• ···

Relationship goals

Relationship goal #1

At kunne gå igennem IKEA uden på noget tidspunkt at overveje skilsmisse.img_5959Nailed it. 2eaaede087d2ad48da8250f87900fd2cimg_5958Regnskabschefen havde tilmed selv foranlediget turen, fordi Mille virkelig trænger til et opgraderet stor-pige-værelse, nu hvor hun fylder 5 lige om lidt.

For real.

Jeg gjorde ikke fysisk skade på ham. Ama’r halshug.

Muligvis holder han humøret oppe hele vejen igennem rædselskabinettet ved tanken om den særlige sending, han har bestilt til diskret levering i ly af mørket?

Hvilket bringer mig til…

Relationship goal # 2

At drikke lige præcist nok til at forelske sig over and over again.

Hver weekend.

Det er fandeme en god idé. img_5963Nailed it. 2eaaede087d2ad48da8250f87900fd2c

Relationship goal #3

At lege og fjolle og grine sammen til der breder sig en varm og fuzzy feeling i hele kroppen af glæde og samhørighed.

Det må vi aldrig blive for gamle, for grå eller for kedelige til.img_5967Nailed it. 2eaaede087d2ad48da8250f87900fd2c

Aftenbadning er ubeskriveligt skønt i Ørkenstaten, lige så snart der bliver skruet op for temperaturen. Hvilket er tilfældet nu.

Så det er bare om at komme afsted, krydse vejen og hoppe i poolen ved enhver lejlighed.

Jeg elsker det. Af hele mit hjerte.

Relationship goal #4

At sove lur hånd i hånd.

Én af den slags små, hyggelige kæreste-aktiviteter, som forsvinder sporløst ud i det blå, mens børnene er små og der skal ordnes og regeres med dem konstant.img_5970Nailed it. 2eaaede087d2ad48da8250f87900fd2c

Dén tid kommer rent faktisk tilbage, selvom det er umuligt at forestille sig, mens man bøvler søvnunderskudsagtigt rundt med en baby på armen og en tumling i buksebenet.

Findes der noget skønnere end følelsen af langstrakt tid med dem, man holder allermest af?

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

7 going on 17

“Skat, jeg tror snart, at de er færdige”.

Jeg smiler opmuntrende til Martin, der har taget uroligt ophold på en stol, mens han trawler FaceBook.

“Jeg har ellers sagt til dem, at det ser ud til at de har riiigeligt med make-up på nu”, svarer han med slet skjult utålmodig mine.

“Og skulle de nu til at tage imod beauty tips fra en gammel mand som dig, tænker du?”, returnerer jeg drillende.

Han er uvant med situationen.

Og det er trods alt ikke så mærkeligt.

Hans ældste Rødtop fylder (kun) 7 i dag, så hvordan kan han være mentalt forberedt på tween – eller teen, for den sags skyld?

Men uanset hvordan man vender og drejer det, så står Cille og Bedsteveninden nu og lakerer tånegle i matchende farver; hjælper hinanden med at lægge lipgloss på og sætte hårbøjler i.

7 going on 17.IMG_1681De er fast besluttede på at være tvillinger. Ihvertfald for en aften.

Og Cille har egenhændigt valgt, at vi skal på Yo! Sushi.

Det er vist transportbåndet, der trækker i hende. Og fisken, selvfølgelig.IMG_1696Damerne indtager sashimi, edamame, katsu-laks og friterede rejer ad libitum.IMG_1691Og de trykker hjemmevante på knappen for at bede om pandaer formet ud af klistrede sushiris. IMG_1695Bum.IMG_1686Ved min side – over for de tre vakse damer med overraskende røde læber – sidder ham her.

Manden i mit liv.

Regnskabschefen over dem alle.

“Tillykke med bryllupsdagen, min Skat”, mumler jeg til ham, mens vi fniser og skåler i cola og gør et håbløst forsøg på at se hinanden i øjnene midt i virvaret af skåle, vimrende spisepinde og høje albuer på den anden side af transportbåndet.

Det der med at have bryllupsdag samme dag som ens ældstefødte har fødselsdag er egentlig ikke rigtig noget jeg kan anbefale.

Det er selvfølgelig ret cool at have “timet” det uden at have gjort andet end det sjove forarbejde.

Og det er selvfølgelig morsomt at tænke tilbage på, at vores allerførste bryllupsdag blev fejret på Hvidovre Hospital med blod, sved og så afgrundsdyb en kærlighed, at vi ikke engang anede, at den fandtes, før vi fik en lille levende bylt i vores arme, som vi helt selv havde skabt.

Dét minde er smukt.

Men selve dagen er per definition en børnefødselsdag.

Og det har vi vænnet os til.

Alt andet ville være sært.

Og måske kan vi markere dagen en anden god gang?

