• ···

Indre støvregn

Det er Danmarksturnéens sidste dag.

I morgen løfter metaltrækfuglen os højt op over den grønne bøgeskov og sender os lukt retur til en støvet ørkenstat.

Det er både herligt og skrækkeligt på én og samme tid.

Og den stille støvregn i mit indre reflekteres ude i virkeligheden som små tårer, der triller ned ad alting.img_8299Det er vel nok godt, at Fru A henter mig til lidt retail therapy og adspredelse i Kongens Lyngby, så jeg ikke skal tænke alt for meget på noget som helst idag.

For det har virkelig været 6 helt fantastiske uger i helt fantastisk selskab.

Vi kipper med hatten – og siger tak – og på gensyn!img_8301Genopdragelsesrejsen er komplet.

Der mangler intet.

Overhovedet.

Hverken i hjertet eller i maven.

Pigerne er nu (gen-)indført i dansk kultur og i essensen af dansk sommer.

De har oplevet at:

  • Spise så mange gammeldaws vaffelis, at de ikke orker at høre mere om hverken guf og flødeis
  • Forsøge sig med vestjysk, selvom ‘a tøws’ hurtigt bliver til ‘ja tøs’
  • Klatre rundt på en WW2-bunker på vestkysten
  • Spise sprøde spætter og alt-muligt-andet-friskt-fra-havet ud for Hvide Sande
  • Plukke solbær og stikkelsbær til marmelade
  • Fodre geder, heste, køer og kaniner til hænder og knæ er grønne af frisk kløver
  • Få myggestik og blive brændt af brændenælder
  • Gå tur i bøgeskoven og se på bladenes skyggespil
  • Gemme sig i blåbær- og hindbærkrat og spise bær til læberne bliver lilla
  • Sove i telt med fætter og kusine – og hunden Anton
  • Soppe i badebassin i haven
  • Manøvrere rundt med fætre og kusiner hér og dér
  • Plukke æbler og efterfølgende nægte at spise dem, fordi de er sure og der er orm i
  • Spise hotdogs – og bacon til den helt store guldmedalje
  • Plukke hybenrosenblade, trække dem på strå og lægge dem på natbordet, så sommerens reneste duft fylder soveværelset
  • Tigge sig til Farmors vafler og frikadeller igen og igen
  • Plukke smørblomster, bellis og mælkebøtter til små sommerhusvaser
  • Finde gode pinde til at stikke i en skovsø
  • Få firkantede øjne af at spille på iPads
  • Gå tur langs et nedlagt jernbanespor
  • Falde i søvn for åbent vindue og vågne til lyden af silende sommerregn
  • Bade i Kattegat og ved Vesterhavet med Mormor
  • Lave sneglesuppe i spande
  • Sidde fast i klæbrigt Vadehavs-mudder med gummirøjserne
  • Opdage duften af nyslået, grønt græs
  • Få blå mærker og skrammer af at klatre højt op og ryge ned igen
  • Hive i søsterlige fletninger
  • Hvine på svævebaner og i forlystelsesparker til stemmerne bliver hæse
  • Gå i kiosken efter bland-selv-slik med en rund 20’er i lommen
  • Bygge LEGO
  • Hoppe nøgne i trampolin
  • Hive blåmuslinger og havsnegle af slimede sten med et schwup
  • Lære nye bandeord – herunder ‘hold din kæft’ og ‘for helvede, mand’
  • Blive blæst igennem af vild vestenvind på Mandø
  • Ryge lakridspiber med Morfar og Conny
  • Sidde i Christiania-cyklen med Mormor
  • Bo på campingplads
  • Lege i haven og på naturlegepladsen uden voksnes opsyn
  • Finde store sten på stranden og male dem fint
  • Fejre Mosters og egne fødselsdage
  • Bygge ting af papkasser og toiletruller
  • Se Hodja fra Pjort og Krummerne og spise bunker af popcorn, fordi der er (endnu en dag med) heldagsregn
  • Opdage Minecraft og bygge et søsterligt fællesunivers til glæde og frustration
  • Sige tak for mad og bære egen tallerken ud til vasken
  • Putte pantflasker i automaten
  • Spise rugbrøds-madpakker med begrænset succes
  • Lufte hunde igen og igen
  • Tage brusebad, fordi badekar er en mangelvare på danske badeværelser

Og ved I hvad det allerbedste er?

At samtlige oplevelser har fundet sted i selskab med de dejligste venner og familiemedlemmer.

Af hjertet tak, alle sammen.

Tak, fordi I gør sommerferien i Danmark til noget helt særligt.

Hver eneste gang.

We ♥ You

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Relations-taknemmelighed

Vi er rejst direkte fra vestjydsk storfamilie til nordsjællandsk storfamilie.

Det er dejligt med alle de elskede mennesker omkring os, når vi til hverdag er så langt væk fra dem.

Men det er næsten ligeså dejligt, at Farmors Hus ligger i Den Store Skov, så jeg kan undskylde mig med at hundene skal luftes, når hovedet trænger til stilhed og gennemtræk uden 4-5-6-7-8-9-10 mennesker omkring mig.

Det er også kun hos Farmor, at jeg af egen fri vilje står op kl. 7 for at løbe en tur.img_8099 For findes der en større herlighed end naturen?

Og der er intet som en dansk bøgeskov, hvor solens stråler skyggedanser igennem løvet. Selv de mindste naturoplevelser bliver set og mærket med en helt anderledes energi og taknemmelighed end da jeg boede i Danmark og tog det hele for givet.

Pigerne gør det samme – bare i børnehøjde. De nusser med dunhammere mod kinderne og tager rode-i-jord-pinde med undervejs på vandring; de finder snegle og stopper dem i spande, og peger ivrigt på sommerfugle, der flagrer forbi.

Den danske, grønne frodighed er i sandhed noget andet end sandkassen derhjemme.

Og da jeg kommer hjem fra skoven står ham her på dørtærsklen. Han har i dagens anledning klædt sig på i sit stiveste puds, og står nu med sin skyder og politistav, fordi han skal ud at fange to rødhårede forbryderpiger i Farmors gårdhave, mens hans egen Far er ude i den virkelige verden og gøre noget lignende. Jeg kan da ikke stå for ham!img_8090Det vælter faktisk ind over den dørtærskel med fætre og kusiner.

Og det er en fryd.img_8095En fryd at se, hvordan pigerne genoptager leg og fællesskab fuldstændig naturligt og gnidningsfrit med deres fætre og kusiner, selvom der går halve år i mellem at de ses.

Den adfærd kunne man måske forvente af små børn, der ‘bare følger med’, men jeg er så glad for og taknemmelig over, at pigerne fortsætter med at være åbne og ligetil i de sociale relationer.img_8092Pigerne er faktisk rigtig dygtige til at justere efter og anerkende stemninger, interesser og præferencer i andre børn, når de møder dem. De leger bare med i dét, der nu engang foregår. Den åbenhed kan måske være en af gaverne ved at være sammen med vidt forskellige mennesker fra vidt forskellige kulturer ret ofte, tænker jeg.

Og efter et par akklimatiseringsdage, hvor Regnskabschefen fortsat har en masse mails at svare på og en masse regneark at arbejde i – og hvor jeg skal vænne mig til, at vi igen er to forældre til pigerne – pakker vi bilen og drager mod “landet”, som min nordsjællandske familie kalder det, når de skal i sommerhus syd for Sjællands Odde.

Jeg (og min vestjydske familie) får en pæn griner på af det udtryk.

“Landet”. 

Den slags er lig med pløjemark, lugten af gylle og den kvalmende søde varme i en kostald – ikke ligefrem et sommerhus på Odden.

Men – byboere, der skal på ‘landet’ eller ej – så holder vi fast i traditionerne og tager Hundested-Rørvig-færgen. img_8106Det er Farmors ritual – og det tager cirka lige så lang tid som at køre over Holbæk. Men følelsen er anderledes og langt mere afslappet. Vi er nede i gear allerede inden vi rammer sommerhuset. Og ellers gør de lange solstråler, Asti-bobler i glasset og legende børn i haven det sidste til at vi kommer i ægte feriehumør.img_8110Og nu er vi igang.

Fodrer fine heste med frisk kløver, mens vi nusser dem og komplimenterer deres smukke øjne, bløde muler og lange, fine øjenvipper.img_8120Vi klapper frække geder i evigheder.img_8123Og siger go’daw til en flok rådyr af en art, hvor gevir-far er et fantastisk eksemplar, som pigerne er noget benovede over.img_8126Jeg er så taknemmelig over alt det her….

– At vi år efter år kan nyde sommeren i Danmark med verdens dejligste mennesker, der igen og igen tager imod os med åbne arme.

– At jeg føler mig mindst ligeså velkommen og hjemmevant i Martins del af familien som i min egen. Det har jeg taget for givet, fordi det altid har været sådan – men jeg fornemmer ind i mellem at det bestemt ikke er sådan for alle. Jeg er heldig med at have en Svigermor, der vitterligt og oprigtigt er min Mor – sammen med min Mor, selvfølgelig.

– At det er os muligt at give pigerne en god fornemmelse for hvad Danmark er og hvem deres familie er, selvom ‘hjemme’ er en ørkenstat langt herfra.

– At pigerne igen og igen viser os, at de rummer forskellige mennesker, miljøer, relationer, stemninger, kulturforskelle osv.

Lidt lokale byger og overophedede nedsmeltninger er der undervejs – naturligvis – og det gør sig gældende for både store og små, når vi lever et kuffertliv (som vi ikke ville være foruden) i 6-8 uger ad gangen.

Livet er ikke så ringe endda. Heller ikke på ‘landet’.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Tumult

Vi er 3 uger inde i Danmarksturnéen.

Halvvejs.

Og jeg tæller ned i mit indre til Martins ankomst.img_8064For selvom det er noget “nyt”, at vi bliver familiesammenført allerede efter 3 uger i Danmark, så føler jeg mig færdig som gårdsanger med kufferter i bagsmækken.

Det er et lettere tumultarisk liv – både fysisk og følelsesmæssigt.

First World Problem, I know – men ens største udfordring er jo som bekendt stor.

Pigerne går mig på nerverne, fordi jeg er ene-forælder og må tage hver og én af de prøvelser, konflikter og diskussioner, der vilkårligt vil opstå, når vi rejser rundt og skal forholde os til mennesker, steder, stemninger, aktiviteter osv. kontinuerligt.

Det er som om min stemme forsvinder ud i den blå luft, og pigerne ignorerer mig åbenlyst, fordi de udmærket godt ved, at det er svært at køre konsekvenstræningen helt til dørs, når man er i andres hjem.

“Mor er så sur og jeg demand’er noget mere respect”, mukker Cille og ser frækt og udfordrende over på mig, så man kunne forvilde sig til at tro, at hun ikke blot var tween, men teen.

Mille siger ikke så meget med ord. Hun kører til gengæld den fineste hyle/skrige-regression, når tingene ikke lige flasker sig som madammen kunne ønske sig det.

Og jeg får et træt, vrissent tonefald – alternerende med et skingert – når jeg demand’er respect.

De er trætte af at høre på mig.

Jeg er træt af at høre på mig.

Og træt af at høre på dem, for nu at være 100% ærlig.

Men så ser jeg over på Mille, der er klatret op til Morfar for at fjolle til hun glider ned igen af bare grin og fnis.img_8015img_8024Så ser jeg rundt om bordet, hvor alle ryger lakridspiber til brætspillet, og stemningen er så dejlig og varm og glad.img_8029Så ser jeg hen på min kære Søster, der er omgivet af vores aldeles vidunderlige (og til tider kropumulige) spilopmagere af nogle døtre med stærke meninger.img_8079Og det går op for mig, at uanset ævl og kævl, så har vi det aldeles fantastisk og er del af det familiefællesskab, som vi ofte savner derhjemme i Ørkenstaten.img_8046img_8048 Der sker nemlig noget særligt, når man er intenst sammen og tilbringer mange dage i hinandens selskab, frem for blot at være på besøg i nogle timer for så at tage hjem i egne rammer.

Vi ved det og børnene fornemmer det.

Og det er også årsagen til, at vi ikke er endt med at købe et sommerhus og tilbringe vores ferie dér. Pigerne insisterer på at bo hos og med deres familie. For dét føler de er hyggeligst og “rigtigst”, selvom det betyder mange rundkørsler og pakket-kuffert-liv i stort set hele perioden.

Og nu landede Ørnen så igår.

img_8080Dét føles så dejligt, at han kan støtte den trætte trio med sin blotte tilstedeværelse.

Østrogenniveauet bliver nedbragt til et mere harmonisk niveau.

Mine skuldre ditto.

Det er bare sjovest at være os to om de to.img_8010

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Wadden Sea og Riw’

Morfar og Conny har lagt en slagplan for at højne den kulturelle integration af de arabiske bekvemmelighedsimmigranter, som banker på deres dør og råber op om asyl.

Folket fra De Varme Lande skal simpelthen ud at køre med traktorbus. Dét må da være en kulturel øjenåbner at se en gæv kvinde manøvrere en ordentlig traktor rundt.

Vi skal traktorere den hele vejen til Mandø, skal vi.

En lillebitte vestjysk ø, der ligger i et særligt tidevandsområde, hvor en marsklignende natur åbenbares, når tidevandet trækker sig tilbage. Det fremgår tydeligt, at jeg ikke er helt med på havstrømmenes indvirkning på kyststrækninger, ….men her er Google din ven, hvis du vil ha’ en ordentlig forklaring 🙂

Ifølge min Mor var jeg på Mandø som foster og igen med dagplejen som 5-årig, så en hurtig hovedregning vil afsløre, at jeg ikke har besøgt den lille ø i Vadehavet i godt og vel 35 år.

Derfor er et gensyn med så særligt et sted – der tilmed er kommet på UNESCO’s verdensnaturarvs-liste siden sidst – både glædeligt og long over-due99d7dfd8-bd35-4482-a270-60a59fe6b03d(foto courtesy: TV2 Syd)

Så i dag stiger vi ombord på Mandø-traktorbussen.img_7973Og bliver blæst igennem af en frisk, salt vind.img_7948img_7954Mens vi kigger ud over de åbne vidder, hvor de berømte vadehavslam går fredeligt rundt og græsser sig fede og slagteklare.fullsizerender-5Over alt blomstrer det karakteristiske lyslilla hindebæger, som populært kaldes for Mandølyng.img_7955img_7962De lokale øboere plukker og sælger bundter af Mandølyng langs vejen for en rund 20’er, men vi er for sultne til blomster og starter turen med at spise den medbragte madpakke.img_7960Bagefter går vi sammen med alle de andre turister ned for at vade i Vadehavet – for hvad er det ellers til for?img_7964Pigerne hujer og griner, når støvlerne sidder fast i det klæbrige, tunge sand. Der lugter af ler og havsalt, mens vi finder hjertemuslinger og orm.

“Det hedder Wadden Sea på udenlandsk”, erklærer min ih-så-velinformerede Far og turist-tropfører lidt senere, da vi har reddet os selv fra “kviksandet”.

Så ved man det.

Wadden Sea.

Æ Wade-haw o’ jysk.

Og uanset hvad, så er det imponerende at fornemme, hvilke kræfter, der ligger gemt i havets strømme, når de trækker sig og vender tilbage for fuld skylle ind over vestkysten.

Det markeres endda med vandstandsmærker.img_7965Blæsten gør hovederne helt trætte, så vi fortrækker os til en nærliggende mark, hvor Mille finder sit livs kald: At blive lammepasser.

Drømmen om at blive pet-groomer er nu so yesterday.img_7969Hun er ikke til at trække væk igen. Men lam er da også de mest fredfyldte og rolige dyr at henvende sig til med en tot græs og klappelyst.

Senere kan hun overtales til at se nærmere på den gamle mølle, mens Conny og Cille udforsker den lokale kirke.img_7972Før vi får set os om, er klokken 14, og traktorbussen går retur mod fastlandet.

Og dén vil man ikke misse.

Sidste-bus-problemet er bare lidt mere seriøst på Mandø end de fleste andre steder.

For næste skridt er en tur i Æ’ Brugsforening efter en ny tandbørste, efterfulgt af venlig henvendelse på kroen eller det lokale B&B for at se, hvor overnatningen skal foregå.

På hjemturen vælger vi den traktorbus, der er helt lukket. Ørerne trænger til at hvile sig oven på den stride blæst.img_7977Vi ser forbløffede ud af vinduet, mens traktorbussen duver møjsommeligt igennem havet, der strømmer højere og højere ind over havbunden.

Der er bemærkelsesværdig stor forskel mellem ud- og hjemturen, hvor vi på udturen tænkte, at ‘man da sagtens lige kunne smutte over til Mandø i egen bil’.

Dén idé kureres vi så for på hjemturen, hvor den salte vandstand kan tage appetitten fra de fleste – medmindre man da har en gammel slæde, der trænger til at lide kvælningsdøden i en høj omgang saltvand.

“Man skal have respekt for havet”, når jeg at tænke for 10. gang på denne her ferie.

Retur på parkeringspladsen ligger det nye Vadehavscenter, som passer helt diskret ind i naturen med det fineste, moderne stråtækte design.img_7981Vi nøjes med at trykke næserne flade mod ruderne ind til dét, der ligner en æstetisk smuk udstilling om tidevandet, dyrelivet og den særlige natur i Vadehavet. Der er ikke mere koncentration at give af hos stammens yngste.

Næste stop i dagens kulturkanon er Riw’. Også kaldet Ribe på alle andre slags dansk end vestjysk.img_7982 Danmarks ældste by ligger ganske kort kørsel fra Mandø, så det er oplagt at slentre en tur igennem de brostensbelagte gader og nyde synet af Ribe Å med ænder og sluse.img_7983Og ufatteligt smukke, gamle huse.fullsizerender-2fullsizerender-1fullsizerender-4fullsizerenderHele herligheden sluttes af med vaffelis lige op ad Ribe Domkirke.

Hvad mer’ kan man ønske sig?img_7991Det er altså ikke kun Djursland, der dur.

Det gør Sydvestjylland dælme også.fullsizerender-3

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Er du klar over….

“Moar? Er du egentlig klar over, at vi har virkelig mange mostre og fastre og tanter og onkler og fætre og kusiner?”, spørger Cille, da vi ligger i sengen på Mormors 1. sal.

Vi er netop kommet hjem fra (min) Faster Stines fødselsdag, der har budt på endnu en runde med onkler, tanter, fastre, bedsteforældre, kusiner og fætre – i tillæg til hele den uge, vi netop har tilbragt i  selskab med en anden del af den store familie i sommerhus på Djursland.

“Ja, Cille, det er jeg. Vi er heldige med at have så mange dejlige familiemedlemmer. Det føler jeg mig taknemmelig over og det vil jeg gerne takke Gud for idag”, svarer jeg med et smil.

“Mig osse”, gaber hun og trækker dynen godt op om næsen, fordi hun har lært at sove for åbent vindue her i ferien og insisterer på det, fordi “man sover så dejligt i den friske luft”.

Og vi er i sandhed velsignede med en lykkelig regnbue-familiesammenføring på alle ledder og kanter.

Alle er hinandens mostre, fastre, tanter, onkler, fætre og kusiner på bedste arabermanér – uanset om de er det sådan helt præcist ifølge slægtskabet.

Hvem går op i dén slags, anyway?

Jo flere fastre, fætre og mostre, man kan ha’, jo bedre!

For det er fællesskabet og samhørigheden med andre mennesker, der giver livet mening og betydning.

Det mærker jeg hver eneste sommer, når vi er på genopdragelse i Danmark og møder åbne familiearme, hvor end vi kigger hen.

Det mærker jeg i særdeleshed, når jeg holder Baby A og Jo i hånden, så Moster-kærligheden er lige ved at skvulpe over af bar inderlighed.img_7827Og nu sidder vi her – i voksen-fred og ro – Mormor og jeg. Efter halvanden uges rundrejse og hurlumhej.

Pigerne er faldet i søvn med spritnye blå mærker efter vilde gyngeture med Morfar i Faster Stines have. De har ugler i håret og græsgrønne tæer, mens de snorker lystigt i den kølige natteluft.

Vi summer over den forgangne uges dejlige aktiviteter hen over kaffe, te og romkugler.

Feriefølelsen skal strækkes så langt som muligt – for nu havde vi det jo lige så sjovt og dejligt.img_7833På Fjellerup Strand, for eksempel. Når det ellers var vejr til at bade i det her falske sommervejr.

Heldigvis serverer Vaffelbageriet lige oven for stranden (også) deres kæmpe-is under halvtag og indendøre, når sommerregnen siler ned for 117. gang.fullsizerender-2For god ordens skyld skal jeg nævne, at det er Moster-Søsteren, der spiser lakrids-is med lyserød guf. Jeg er ganske enkelt ikke integreret nok i det danske samfund til at værdsætte lakrids tilsat min dessert. Og bliver det nok heller aldrig. Lakrids og kanel for sig. Thank you very much.

Og når regnen siler ned, hvor den egentlig skulle have holdt sig fuldstændig væk, fordi det er sommerferie og sommerhusliv, bliver vi tvunget til at være kreative.img_7887Så maler vi på strandsten.img_7888Og bygger papkassehus med lysekrone og væg-til-væg-tæppe.img_7813Til en toiletrulle-familie med lilla hår og egen mobiltelefon.img_7815Og pigerne bliver indført i den ædle kunst at spise dansk bland-selv-slik som trøst imod regn og rusk.img_7807fullsizerender-1Og lige så snart solen titter frem bag en grå sky, laver vi vores egen og meget sjovere form for vandpjaskeri.img_7795img_7802img_7801Efter en halv uges fjollerier i selskab med Mormor, Moster-Søsteren, Jo og Baby-A, kommer Tante L, Onkel JE, Kusine Cath og Fætter Morten rejsende hele vejen fra Tjekkiet til Djursland for at dele en 11 kilo tung vandmelon med os. img_7866Og teltet, som familien er så vant til at sove i fra campingferien, får nye beboere, der vokser 10 cm. af ren og skær stolthed over at sove i telt med deres store fætter og kusine.img_7839img_7841Det er så skønt at opleve alle de ting, som børnene lærer af at være væk fra skolen.

Cille kan pludselig lave saltomortaler i trampolinen.

Mille kan samle snegle op uden at gyse og har forliget sig med at løbe på bare tæer – selv i mudder og vådt græs.

Begge kan pludselig selv tage tøj på og sætte brugte tallerkener hen til vasken, fordi der ikke er nogen Maricel til at hjælpe.

De kan sove i telt uden deres gamle forældre og modtager gerne hjælp fra en vilkårlig voksen uden at blive generte eller reserverede.

De kan tage brusebad i stedet for karbad og bade i iskoldt havvand som vaskeægte vikinger.

De får prøvet alt for høje og vilde rutschebaner i Djurs Sommerland, fordi de hægter sig på den store fætter og kusine – og ihvertfald ikke vil stå tilbage for noget eller nogen.img_7856Lige indtil (endnu) et skybrud sætter en stopper for løjerne i sommerlandet.img_7854Fik jeg sagt, at jeg synes det regner en del denne sommer?

Regn eller ej – Djursland – du er smuk og dejlig.img_7871Regn eller ej – sommerhusferie – vi elsker konceptet og gentager det helt sikkert.fullsizerender

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Older posts