Sheikh’ens palads

Mens Farmor og Farfar sætter sig til rette i en af Emiraternes store stålfugle, står det ned i stænger i Ørkenstaten. Det er himlens tårer, der spejler vores savn. For selvom vi er trætte efter 3 x dejlige gæstebud henover efteråret, så er det også tomt og stille, hver gang gæster rejser fra os. Nu havde vi det jo lige så sjovt og hyggeligt.

Pigerne er salige over regn på en fridag. Det svarer vel til danske børns glæde over sne-fri, hvis det da nogensinde indfinder sig?

De leger “overlevelse” i haven med hjemmebygget hule og varm cacao i krus. Lidt senere går de over for at samle plasticaffald op fra gaderne og parken, så det ikke ryger ned i kloaksystemet med vandmasserne, og dermed videre ud i den lokale sø, hvis ikke helt ud i havet. De kalder det “taking action and serving in the community”, og jeg kan ikke lade være med at smile lidt over deres IB-skole-hjernevask.De ender med at have en hel pose fyldt af plastic, papir, skum, metal og cigaretskodder, som de smider forsvarligt ud.

Regnvejr bliver lynhurtigt til et reelt problem i en ørken. De her billeder er taget EFTER den store kloaksuger har været der og suget langt det meste af vandet op i en times tid. Der er afløb i gaderne, men de ser ikke ud til at kunne sluge ret meget vand ad gangen.Google’r du “Rain + Dubai Mall“ vil der også komme nogle ret skøre billeder og videoer op af, hvordan de handlende går rundt i 20 cm. regnvand og shopper uanfægtet videre inde i Louis Vuitton. The show must go on, og vi lukker da ikke ned på grund af en smule regnvand i centret. Men … det kunne da godt være, at man skulle finde ud af, hvorfor og hvordan regnen trænger ind?

Ikke mere om regn for denne ombæring. Jeg er sikker på, at jeg nok skal kede jer med emnet igen, for det forlyder at staten forberede mere cloud-seeding her i løbet af efteråret og vinteren. Cloud-seeding går aldrig rigtigt stille for sig – for regn i en ørken er måske nok velkomment og glædeligt, men det spidser ofte lidt til.

Én af de sidste ting, vi nåede sammen med Farmor og Farfar var en tur til Qasr Al Watan, der som bekendt er H.E. Sheikh Khalifa Bin Zayed Al Nahyans repræsentations-palads i Abu Dhabi. Førnævnte er De Forenede Arabiske Emiraters Præsident og enerådig hersker af Emiratet Abu Dhabi.

Det tager godt og vel 1.5 time fra Dubai, hvis man har lyst til at drøne ud af landevejen og ned ad Abu Dhabis flotte Corniche forbi Emirates Palace og Etihad Towers til det pompøse paladsområde.Vi besøgte paladset første gang sammen med Morfar og Conny i september måned – og vanvittigt imponerende som det er, så bliver man ikke færdig efter en enkelt gang.Farmor og Farfar har selvfølgelig glædet sig til at se den ualmindeligt smukke og elegante kalligrafi-skulptur, der vel nok er det mest iøjnefaldende element i hele paladset, som ellers er den ene godbid for øjet efter den anden. Faktisk er det stort, spraglet-vildt og gyldent i en sådan grad, at det nærmest svimler for øjnene, når man forsøger at dreje rundt og få det hele med.Det er den vildeste magtdemonstration udført i ædle materialer som marmor, bladguld, krystal og mosaik. I disse dage omkring Flag-Dagen er landets smukke nationalflag naturligvis også på podium-display. Ikke et øje er tørt. Forleden var Ruslands Præsident Putin på besøg, og jeg kan kun forsøge at forestille mig, hvordan Abu Dhabis Vice-Præsident, Sheikh Khalifas søn og Putin har travet igennem marmorpaladset uden at fortrække en mine, mens de har spillet med de geopolitiske udenrigs-muskler over for hinanden.

Måske har de tilmed spist russisk kaviar sammen her i spisesalen?Pigerne har godvilligt accepteret dagens kulturprogram, fordi de er vilde med de 4 moderne spejlskulpturer, der står i hjørnerne af den store hall. Man kan gå ind i skulpturerne og kigge ud – uden at folk uden for aner det. De havde derfor lagt store planer for at skræmme livet af Farmor. Og det lykkedes næsten.Martin er nærmest hjemmevant i paladset nu, i modsætning til mig, der stadig kan blive forvirret i en telefonboks.Efter godt en times studeren 12 tons lysekroner med 350.000 krystaller og indre trappe til rengøringskonen og alt muligt andet godt og flot, vender vi snuden mod udgangen.Uden for lyser de sene eftermiddagsstråler over Rigets Storhed.Og over Downtown Abu Dhabi, som er noget så chik.Hvad skal man så vælge på en dagstur fra Dubai til Abu Dhabi nu?

Sheikh Zayed Grand Mosque?

Qasr Al Watan?

Farmor peger på præsidentpaladset, Qasr Al Watan som en større oplevelse end moskéen. Jeg er ikke helt enig.

Hvis I kun er voksne mennesker på tur, kan I sagtens nå begge steder på én dag. De ligger ikke dør om dør, men hvert sted tager 1-2 timer at opleve. Louvre kunne endda nappes som sidste stop, hvis bare man sørger for at få rigeligt med mad undervejs, men så er dagen også udnyttet ganske grundigt.

Personligt foretrækker jeg stormoskéen på grund af den højtidelige stemning og ansatsen til stilhed i en folkemængde, men hvis man er på tur med livlige børn, er det klart lettere at besøge Qasr Al Watan og/eller Louvre Abu Dhabi, der også er et virkelig børnevenligt museum. Hvis man er på tur med rolige børn, der kan lide at skitsere eller fotografere, ville jeg klart vælge stormoskéen og gøre et nummer ud af at studere de smukke arabiske mønstre.

Stemningen og formalitetsniveauet i Qasr Al Watan er noget andet end i Sheikh Zayed Grand Mosque, der jo er en fungerende moské med alt, hvad det indebærer af respektfuld påklædning og ditto adfærd. Selvom der ikke er streng dress-code i præsidentpaladset, vil jeg anbefale, at man bærer lange bukser og dækker skuldrene til (uanset køn) af respekt for den kultur, vi befinder os i. Det gør langt fra alle de besøgende i paladset (sig hej til kineserne og russerne), og der udleveres jo ikke abayaer ligesom i stormoskéen, men jeg synes det er en misforståelse at troppe op i noget stramt og kort, for de ekstra ærbare centimeter i bukse- og ærmelængde gør altså ikke den store forskel rent varmemæssigt.

Man må medbringe en vandflaske i Qasr Al Watan, men ingen former for mad, slik eller snacks. Tasker og mennesker bliver scannet og bøjle-BH’erne befamles grundigt – men det er vel prisen, når man lukkes ind i hjertet af landets repræsentation.

Der er ikke meget gang i de to små spisesteder inde i Qasr Al Watan – i modsætning til den travle, men simple café i stormoskéen og de udmærkede spisemuligheder inde på Louvre, men Emirates Palace ligger lige ved siden af og lokker med bladguld i kaffen, og der er Marina Mall 3 minutter derfra, så sulten stilles andetsteds.

Og turen til Abu Dhabi var dermed sidste stop på ferien for Farmor og Farfar. Forhåbentlig kommer de snart igen, og så må vi finde på nye, spændende ting at opleve sammen.

Uanset om man er førstegangs-turist eller genganger i Dubai, så er en dagstur Abu Dhabi altid herlig – hvis man da ikke planlægger at bliver der en hel weekend. Hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater er og kan noget andet end Dubai, og det er ret fint at opleve flere sider af landet end “bare” Dubai.

Hav en dejlig dag!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Queen Elizabeth 2

Når Farmor og Farfar er in town, plejer vi at booke ind til en af Dubais overdådige Friday Brunches. Så tager vi pigerne med under armen og pacificerer dem med en fin blanding af kids club og iPad-parenting, mens vi ta’r os en lille én eller fem.

Denne gang skulle vi prøve Friday Brunch ombord på cruise-skibet Queen Elizabeth II, som ligger evig-forankret i havneområdet Mina Rashid i det nordlige Dubai.Skibet tog sin jomfrurejse fra England til New York i 1969, og hun har haft en lang række forskellige formål og opgaver i løbet af sit liv, bl.a. har hun sejlet britiske tropper til Falklandsøerne i krigen mod Argentina i 1982.

I 2007 blev hun så solgt til et af Dubais statslige investeringsselskaber, og siden 2008 har hun ligget fast i havneområdet Mina Rashid, hvor man kan overnatte i kahytterne til utrolig fair priser – og så er der ellers Friday Brunches og alle mulige aktiviteter hver eneste dag.Helt skarpt står hun ikke – altså Queen Elizabeth II, naturligvis ikke Farmor 😉 – og det er måske nok forståeligt, taget damens høje alder i betragtning. Hun kunne godt trænge til en omgang maling udvendigt, men indvendigt er det tydeligt, at hun er renoveret fornyligt, som her i den store buffetrestaurant, Lido.Vi får et bord midt i det hele – og for at det ikke skal være løgn, kører Halloween-temaet videre med gæster i fuld udklædning og masser af gys og gru i buffeten.Efter tre timers bobler, orme i gelé og små knasende skeletter, trisser vi ned på agterdækket, hvor solen er på vej ned.Vi gynger efterhånden også med, som om skibet sejler, og det er tydeligt, at festen fortsætter på dækket, når arrangementet inde i Lido lukker ned. Briterne går aldrig hjem….

Der er en dejlig udsigt over vandet. En masse smukke lejligheder er ved at blive bygget langs havnefronten, og en flok fine yachts ligger forankret ud for små semi-private jetties. Mina Rashid skal nok “blive til noget” om nogle år, selvom det pt. ligger uden for lands lov og ret, og hvis man valgte at overnatte her i en kahyt til en lav pris, ville man være nødt til at køre en del i taxa for at komme rundt og opleve Dubai. Der sker absolut intet uden for skibets område.

Friday Brunch på QE2 kan vi fint anbefale. Der er alt dét i buffeten, man forventer – tilsat høj musik, venlige tjenere og en stemning af at være taget på krydstogt-for-en-dag. Skibet kører med et tilbud på overnatning, morgenmad og rundvisning i forbindelse med deres Friday Brunch – og det lyder faktisk som en ret snedig løsning, hvis man skulle afsted en anden gang.Tilbage står vi nu med mindet om en fin fredag ombord på en britisk kulturinstitution, der nu er ejet af et arabisk investeringsselskabet.

QE2 som fastliggende cruiseskib er en finurlig idé og lidt af et spøjst klenodie, men det er også både hyggeligt og stemningsfyldt at være ombord.

Du kan læse mere og booke kahyt eller middag på: https://www.qe2.com/

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Hatta Honeybee Garden

Sidste skud ud til Hatta i denne omgang.

Jeg er lige en smule forsinket i mine skriverier, fordi der sker så mange dejlige ting rundt om mig. Farmor og Farfar er her jo , og pigernes favorithøjtid, Halloween, har krævet en del praktisk forberedelse.

Som beskrevet i sidste blogindlæg, tog vi Faster D med på tur ud af Dubai, så hun kunne se, at De Forenede Arabiske Emirater er så meget mere end glitzy skyskrabere og fancy restauranter. Med små børn er det relativt begrænset, hvad man kan foretage sig i Hatta. Efter en hyggelig donut-tur på Hatta Dam den ene dag, stod valget mellem at køre ned i Wadi Hub og trække pigerne en tur på en pony eller at besøge Hatta Honeybee Garden.

Vi valgte det sidste.GPS-signalet er (ikke overraskende) ret dårligt ude midt i Hajjar-bjergene, så vi kom noget på omveje og nærmest ind ad bagvejen til honning-stedet, forbi små landbrug med kameler, geder og dadelplantager. Men om ikke andet så fik Martin da endelig brug for sin firhjulstrækker.

250 dirhams senere og vi er alle i gule bee-keeper-costumes! Ømt syn, jeg ved det.Lige umiddelbart virkede stedet som noget af et rip-off eller en ren udstillingskulisse med både hashtag og kunstgræs i bedste Instagram-venlige stil. Rundvisningen starter ud med at man ser tre små udstillings-træer i de tre træsorter, som bierne tager pollen og nektar fra i området: Samar, Sidr og Ghaf.

Det er træsorter, som gror naturligt i hele landet og også her i Hajjar-bjergene, og som hver især sætter blomster i en ganske afmålt to-måneders periode, hvilket gør, at man let kan “styre”, hvilken slags honning, man producerer. Ved indgangen til haven sælger de alle tre slags honning i forskellige flasker og krukker, samt bivoks, chokolader med honning, royal jelly og skønhedsprodukter med honning som ingrediens.

Der er også smagsprøver på de tre honning-varianter, og det er overraskende, hvor stor forskel der er på smagen af nektar fra samar-, sidr- og ghaf-træerne.

Efter træerne kommer man til en udstilling af de forskellige typer af bistader, der traditionelt er anvendt på Den Arabiske Halvø. Jeg er særligt vild med de udhulede palmestammer, som man har anvendt i gamle dage i De Forenede Arabiske Emirater. Nu om dage er staderne af plastic eller polystyren.Endelig kommer vi til den del, der virkelig er noget ved. Håndtering af de fine honningbier!Først får bierne lige en smule røg til at dulme nerverne med, hvorefter en af biavlerne linder på låget og lader os opleve det summende liv i staden. Der er tale om italienske honningbier, som er den “flinkeste” (mest håndterbare) slags i verden. Det er nok også meget smart, at vi kun kommer i nærheden af den roligste slags, da det alligevel er en smule spændende at stå ansigt til ansigt med hundredevis af travle arbejdsbier, der summer omkring på tavlerne.Men bierne tager ikke rigtigt notits af os – og vi håndterer tavlerne med rolige bevægelser og får set dem helt tæt på.Vi får lov til at trykke bivoksen lidt ind og ned i hjørnet af tavlen, så den gyldne honning flyder ud på handskerne, og en lille flok arbejdsbier klatrer over for at spise sig mætte.Jeg ved ikke hvilken form for fancy markeringsteknik, Hatta Honey anvender, men dronningebien ses tydeligt ved den lysende blågrønne markering oven på hovedet.Efter hyggelig nærkontakt med honningbierne går vi videre ud for at se, hvordan de har stader stablet op overalt. De har langt større arealer med bistader end her, da stedet kun er tænkt som en besøgshave for turister.Til sidst går vi forbi et par pavilloner, hvor Hatta Honey har intentioner om at tilbyde forskellige former for terapi til de besøgende. Højst sandsynligt først om et par år, hvis jeg skal komme med et forsigtigt gæt, da det hele ser noget slunkent ud. De vil bl.a. tilbyde stik med bi-gift som en naturlig form for botox, smertelindring til psykisk syge og austister i form af bistik, og en række forskellige indåndingsmasker, hvor man kan indtage ilten fra summende bier, som efter sigende skulle være godt til folk med åndedrætsproblemer, astma, bronkitis osv. De har også et stort laboratorium andetsteds, hvor de laver masser af bi-inseminering og udvikling af bidronninger i små separate kasser, så man sikrer sig en optimal og hurtig udvikling af nye (og befrugtede) dronninger til staderne. Alt sammen i et forsøg på at intensivere og optimere produktionen af honning.

Tilsyneladende er en krydsning mellem en italiensk dronningebi og tyve canadiske droner (hanbier) den perfekte kombination, da den italienske honningbi som sagt er venligsindet, og den canadiske honningbi er den mest hårdtarbejdende af alle arter. Ser man det. Hvem vidste overhovedet , at der er nationale honningbier fra Yemen, Saudi Arabien, Canada og så videre?

Der er ingen tvivl om, at det kan noget ganske særligt, hver gang man kommer rigtigt i nærkontakt med et dyr. Det bliver håndgribeligt og interessant på en helt anden måde, end hvis man bare står og ser på dyret på afstand.

Vi lærte helt sikkert en masse om honningbier, som vi ikke vidste i forvejen – og vi er pludselig noget så duperede over de gyldne honningdråber, royal jelly og dets mange anvendelsesmuligheder – og i det hele taget biernes betydning for vores økosystem og liv her på jorden.

Save the bees og læg endelig vejen forbi Hatta Honey, hvis du får muligheden!

🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝🐝

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Hatta Dam

Klokken viser lidt over midnat.

Snorkefrøknerne gør dét, de er bedst til, og har gjort det i timevis allerede.

Huset brummer stille af airconditioning, opvaskemaskine og vandkøler.

Jeg er ramt af Den Store Vuggestuepest på 8. dagen eller deromkring, men i stedet for at sove, sidder jeg nu her og venter spændt, mens jeg pudser næse og forsøger at trække vejret nogenlunde sammenhængende.

Ventepositionen handler om Farmor og Farfar, der lander lige nu i DXB Lufthavn.

Det er kun halvandet døgn siden Faster D rejste retur til Hillerød.

Vi er knapt nok kommet os over, hvor fantastisk hendes besøg var, og nu er vi så så heldige, at der kommer en ny invasion fra nord. Pigerne har ønsket sig inderligt, at Farmor og Farfar skulle opleve Halloween sammen med os – og deres bedsteforældre kan lige nå at få sovet en lur eller to, før løjerne går løs i morgen aften.

Det allersidste, vi foretog os sammen med Faster D var, at tage hende med uden for Dubai. Der var ellers 1.000 ting mere, vi kunne have set og gjort i byen, men det var vigtigt for os, at hun også fik et glimt ind i alt det andet fantastiske, De Forenede Arabiske Emirater også byder på.

Så afsted tog vi.

På et road trip, der tog godt og vel 1 time og 45 minutter ud af byen til Hatta i Hajjar-bjergkæden, som De Forenede Arabiske Emirater deler med naboen, Sultanatet Oman.(Photo lånt fra Lonely Planet)

Hatta ligger i Dubais emirat, selvom det kan være svært at gennemskue, da det ligger noget afsides og nærmest ind i en krog mod Oman – og man kører da også ind i emiratet Sharjah undervejs derover.Vi har ikke tidligere været i Hatta, men derimod er Fujairah et yndet weekendmål for Dubai-folk med fin snorkling og vild bjergnatur.

Men for 1-2 år siden begyndte boligselskabet MERAAS at investere massivt i at gøre Hatta til et nyt centrum for økoturisme.Indtil da havde interesserede kun kunnet overnatte på JA Hatta Fort Hotel, se lidt ud over Hatta Dam og gå en tur igennem Hatta Heritage Village, der (som alle andre heritage villages i landet) skulle være lidt af et turist-tingel-tangel. Med MERAAS’ indtog i Hatta skulle der nu komme flere boller på suppen og mulighed for at opleve naturen endnu tættere på og mere autentisk end tidligere.MERAAS har således bygget en række små lejligheder, Hatta Damani Lodges, og en trailer park, Hatta Sedr Trailers samt et telt- og campingsite direkte ud i de fredede områder ved Hatta Dam. Her kan man grille, nyde livet fra private terrasser og tage ud for at sejle i kajak på Hatta Dam, hike på en af ruterne i det godt og vel 35 km. lange stisystem eller prøve kræfter med klatring, mountainbike, zip-lining og alle mulige andre former for adrenalin-boostende aktiviteter i aktivitetscentret, Wadi Hub.Jeg havde udvalgt og booket Hatta Sedr Trailers, som jeg har markeret på kortet med en rød ring. Jeg forestillede mig, at det ville være den største oplevelse for os. De parkerede, amerikanske Airstream Trailers har bare et eller andet over sig – og det ville lige være noget for et par småpiger, frem for et almindeligt værelse i Damani Lodges.De top-cute trailere skuffer da heller ikke ét sekund.

Pigerne kan bevæge sig fra Fasters trailer til vores trailer på et øjeblik, og de spurter rundt om sig selv i små cirkler, mens de ih’er og næh’er over, at alting er præcist som på et veludstyret hotelværelse – bare meget sjovere og hyggeligere.Der er en food-truck on site, som serverer morgenmad, frokost, snacks og kaffe, så ingen lider nød på noget tidspunkt. Her henter vi lækre burgere til sen frokost, da vi ankommer – og næste morgen køber vi også morgenbrødet der. Man kan bestille grillspyd til om aftenen og købe pommes frites til, men vi har taget maden med hjemmefra.Og så er det ellers om at nyde de spektakulære omgivelser. Hajjar-bjergene er så ustyrligt smukke i al deres stenede enkelthed.Da frokosten har bundfældet sig, sejler vi ud i en såkaldt “donut” på Hatta Dam, mens tusmørket efterhånden breder sig. Når man ligger gemt inde i en stor bjergkæde, forsvinder solen ganske drastisk der om eftermiddagen.Og da først mørket og stilheden sænker sig over Hajjar-bjergene, sænker vi skuldrene helt og tusser rundt, mens vi finder grillkul frem, drikker rosévin og åbner køletaskerne, som gemmer på oksemørbrad, pitabrød, oliven, hummus og salater.Simpel og noget så lækker bliver maden altid, når man spiser i det fri og har al tid i verden til det.Læg lige mærke til, at trailerens terrasse er virkelig hyggeligt indrettet.Senere på aftenen laver Martin et bål i grillen med birkebrænde, og vi sætter os hen til det med Faster D og summer over livet. Den der lune ørkenvarme og den disede himmel med svage stjerner aftegnet, kan bare noget helt særligt.

Det er sådan en stjernestund, man aldrig vil glemme.

Næste morgen vågner vi til skarpt solskin og høj varme.Jeg er da blevet fuldstændig forgabt i de her Airstream Trailers, der ser ud som om de altid har stået lige dér midt i Hattas stenede skønhed.Der er kun virkelig pæne ting at sige om Hatta Sedr Trailers.

Servicen er i top – alle medarbejdere er venlige, hjælpsomme og effektive.

Traileren har alt, hvad et pænt hotelværelse har – dvs. telefon til reception og room service, føntørrer, opredning til børn ved siden af dobbeltsengen, velfungerende badeværelse med WC, bruseniche, bløde håndklæder, sæber, plus en række TV-kanaler og Wi-Fi. Der er således tale om glamping i den femstjernede kategori, selvom trailerne kun har fået to hotelstjerner tildelt af Dubais myndigheder.

Det fungerer perfekt med udsigtsdækket eller terrassen, hvorfra man kan nyde synet af bjergene morgen-middag-aften. Vi medbragte grillkul, brænde og mad hjemmefra, men man kan sagtens bestille on site eller hente det selv i Hatta’s Union COOP.

Der er cirka 10 meter mellem hver af de i alt 13 trailere. Man hører og fornemmer stort set ikke naboerne – og alting er lavet så diskret som overhovedet muligt, så alle får en oplevelse af at være helt ude i naturen uden på nogen måde at “rough’e” den.

Prisen er fin. Vi betalte 625 dirhams pr. trailer fra søndag til mandag. Jeg har på fornemmelsen, at man skal booke i god tid, da de søde trailere virker populære.

Kajakkerne og donuts’ene er lidt “pebrede” prismæssigt for den smule sejlads, man kan foretage sig på dammen, men der er dog halv pris for overnattende gæster i Sedr Trailers, så det hjælper lidt på det.

Ud over sejlads og hiking er der Hill Park og små udsigtspunkter, man kan besøge i Hatta Centrum. Der er virkelig tale om en lille soveby i bjergene, men det i sig selv er ganske og aldeles charmerende, når man kommer fra pulserende, bimlende Dubai.

At se en flok brægende geder komme ud fra den indre gård i et landsbyhus eller et par kameler, der bliver transporteret på ladet af en pick-up – dét er også en fornøjelig del af oplevelsen ved at komme langt ud på landet i De Forenede Arabiske Emirater.

Jeg er helt solgt til konceptet – og det er resten af familien også, så nu planlægger vi at vende tilbage til bjergene efter jul.

Du kan læse mere om Hatta og de forskellige muligheder for overnatning og aktiviteter lige her:

https://www.visithatta.com/en/

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Førstegangs-turist i Ørkenstaten

Faster D er hos os i disse dage, hvor vintersæsonen er skudt i gang med det skønneste badevejr.Aldrig har havet været smukkere og klarere end i forgårs, hvor vi tog på Nessnass Beach, som er en af de offentlige strande lige syd for Kite Beach. Havet var 30 grader og luften 36 grader. Tilsæt selv en let brise og lidt salte skumsprøjt. Vi var nærmest hensat til Caribien, hvis ikke der havde været minareter i det fjerne.

Faster D har aldrig besøgt os før, så vi har virkelig lagt i kakkelovnen til den store førstegangs-turisttur/charmeoffensiv i Ørkenstaten. Jeg tror faktisk, at hun får behov for en uges ferie, når hun kommer hjem fra denne her ferie, men hun kan vel sove, når hun bliver gammel?Og vi har alle sammen glædet os helt vildt til hendes besøg, som kommer i kølvandet på en 50 års fødselsdag og en masse spændende forandringer i hendes liv.

Hun fortjener i den grad en pause og lidt forkælelse her hos os, og hun ser da også ud til at overgive sig helt til Ørkenstaten og blid aftenbadning under bleg halvmåne – ligesom alle andre, der kommer hertil med en sund portion skepsis og behov for “lige at se det hele an”.Som førstegangs-turist i Ørkenstaten er der ingen vej uden om en heldagstur til Burj Khalifa, verdens højeste tårn, og verdens største indkøbscenter, Dubai Mall.Det er “must-see”, synes jeg, selvom jeg ved, at mange synes, at det er lidt turist-latterligt, og at man da bare kan kigge på tårnet ude fra.

Vi starter med at gå rundt langs bassinerne ved Dubai Fountains i formiddagsheden. For tiden er der udstillet det smukkeste hjerte, hvor der tidligere stod en voluminøs Fernando Botero-skulptur. Gad vide, hvad der er blevet af den?Bagefter trisser vi igennem Dubai Mall, hvor der altid sker noget nyt. For tiden er der hældt skriggule badeænder i bassinet ved de flyvende mænd. Det ser ret sødt og skørt ud, og Mille spurgte straks om det var “hook a duck” ligesom i England.Burj Khalifa har jeg ikke været oppe i, siden vi ankom for over 5 år siden. Det var én af de første turistoplevelser, vi havde som nyankomne immigranter i Ørkenstaten – og jeg har ikke sat fod der siden. Har blot sendt gæsterne afsted og op i tårnet på egen hånd, good luck and have a great day.

Men denne gang skulle det være. Nu måtte det være tid til gensyn med 124. og 125. etage af det 830 meter høje Babelstårn, der snart bliver degraderet til verdens 3. højeste tårn, når både Saudi Arabien og De Forenede Arabiske Emirater barsler med hvert deres tårn, der knejser endnu højere.Cille lider af en eller anden form for delvist selvbestaltet højdeskræk, men efter et kvarter bløder hun op og kan godt se sig lidt omkring. Når man står 456 meter over jordens overflade er alting alligevel helt unaturligt småt og legetøjsagtigt.

Her er der endda kig ud til The World Islands, fordi det er en virkelig smuk og klar dag. Og et lille kig til noget af det spændende motorvejs-net, som Dubai byder på. Jeg behøver vist ikke sige, at det tager lidt tid at vænne sig til at køre her?Burj Khalifa tager kun cirka en time at besøge, medmindre man da er meget glad for at fotografere eller udpege seværdigheder her og der. Og det passer os udmærket. Koncentrationen er allerede begyndt at halte hos både store og små – blandt andet på grund af alle de irriterende foto-opportunities, de filippinske medarbejdere konstant forsøger at prakke turisterne på.Vi køber ingen af deres photoshoppede manipulationer af glade børn med Farmand, der klatrer uden på Burj Khalifa og balancerer på en metalstiver. Jeg nøjes med dette (helt gratis) behind-the-scenes-skud som minde om opturen.

Bagefter går vi i Bateel og køber verdens lækreste medjool-dadler, som Faster kan gemme og spise hjemme i Danmark på en regnvejrsdag, hvor sprøde, hakkede pistacienødder i søde, arabiske dadler måske vil føles som en lille trøstepræmie.Og vi får naturligvis lavet matchende henna-tatoveringer i en vaskeægte turistfælde.Prøv at se, hvor fint og præcist, den dygtige dame kunne lave vores henna-tatoveringer!Efter en solid optankning på The Cheesecake Factory, der bare aldrig slår fejl, ser vi det imponerende amerikanske dinosaurskelet, der er blevet døbt “Dubai Dino”; vi går efter sukkerchok i Candylicious og ender til sidst i Dubai Aquarium and Underwater Zoo.Dubai Aquarium er et fint og stort akvarium med en masse elegante hajer (og endda hajbabyer, man må kæle med), et par grumme king-crocs, en flyvende pirat-papegøje, hvide ugler og tusindvis af smukke fisk, gopler, padder, rokker og hvad ved jeg. Absolut et besøg værd for både store og små.Klokken fem er vi alle sammen slået helt hjem. Fuldstændig mørbankede af alle de sanseindtryk og stimuli, som Dubai Mall og Burj Khalifa byder på, tumler vi ud i den glohede parkeringskælder for at finde vejen hjem.

Den der summende menneskestimlen, højdeforskellen mellem etager, de halvlange køer til at komme ind og ud af turistfælderne, alle rulletrapperne op og ned, den overvældende røgelse fra kioskerne og de skarpe svirp af abayaernes parfumerede oud, signaturmusikken i højttalerne – det hele flimrer og svimler på alle kanaler, og samtlige knapper i sanseapparaturet er trykket i bund.

Det er efter sådan en tur her i Dubai Mall på en fredag, at jeg kommer i tanke om, hvorfor man ikke skal tage derind på en fredag. Men udover en vis udmattelse er det altså en helt igennem skøn dag, hvor alting klapper og vi får en masse gode oplevelser sammen med Faster D.

Hvis du selv er førstegangs-turist (eller kender nogen, der skal være det) kan jeg kun anbefale, at du køber billetter til Burj Khalifa på tårnets egen hjemmeside – og at du køber i god tid, så du undgår at blive skuffet ift. adgangsmulighederne. Du kan med fordel købe en fællesbillet til tårnet og akvariet. Det kostede 400 kr. for en voksenbillet for begge entréer – og det kan måske endda gøres billigere på en hverdag. Det er pengene værd – og det er imponerende at opleve Dubai og det omkringliggende ørkenlandskab fra oven.

Køb billetterne her:

https://www.burjkhalifa.ae/en/

Hvis du kan undgå at tage turen op i Burj Khalifa på en fredag, ville jeg gøre dét. Der er temmelig travlt – og det er en noget anden oplevelse på en hverdag. Hvis I er to eller flere voksne, der vil tage turen op, tror jeg, at det er smartere, at bestille bord i restauranten Atmosphere, hvor I kan nyde lækker mad i stedet for at betale entrébillet, men det passer ikke helt så godt til en tur med små børn.

Book restauranten her:

http://www.atmosphereburjkhalifa.com/

Og nu tilbage til Faster D og pakning til udflugten i morgen.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet