Som en storm

Din mave er så blød og varm, Mor”, siger Mille og ælter med velbehag mit maveskind og mine inderlår med sine små, iskolde tæer.

Vi ligger sammen under dynen og putter lidt, før hun skal sove.

I morgen er det din fødselsdag, Mille. Og hver gang, det er din eller Cilles fødselsdag, så bliver jeg så rørstrømsk”, siger jeg.

I virkeligheden taler jeg vist mere til mig selv end til hende.

Hvad mener det?”, spørger hun.

At jeg bliver så varm indeni og får tårer i øjnene, når jeg tænker på dén dag, som blev din fødselsdag. Den dag, hvor du ikke længere skulle bo inde i min mave”, mumler jeg og dufter til hendes hår.

En morgen så vågnede jeg og gik på toilettet. Og da jeg rejste mig op, så sagde det plask! Så havde du sparket et lille hul i din varme swimmingpool, fordi du ville ud – og så blev jeg meget glad, fordi jeg nu vidste, at det ville blive din fødselsdag den dag”, fortsætter jeg.

Really- gjorde jeg det til dig?”, studser Mille.

Ja. Og tre timer senere kom du til verden. Så stor og sund og stærk, var du. Og jeg har aldrig nogensinde før eller efter følt mig så stærk, som den dag, hvor jeg fødte dig”.

“Godnat, 5-års-Mille. I morgen er du 6 år gammel!”, hvisker jeg og kysser hende godnat, før jeg lister ud af soveværelset.

Der er gaver, som skal stilles op – sammen med Dannebrog, naturligvis.e7a6b460-dfae-45f6-8250-418c800dfc6eSamtlige familiemedlemmer har spyttet i kassen til 6-års-pigen, så der er masser af fine gaver at stå op til.

Hun er allerede blevet fejret om torsdagen i sin klasse, fordi hun noget så gerne ville have, at jeg kom ind efter frokost med kager og frugt til dem.efcb2b40-1291-4fd8-9ab8-c6c37c90a14cHer sidder hun så – den 6-årige – med krone på hovedet, sandwich i kindposerne og stolthed lysende i ansigtet.8f6c955e-998e-4925-97a2-64b565797f46Hun har selv dekoreret cupcakes med glasur og krymmel til alle sine klassekammerater. aba3ac8f-3970-4ca5-bcbd-7f205b0be631Og de er alle sammen noget så søde og kærlige over for hende – og komplimenterer hende for det fine udvalg af kager.

Fredag er vi kun vores lille firkløver. “Det er nemlig min familiefødselsdag”, siger Mille og har egenhændigt bestemt, hvad dagen skal gå med.4f943a38-f598-408e-bc1b-aa865d1ca073Først åbner hun gaver i ét væk.afbbfefa-b892-4409-a075-cf0e39f4363bVi har virkelig lyttet efter, hvad hun ønsker sig i år, så hun er meget tilfreds med gavehøsten.5995e7b1-e359-47b0-8651-dd914e7771b6Senere er vi i biografen for at se “Peter Kanin” og spise sushi.7a480a62-e09f-412b-8aaf-942a19b778f7En helt igennem dejlig og fin dag, selvom Cille er lidt halvsløj – og Mille selv bliver dårlig og kaster op i søvne, så vi må igang med det helt store natte-vaskeri.

Sushi-opkast, siger jeg dig. Det var en malerisk oplevelse. Og sådan kan en ellers så udmærket 6-års fødselsdag ende.

Men Mille er ikke færdig endnu.

Der er en ‘familiefødselsdagsfejring’ med Familien M.

Og fejring i danskklassen på skolen.

Og fødselsdagsfest for klassen og veninderne næste weekend.

Så når hun siger, at hun bliver fejret 5 gange til sin 6-års fødselsdag, så er det sikkert ikke helt ved siden af.a4629e01-e420-4ca1-b989-0951029d5952Og jeg forsøger at beherske min rørstrømskhed, så barnet ikke kvæles i mor-skabet.

Der vil for altid være en serie stærke følelser forbundet med ens barns fødselsdag.

Det kan bare ikke være anderledes for en forælder – uanset om man er Mor eller Far.

At få et barn er den mest skelsættende begivenhed i ens liv. Medmindre man da vælger at noget helt andet end at få børn skal være det mest skelsættende i ens liv – og det er helt fint med mig.

Der er minder, stemninger og følelser, der har brændt sig fast i ens system, som bliver vækket igen på de her mærkedage.

Jeg fortæller ikke Mille, at jeg – udover at føle mig stærkere end nogensinde før i mit liv lige dér på hendes allerførste fødselsdag – også samtidig følte mig så fuldstændig håbløst ensom og alene i verden.

Der var kun tale om et par timer, mens jeg ventede på, at Martin hentede Cille, og vi kunne komme hjem fra fødegangen.

Men det var slemt nok i sig selv. Og jeg husker de timer, som var det igår.

Dér lå jeg.

Mutters alene på en urolig 6-kvinde-stue en varm forårsdag på Ipswich Hospital i England.

Hvor alle omkring mig fik besøg af deres familier, som ih’ede og uh’ede og nåh’ede over de nyfødte små.

Jeg var helt og aldeles alene om at nærstudere dét vidunder, der var hændt mig på rekordtid.

Alene om at snuse til hende.

Tælle alle de lange fingre og tæer.

Få den første øjenkontakt med de der særlige, mørke, nyfødte øjne.

Alene om at tage hende op, da hun skreg for første gang og mit hjerte bævrede, fordi jeg er noget så frygteligt bange for babyer, der græder.

Alene om at lægge hende til brystet og tænke, at hun var et tungt og bomstærkt mirakel, der var på vej til at suge livet ud af mig.

Martin var der selvfølgelig for mig hele vejen. Jeg kunne ikke være så stærk under fødslen uden hans hjælp. Han kom også troligt retur med Cille, der stolt gav Mille en sut og en bamse, mens han sagde bevingede ord til mig og forærede mig den smukkeste gave.

Dét, jeg fuldstændig havde fejlberegnet ved fødslen, var betydningen af at have vores familier omkring os.

Hvor vigtigt, det er, at have ens forældre og svigerforældre, søstre og svigerinder, onkler og tanter til at komme og lykønske og være til stede lige dér i nuet.

For det er jo dem, der fejrer den lykkelige begivenhed med én.

Det er jo dem, der skal komme ind med overskud og glæde og bekræfte én i, at den lille ny er lige præcist så vidunderlig og fantastisk, som man selv synes.

Dér hjælper jordemoderen ikke, når hun kommer traskende, fordi man trækker i klokkestrengen, da den nyfødte ved egenhændigt mirakel drejer hovedet fra den ene side til den anden.

Dér mangler en Mormor eller Farmor til at juble over, hvor stærk og fuldbåren, barnet er.

Ikke en professionel, der tørt konstaterer, at det ind i mellem ses, at nogle børn er meget livsduelige og stærke i kroppen lige efter fødslen.

Jeg græd ikke.

Jeg var i chok.

I chok over dén ensomhed, der skyllede ind over mig på et tidspunkt, hvor jeg havde klaret alting med en råstyrke, jeg ikke anede, at jeg besad.

Det hele endte jo heldigvis godt.

Forbindelsen mellem Mille og jeg var (og er) helt instinktiv. Jeg elskede hende fra første øjeblik, jeg så hende.

Men jeg lærte i processen med at gå fra 3 til 4, at det er langt mere væsentligt at have ens nærmeste omkring én, end jeg ville erkende i min stædighed og selvstændighed. Og at bare fordi man én gang har fået et barn, så er det – interessant nok – et andet barn, man får ved anden lejlighed.

Nu hjælper det nok heller ikke på sagen, at jeg er latterligt bange for babyer.

Som i seriøst bange for dem.

Men uanset om jeg føler mig stærk, angst eller ensom i mit moderskab, så er det verdens bedste skab for mig.

Herfra skal der lyde:

♥ Glædelig Mors Dag til alle mødre, mormødre, farmødre, svigermødre og alle andre, der har moderhjerter, der brister og svulmer og glædes over de mindste ting ♥

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

High above Dubai…

//Sponsoreret indlæg//

Martin og jeg er på den skønneste date her i weekenden.

Højt oppe over Dubai’s  fuldstændig fantastiske skyline.

Vi er inviteret af Alpha Tours’ helikopterservice Fly High Dubai på en City Circuit tur.

Tror I det var svært at takke ja til?a133251a-cfc1-46ed-96ed-a008e72a9acdFly High Dubai letter fra Atlantis The Palm’s helipad mange gange om dagen med deres tre flotte helikoptere, der giver mere end 28.000 passagerer årligt en oplevelse for livet.

Vi er booket ind på deres 25-minutters flyvning, City Circuit, men der er også en kortere tur på 15 minutter (Fun Flight), samt to længere ture på hhv. 45 og 60 minutter (Lavish Loop og Sensational Sixty).

Man kan selvfølgelig også vælge at chartre deres helikoptere til privattransport (Exclusive Tours), hvis der måtte være en særlig lejlighed, der kræver tosomhed – eller hvis man bare trænger til at få lettet pengepungen for de helt store sedler…

Check-in er hurtigt overstået, omend den ikke lader meget tilbage i forhold til en traditionel lufthavn. Her er bare en meget kortere kø til det hele.31818531-36ab-4549-9ffc-e0dea9234129Der er først ID-tjek, så security-scan med aflevering af taske, hen til udlevering af boardingskilt og så ind til sikkerhedsbriefing og videoinstruktion i nødlanding m.m.

Det er tydeligt, at Fly High Dubai ikke går på kompromis med sikkerhedsforanstaltningerne, og vi ser også nogle af de ansatte træne brandprocedure, imens vi venter. Det er ret betryggende.

Til sidst er der kun én vigtig detalje, der mangler. Og hér adskiller check-in-proceduren sig trods alt fra en almindelig lufthavns. Ihvertfald indtil videre. Men hvem ved? Måske kommer det også en skønne dag?

Man skal på vægten en tur!30fe5b31-90c2-4566-845d-78307a43a276Og efter den traumatiserende oplevelse beregner medarbejderen vores samlede vægt for at fordele os stabilt på pladserne i helikopteren.

Jeg er bare lettet over, at vejningen er overstået, og at ens vægt trods alt ikke blev vist frem for alle de tilstedeværende.2368071a-1714-4660-a6ce-3e473fcf6906Mens vi venter på at helikopteren skal lande, kan jeg mærke, at det kribler lidt i maven. Jeg er ikke helt klar over, om jeg er sådan for alvor nervøs, men en 15 år gammel oplevelse med et bittelille, hoppende propelfly fra Kilimanjaro til Zanzibar sidder på forunderlig vis stadig i kroppen.

Et øjeblik senere dukker vi os i den øredøvende larm fra helikopterens motor og rotorblade. Jeg er blevet tildelt ærespladsen ved siden af piloten, som er en flink englænder ved navn Michael.a05c7f5c-4662-40ae-ae3f-7aabffe7a910Vi får headsets på og kan nu tale med hinanden og piloten undervejs.c3b54d7e-bec6-4cbc-9081-8ef1113607edDet er en suveræn følelse af frihed, da vi pludselig letter – helt elegant – fra jorden og flyver opad, som var vi blevet fugle på et øjeblik. Der er intet at være betænkelig over – og det hele er smooth sailing på vores ‘magiske tæppe’, som piloten Michael kalder helikopteren.

Og Dubai er intet mindre end perfekt til en helikoptertur.

Alt er man-made – jovist – men det gør det altså ikke mindre betagende at se på.604e9071-3521-4ed7-92c3-9bea069be2bcHer er vi netop lettet fra Palm Jumeirah og får et fint kig ind over både palmen med dens blade og stamme – og så er der Dubai’s uovertrufne skyline i det fjerne.

Som en venlig servicemeddelelse kan jeg tilføje, at den lidt disede horisont er en del af livet i en ørken. Det er ikke smog eller anden form for forurening. Det er en kombination af fugt og sandstøv i luften, som i øvrigt giver os de mest fantastiske solnedgange, fordi sandkrystallerne reflekterer solens stråler på en eller andre fin måde. Nogen der har lyttet mere efter i fysiktimerne, please?

Lidt efter palmen kommer det verdensberømte arabiske sejl (og eklatante 7-stjernede hotel), Burj Al Arab – med dets personlige wing-man, Jumeirah Beach Hotel, som i daglig tale kaldes for bølgen.9047dcc4-b8f3-4e1a-a0c6-b288ec27d677Så flyver vi ud over vandet igen for at komme nærmere på The World Islands, som efterhånden har en del byggeaktivitet i den del af øgruppen, der er defineret som Europa.b080689a-5cf2-4fde-a3f1-b5182922b943 Interessant nok minder de små øer mig helt om Maldiverne, hvor vi holdt påskeferie. Denne gang er det dog ikke Moder Natur, der har patent på skønheden, men et stort entreprenørfirma.

Man kan i øvrigt tilbringe en dag på øen Libanon, hvor der ligger en strandbar med solstole osv. Det er en fin turistoplevelse, som du kan finde mere info om i ét af mine tidligere blogindlæg:

Øgruppen The World

Ganske kort tid efter drejer vi ind over land og herefter åbenbarer hele Downtown Dubai og Business Bay sig med verdens højeste tårn, Burj Khalifa som prydspids.e31fd281-01d4-4df8-8cff-5bc9754d61b0Det er helt og aldeles umuligt ikke at blive fascineret af og forelsket i Dubai (igen), når man ser byen fra himlen.

Hvis jeg skulle have glemt, hvorfor vi bor i Ørkenstaten, sådan midt i hverdagens trummerum og pligter, så er lørdagens helikoptertur en fin påmindelse om, hvor absolut fan-fucking-tastic det her sted er!

Fra Downtown bevæger vi os nordpå til området Zaa’beel, hvor Sheikh Mohammed og hans kronprins, Sheikh Hamdan har deres paladser, og hvor en af Dubai’s nyeste turistattraktioner, Dubai Frame, ligger i Zaa’beel Park.4af23c16-2e76-43cb-b7f9-b179e53b1773Det er kort tid siden, jeg beskrev vores tur i Dubai Frame, som bestemt også er et besøg værd.

Dubai Frame

Vi ender den nordlige del af turen med et kig ud over Dubai Creek og Dubai’s lufthavn, før turen går ned til vores egen ghetto i det sydlige Dubai.

Et område, der går under fællesbetegnelsen Emirates Living, men som specifikt består af boligområderne Springs, Meadows og Lakes.7f2eed45-b95f-4266-98a6-2c886a3a8b77Piloten fortæller os, at han har fløjet over alt i De Forenede Arabiske Emirater – og der er intet sted, hverken i Dubai eller resten af landet, hvor der er så grønt som i vores ghetto.

No wonder, at Emirates Living gang på gang bliver vurderet til at være dét boligområde, hvor folk er mest tilfredse med at leve.197dcd36-732f-4267-9fc5-f683067cdbc4For alle de grønne vækster, som man tager for givet i et regnfuldt klima, kræver oceaner af opmærksomhed og vanding i en ørken. Det kan I jo også fornemme, når I ser, hvordan der er sandkasse på billederne, ligeså snart man kommer lidt uden for de ‘dyrkede’ beboelsesområder.

Og Staten går virkelig op i at få Dubai til at blive et grønnere sted, fordi det har indvirkning på livskvaliteten. Langs de store veje og i rundkørsler er der pyntet med buske, træer og blomster – og selvom det sikkert er noget værre miljøsvineri at vande med afsaltet havvand så mange steder “til ingen verdens nytte”, så ser det flot ud.c4d78589-c77d-4e2d-ae3a-0f70fe0e5bf3Men før vi ved af det, er de 25 minutters helikoptertur ovre, og vi lander lige så stille og roligt på Atlantis’ helipad, som vi var fløjet afsted forinden.

Ikke et eneste bump eller ryk blev det til på hele turen.

Og da jeg glad udbryder til piloten Michael, at det var en virkelig afslappende og behagelig oplevelse at flyve i helikopter, svarer han mig: “It doesn’t have to be rough to be exciting and memorable”.

Og det kan han bestemt ha’ ret i.

Jeg medgiver hermed mine varmeste anbefalinger til Alpha Tours og deres helikopterservice Fly High Dubai!

Book din egen Alpha Tours’ helikoptertur for en helt enestående ferieoplevelse. På den måde kan du springe Burj Khalifa og alle de andre Dubai-klassikere over. For så har du jo set dem fra himlen i stedet!

Du finder mere information på Alpha Tours’ website: http://www.alphatoursdubai.com

Du kan evt. bede dit hotel om at bestille turen for dig, men ellers kan du kontakte dem på: info@alphatoursdubai.com

♥ Tusind tak for turen, Alpha Tours og Fly High Dubai

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Solo parenting

Så er det mandag.

Igen.

Og selvom ugen starter om søndagen i De Forenede Arabiske Emirater, så er jeg sjovt nok stadig alvorsramt om mandagen, præcist som I andre. Man kunne jo have troet, at søndagen efterhånden ville blive dén dag på ugen, jeg har et anstrengt forhold til – men nej, mandag it is.

I dag har jeg ondt af mig selv i stride strømme, hvilket har resulteret i helt fantastisk retail therapy, men det viser jeg jer en anden dag.

Selvmedlidenheden driver, fordi jeg er forkølet og hoster sådan en ubehagelig, allergisk sand- og støvhoste på 5. døgn sammen med Mille. Og så fordi jeg flyver solo inden for dét der parenting, som uden tvivl er en opgave, der er bedst fordelt på to mennesker i et solidt fællesskab.

Ingen af os vidste, at weekenden og ugen skulle blive sådan her, men en integration af to meget forskellige firmaer byder på masser af ups and downs. Måske nok flest downs, hvis du spørger rette vedkommende.85d29b6f-9c7d-48d0-a3cf-3e382f04105cSå Martin pakker ganske pludseligt kufferterne fredag morgen – og vupti, så er han afsted mod Hamborg. Ingen ved, hvornår han er retur igen.

Og jeg laver te og pakker strandkurv, for der er intet som lyden af bølgebrus til at kurere savn og en sær kombi af undertrykt skuffelse og ærgrelse med.9b6bbe19-88ec-4c67-b1b0-e69150ffdbb5I øvrigt en følelse, som jeg kan se, at Martin også døjer med, da han krammer os til afsked og går ud af døren. Det er lige så svært for ham at forlade en dejlig weekend fuld af gode planer, der må aflyses, som det er for os, der bliver ladt tilbage.

Men på med handsken, Tine.

Solens varme stråler og et havbad gør mig glad – uanset hvad, der rumsterer i mit indre.

Pigerne elsker det heldigvis også nu.b54d40f4-a51b-4d85-9b19-16b20c16d45aJeg har ellers tidligere været ret alene om at synes, at stranden og havet er fantastisk, men nu er pigerne endelig hooked efter påskeferie med hele familien i Ras Al Khaimah.6af56042-dcd7-403b-b471-9f5133e4bd99Og da vi spiser aftensmad i solnedgangen, forsikrer vi hinanden om, at det er det bedste måltid, vi har fået længe. Selvom vi savner Far og han skulle have været lige her.773203fb-01e5-410c-8327-f6b4d8847128Mille ser op på mig, da vi bader en sidste gang, før vi skal hjem:

Mor, får man egentlig en ny Far, når ens Far er rejst langt væk?”

Nej, Mille. Det gør man ikke. Det får man aldrig. Man har kun én Far”, svarer jeg.

Orv, det var heldigt, synes jeg”.

Og jeg tænker i mit stille sind, at det nok var et noget kategorisk og unuanceret svar at give hende, men spørgsmålet var så tydeligt møntet på hende selv, at jeg ikke kunne bære at skulle ud i en eller anden langhåret fortælling om, hvad der kan ske i familier.

Lørdag er vi på stranden igen. Denne gang med Maricel, der også nyder at komme ud i den ‘friske luft’. Sådan rigtig ‘frisk luft’ har vi stort set aldrig i en ørken, men om ikke andet er der en salt havbrise, der giver fornemmelsen af friskhed.6821f8d3-c7f4-44ae-9ac5-93330532e6fdVi lukker weekenden med endnu en hyggelig solnedgangsmiddag.568c15aa-7db3-4044-9a9b-a90b4eb80555Efter omstændighederne har det været helt fint – men jeg vil ha’ Martin hjem.

Nu!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Mere Maldiverne

Men hvad foretager man sig så, når man er strandet på en atol midt i Det Indiske Ocean?

Dør af kedsomhed eller ensomhed?img_2755Man starter ihvertfald allerførst med at iføre sig ø-uniformen, så man ligner alle de andre, der også er strandede: Badetøj.img_2617Så lægger man sig i en hængekøje og lader timerne løbe som sand igennem fingre, mens man læser mange gode bøger.8c1917d1-fbe3-4ab5-a219-e2ec1a399932Senere rejser man sig fra hængekøjen for at strække benene og øve balancen på et paddle board.img_2844Man kan også udvide ens horisont ved at hilse på de nærmeste naboer – med røven i vandskorpen, som man si’r.img_2856Og så er det nærmest altid tid til eftermiddagsdrinks på familiens første all-inclusive-ferie. Halleluja!img_2619Og så skal der jo leges lidt i poolen, selvfølgelig.img_2727Sejles i havkajakker og pedaleres i vandcykler.img_2730Men pludselig ændrer alting sig.

Børnene gider ikke længere være sammen med deres gamle forældre.

De vil hen i Kids’ Club for at lege med eremitkrebs og lave sjove aktiviteter sammen med alle de andre børn og klubbens fantastiske team af entusiatiske, unge kvinder.img_2866Og hvad gør man så?

Nu er det ikke længere kun en problematik omkring dét, at være strandet på en (ganske civiliseret) øde ø.

Nu er der tilstødt endnu en udfordring: At de to gamle mennesker har fået frie hænder.

Frie hænder, der vandrer derhen, hvor de lyster i bløde himmelsenge.

Frie hænder der mødes i kærlige sammenfletninger

Frie munde, der mødes i kys og bagefter løber over af alle de ting, vi tænker på.

Frie fødder, der vandrer veltilfredse afsted i det lysende hvide koralsand.img_2797Det er simpelthen så dejligt at tilbringe tid sammen på denne her måde.

Uden skyggen af dårlig samvittighed, fordi børnene selv har valgt, at de hellere vil lege med de andre børn.img_2809img_2811Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår vi sidst har haft så god tid til hinanden. Det er helt fantastisk.

Og ind i mellem insisterer vi på, at Bandit-Børnene skal være sammen med deres kedelige Mor og Far. Så surmuler de en smule i en havegynge.img_2756Men overgiver sig hurtigt, når vi begynder at fodre store rokker med lunser af tunfisk. img_2778Der er ganske enkelt kun gode ting at sige om Atmosphere Kanifushi.

Så det gør jeg.

Resortet tilbyder en perfekt balance mellem sjove aktiviteter i naturen for store og små – og ren afslapning. Villaerne er komfortable, elegante og hyggelige – og det udendørs badeværelse er et hit hos alle i familien.

Kids’ Club og All-Inclusive kunne lyde som vaskeægte charter-turist-fælder, men vi er så positivt overraskede over, hvor fantastisk veltillavet maden er – og hvor vilde børnene er med klubbens aktiviteter. Drinks-kortet er stort og der bliver heller ikke fedtet med vinkortet.img_2788img_2793Value for money, fristes jeg næsten til at sige om resortet. Men godt ord igen – dét bliver Maldiverne vist aldrig sådan for alvor. Der skal betales ved Kasse 1 for denne her slags oplevelser.

Og før vi ved af det, er der gået 6 dage og vores navne står på listen til vandflyet. Mille proklamerer højlydt, at hun vil blive i 100 dage, men kreditkortet bedyrer, at nu skal vi altså hjem.img_2873So long, Maldiverne. Du brænder dig fast på min nethinde og indprenter dig for evigt i mit hjerte.img_2732

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Blomster-Martin

De af jer, der har fornøjelsen af at arbejde med eller i regnskabsafdelinger véd, at januar og februar er notorisk vanvittige måneder. Og som medlevende ægtefælle skal man i disse måneder være glad for de ganske små ting i livet.

Som f.eks. at fornemme rygvarmen af ens helt egen udmattede regnskabskalif om natten.

Eller at man kan sige et hurtigt halløj-kan-du-huske-mig henover tandbørstningen om morgenen.

Resten af tiden er det afbrudte telefonsamtaler, aflysning af aftensmad og arbejde til sent om aftenen.img_1369 Den hårdtprøvede tal-kriger er opslugt af en uforudsigelig excelarks-jungle både fysisk og mentalt.

Hele ståhejet handler om aflæggelse af årsregnskab, naturligvis.

Og i år er på ingen måde en undtagelse.

Det bliver det sidste årsregnskab, Martin leverer for det uddøende arabiske shippingfirma. Og som om bogslut ikke er nok i sig selv, så er der tale om en dobbelt-whammie i år – med gamle araber-systemer og nye tysker-systemer, der skal forsøge at give et nogenlunde ensartet output.

Det kan I roligt regne med er hylende morsomt hele vejen igennem.

Ironi kan forekomme, men kun hvis man tilvælger det for egen regning.img_1325Og før vigtige møder ligger der excelark på excelark på spisebordet. Han forsøger at forklare mig, hvordan ét tal fra det ene ark møder nogle tal i et andet ark, som så bliver til et tredje tal i et fjerde ark – og jeg begynder at skele og svede i et akut udbrud af ren og skær tal-angst.

Men i dag er det Valentinsdag.

Kærlighedens festdag.img_1372Og årets tal-marathon går nu ind i sin slutspurt, så overskud og familietid kan vende tilbage.

Og dørklokken ringer kl. 7.30, hvor en glad inder overleverer Blomster-Martins overdådige kærlighedserklæring til mig.img_1378Og jeg tager imod det hele med salig glæde.

Sluger det indiske oasis-arrangement råt.

Blomst for blomst.

Ord for ord.

Konfektstykke for konfektstykke.

Det samme gør pigerne.img_1368De får bløde bamser og røde roser af deres Far, som er fast besluttet på at lære dem, hvordan de med sindsro kan forvente at blive behandlet af mænd langt derude i fremtiden, hvor de ikke længere vil giftes med farmand.img_1376Hver eneste gang han forærer dem blomster, så går det lige i hjertet på mig. Det er da den fineste kærlighedserklæring, som enhver pige vil elske at få af sin Far.

For vores piger er det en selvfølgelighed, at Far sender blomster og skriver kort engang i mellem. De har ikke den fjerneste anelse om, at den slags faktisk er så langt fra en selvfølge, som noget kan være – og for dét er jeg taknemmelig.img_1375 Maricel har også lavet rørende, fine kort til os alle – og damerne i familien vælger at gå ud til onsdagsfrokost på Regnskabschefens regning.

Mille har allerede lavet en præmatur Valentins-fejring for Maricel forleden, fordi “hin ikke har nogen mummy og daddy til at lave en Valentine for hin”, som hun forklarede mig med stor medfølelse i stemmen.

Der blev købt ind i afstemt, rosenrødt tema.img_1286Og lavet inderlige takkekort.img_1291Mille skriver “We are so thankful for you” til Maricel – og tegner dem begge løbende op over en bakke for at komme hen til hinanden.  img_1289Ikke et øje er tørt.

Og vi er i dén grad taknemmelige for Maricel.

Og for Blomster-Martin.

Og for Troldebørn.

♥ Happy Valentine’s Day, allesammen ♥

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Older posts