er meget fin og ny – hvis man sammenligner med andre steder i verden – så skal samtlige biler synes årligt, medmindre man da har købt en splinterny bil og er den første ejer. Så får man allernådigst lov til at vente to år, før det bliver årligt.

Det er behovet for dirhams i statskassen, der driver synshallerne og alle mulige andre kontroller, registreringer og ‘serviceydelser’, vi er pålagt at betale. I år er der f.eks. også indført 5% moms på langt de fleste varer og serviceydelser. Landet har store ambitioner om at blive verdens mest velfungerende og moderne samfund – og den slags koster mange flere penge end de betydelige summer, der ligger gemt i olietønderne.

Og der er ikke andet at gøre end at klikke hælene sammen og betale ved kasse 1, 2 og 3. Så selvom lønnen er skattefri i Palme-Paradis, så er der til gengæld masser af gebyrer og afgifter at betale med den skattefrie løn, hver eneste gang, vi er i kontakt med en eller anden form for myndighed eller skal følge lovgivningen på et givent område.

Efter et kvarter er jeg færdig med synshal og stempelafgifter. Et 2020-klistermærke reflekterer nu det dunkle lys i parkeringskælderen, da jeg bakker over på en anden p-plads for lige at aflægge mit yndlings-araber-supermarked et visit. Nu jeg alligevel er i Al Barsha Mall.

Hvis man er til supermarkeder, er Union COOP et hit. Det er sådan et “rigtigt” arabisk supermarked, hvor andre kæder som f.eks. Spinneys er britisk-vestligt-orienteret, mens Choitram’s og Lulu er indisk-orienterede.I Union COOP køber jeg alle de ting, som Maricel ikke skal have besvær med at slæbe hjem fra vores lille lokale supermarked i to stive måneder, mens pigerne og jeg er væk – såsom vaskemiddel, rengøringsmidler, toiletpapir, sæbe og alt det andet, der fylder og er tungt.

Jeg stopper selvfølgelig op for at dufte til fladbrødene, der triller forbi på transportbåndet foran næsen på mig.Nu er der kun tilbage at tage på en enkelt legeaftale, et smut i biografen, at rydde op i køkkenskabe og køleskabet – og så at pakke kufferterne, naturligvis.

På søndag drager vi afsted til Danmark. Vi glæder os alle fire til at se og tilbringe tid med familie og venner.

Og det forunderlige af det hele er, at lige så meget som jeg glæder mig til at forlade Ørkenstaten på denne her tid af året, lige så meget glæder jeg mig til at vende retur igen, når der er gået knapt 60 dage. Jeg er nærmest helt afhængig af de her skift i tilværelsen, som giver et energi-boost og “noget at se frem til” hele året igennem, hvis man kan formulere det sådan.

Vores liv og tilværelse indeholder de her vanlige rejser frem og tilbage mellem Danmark og De Forenede Arabiske Emirater, og jeg kan kan bedst beskrive det som en slags ‘priviligeret luftforandring’, hvor vi får det bedste af to verdener.

Et sommerophold i Danmark med alle dem, vi elsker og alle de oplevelser, den danske sommer byder på.

Og så resten af året i solen og varmen i et land fjernt derfra, fyldt af eksotiske eventyr og ballade.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Tjekliste ved ansættelse af husholderske

Denne her besked kom over Messenger fra en veninde et andet sted ude i verden.

Og jo, jeg er da fuld af gode tips og råd til den stakkel, der måtte henvende sig helt uforvarende til Fru Ved-Bedst.

Efter to katastrofale forsøg på at finde husholderske, har jeg lært et par lektier eller tre.

Vores allerførste husholderske var en srilankansk kvinde, der havde boet i Dubai i 15 år. Hun slæbte i al hemmelighed mænd med hjem på sit værelse (der lå inde i vores hus) og hun endte med at have en knytnævekamp med en anden husholderske inde i vores garage en formiddag, mens hun passede Mille (!). Hun var iskold, manipulerende, løgnagtig og halv-kriminel, tør jeg vist godt sige. Til dato er jeg ulykkelig over, hvad Mille måske/måske ikke har overværet eller oplevet.

Vores anden husholderske var en filippinsk kvinde, der havde været hos en dansk familie i Dubai i årevis. Hun kom til os med en række alvorlige sygdomme, som var ubehandlede og udokumenterede/usagte, men som gjorde, at hun efter blot en måned blev indlagt, stabiliseret på et hospital og sendt retur til Filippinerne, fordi operation og videre behandling var alt for dyr her i Dubai. Hun hadede os af et godt hjerte, fordi vi ikke var ligesom hendes tidligere familie – og fordi vi havde den frækhed at annullere hendes visum og sende hende hjem. Hun var syg i over et år hjemme på Filippinerne, før hun besluttede sig for at blive og passe nevøer og niecer i stedet for at rejse udenlands igen.

Nå – men tilbage til det med tips og råd til min veninde eller enhver anden, der står over for at skulle ansætte hjælp i huset.

Faktisk har vores husholderske Maricel og jeg lavet listen sammen, mens vi talte om, hvad der er vigtigt for den ansatte  og for arbejdsgiveren, for at samarbejdet fungerer optimalt.

Det er helt vildt, at jeg kan have denne her slags samtaler med Maricel nu. Hun kom til os for 3 år siden. Direkte indfløjet fra Filippinerne, hvor hun havde arbejdet med forefaldende, dårligt betalt arbejde, inklusiv en årrække som husholderske for en kinesisk familie. Maricel ankom til Dubai på et besøgsvisum, som vi efterfølgende lavede om til arbejds- og opholdstilladelse. Hun sad yderst på stolen, grædende og svedende sammen med sin tante, der allerede boede her og kendte os så godt, at hun fint kunne føre ordet. Dengang var Maricel nervøs og skræmt som en mus, og det glæder mig dagligt at se, hvilken person hun har udviklet sig til at være. For allerede fra starten kunne jeg fornemme, at Maricel havde og har et hjerte af guld.

For den ansatte/husholdersken er følgende det primære, ifølge Maricel:

Månedslønnen og evt. andre økonomiske goder, som f.eks. bonus for ekstraopgaver, taletidskort/mobilabonnement, taxapenge, lommepenge til personlig hygiejne/frisør og andre positive “extras”, man kan arbejde sig frem til eller få hver måned. Stiger lønnen årligt eller er der mulighed for andre incitamenter?

Arbejdstiden i det daglige. Hvornår er der pauser, og hvornår har hun fri til hverdag og i weekenderne?

– Den årlige hjemrejse. Hvornår på året kan hun rejse og hvor mange uger? (*I Dubai er det lovpligtigt at give ens husholderske 4 ugers betalt ferie og en flybillet tur-retur til hjemlandet hvert år).

– De daglige opgaver. Hvad forventes af hende? Må hun selv tilrettelægge sin uge eller foretrækker du en ugeplan, som hun følger til punkt og prikke?

Mad. Skal hun spise med af familiens mad hver dag? Må hun lave sin egen slags mad i dit køkken eller i et tekøkken-arrangement? Må hun få et separat madbudget?

Lån uden renter/krav om afbetaling hver måned. Er det en mulighed at få økonomisk støtte eller et lån, hvis der opstår et behov?

Som (ny) arbejdsgiver i husholderske-game’t vil jeg anbefale, at du overvejer, hvor dine egne grænser og behov er i forhold til at have ansvaret for en person mere i din husholdning, som samtidig skal “levere varen” og gøre dit liv nemmere:

– Hvad er husholderskens baggrund? Har hun erfaring med at arbejde i en familie? Har hun erfaring med at arbejde for en familie af samme eller lignende nationalitet som din egen?

– Har hun referencer/tidligere arbejdsgivere, som du kan kontakte?

