Ritualer

Farmor har helt klart trukket det korteste strå.To hunde på forsædet og to børn på bagsædet.

De bagerste passagerer har tilmed munde, der aldrig står stille og arme, der svinger rundt.

I mens sidder Martin og jeg i den anden bil – noget så fredeligt med bland-selv-slik og en radiokanal, der spiller vanvittigt gammelt popmusik. Det gør alle radiokanaler i Danmark, medmindre man rammer P3 i et opportunt øjeblik, hvad er det, der sker?

Vi udfører et af de vigtige sommerritualer: At køre på landet.

Til Farmors sommerhus.

Og for at gøre det helt rigtigt, skal man sejle med færgen fra Hundested til Rørvig. Ikke tale om, at man ligeså godt kunne køre “nedenom” eller at færgen er en ret så dyr fornøjelse.

Færgen er en skøn fornøjelse.Og selvom Cille tæller minutter til sommerhuset, varer det ikke længe, før hendes hoved alligevel lægger sig til rette i mit skød og vi nyder varme solstråler på den lakerede bænk oppe på dækket. Der er motorrumlen. Lugt af diesel. Friskt hav. Røde hårstrå, jeg kan stryge væk fra fregnet ferskenkind. Det er kun et øjeblik. Men ét af dem, jeg gemmer i hjertet.

Jeg elsker at sejle. På og i alt.Det er også lidt en kulturinstitution, dét der med at krydse over hav, sund eller bælt med en færge. En lille bid af den danske folkesjæl, som helt sikkert vil forsvinde til fordel for flere motorveje.

Forhåbentlig vil pigerne altid huske, hvordan vi “sejlede op på landet” sammen med Farmor.

Og som de ansvarlige voksne, vi er, består frokosten af vaffelis på størrelse med børnenes hoveder.I år har Cille endda opdaget konceptet guf. Og jeg har lovet hende, at det nok kan fremstilles i en fjern Ørkenstat også.Intet er bedre end dansk sommer, når vejret arter sig. Jeg siger det igen og igen. Til og for mig selv – og til alle andre, der gider eller ikke gider at høre på det.Og vi spiser danske kartofler, gulerødder, jordbær, hindbær og ærter – og nyder, hvordan frisk frugt og grønt smager efter at have spist køletransporterede fødevarer i en evighed derhjemme i sandkassen.Bagefter går vi til stranden langs det fredede område ved Ellinge Lyng. Endnu et ritual, der gentager sig sommer efter sommer.Det er en helt anden strandoplevelse her ved Sejerø-bugten end når vi er ved Vesterhavet, men jeg er vild med begge steder. Og i år er vandet så skønt, at selv jeg vil gerne havbade. Det kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har gjort i Danmark.

Dagen efter gentager vi strandsucces’en med Familien K, der også er i sommerhus ikke ret langt fra os.Børnene leger og svømmer og bygger sandslotte, mens vi voksne hælder rosévin i plasticglas og skåler for alle de gode ting, der er sket siden sidst.Når man til daglig bor i et land, hvor alkohol kun må udskænkes og indtages enten hjemme, på restaurant eller bar, føles det tilnærmelsesvist uartigt at have rosévin med i strandtasken og åbne den i fri natur. Nu mangler der bare, at vi også begynder at nøgenbade, så er genopdragelsen da fuldendt.

Aftenen slutter i kurvemøbler og blødt sommerhuslys. Myggene har fået bugt med os og alle kalder på kløestillende.Det er så dejligt at se børnene lege sammen, som om de lige så hinanden forleden. Hver gang jeg ser, hvordan pigerne indgår i de venskaber og fællesskaber, som vi har i Danmark, bliver jeg så glad og lettet. For egentlig kan vi jo ikke tage for givet, at de kan finde hinanden igen, når der går halve år eller mere i mellem at de mødes.Sommerhushygge, når det er bedst.

´Vi er så heldige 😍

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Eventyrslottet og Renaissancehaven

I dag har vi leget turister i Martins barndomsby, Hillerød.

Vi starter hos Hr. og Fru Gårdejer, som bor lige op til den smukkeste bagvej ind i Renaissancehaven ved Frederiksborg Slot. De fører blegnæbbede ørkenmennesker igennem et skovområde med gamle ege- og bøgetræer med kroner så grønne, at øjnene holder fest og hjerterne banker af stolthed over alt det skønne, der er Danmark.Det er ubeskriveligt dejligt at være kommet på grønt græs igen – uden at det regner.

Og så taler man så godt sammen, når man går en tur.Den knapt-så-manicurerede bagdel af Frederiksborg Slotspark har vi stort set for os selv. De japanske turister når slet ikke om til fugle-ø og ællinger i en sø, så det kan være en fordel at gå bagvejen ind til slottet, tænker jeg – ihvertfald hvis man er til en fredelig og mere personlig oplevelse.Det samme gælder i øvrigt i forhold til Fredensborg Slot, hvor man også bør gå ind fra bagenden af slotshaven, som ligger lige ned til Esrum Sø – det er i øvrigt dér, man får de gode Hansen-Is – og så får man en helt anden oplevelse end dén Hovedgaden byder på.

Kort tid efter rammer vi den sirligt symmetriske Renaissancehave, som virkelig er noget så smuk – og så alligevel ikke. Jeg er mest til naturlig natur og vilde staudebede – og knapt så meget til prydhække med ornamenteret schwung og perlegrus som var det en kirkegård. Og nede foran springvand, voldgrav og verdens yndigste eventyrslot, finder man to pragteksemplarer i kategorien ‘Hillerøds nydeligste mænd’.Det er simpelthen så hyggeligt med langstrakt søndagsvandring og ditto frokost.

Og jeg bliver så rørt over den måde, hvorpå vores venner tager imod os og samler trådene op, hvor vi slap dem sidst. Det er sådan rigtige venskaber er – blinde for mødefrekvens, tid og sted.

Og hver eneste gang, vi er i Danmark, så mærker jeg en stor taknemmelighed og lettelse over at tilbringe tid med mennesker, vi deler historie og fortid med.

Som kan huske alle mulige sjove ting.

Som levede og lever med i svære og glade øjeblikke.

Som er ærlige.

Som godt gider at investere tid og mental energi i at dele egne oplevelser og erfaringer – og lytte til og leve sig ind i vores.

For det er én af de underligste og til tider virkelig tunge ting ved at leve på et flygtigt sted blandt fellow expats: Man får nye venner pludseligt og hurtigt, men man kan miste dem ligeså pludseligt og hurtigt igen.Tak for en dejlig søndag, Hr. og Fru A. I er sgu’ så søde ❤️

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Arabiske supermarkeder

I morgen tidlig flyver vi med Emiraternes stolte jernfugl til Danmark på sommerferie – og jeg glæder mig helt vildt til at se familie og venner igen. Denne gang er det tilmed med en Regnskabschef, der er fri som fuglen, fordi han ikke længere er regnskabschef, men derimod på en såkaldt havevandring.

Vi er kun hjemme til jul og i sommerferierne, så der er virkelig mange mennesker, jeg ser frem til at kramme og tilbringe tid sammen med.

Men her på falderebet – og for at undgå at falde i sædvanens trug af blogindlæg om disciplinen ‘overspringshandlinger i forhold til kuffert-pakning’ og diverse ‘sidste-udkalds-aktiviteter’ – tænker jeg i stedet at fortælle lidt om arabiske supermarkeder. Det passer lige ind i ‘Tines tips til Dubai’-kategorien.

Måske er der også andre end mig, som elsker at gå i supermarkeder i udlandet for at købe eksotiske varer med hjem?

Hvis du også er tilhænger af at snuse rundt i andre landes supermarkeder, så læs med her!

I De Forenede Arabiske Emirater findes der ikke rigtige discount-supermarkeder som Aldi, Lidl, Asda, Netto, Fakta og så fremdeles. Dér er vi ikke nået til i vores udvikling – eller også er det simpelthen så langsommeligt og dyrt at fragte fødevarer ind til Dubai, at der ikke er nogen discountkæde med respekt for sig selv, der gider besværet med at søge licens og begynde at drive supermarkeder hér? Jeg ved intet om årsagerne til de manglende discountkæder, men kan konstatere, at vores madbudget er præcist det dobbelte af, hvad det var i England, hvor vi tilmed havde en baby og mange gæster, så det alt i alt burde have været en virkelig dyr husholdning.

Og jeg er helt sikker på, at der er et marked for discountvarer – omend de lavestlønnede arbejdere fortsat køber deres fisk, kød og grønt på traditionelle markeder med boder og stande. Det gør vores Maricel også i weekenderne i bydelen Satwa, hvor man kan få de fleste filippinske varer.

Rundt om på gader og stræder finder du til gengæld et væld af kiosker og små supermarkeder af indisk eller semi-arabisk tilsnit med navne som Choitrams, Al Madina, Aswaaq, Lulu, Al Manara, Safestway, og kæder af mere vestligt tilsnit som Spinneys, Carrefour, Waitrose, Marks & Spencer og Park ‘n’ Shop. Uanset hvilken bydel eller hvilket hotel, du bor på, vil du kunne gå ned om hjørnet og finde et lille supermarked med mange varegrupper, et apotek, en barber, en frisør/skønhedssalon, en ATM og evt. et par caféer.

Men hvis du er til mere end bare tilfældige kiosk-fund og sådan for alvor vil på opdagelse og bringe mellemøstlige madvarer med hjem i kufferten, kan jeg varmt anbefale dig at besøge ét af de rigtige, arabiske supermarkeder – Union Cooperative Society eller Emirates Co-op, der må være en slags arabiske pendanter til nordiske COOP.Du finder en rigtig god Union Coop i Al Barsha Mall – og der ligger endnu en god Union Coop på Al Wasl Road. Enhver taxa kan køre dig til ét af stederne på ganske kort tid.

Det er hér, du finder alle de der 1001-nats-ting, du bare må have med hjem.

Gule safrantråde. Kraftig olivenolie. Tawouk-krydderi til grillkyllinger. Tahini i fine krukker. Kogte bælgfrugter og hummus på dåse. Store madbrød. Krydret kardemommete. Ravfarvet honning. Oud-parfumerede servietter til tasken. Håndsæbe med ottomanske roser. Medjool-dadler af primakvalitet. Figner, abrikoser, gyldne rosiner. Pistaciesplitter, saltede pistacienødder, halwa og kunefe. Hvinende søde baklava og arabisk sandkage med kokosmel, der kaldes basbousa. Der er tørrede kokosflager, knasende sprøde jumbomandler, krydderier i store tønder. Måske bliver der også plads til en kaftan eller et fint tørklæde i kufferten – eller en stabel små, arabiske kaffekopper eller en glimtende “guld”-termokande til kaffen derhjemme. Det kan også være, at du forelsker dig i et bedetæppe eller en ny notesbog, der starter bagfra på arabisk manér.

Der er timevis af god underholdning i en Union Coop, hvis man da er til husmoderlighed på fremmed grundlag.Et andet plus ved at bevæge sig uden for hotellets grund eller rækken af små butikker tæt derved er, at du kan opleve de lokale på nært hold.

Hvis du har brug for fred og ro til at udvælge dine varer, skal du helt klart handle om formiddagen, men hvis du har lyst til at opleve emiratierne, skal du handle en sen eftermiddag eller om aftenen.

Det er spændende at se de lokale familier bevæge sig igennem mall’et med de mønstre, ritualer og adfærd, de har i deres miljø. Familiefaderen, der har hele flokken med på tur – børn, der hopper og tigger sig til en is. Den travle husmor, der går forrest og peger på varerne, mens en hjælper eller ægtemanden må tage tingene ned fra hylderne for hende. De unge, smukke kvinder, der kommer i flok og bærer på fine håndtasker og viser elegante hennatatoveringer frem, når deres hænder griber efter pengene ved kassen. De unge, velduftende og nybarberede mænd, der hænger op ad væggene, mens de venter på at hilse på vennerne.Hér har jeg fotograferet Al Barsha Mall en formiddag, hvor der er stort set mennesketomt, for det er ikke ligefrem populært eller anbefalelsesværdigt at tage billeder af fremmede/ukendte mennesker i Dubai.

Det er nu ikke kun Union Coop, der er værd at køre efter.

Du finder også arabiske chokoladeforretninger, hvor man nok må sige, at der er pyntet op til mere festivitas end en æske Anthon Berg kan fremtrylle.Du kan også gå amok i én af de skønne nøddebutikker, hvor de pakker præcist de blandinger og mængder, du ønsker at tage med hjem som souvenirs eller værtindegaver.Der er også en officiel uniformsbutik, hvis vinduer altid fascinerer mig.

Så – here you go – dagens Tine-tip til Dubai: Tag et smut i Al Barsha Mall 😁

Du kommer først til at fortryde det i dét øjeblik, hvor kufferten skal lukkes og sendes mod køligere breddegrader fyldt til bristepunktet af kaffe, te, sæbe, nødder, tørrede frugter og krydderier.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Cloud 7

Hvis du er taget på sommerferie til Dubai med familien – eller er en af de danske fastliggere med børn, der efterhånden kravler i gardinerne af indestængt energi, kommer der her et review af ét af Dubai’s nyere indendørs-aktiviteter for børn i alderen 3-10 år.

Cloud 7, hedder stedet, der kalder sig selv for kreativ edutainment, så enhver desperat forælder kan retfærdiggøre at kaste børnene i favnen på en flok ivrige filippinere, der jo nok lærer troldeungerne ét eller andet, mens man selv får et minuts fred og koffeinfix i yderst civiliserede omgivelser.

Cloud 7 ligger i det über-eksklusive varehus Level Kids i det nye shoppingdistrikt, City Walk, i Al Safa-området over for Burj Khalifa.

Du finder stedet ved at kigge efter en flok lyserøde flamingoer i bybilledet.Pigerne er inviteret til børnefødselsdag – og vi gør store øjne, så snart vi træder ind i varehuset.Her er simpelthen så overvældende flot med de smukkeste kjoler, sko og accessories, man overhovedet kan forestille sig. Cille stiller sig op og rører ganske forsigtigt ved stoffet på en fin kjole, som hun sikkert kunne se sig selv i.

Ih, Mor, prøv at feel’e den her fabric. Det er ligesom quite different. Man kan ligesom feel’e the quality”, ler hun og virrer med hovedet.

Hold da op, Cille, hvor er den kjole vidunderlig. Skal vi prøve at finde prisen på den?”, spørger jeg.

Man kan spørge butiksassistenterne til råds. De er smilende, polerede og yndefulde som en flok ballerinaer, mens de glider i dyre nederdele hen over elegante marmorgulve med armene fulde af luksusprodukter til verdens heldigste babyer.

Den koster 21.000 dirhams.

Altså kjolen.

Hvilket er godt og vel 36.000 danske kroner.

Eller 5 dage på Maldiverne for hele familien, hvis man, som jeg, er type, der opgør priser i en slags hjemmelavet rejsevaluta.

Vi taler lidt om dét med, at man vitterligt kan se og mærke forskel på kvaliteten på varerne i dette varehus og så de ting, vi almindeligt dødelige mennesker køber i butikkerne i Mall of the Emirates. Og så taler vi lidt om, at det er svært at forestille sig, at man kan være så rig, at det er dén slags kjoler, der hænger i ens klædeskab, når man er en lille pige på 9 år.

Og så vandrer vi videre med åbne munde og polypper – og med fingre, der glider dansende hen over de sarteste tekstiler fra verdens mest eksklusive modehuse. Alting hér er til at falde i svime over. Det er out of this World, som pigerne udtrykker det.Til sidst når vi op til Cloud 7, hvor festen afholdes.Der er ikke det store at foretage sig i Cloud 7 egenhændigt. Et kedeligt hjørne med lærings-videospil, et begrænset område med store blå skumblokke, man kan bygge med og et vægpuslespil, der kan samles. Disse aktiviteter kunne muligvis stimulere 3-5-årige børn, men ikke i ret lang tid. Og jeg ville være ked af at betale entrépris for så lidt, for nu at være helt og aldeles ærlig.

Dér, hvor Cloud 7 reelt tilbyder noget, er i deres værksted, hvor man kan lave sæber, stearinlys, dekorere kager og male porcelæn. Naturligvis mod separat betaling – det er ikke sådan, at det er frit valg på alle hylder, når man er kommet ind.

Fødselsdagsbarnet har valgt, at gæsterne kan lave enten stearinlys eller sæber.

Pigerne vælger  sæber, fordi de allerede er velbevandrede udi lysstøberi.De få øjeblikke, det tager, at standse små sæbefigurer ud og lægge dem i en form, går ganske fint.

Men der er tale om en virkelig kort og afgrænset aktivitet, hvor der – i min verden – aldrig rigtigt bliver lukket op for nogen form for kreativitet eller læring hos børnene, fordi det hele går op i instruktioner og velment “hjælpen til” fra de voksnes side. Det samme gør sig gældende for stearinlysene. Hér lægger børnene blot små stearinblokke ned i en støbeform og så er dét det.

Det oprigtigt sjove og lærerige ved aktiviteterne – at støbe lysene og sæberne – er på bedste (læs: værste) Dubai-manér forbeholdt de voksne. For børn kunne jo komme til skade med den varme sæbe eller stearin. Så de små må kigge på, mens der hældes flydende sæbe og stearin i deres forme.

Anyway, vi får to fine, økologiske, parfumefri sæber med hjem, som pigerne kan lege med i badet.

Så er vi dén oplevelse rigere – og vi takker pænt for invitationen og nyder kaffe, kage og fødselsdagskalas.

Og pengepungen, dén lader vi ligge dybt i taskens indre. Level Kids er ligesom lidt ude af vores shopping-liga 😉

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Alt, der glimter….

For to år siden skrev jeg et blogindlæg om smykkeindustrien her i Dubai.

Det kom i hælene på et ret så interessant besøg i en guldsmedje sammen med non-profit-organisationen Danish Business Women Dubai. Du kan læse og se med lige her, hvor jeg fik lov til at vise “bagsiden af medaljen” hos firmaet Monili.

Guld og diamanter

Og nu hvor jeg genser mit indlæg, så kan det virkelig undre mig, hvordan jeg har kunnet lade et så topvigtigt og evigtgyldigt emne ligge brak så længe?

Vi ved jo alle, at der strengt taget ikke er noget vigtigere her i verden end at opretholde en skinnende overflade.

Jeg kunne også have valgt at skrive om det stærkt chokerende faktum, at uskyldige børn nu om dage fravristes deres immigrerende forældres arme af amerikansk grænsekontrol, der ‘lige skal give dem et bad’, mens verdenssamfundet ser opgivende til, fordi Trump bare er sindssyg i gerningsøjeblikket. Eller hvad med det vanvittige i, at VM i fodbold afholdes i Putin-land, hvor Bjørne-Wrestleren rigtigt får chancen for at puste sig op i fint selskab med den saudiske kronprins og præsidenten i FIFA. Jeg kunne vel også have skrevet om Folkemødet set med udlandsbriller på eller om det faktum, at tests af grillpølser virker mere relevante i Sommer-Danmark end folkemordet i Syrien. Man kan vælge at grine eller græde af verdens tilstand lige nu. Lige dele hysterisk.

Og derfor vælger jeg den lette løsning. At vende ansigtet mod alt dét, der glimter.

Jeg har netop hentet en lille infinity-love-ring hos Monili i Gold & Diamond Park, der nu sidder og pynter på min lillefinger, der viser sig at være lige så skæv og kroget som Christiane Schaumburg-Müllers’. Og når hun kan vise de begyndende gigtfingre frem, så kan jeg også.Jeg vælger at kalde lillefingerringen for min Eid-gave fra Martin. Ikke at vi fejrer Eid på dén måde, men jeg fik den af ham under Eid-ferien. Langemand har ligeledes en klassisk pavé-ring, som jeg fik til min 39-års fødselsdag.

På ingen måde skal jeg gøre mig til diamantkender eller guldsmed, men med lægmandsøjne opleves Gold & Diamond Park her i Dubai altså som et veritabelt slaraffenland for alle, der kan lide smykker.

I Gold & Diamond Park kan du komme ind fra gaden med dine nuværende smykker, arvestykker eller en håndfuld gammelt guld, du enten vil have smeltet fuldstændigt om eller bare have re-designet lidt. Der er selvfølgelig også rig mulighed for at købe off-the-shelf eller designe noget ved hjælp af kataloger, Pinterest-idéer osv. At få re-designet eller skabt et smykke tager som regel 2-4 arbejdsdage, så man bør besøge butikkerne først i ferien.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, er der tale om ren overflods-shopping. Ingen i hele verden har reelt set brug for et smykke. Man kan leve et helt liv uden at få brug for det, meeeen skulle du nu alligevel få lyst til at shoppe en god souvenir fra Dubai med hjem, så vil jeg klart anbefale dig at købe et smykke.

Fordi det er et varigt minde.

Fordi selve oplevelsen er uforglemmelig på grund af de rå mængder af diamanter og guld, der glimrer i vinduespartierne.

Fordi priserne er så kompetitive og gode i forhold til de danske.

Blandt danskerne i Dubai er de to mest anvendte butikker i Gold & Diamond Park Cara og Monili, men du vil få god og professionel betjening alle steder.

Er du ude efter et decideret investeringsobjekt, skal du naturligvis købe diamanten med det amerikanske GIA-certifikat. Ingen tvivl om dét.

Er du ude efter et smykke, der “bare” er til dig, men som ikke nødvendigvis skal repræsentere en stor værdi eller kunne sælges videre, kan du med fordel købe diamanter uden certifikat. Det er diamanter – du bliver ikke snydt derinde – men jo til en langt lavere pris. De små accent-diamanter, der f.eks. anvendes i de to ringe, du ser på min venstre hånd, er endnu billigere, fordi de kan have en hel del urenheder, uden at det har nogen effekt på glimteriet overhovedet.

Hvis du er på udkig efter guldsmykker, kan du med fordel tjekke dagsprisen på guld på verdensmarkedet, så du har lidt tal at trække frem under pris-prutteriet. For selvom Gold & Diamond Park er en flok nydelige butikker at komme ind i, så skal man stadig forhandle som en fræk slagterhund.

Det farlige ved at frekventere smykkehimlen er, at man konstant får gode idéer til nye smykker. Og det giver Regnskabschefen sådan nogle virkelig dybe furer i panden, som potentielt aldrig udglattes igen – lige meget, hvor meget, jeg forsøger at kysse dem væk.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Older posts