Farmanden har ihvertfald sat alle sejl til for at gøre dagen så dejlig som overhovedet muligt, mens jeg har arbejdet.IMG_16557-årlingen bliver modvilligt vækket med sang, før jeg skal afsted.

Og hun åbner først øjnene helt, da de falder på gaverne.IMG_1659IMG_1662LEGO-Friends er det helt store hit hos Cille for tiden. Hun er fuldstændig opslugt af at konstruere selvstændigt og sætter stor ære i ikke at spørge om hjælp.

Ud over bygning af LEGO hele formiddagen, går der også Bagermester Harepus i den. IMG_1669Ikke et øje er tørt.

Præcisions-lagekage-bagning fra Farens side. Præcisions-pyntning fra Datterens side.

Det føltes så skønt at træde ind ad døren til kage og kaffe, glade børn og hyggesnak.

Uden selv at have rørt en finger.

Det har jeg faktisk aldrig prøvet før.

Så måske er det i virkeligheden min bryllupsdagsgave?

Og når nu de gamle forældre har sat foden ned og nægtet at afholde fødselsdagsfest nr. 3, så skulle jeg mene, at dagen i dag alligevel har været helt og aldeles efter Cilles 7-årige hoved.IMG_1679PS: Tusind tak for alle lykønskninger via E-mail, FaceBook, Insta, Whatsapp og Messenger. I er sgu’ så søde!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Størst af alt er kærligheden

“Jeg ringer til dig på søndag”, hvisker han og væver sine fingre ind igennem mit lange, lyse hår til de griber fat om min nakke, så han bedre kan trække mit ansigt op imod sit.

Løftet besegler han med et blidt kys.

Og så går han.

Uden videre.

Uden tilnærmelser.

Han er helt åbenlyst noget særligt.

Han efterlader mig – en 23-årig studine på et kollegieværelse – med et ellers så iskoldt hjerte, der nu pludselig er begyndt at smelte som en isterning i sommervarmen.

Og han ringer om søndagen.

Som lovet.

Vi taler.

I timer.

Vi ler.

I timer.

Præcist som vi gjorde dén nat, vores øjne mødtes i mørket og aldrig slap hinanden igen.

De andre studerende stirrer irriteret på mig, mens jeg okkuperer gangtelefonen på 3. time – for 3. dag i træk. Det her er længe før en studine havde råd til en mobiltelefon.

Weekenden efter kommer han tilbage.

For at samle mit smeltende hjerte op i sine hænder.

Og for at se nærmere på den unge kvinde, hvis stemme han har lyttet til i en uge og som han nu på forunderlig vis kender ret godt.

Han er ikke længere jægerpilot, som da jeg mødte ham.

Han er nu blevet skatterådgiver med et forklaringsproblem.

Og så er han blevet til Martin på 28, der bor på Østerbro, men kommer fra Hillerød.

Og jeg er blevet til Tine på 23, der bor i Odense, men kommer fra oplandet uden for Varde.IMG_0007I dag er vores mærkedag.

Den 10. maj.

I dag er det præcist 15 år siden, at vi mødte hinanden.

Det er 15 år siden, at jeg fandt mit livs udkårne, min elskede, min elsker, min mand, min ægtemand, mine døtres far, min bedste ven, min sparringspartner (in crime) og min livs-ledsager.

Det menneske, som tror mere på mig og mine evner, end jeg selv.

Det menneske, hvis karaktér, dømmekraft og evner, jeg til stadighed beundrer og stoler 100% på.

Det menneske, som gør mig til et bedre menneske, fordi han tør sige præcist, hvad han tænker, mener og oplever. Og jeg håber og tror, at jeg også er med til at gøre ham til den bedste version af sig selv.

Han er det menneske, som jeg med største inderlighed ønsker at dele hele livets rejse med.

Og hvilken rejse, det har været indtil videre!IMG_3367Væggen i stuen minder os kontinuerligt om de allerstørste øjeblikke, vi har haft sammen.

Der er forlovelsesbilleder anno 2006.

Bryllupsbilleder anno 2008.

Graviditetsskitse anno 2009.

Babybilleder anno 2009.

Babybilleder anno 2012.

Vuggestue-, børnehave- og skolebilleder…SøsterfødderHver gang tankerne drejer ind på ‘parforhold’ og ‘kærlighed’, mindes jeg en gammel episode i Mads & Monopolet, hvor Søren Fauli (og han er en klog mand, hvis du spørger mig) forsøgte sig med at forklare kærlighedens udvikling, når to mennesker virkelig vil hinanden igennem livet.

Søren Fauli sagde noget i retning af, at når to mennesker mødes og bliver forelskede, så opstår der en (kortere eller længerevarende) periode med sindssyge. Hvor alting centrerer sig om det her perfekte menneske, man er faldet for – og hvor ens eget væsen nærmest forsvinder eller smelter sammen med den udkårne i ren og rå seksuel symbiose.

Efter sindssygen kommer den “skabende” kærlighed, hvor man bliver et par, flytter sammen, gør reden klar og stifter familie. Og sikkert skændes, så det brager, fordi tingene ikke er helt så rosenrøde eller sort-hvide længere. Fordi der kræves og forventes en hel bunke sagte og usagte ting af og fra begge parter – som kan være uendeligt svære at hamle op med.

Hvis man formår at nå ind til hinanden og til stadighed arbejder på og med kærligheden igennem den “skabende” kærlighedsfase, kommer belønningen i den senere del af livet, lovede Søren Fauli os, der lyttede til radioen den lørdag morgen.

En belønning i form af hengivenhed, ømhed, omsorgsfuldhed og taknemmelighed over for det her menneske, som man lever sammen med.

Fordi man har været alting igennem sammen.

Fordi man har kæmpet, oplevet og leget med den anden så længe, at der er dyb respekt for og dyb kærlighed til den anden.IMG_0331Men er den sidste fase så den “sande” kærlighed?

Det ved jeg ikke.

Forelskelsesfasen varede eksempelvis meget længe for os, fordi vi ikke flyttede sammen før 2 år efter vi mødtes.

Den “skabende” kærlighedsfase tog det os ret lang tid om at komme til. Og den fase står vi så midt i lige nu. Med alle de op- og nedture, som heraf følger. Og det er ubeskriveligt dejligt at have fået den (op)gave sammen, som forældreskabet er. Det er vel nærmest meningen med livet?IMG_0554 1Belønningsfasen venter langt ude i horisonten.

Det er dér, hvor vi forhåbentlig skal sidde hånd i hånd på en bænk – og mindes de gode, gamle dage.

Det er dér, hvor vi forhåbentlig skal se hinanden i endnu et sæt nye roller – som bedstefar og bedstemor.

Det er dér, hvor vi skal hjælpe hinanden og passe på hinanden, fordi det har vi bare altid gjort – og vil altid gøre.

Størst af alt er kærligheden.

Idag.

Igår.

Imorgen.

Og nu – hvor Martin er hoppet på endnu en metaltrækfugl mod nord – må han nøjes med at ringe til mig fra et hotel på Place de la Vendôme i Paris, mens jeg sender varme tanker til ham fra en overophedet Ørkenstat.

Vi må fejre mærkedagen en anden gang.Gennemsnitlig onsdagOg jeg vil glædes over den familie og det liv, som vi har skabt sammen.

Pigerne har endda plukket blomster til mig, da jeg forklarede dem, at det var en særlig dag for deres Mor og Far.IMG_3391 IMG_3392 Og Mille forsøgte at undslippe sengetiden på den sødest tænkelige måde: “Mummy, jeg kan altså ikke lægge mig til at sove lige nu, fordi jeg elsker dig så meget og skal lige cuddle dig lidt”.

Størst af alt er kærligheden.Dansk Gallafest 2016 2

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Happy Valentine’s Day!

Det kan da kun blive en god dag, når den starter sådan her!IMG_1311Med tre skønne piger, der går mod børnehaveklassen hånd i hånd.

På Valentins Dag.

Kærlighedens Dag.

Eller Venskabets Dag, som den officielt kaldes på Dubai International Academy. For man er vel politisk korrekt og überforsigtig med at støde nogen på manchetterne?

Jeg mener – tænk, hvis nogle af de unge mennesker skulle finde på noget så anstødeligt som et kærestebrev eller en buket røde roser i dagens anledning!

Faktisk er Valentins Dag forbudt i mange (islamistiske) lande – herunder Saudi Arabien, Iran, Pakistan og Indonesien.

http://www.bbc.co.uk/newsbeat/article/31382332/valentines-day-countries-that-dont-love-february-romance

Dagen fejres så absolut i De Forenede Arabiske Emirater.

Ikke at vi snaver hinanden i gulvet offentligt, men supermarkederne svømmer over i bløde bamser, røde roser, hjerteformede balloner og chokoladeæsker. Der er I Love You’s på hver en hyldemeter og her til aften var køen (af mandlige kunder) hos blomsterhandleren lang.

I Milles klasse har børnene fejret Valentins Dag med at skrive en sød besked til hver af deres 3 lærere, som efterfølgende er blevet klistret på en plakat og hængt op midt i lokalet.IMG_1339Overskudsmødrene havde også brugt en eftermiddag på at pynte klasseværelset op, således at der var balloner og hjerter, når børnene mødte op på ugens første skoledag.IMG_1340IMG_1341IMG_1342Vi har selv fejret Valentins Dag i weekenden. Det er alt andet lidt lettere end at skulle forsøge at nå det på en hverdag.

Martin kommer hjem med nuttede bamser, kort og hjerteformede chokolader til pigerne.IMG_1347IMG_1352Og jeg er så heldig, at han ikke har glemt mig.IMG_1348Pigerne har heller ikke glemt os. Der er en tegning lørdag morgen fra hver af Jordbærhjelmene til Regnskabschefens kontor – og en fin æske til Mors dimser fra Cille.IMG_1354Cille og jeg bager også en lækker chokoladekage fyldt af den reneste kærlighed til eftermiddagskaffen.IMG_1362Og hvad med mig – har jeg da helt glemt Martin på Valentins Dag?

Næh!

Her til aften er jeg såmænd vandret hele vejen om i naboghettoen for at hente hans rensetøj.

Tæller det?IMG_1396

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

6 år og 6 tabte tænder

Forleden ryger der endnu en tand hos Den Lille-Store Skolepige. En bitte én i undermunden, som falder ud midt om natten, så Cille trisser omtumlet ind for at vække Farmanden og underrette om miraklet i munden.

Næste morgen konstaterer hun glad, at 6 tabte tænder passer perfekt til at fylde 6 år!IMG_9573Og dét er lige præcis, hvad Cille gør den 23. august 2015.

Jeg vågner til en smuk og solrig dag, hvor det hele egentlig er ganske enkelt og ligetil.

Der skal sættes flag i forhaven og stoppes hynder i havestolene. Resten er bestilt og skal blot afhentes.

Den 6-årige vågner kl. 9 og åbner gaver med stor iver og begejstring.IMG_9563IMG_9566IMG_9570Lidt efter står hun klar i forhaven og venter på Mormor, Moster-Søsteren, Onkel S og Kusine Jo’s ankomst.IMG_9585 Kommer de ikke snart?

Jeg lokker hende med om i gårdhaven til kodak-moment. Det har Moren behov for.IMG_9575Jeg bliver helt nostalgisk ved tanken om at jeg nu pludselig er Mor til en 6-årig, som for det, der føles som et splitsekund siden, lå i min store mave.IMG_9581Og så samles stor-familien ellers i Farmor og Farfars hus.IMG_9588 Når vi samler ‘de nærmeste’ i Nordsjælland er vi omkring 30 personer – og det ville være samme scenarie, hvis vi tog til Vestjylland.IMG_9594 Det er dejligt med store familier.

Så er der altid fætre og kusiner at lege med. Og tanter og onkler at kramme og snakke med.


Vi har taget alt stress og pres ud af show’et ved kun at byde på hjemmebragt.IMG_9583IMG_9584Cille er lykkelig for sine gaver – og det samme er Mille, som i dagens anledning også bliver begavet noget så betænksomt af dem, der godt kan huske, at det kan være ret svært ikke at være midtpunkt i gaveregnen.IMG_9593IMG_9590Før vi ved af det, har vi fortæret 17 pizzaer til frokost – og snakken går rundt omkring i haven, hvor vi spiller bold, gynger i hængesofaen og finder en plads i skyggen.IMG_9596Pigerne laver shows for os om eftermiddagen, mens gæsterne stille og roligt forsvinder hjem til lektier og søndagspligter.IMG_9603Cille har været en helt igennem afslappet fødselar, som ind i mellem er smuttet ind fra festen for at lege alene på Farmors syværelse med alt det nye, spændende legetøj, som hun pakker ud.IMG_9600Vi går tur i skoven, spiser is og laver selfies, før vi tager afsked med Moster-Søsteren, Onkel S, Mormor og Jo, som skal retur til Fyn.IMG_9606En mærkedag lukker stille og roligt ned.

Det har været fantastisk vejr, præcist som for 6 år siden, hvor jeg fødte Cille på Hvidovre Hospital kl. 12.56.

Året forinden – den 23. august 2008 – var vi blevet viet i Gadevang Kirke kl. 13.00.

Netop dén mærkedag har det med at forsvinde i børnefødselsdagshurlumhej.

Og det er helt okay. Nu. Med tiden er det blevet okay.

Sådan havde jeg det bestemt ikke de første år af vores ægteskab. Der ville jeg gerne have haft lidt mere fokus på bryllupsdagen. Men romantik og tosomhed går ligesom ikke rigtigt hånd i hånd med storfamilie og kagekone. Det har jeg indset, accepteret og omfavnet.

Nu griner vi af det og fejrer – gennemtrætte – vores 7-års bryllupsdag med pandepølser og friskt rugbrød kl. 22, da pigerne endelig er konverteret til Snorkefrøkener.
IMG_9611Midt i bunker af gavepapir og legetøj. Med svigermor og svigerfar og hele moletjavsen.

Det er slet ikke så ringe endda.

Older posts