– Har hun en uddannelse eller certifikater, der kunne være relevante i jobbet? Maricel har f.eks. arbejdet i en børnehave i en del år og er virkelig god til at lege med små børn, har flair for kreative aktiviteter og tager gerne rollen som legetante på sig.

– Hvor godt/ikke godt taler hun engelsk?

– Kan hun helt naturligt lide børn og/eller kæledyr (alt efter hvad du har et behov for at få passet og plejet)?

– Har hun flair og evner for at hjælpe dig med de ting, der virkelig betyder noget for dig? Er hun dygtig til madlavning, børnepasning, havearbejde, lektiehjælp, kæledyrspleje, rengøring, en erfaren bilist eller hvad end du nu har behov for?

Børneopdragelse. Hvis hun skal passe dine børn, skal du være meget tydelig omkring dine forventninger til hende og også til børnenes opførsel. Rigtig mange husholdersker er bange for at opdrage på eller sige fra over for uartige børn, fordi de er bange for at blive beskyldt for at være “onde” af børnene, som sladrer til forældrene. Nogle kommer også fra miljøer, hvor det er normalt at slå børn eller give børn repressalier som “the silent treatment” eller “the naughty step” som respons på dårlig opførsel, så det er virkelig vigtigt, at du får forklaret, hvilke behov du har som forælder, der overlader dit barn til et menneske fra en helt anden kulturel baggrund. Det samme gør sig selvfølgelig gældende, hvis der er behov for opdragelse og pasning af et kæledyr.

Ærlighed. Rigtig mange husholdersker er bange for at fortælle, hvis de er kommet til at ødelægge en ting i hjemmet. Uheld sker for alle, der tager hænderne op af lommen, men det kræver stor tillid fra en husholderske at turde sige, når et glas er skåret eller støvsugeren brændte sammen. Det er godt, at have en samtale om tillid og ærlighed, hvis man som dansker skal ansætte f.eks. en filippiner. Maricel er meget glad for vores åbne og ærlige dialog om “shit happens”, men i starten havde hun svært ved at tro på, at det vitterligt forholdt sig sådan. Deres ‘ærlighedskodeks’ er helt anderledes end vores – og den manglende ærlighed eller direktehed er virkelig et problem for en dansker.

Mobil-adfærd. Må hun have sin telefon på sig, mens hun er sammen med dine børn/udfører opgaver for dig? Må hun tale i den med sine venner i arbejdstiden eller skal mobilen lægges indtil arbejdsdagen er omme?

Venner. Må hun have venner (M/K eller kun K) på besøg på sit værelse? På alle tider af døgnet? Må de overnatte? Må hun selv overnatte ude i weekender osv. hos venner?

Kæresteri. Må hun have besøg af sin kæreste/partner/mand/mandlige ven? Må han bo hos hende? Må hun bo hos ham i weekender og ferier? Her i De Forenede Arabiske Emirater er det strengt forbudt at være intimt sammen med en person, du ikke er gift med. Derfor er det godt at have en snak og kæresteri, graviditet, evt. ønske om flere børn osv. Grænseoverskridende, I know, men virkelig nødvendigt. (Tag det fra én, der havde en semi-prostitueret boende i stueetagen i 8 måneder 😱).

Sundhed. Får hun en individuel sundhedsforsikring af dig eller dækkes hun af familiens sygeforsikring, hvis hun har behov for læge eller tandlæge? Vil du bede hende få foretaget de større, årlige tjeks i hjemlandet – og i så fald, vil du dække dette økonomisk? Maricel har f.eks. den lovpligtige nanny-sundhedsforsikring her i Dubai, men den er ret dårlig, så hun går til tandlæge, gynækolog og får lavet helbredsundersøgelse med blodprøver og sukkerbelastningstjek hvert år på Filippinerne, fordi hun føler sig tryggere dér – og det er billigere for os.

Nu stopper jeg.

Der er sikkert et eller andet helt åbenlyst, jeg har glemt.

Men så er jeg sikker på, at du er flink og gør mig opmærksom på det!

Hej fra Maricel og mig 👋🏼

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Guldkortet

Dubai er altid fuld af overraskelser.

Ting kan tage sådan cirka 100 år eller 1 splitsekund, alt afhængig af status hos beslutningstageren.

Og når det kommer til formelle processer som f.eks. etablering af virksomhed, anskaffelse af visum (arbejds- og opholdstilladelse) eller godkendelse af byggetilladelse bliver det tit virkelig langhåret.

Der findes bare ikke én skranke på et offentligt kontor eller ét sted på nettet, hvor man kan søge information om, hvad der kræves for at få en eller anden ansøgning igennem systemet. De fortæller dig én ting i den ene skranke og en anden ting i den næste – og på nettet finder du oplysninger, der leder dig til venstre, hvorefter du kun kan gå til højre. Det ender altid med at blive noget med at søge og søge på forskellige links, spørge blandt venner og bekendte, og til sidst vover man enten pelsen og begiver sig ud i papirmøllen – eller også entrerer man med et firma, der kan styre processen for én.

Nu, hvor Martin arbejder for et helt nyopstartet firma, som ikke har en Public Relations Officer (PRO) tilknyttet, har vi f.eks. betalt et semi-offentligt bureau for at styre processen omkring at få fornyet Maricels maid’s visum. Det var muligvis ikke verdens sværeste ting at gøre, men der er bare så mange små skridt i processen med lægebesøg, stempler, oversættelser til arabisk og så videre, at det blev til én af de situationer, hvor det simpelthen var lettere at hyre nogen til at gøre det, end selv at sætte sig ind i det.

Der findes et væld af konsulentfirmaer, der tilbyder papirmølle-services – ikke kun i forbindelse med at få arbejds- og opholdstilladelse, men også ved etablering af f.eks. virksomhed i free-zone. Den slags professionelle papirskubbere opstår, når der mangler struktur og en overordnet proces for, hvad en ansøgning skal indeholde og hvordan den skal præsenteres til myndighederne.

Og selvom man hyrer en professionel papirskubber, er det ikke nogen garanti for, at processen går glat. Du skal stadig fremvise det ene og det andet vanvittige dokument, skaffe 117 pasfotos og aflevere depositum personligt (i kontanter), underskrive her og der og have det hele oversat til arabisk på et typing centre.

I forhold til at få arbejds- og opholdstilladelse kan man som almindelig ‘dødelig’ immigrant vælge at lave 1-, 2- eller 3-årigt visum. Underforstået at man vedbliver at have en arbejdsgiver her i landet, naturligvis – for ellers bliver visummet annulleret. Det er jo ikke sådan, at man kan dukke op ud af det blå og bosætte sig i De Forenede Arabiske Emirater, fordi “det har man bare altid godt kunnet tænke sig at prøve”. Prisen for visummet stiger naturligvis også i forhold til det antal år, du vælger. Indtil videre har vi valgt den længstvarende løsning (3-årigt), fordi det er så proces-tungt at lave visumfornyelser, at det er helt fantastisk at gøre det så sjældent som muligt.

Men nu har Ørkenstaten sat sig for at tilbyde særlige vilkår til særligt attraktive immigranter. Et såkaldt guldkort, fordi Dubai…you know, er 100% guld, hvis ikke platin…

På mit screenshot fra den nationale avis, Khaleej Times, ser du landets første long-term visaholders, hvoraf en enkelt har modtaget det helt særlige guldkort, der betyder evigheds-opholdstilladelse.

Mr. Yusuff bliver aldrig “emirati national” af at få sådan et guldkort i hånden, men han får lov til at blive her sammen med sin familie uden at skulle søge om fornyelse af visummet, fordi han er anerkendt for sit arbejde med at skabe den store supermarkedskæde Lulu. Det er immigrationsmyndighederne selv, som opsøger de her forretningsmænd, der på baggrund af deres succesfulde virksomheder (og her af følgende bugnende pengetanke), anses for at være særligt værdifulde for samfundet.

Mange af dem har boet i De Forenede Arabiske Emirater i flere generationer. Og takken for deres indsats er, at de opnår de her længerevarende visumbetingelser – og i helt særlige tilfælde livstidsophold.

Det ser i øvrigt ud til, at long-term visas og forjættede guldkort vil blive givet ikke kun til forretningsmænd med store pengetanke, men også til særligt højtrangerende specialister inden for alle tænkelige områder, brancher og industrier. Sportsfolk, skuespillere og andre kendte personligheder kunne være andre kategorier af særligt attraktive immigranter.

Der er så mange ting, man overhovedet ikke behøver at skænke en tanke, når man som dansk statsborger bor i Danmark eller EU. Endnu en af fordelene ved unionen er jo, at man er velkommen til at bosætte sig i et andet unions-land uden at få de helt store papirudfordringer ud af dét. Jeg var ihvertfald imponeret over, hvor lidt papirarbejde, der skulle laves, for at vi som danskere kunne bosætte os i England dengang – præ-Brexit-tider…

Og når man som dansker så udvandrer til det helt store udland, ja – så må vi tage det sure med det søde og finde den helt store tålmodighed frem til visumansøgningskøen. For der er sjovt nok ikke udsigt til at det stemplede rødbedepas udskiftes med et guldkort lige foreløbigt.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Royal Side Run, Valgflæsk og Eid-fester

Diversitet er godt på alle måder.

Og denne her Eid Al Fitr har virkelig vist sig at blive mangfoldig og forskelligartet i sociale sammenhænge, oplevelser, fester og kulturelle markeringer.

Vi har vist vores hengivenhed over for Kongehuset ved at gennemføre et såkaldt “Royal Side Run” til HKH Kronprins Frederiks officielle Royal Run 2019.

Løbsarrangementet kom i stand takket være initiativ fra vores egen herboende Bodil Cath og så Martin, der fungerede som muldyr, der kunne hjembringe et Royal Side Run Startkit fra Danmark.  Royal Side Run er et frivilligt initiativ, hvor man selv står for at arrangere sted, tid og distance, hvis man ikke har mulighed for at deltage i et af Kronprinsens officielle løbearrangementer af den ene eller anden årsag.Så onsdag morgen kl. 8 blev vi mødt af fine flagranker, startstrimmel, løbeflag og balloner uden for vores pub i The Lakes. Jeg fik aldrig talt op, hvor mange vi endte med at være, men vi var en fin flok danskere, der løb knapt 3 km. rundt i The Lakes i 40 graders varme.

Dem med overskud holdt Kronprinsens flotte flag højt undervejs – og så var der os andre (mig), der kun kunne tænke på overlevelse.Dubai’s svar på Bodil Cath havde tænkt det hele så smukt igennem – for se, hvordan vi blev rigt belønnet med pandekager og sort kaffe efter den temmelig varme tur rundt i ghettoen.Senere sørgede hun også for at vores Royal Side Run Dubai kom med i de officielle billeder på Royal Run’s sociale medier.Jo, jo. Lidt royal har man vel altid lov til at være. Det burde nærmest være et Kronprinse-brev værdigt med så fint et afholdt arrangement.

Og vi gik nærmest direkte videre fra overophedet løbetur i monarkiets tjeneste til fejring af demokratiet.

Først med stegning af nyrøget, dansk flæsk, så der duftede helt ude på gaden af glad gris. Igen havde Martin ageret muldyr og transporteret svinekødet og kartoflerne med fra Danmark – for intet kan slå nye, danske kartofler og dansk gris. Det er slik for sultne udvandrere.Vi var simpelthen nødt til at ha’ valgflæsk med persillesovs og nye Samsø-kartofler til vores lille fest for demokratiet.

Jeg er i øvrigt temmelig overbevist om, at Martin og jeg slet ikke ville have fejret valgaftenen med så stor entusiasme, hvis vi havde boet i Danmark. Men dét med at have fået frataget vores stemmeret og samtidig leve i et samfund, hvor der ikke er skyggen af demokrati i vestlig forstand, får os virkelig til at værdsætte det demokratiske samfund med dens ytringsfrihed, valgfrihed og frisind endnu mere. Hvad man havde, men ikke har længere….Det blev til en ret lang valgaften – primært på grund af det hyggelige selskab og tre helt uskyldige flasker Gajol-shots – men også fordi den kære tidsforskel gjorde det til en langstrakt affære at vente på resultaterne fra de forskellige valgkredse.

Jeg gentog også mit Eton Mess, som jeg lavede til iftar forleden. Hvis man kan skaffe double cream i Danmark, så kan jeg virkelig godt anbefale at få afløb for aggressionerne ved at smadre to store omgange marengs og vende det i blødt, blødt flødeskum med friske jordbær. Så mildt, afbalanceret og lækkert. 

Dagen efter valgaftenen vågnede jeg op i en boble af taknemmelighed. Muligvis forbundet med en kende bagstivhed, men hvem tæller?

Taknemmelighed over alle de dejlige mennesker, vi er omgivet af – og alle de dejlige oplevelser, vi har og får sammen med dem.

Men også en dyb taknemmelighed over det fine valgresultat, som Danmarks stemmeafgivende befolkning kom frem til. Jeg forestiller mig, at langt, langt de fleste danskere er stolte over valgresultatet – og stolte af folkets klare fælles-afvisning af alle former for racisme, had og fordømmelse.

Det er jeg ihvertfald, som betragter det danske samfund på afstand.

På én eller anden måde fik jeg en fornyet optimisme i forhold til Danmark.

Der er ingen tvivl om, at man mister tilhørsforhold for hvert år, man er ude af sit hjemland. Det kan alle udvandrere nikke genkendende til. Der sniger sig en kile ind. Der er flere ting, man aldrig lagde mærke til, tog for givet eller accepterede i hjemlandet, som pludselig bliver underlige, forkerte og fremmede.

Og når stemningen i Moder-Landet pludselig tager en (højre-) drejning, som er så uforenelig med folkesjælen, så gør det ondt. Så ryger der endnu en snert af tilhørsforholdet, når visse befolkningsgrupper udskammes og udsættes for decideret hetz.

Vi er jo flyttet den anden vej.

Ned til et velfungerende muslimsk samfund, der byder alle nationaliteter og religioner velkomne, sålænge man opfører sig respektfuldt og arbejder for sin egen tilværelse. Det er dén balance, Danmark kæmper sådan for at finde i forhold til indvandring – og sikkert kommer til at kæmpe med mange år ud i fremtiden. Men at købe 300.000 faldskærme og en tankvogn fuld af sprit til afbrænding af hellige bøger bliver aldrig en løsning på de sociale, kulturelle og økonomiske udfordringer, der kommer i kølvandet på at vi bliver flere, og diversiteten i samfundet øges.

Gudskelov blev de ultranationalistiske, racistiske mørkemænd og ulvekvinder i fåreklæder sendt hjem til deres kældre. Og selvom jeg selv ville have stemt langt mere til højre end Mette Frederiksen og Social-Demokratiet, så er jeg sikker på, at det bliver helt fint for Danmark med en lang række stærke kvinder i rød front 🌹❤️.

Rigtig god og velfortjent Pinseferie til jer alle. Jeg håber, at den bliver solrig og fyldt af timer udenfor. Vi andre vinker farvel til en helt fantastisk Eid Al Fitr med en forfriskende svømmetur, før det bliver tid til madpakkesmøring og skoletaskepakning.

Vores søndag er jo jeres mandag – og min lever kan alligevel heller ikke tåle flere festlige arrangementer.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet