Dag 15

Forleden havde vi den skønneste dag med den heldige kombination af Mormor og Farmor. Den slags lader sig sjældent gøre, men når det lykkes, så hygger vi os simpelthen så meget på kryds og tværs. Og jeg er ret sikker på, at de to bedstemødre hver især nyder at opleve, hvordan de på forskellig vis har et tæt forhold til begge piger.

Mormor havde foreslået, at vi skulle mødes i Helsingør og besøge Kronborg Slot. Der havde jeg ikke været, siden jeg selv var 3 år gammel – og pigerne har heller ikke besøgt slottet, så det var ikke svært at overtale mig.

Netop dén dag viste Kronborg sig fra sin allersmukkeste side med høj, sommerblå himmel over de irgrønne kupler.Der var ikke kun arrangeret vajende Dannebrogsflag i let sommerbrise, men også et elegant svanepar med deres flok af pjuskede, grå ællinger i voldgraven, så de amerikanske og kinesiske turister fik både et skud dansk nationalisme og en diskret hyldesthilsen til vores verdensberømte eventyrdigter, Hans Christian Andersen med hans Ugly Duckling.Pigerne var muligvis ikke 100% overbeviste om det fede i at skulle finde Holger Danske i kasematterne eller at glo på gobeliner i gamle slotssale, men i billetlugen informerede de os om, at en børne-rundvisning ville finde sted godt og vel 45 minutter efter vores ankomst. Dén ville de til gengæld gerne med på.

Så vi fordrev ventetiden med at lege med det traditionelle legetøj – snurretoppe, stylter og lignende – som slottet stiller til rådighed i slotsgården.

Og når pigerne var uartige, fik de lige en tur i gabestokken.Hele dagen igennem udspillede en række engelske og danske skuespillere Shakespeare’s Hamlet i slotsgården som et interaktivt gadeteater, hvor vi som publikum/slotsbesøgende kunne respondere og “spille med” ved at besvare skuespillernes spørgsmål og henvendelser.

Her ser vi den unge, smukke Hamlet med sin onkel Kong Claudius’ rådgiver, Polonius, som er far til Ophelia, der er forelsket i Hamlet.Børnerundvisningen foregår et par gange om dagen og varer ca. 45 minutter. Forældre er velkomne til at trisse med og lytte til alle de spændende fortællinger og informationer, som rundviseren kommer med.

Til denne her rundvisning skulle børnene klædes ud som fattige 1600-tals børn, der hjalp til på slottet med de daglige gerninger, fordi de enten havde mistet deres forældre eller var blevet sendt til slottet for at tjene kongen og ikke ligge deres fattige forældre til last.Rundviseren havde virkelig glimt i øjet – og lagde ud med at fortælle børnene, at de nu ikke havde deres forældre mere – og at hans viskestykke kunne bruges til at smække enhver uartig unge, der ikke måtte gøre, som han befalede.Så fortalte han dem, at kongen og hans gæster skulle have 12 retter mad serveret kl. 1o og 12 retter mad igen kl. 17.

Børnene kunne få opgaver i køkkenet med at dreje de tunge spyd med hele dyr og store stykker kød over brændebålet, med at ordne kartofler, rense sild, hente varer på havnen, som skulle bruges i madlavningen eller som malkepiger, der skulle gå 6 km. ud til kongens kostald, hvor de skulle malke, og efterfølgende bære to tunge junger mælk hjem igen. Malketjansen skulle udføres to gange dagligt. Tidlig morgen og igen over middag, så mælken var frisk til aftenmåltidet kl. 17.

Men så måtte de også både få en skål havregrød kogt på vand ved solopgang og helt op til 4 liter øl at drikke dagligt. Dét undrede børnene en del, at en masse øl skulle være belønningen for en hel dags hårdt, fysisk arbejde.

Vi var også nede under slottet i de mørke hvælvinger og stalde, hvor børnene kunne få opgaver med at muge hestepærer og feje efter kongens heste, med at hente proviant fra store og små tønder samt rengøre de store vinfade, der var snavsede af tyreblodsslagger, som skulle renses ud, før fadene fyldtes igen.Pigerne meldte sig frivilligt til at feje hestepærer og trille sildetønder hen over slotsgården til kongens køkken.

Det var virkelig en fin oplevelse for børnene at deltage i rundviserens rollespil, som gav dem et fint indblik i 1600-tallets børneliv, som virkelig ikke har været for børn.Bagefter måtte vi en tur ned i de mørke og halvklamme kasematter for at finde Holger.Mormor og Farmor førte an og insisterede på at følge pilene rundt, selvom Cille mente, at der bestemt måtte være et short-cut, så man kunne komme hurtigere ud af så uhyggeligt et sted 👻🙄

Og han sad der endnu.

Fine, ensomme, eftertænksomme og halvbryske Holger Danske under Kronborg Slot.Bagefter fandt vi ham endda i en Insta-Friendly version med indlagt Mille-smil.Efter den fortættede oplevelse i kasematterne steg vi til vejrs i et af slottets tårne for at få frisk luft og overblik hele vejen til Sverige, hvor vi jo lige var kommet hjem fra.Kronborg Slot får topkarakterer for en fuldendt sanse-oplevelse. Hamlet-skuespillet, der udfolder sig i slotsgården og de indlevende børnerundvisninger er virkelig med til at engagere de besøgende og giver en livlig stemning, så et slotsbesøg på ingen måde bliver tørt eller noget med at “gå stille rundt og læse små skilte på væggene”, som vel er dét, børn stejler over, når de får at vide, at de skal se et slot eller et museum.Vi endte Helsingørturen med at spise lækker mad og hygge i flere timer i en Street Food Hal lige over for slottet.

Mormor var glad. Farmor var glad. Pigerne var glade. Og jeg var dæleme mindst lige så glad – hér, hvor jeg smiler til min mors kamera.

Danmark holder bare 100% i solskinsvejr.

Og når fortælle- og skuespilkunsten bliver så nærværende og engagerende på et historisk sted, så vi ikke bare følger med som passive observatører, men deltager direkte, fylder det ren og rå energi på sjælen og giver forhåbentligt pigerne et mere længerevarende minde om besøget, end hvis vi bare var vandret rundt på må og få i et par timer.

Håber jeg ihvertfald.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Dag 8

Tilbage i sådan cirkus 1994 besøgte min mor, søster og jeg Astrid Lindgrens Verden på en ferie, hvor slutdestinationen var smukke Øland. Dengang var vi vildt begejstrede for “Pippi-Land”, og derfor har vi mange gange talt om at vende tilbage sammen med vores egne børn og Mormor.

Og turen ned ad Barndommens Ferie-Gade skuffer ikke.Hun er der endnu – søde, frække Pippi Langstrømpe – som laver ballade og skandaler og klarer ærterne helt uden betænkningstid. Børnene Lisa, Bosse, Lasse, Olle, lille Kirsten, Britta og Anna er til gengæld ikke hjemme i Bulderby, men man kan da lege sig ind i universet i de tre fine huse, der ligger på rad og række, præcist som i bøgerne.Emil er selvfølgelig hjemme på Katholt, hvor han som sædvanlig får skabt furore helt uden at ville det – og må styrte ind i snitteskuret for at snitte træmand nr. 100 i fred, mens hans iltre far damper af.Der er kontinuerlige forestillinger hele dagen igennem i parken – og efter hver forestilling er man velkommen til at kigge ind i alle husene, røre, pille og undersøge det hele. Her pumper Mille vand uden for Katholt.Vi besøger selvfølgelig også Madicken og hendes lillesøster Lisabeth på Junibakken, hvor de bliver passet op af deres søde barnepige Alva og får kram af deres rare far, avisredaktøren.Én af forestillingerne på Junibakken handler om dén dag, hvor Madicken forsøger at flyve ved hjælp af en paraply. Hun og Lisabet er klatret op på tagryggen og i bogen ender det ganske galt. Da vi ser forestillingen slår den lille mørkhårede Madicken sig rent faktisk også ved sit stunt ned fra tagryggen, men heldigvis ikke mere end at hun stadig er klar på at optræde igen, og hun smiler da pænt til kameraet og hilser på pigerne.Det er klart en fordel at have forberedt sig godt hjemmefra, før man besøger Astrid Lindgrens Verden.

Jeg var faktisk lidt bekymret for, om vores piger ville synes, at der var spændende at være i parken – for måske hørte figurerne og fortællingerne i virkeligheden mere til i min egen barndom end i deres?

Men de seneste par måneder op til sommerferien, har vi været i skarp Astrid Lindgren-træning derhjemme, hvor vi har set filmene om Madicken på Junibakken og læst Karlsson på Taget, Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe, Mio, min Mio, Brødrene Løvehjerte og samtlige Alle Vi Børn i Bulderby-bøger.

Faktisk har det været en ganske tilfredstillende proces for mig at (gen)læse Lindgrens bøger for mine egne piger, og at opleve, hvordan de har levet sig ind i de samme universer og sympatiseret med de samme karakterer, som jeg selv elskede så højt i min barndom. Det må vel også kvalificere som en del af deres genopdragelsesproces, sådan at blive sat til den svenske børnelitteratur inden en tur til broderlandet.Som mange sikkert nikker genkendende til, så er særligt Brødrene Løvehjerte gået direkte i hjertekulen på Cille. Det er nok dén fortælling, som rammer dybest på grund af drengenes smukke broderskab og deres heltemod – og den er en fin afløser-bog for en tween-pige, der ikke rigtigt gider de gakkede galestreger i Pippi- og Emil-universerne længere.

Så Cille og jeg måtte bare se flest mulige forestillinger i Rosendalen, hvor Jonatan og Karl (Tvebak) Løvehjerte holder til. Det var nogle fantastiske skuespilspræstationer – med indslag af hvide duer, heste og en uhyggelig Katla-drage, der spyede ild ned over Tengilsmænd og fattige landsbyboere.Vi får også genset karakterer fra film og bøger, som vi voksne knapt kunne huske – f.eks. Vi på Krageøen, Lotte fra Ballademagergade og Nils Karlsson Pyssling, som bliver lillebitte, når forældrene er på arbejde, og han keder sig derhjemme. Hans hus med kæmpeting elsker børnene at klatre rundt i.Og ind i mellem dykkene ned i alle de smukke litterære universer finder vi tid til en masse is- og kaffepauser.Over alt er der grønne åndehuller, legepladser og hyggelige stier, så børnene kan få et mentalt hvil fra at koncentrere sig om forestillinger og aktiviteter omkring kulisserne.Og da grå skyer trækker op til et gevaldigt regnvejr, nupper vi et par af Pippis krummelure-piller, mens vi aftaler, at vi klart skal i Astrid Lindgrens Verden dagen efter igen. For der var alt for mange ting, vi ikke nåede den første dag.Strømmen når dog at gå på grund af lyn og torden, så vi ikke kan veksle dagsbilletterne til to-dages-billetter, men en flink billetsælger giver os en bon med, så vi dagen efter kan slippe med at betale differencen.Og således gik dén dag i “Pippi-Land”.

Med et ægte, svensk sommervejr, der starter blidt op med halvlunken varme, efterfulgt af truende skyer og til sidst helt åbne himmelsluser, der sender styrtregn ned over os, så vi må spurte mod udgangen og hjem til det gamle træhus i elgparken.

Jeg kan varmt anbefale en tur til Astrid Lindgrens Verden i Småland. Et to-dages-pas er at foretrække, fordi der så falder helt ro over flokken, når der er to dage til at se forestillinger i og lege rundt i alle kulisserne. Stedet er vitterligt lige så fint og autentisk som i din barndomserindring, og der er blevet videreudviklet på koncepterne uden at det på nogen måde er blevet til en ‘professionel’ eller ‘international’ forlystelsespark – hvilket er en stor del af charmen ved stedet, hvis du spørger mig. Priserne på mad og drikke er dog ret høje – fordi man jo er “lukket inde” – men til gengæld er det hele veltillavet af lokale råvarer, så hvis man ikke er til medbragte madpakker, kan man let finde en korv med mos, en bakke jordbær eller en smørgås.

Personligt ville jeg ikke komme her uden for højsæsonen. Forestillingerne rundt omkring i parken og de top-dygtige skuespillere, der virkelig lever sig ind i deres karakterer er dét, der gør stedet til noget helt særligt. Jeg tror nok, at jeg ville føle, at det var noget af en “Western-kulisse” eller en “Mini-by”, hvis skuespillerne var væk. Så pyt med at entrépriserne er ret så høje, og at vi er mange besøgende på én gang – man er nødt til at have ‘hele pakken’ med, når nu man endelig er i Vimmerby!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Dag 6

🇸🇪 Heja Sverige 🇸🇪Nu endda med batteridrevet færgeoverfart mellem Helsingør og Helsingborg. Fagre nye, miljøvenlige verden eller noget.

Men ombord ligner alting sig selv. Der er de obligatoriske svenskere, der bunder Carlsberg i et tempo, så man kun kan blive imponeret. Der er Underberg Bitter i shotglas inde i Truckers’ Lounge for de særligt indviede, og blålilla pølser, der ligger lit de parade i det lille cafeteriaudsalg.Vi klarer dog den medbragte frokost en times kørsel oppe i Sverige, hvor vi helt uventet drejer ind på en tankstation med eget godis-flyg.Sådan et paradis kan vi jo ikke være landet i ved et tilfælde. Der må findes en højere mening med galskaben, så den forsøger vi at finde ved at grave dybt ned i sukkergruberne.Efter nogle timers kørsel gennem Skåne til Småland lander vi ved herregården Kristineberg uden for landsbyen Målilla i Hultsfred Kommune.Min Mor og Søster har fundet et stort, gammelt træhus til os midt i Målilla Elgpark, som – foruden 15 elge – også tæller en masse bløde kaniner, en flok søde geder, lidt høns og en kæmpestor hund.Fra første øjeblik er børnene “væk”.

Tænk, at have fri adgang til en masse skønne dyr, der ‘sulter’, hvis ikke de plukker og håndfodrer dem med mælkebøtter og friskt græs mindst 100 gange om dagen!Og med børn, der er travlt beskæftigede til anden side, er der pludselig tid til stille aftenkaffe i solnedgangen på en lille bakke med udsigt til legende børn og drøvtyggende elge.Kristineberg er en temmelig rustik herregård med verdens flinkeste værtspar, som hilser hjerteligt og forklarer om stedet, der er et sammensurium af lader, udhuse og udlejningshuse. Sidstnævnte passer de udmærket indvendigt – der er f.eks. ikke en finger at sætte på rengøringsniveauet i det store hus, vi har lejet – mens det udvendige på alle bygninger får lov til at passe sig selv og forfalde i naturligt tempo. Det samme gælder de grønne arealer, hvor ukrudtet lever sit eget liv og kun de mest nødvendige områder bliver slået med græsslåmaskinen.I dagstimerne mellem 10 og 17 er elgparken åben for besøgende udefra. Vi andre, der bor udlejningshusene, er velkomne til at være på hele området på alle tider af døgnet.

Og dét benytter vi os af.

Børnene elsker at have dyrene for sig selv – og sandkassen og stierne rundt blandt indhegningerne, hvor elgene falder helt til ro, når dagsgæsterne er gået hjem, og eftermiddagssolen sender sine lange, varme stråler ned over os.Vi finder tilmed et lille udhus med træskærerværksted, der leder tankerne hen på Emil fra Lønneberg, der jo sad i sit snitteskur på Katholt.Elgene er ret tamme og gemytlige.

De gnasker kartofler og afbarker birkestammer og grene, mens de glor på os, der glor på dem.Enkelte af dem accepterer håndfodring med de førnævnte kartofler, og alle accepterer at blive rørt forsigtigt på deres varme kroppe og lådne gevirer.

De er i sandhed nogle fredsommelige dyr, som er blevet indhegnet og dedikeret til evig fremvisning for nysgerrige danskere, svenskere og tyskere, som gerne vil helt tæt på de prægtige dyr, der normalt er ret ensomme majestæter i de stora svenska skogar.Hvor er vi bare heldige at dumpe ned i denne her svenske herlighed. Stedet passer perfekt til storfamilieferie – afslappet, uprætentiøst og levende – med dyr og børn overalt.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Tjekliste ved ansættelse af husholderske

Denne her besked kom over Messenger fra en veninde et andet sted ude i verden.

Og jo, jeg er da fuld af gode tips og råd til den stakkel, der måtte henvende sig helt uforvarende til Fru Ved-Bedst.

Efter to katastrofale forsøg på at finde husholderske, har jeg lært et par lektier eller tre.

Vores allerførste husholderske var en srilankansk kvinde, der havde boet i Dubai i 15 år. Hun slæbte i al hemmelighed mænd med hjem på sit værelse (der lå inde i vores hus) og hun endte med at have en knytnævekamp med en anden husholderske inde i vores garage en formiddag, mens hun passede Mille (!). Hun var iskold, manipulerende, løgnagtig og halv-kriminel, tør jeg vist godt sige. Til dato er jeg ulykkelig over, hvad Mille måske/måske ikke har overværet eller oplevet.

Vores anden husholderske var en filippinsk kvinde, der havde været hos en dansk familie i Dubai i årevis. Hun kom til os med en række alvorlige sygdomme, som var ubehandlede og udokumenterede/usagte, men som gjorde, at hun efter blot en måned blev indlagt, stabiliseret på et hospital og sendt retur til Filippinerne, fordi operation og videre behandling var alt for dyr her i Dubai. Hun hadede os af et godt hjerte, fordi vi ikke var ligesom hendes tidligere familie – og fordi vi havde den frækhed at annullere hendes visum og sende hende hjem. Hun var syg i over et år hjemme på Filippinerne, før hun besluttede sig for at blive og passe nevøer og niecer i stedet for at rejse udenlands igen.

Nå – men tilbage til det med tips og råd til min veninde eller enhver anden, der står over for at skulle ansætte hjælp i huset.

Faktisk har vores husholderske Maricel og jeg lavet listen sammen, mens vi talte om, hvad der er vigtigt for den ansatte  og for arbejdsgiveren, for at samarbejdet fungerer optimalt.

Det er helt vildt, at jeg kan have denne her slags samtaler med Maricel nu. Hun kom til os for 3 år siden. Direkte indfløjet fra Filippinerne, hvor hun havde arbejdet med forefaldende, dårligt betalt arbejde, inklusiv en årrække som husholderske for en kinesisk familie. Maricel ankom til Dubai på et besøgsvisum, som vi efterfølgende lavede om til arbejds- og opholdstilladelse. Hun sad yderst på stolen, grædende og svedende sammen med sin tante, der allerede boede her og kendte os så godt, at hun fint kunne føre ordet. Dengang var Maricel nervøs og skræmt som en mus, og det glæder mig dagligt at se, hvilken person hun har udviklet sig til at være. For allerede fra starten kunne jeg fornemme, at Maricel havde og har et hjerte af guld.

For den ansatte/husholdersken er følgende det primære, ifølge Maricel:

Månedslønnen og evt. andre økonomiske goder, som f.eks. bonus for ekstraopgaver, taletidskort/mobilabonnement, taxapenge, lommepenge til personlig hygiejne/frisør og andre positive “extras”, man kan arbejde sig frem til eller få hver måned. Stiger lønnen årligt eller er der mulighed for andre incitamenter?

Arbejdstiden i det daglige. Hvornår er der pauser, og hvornår har hun fri til hverdag og i weekenderne?

– Den årlige hjemrejse. Hvornår på året kan hun rejse og hvor mange uger? (*I Dubai er det lovpligtigt at give ens husholderske 4 ugers betalt ferie og en flybillet tur-retur til hjemlandet hvert år).

– De daglige opgaver. Hvad forventes af hende? Må hun selv tilrettelægge sin uge eller foretrækker du en ugeplan, som hun følger til punkt og prikke?

Mad. Skal hun spise med af familiens mad hver dag? Må hun lave sin egen slags mad i dit køkken eller i et tekøkken-arrangement? Må hun få et separat madbudget?

Lån uden renter/krav om afbetaling hver måned. Er det en mulighed at få økonomisk støtte eller et lån, hvis der opstår et behov?

Som (ny) arbejdsgiver i husholderske-game’t vil jeg anbefale, at du overvejer, hvor dine egne grænser og behov er i forhold til at have ansvaret for en person mere i din husholdning, som samtidig skal “levere varen” og gøre dit liv nemmere:

– Hvad er husholderskens baggrund? Har hun erfaring med at arbejde i en familie? Har hun erfaring med at arbejde for en familie af samme eller lignende nationalitet som din egen?

– Har hun referencer/tidligere arbejdsgivere, som du kan kontakte?

– Har hun en uddannelse eller certifikater, der kunne være relevante i jobbet? Maricel har f.eks. arbejdet i en børnehave i en del år og er virkelig god til at lege med små børn, har flair for kreative aktiviteter og tager gerne rollen som legetante på sig.

– Hvor godt/ikke godt taler hun engelsk?

– Kan hun helt naturligt lide børn og/eller kæledyr (alt efter hvad du har et behov for at få passet og plejet)?

– Har hun flair og evner for at hjælpe dig med de ting, der virkelig betyder noget for dig? Er hun dygtig til madlavning, børnepasning, havearbejde, lektiehjælp, kæledyrspleje, rengøring, en erfaren bilist eller hvad end du nu har behov for?

Børneopdragelse. Hvis hun skal passe dine børn, skal du være meget tydelig omkring dine forventninger til hende og også til børnenes opførsel. Rigtig mange husholdersker er bange for at opdrage på eller sige fra over for uartige børn, fordi de er bange for at blive beskyldt for at være “onde” af børnene, som sladrer til forældrene. Nogle kommer også fra miljøer, hvor det er normalt at slå børn eller give børn repressalier som “the silent treatment” eller “the naughty step” som respons på dårlig opførsel, så det er virkelig vigtigt, at du får forklaret, hvilke behov du har som forælder, der overlader dit barn til et menneske fra en helt anden kulturel baggrund. Det samme gør sig selvfølgelig gældende, hvis der er behov for opdragelse og pasning af et kæledyr.

Ærlighed. Rigtig mange husholdersker er bange for at fortælle, hvis de er kommet til at ødelægge en ting i hjemmet. Uheld sker for alle, der tager hænderne op af lommen, men det kræver stor tillid fra en husholderske at turde sige, når et glas er skåret eller støvsugeren brændte sammen. Det er godt, at have en samtale om tillid og ærlighed, hvis man som dansker skal ansætte f.eks. en filippiner. Maricel er meget glad for vores åbne og ærlige dialog om “shit happens”, men i starten havde hun svært ved at tro på, at det vitterligt forholdt sig sådan. Deres ‘ærlighedskodeks’ er helt anderledes end vores – og den manglende ærlighed eller direktehed er virkelig et problem for en dansker.

Mobil-adfærd. Må hun have sin telefon på sig, mens hun er sammen med dine børn/udfører opgaver for dig? Må hun tale i den med sine venner i arbejdstiden eller skal mobilen lægges indtil arbejdsdagen er omme?

Venner. Må hun have venner (M/K eller kun K) på besøg på sit værelse? På alle tider af døgnet? Må de overnatte? Må hun selv overnatte ude i weekender osv. hos venner?

Kæresteri. Må hun have besøg af sin kæreste/partner/mand/mandlige ven? Må han bo hos hende? Må hun bo hos ham i weekender og ferier? Her i De Forenede Arabiske Emirater er det strengt forbudt at være intimt sammen med en person, du ikke er gift med. Derfor er det godt at have en snak og kæresteri, graviditet, evt. ønske om flere børn osv. Grænseoverskridende, I know, men virkelig nødvendigt. (Tag det fra én, der havde en semi-prostitueret boende i stueetagen i 8 måneder 😱).

Sundhed. Får hun en individuel sundhedsforsikring af dig eller dækkes hun af familiens sygeforsikring, hvis hun har behov for læge eller tandlæge? Vil du bede hende få foretaget de større, årlige tjeks i hjemlandet – og i så fald, vil du dække dette økonomisk? Maricel har f.eks. den lovpligtige nanny-sundhedsforsikring her i Dubai, men den er ret dårlig, så hun går til tandlæge, gynækolog og får lavet helbredsundersøgelse med blodprøver og sukkerbelastningstjek hvert år på Filippinerne, fordi hun føler sig tryggere dér – og det er billigere for os.

Nu stopper jeg.

Der er sikkert et eller andet helt åbenlyst, jeg har glemt.

Men så er jeg sikker på, at du er flink og gør mig opmærksom på det!

Hej fra Maricel og mig 👋🏼

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Udvandrerens livscyklus

Nå, men vi begynder da så småt at kunne mærke sommeren her i en fjern Ørkenstat 😓.

Bemærk lige AccuWeather’s “RealFeel”-temperatur på fine 46 grader idag. Jeg er tilbøjelig til at give AccuWeather ret. Det føles pænt meget som 46 grader og så er her stinkende lummert på den ufede, klistrede måde, der får mig til at drømme om et køligt brusebad og nye (læs: tørre) trusser.

Faktisk er sommer i en ørken lidt ligesom at være gravid i uge 39, hvor det er lige op over.

Vi har snakket om det.

Vi har ventet på det.

Vi har frygtet det.

Vi har talt lidt mere om det.

Og nu skal det fandeme bare overstås.

Ballerne knibes sammen, og den sidste tid må gå på bedste beskub.

Men her slipper graviditets-analogien ikke engang op.

Vi har hedeture og svedeture.

Vi har mentale nedsmeltninger på grund af varmen.

Vi er hidsigt anlagte. Grådlabile. Opfarende. Ude af den.

Vi får næseblod og mundblister.

Vi døjer lidt med væskebalancen og får væskeophobning i hobbit-fødderne.

Vi døjer ind i mellem med kvalme og migræne, når førnævnte væskebalance forrykkes.

Enden på genvordighederne er dog ikke en nyfødt baby hver sommer, men derimod en flybillet mod Det Kolde Nord, hvor vi skal familiesammenføres og genforenes med alle dem, vi kender, i det ganske danske sommerland.

Så begynder udvandrernes genopdragelse i hjemlandet for alvor.

Slut med et overophedet ørkenliv i overhalingsbanen.På med gummistøvler og regnfrakker, så vandpytterne kan forstå, at de har fundet deres overmand.

Ud i den danske bøgeskov med små hunde i snor.

Over til Vesterhavet for at blive rusket igennem i den stride, friske vind.

Hjem til dansk comfort food.

Mad er virkelig så vigtig en del af ‘hjemme’. Det slår mig, hver gang, jeg sætter tænderne i en friskfanget, dansk rødspætte med nye kartofler til – og mere remoulade end man kan tillade sig.

Hjem til alle dem, der elsker os betingelsesløst – og vi dem. Det er et halvt år siden, jeg sidst fik sådan en rigtig omsluttende Mor-krammer, og jeg kan godt snart bruge én igen. For slet ikke at tale om alle de andre skønne familiemedlemmer og venner, vi savner helt vildt i det daglige og ved de særlige, festlige lejligheder, som vi går glip af, fordi vi bor langt væk.

I år er ingen undtagelse.

Vi tæller desperat ned til sommerferie om 3 uger.

Så har vi hele juli og august i Danmark, præcist som vi plejer.

Vi gør det til dels for vores egen skyld, men allermest for at pigerne får et tilhørsforhold til Danmark og kan fortsætte med at knytte tætte bånd til familie og venner. Den slags kommer ikke af sig selv, og selvom det kunne være fedt at tilbringe nogle uger et andet sted i verden end Danmark, hvor sommeren nogle gange er temmelig ustadig, så er det vigtigste for os, at pigerne får tid, rum og plads til at være i deres hjemland. Være. Bare være. Her lærer de en masse forskellige ting, fordi livet i Danmark er så væsensforskelligt fra livet i De Forenede Arabiske Emirater.

De skal hjem og klatre i træer.

De skal hjem og finde insekter, bløddyr og andet godt i haven, på engen og ved stranden.

De skal hjem og cykle, gå og lege uden for hele dagen.

De skal hjem til fætre og kusiner og den slags fællesskab, der ikke forceres eller arrangeres, men bare er der helt intuitivt og uden rammer, grænser eller aftaler.

De skal hjem og lære at spise dansk mad, forklare alting på dansk, læse på dansk og finde deres vej rundt i supermarkeder, på biblioteket og på legepladser.

De skal tage kartofler op og plukke bær.

De skal sommerhus-dovne og spille med alle de bolde, de kan opstøve.

Vi bliver så indelukkede (og indebrændte) her den allersidste del af skoleåret og det hede sommerhalvår i Dubai. Det er alt, alt for varmt til at bevæge sig uden for i længere tid ad gangen, medmindre man da svømmer rundt i poolen eller har en fast aftale om en tennislektion og så hjem og i svalt karbad.

Det bliver lidt til en flugt fra varmen til sidst – og præcist som med graviditeten, så holder man ud, fordi der er noget godt i vente.Og lige så meget som jeg tæller ned til 2 måneders sommerferie i Danmark, lige så meget ved jeg, at jeg vil tælle ned til skolestart og hjemkomst i Dubai igen, når ferien nærmer sig sin afslutning.

Der er tale om udvandrerens livscyklus.

Ting og ritualer gentager sig på årsbasis.

Vi flygter fra varmen om sommeren, nyder Danmark og glæder os så over at vende hjem til Dubai igen senere, fordi hjemme er hér, hvor vores eget hjem er.

Vi skyder et skoleår godt igang og får et tiltrængt hvil i december måned, hvor vi igen kan kramme familie og venner og tilbringe tid sammen med dem.

I januar drøner vi mod Dubai med den største glæde over at efterlade gråvejr, kulde og slud, mens alting er vidunderligt hernede.

Og sådan går året.

Årene.

I én hjemmevant rutine og cyklus, som vi alle genkender, uanset nationalitet og hjemsted.

Jeg er stort set lige så afhængig af udvandrerens livscyklus, som jeg er af iced latte i 46 graders varme.

Der er et kæmpe energi-kick i at flytte sig sådan cirka hvert halve år.

Jeg elsker at ankomme med kufferter og børn og forventningen om en hel sommer fuld af oplevelser, leg og sammenhold med vores allerbedste hjemme i Danmark.

Jeg elsker mindst lige så meget at smutte fra det hele ingen. Ned til vores smørhul, hvor livet er så anderledes og behageligt indrettet i dagligdagen, hvis man sammenligner med danske forhold.

Og til jul får jeg endnu et fix. Og så fremdeles.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet