Dubai i en nøddeskal

Forleden aften tog vi Farmor og Farfar med til én af de nye attraktioner i Dubai – La Perle by Dragone.Teatret ligger i hoteldistriktet Al Habtoor City ikke ret langt fra Burj Khalifa, Dubai Mall og Dubai Opera.

Faktisk er der byggerod og vejarbejde i hele området – og vidste man ikke bedre, kunne man hurtigt forledes til at tro, at man var kommet fuldstændig på afveje. Men frygt ej – kig efter blinkende lys og eksplosive regnbuefarver – og du er på rette vej.Teatret starter lidt trist ud med dét, der ligner entréen til en helt almindelig biograf – hundedyre popcorn, cola og vand på flaske. Dét kunne de godt polere lidt op, hvis du spørger mig. For La Perle er så langt fra en almindelig oplevelse, og showet fortjener at spille op til mere end en gang popcorn.

Teatersalens udformning og selve forestillingen er udtænkt af den belgiske teaterdirektør Franco Dragone, som bl.a. har været med til at lave Cirque du Soleil-forestillinger igennem mere end et årti, så der hersker vist ingen tvivl om, at Dubai her har hyret én af verdens dygtigste teatertalenter for at sikre ‘wow’-effekten.Når man kommer ind i selve teatret, fanger øjnene straks det dybe, mørke vandhul i midten af scenen. Det er dragende og ganske uhyggeligt – nærmest som et uudgrundeligt og truende sort øje.

Der er naturligvis også skruet 110% op for LED-belysningen, lydanlægget og den computerprogrammerede animation på vægge, gulve og lofter.

Dét her – dét er Dubai i en nøddeskal.

Spektakulært. Dramatisk. Teatralsk. Overgjort. Højspændt. Futuristisk.

Perfektion på så mange niveauer, at jeg som altid ender med at holde vejret og tænke, at det er noget underligt noget, at blive så rørstrømsk over.

Men det gør man altså – dét med rørstrømskheden – for der er tryk på og store armbevægelser fra alle vinkler og kanter i knapt halvanden time.

Det er bare én af de ting, Dubai gør så godt. Byen imponerer – overrasker – perfektionerer oplevelser og handlinger, stemninger og steder – også selvom langt det meste er bygget op om en illusion.

Vi overraskes i ét væk over perlerækken af aldeles utænkelige stunts, udført af mennesker med lige dele overmod og imponerende evner.

Pigerne er fuldstændig opslugte og sidder helt yderligt på stolesæderne, mens de hvisker til os, at “dét der kan da kun gå galt” og “dét gør han bare ikke!”, mens artisterne springer ud fra 25 meters højde og klatrer rundt i trapezer, som om det var ingenting.Franco Dragone har naturligvis skævet til De Forenede Arabiske Emiraters historie og til Dubai’s fortid som perlefiskerleje – og menneskets higen efter at få fat på den perfekte perle udspiller sig som en rød tråd igennem showet, der er bygget op om lige dele cirkus og teater.

Særligt hæsblæsende er et stunt, hvor 5 artister kører motorcykler rundt inde i en metalkugle, der har en diameter på ca. 5 meter. Dér er det svært at trække vejret. Ikke kun på grund af benzindunsten, men fordi det virker helt urimeligt farligt.Jeg kunne blive ved med at indsætte billeder af showet, men ingen af dem yder oplevelsen nogen retfærdighed. Det skal ses og mærkes i virkeligheden – og helst uden en mobiltelefon foran ansigtet.Udover et helt fantastisk udstyr til artisterne, et overvældende lyd- og lysshow med animation, ild og alle mulige andre effekter, så kan salen naturligvis også oversvømmes og tørres igen på under ét minut.

Bare fordi.

Bare fordi det er mega-imponerende og blæret.Og med oversvømmelse, så menes der knæhøje vandmasser, der skvulper og bølger om artisterne, der enten svømmer og dykker i det sorte øje eller klatrer omkring i vandet.

Regnen kommer fra loftet og fra voldsomme vandfald, der sender en finregn ind over publikum – til stor begejstring for alle, fordi regn er altid velkommen i en Ørkenstat.

Det sner naturligvis også en enkelt gang. Bare fordi man kan få det til det.

Jeg er solgt.

Til Franco Dragone’s arabiske mesterværk af en cirkus- og teaterforestilling, der overdøver, overvælder og overrasker alle sanser.En varm anbefaling af showet får du herfra. I en grad, så jeg gerne vil opleve det igen, selvom en del af imponator-effekterne jo nu er “afslørede” for mit vedkommende.

Og særligt hvis du befinder dig i Dubai i den varme del af året, er det helt åbenlyst perfekt aftenunderholdning indendøre.

De billigste billetter koster ca. 250 AED – og det er ikke uanstændigt, når man tænker på, at der står 65 af verdens bedste cirkusartister klar til hæsblæsende underholdning i 90 minutter i en aldeles spektakulær sal, der er så langt fra en savsmuldsarena, som man overhovedet kan komme.

Ingen kan gå herind uden at blive fascineret og bevæget.

Dét tør jeg godt vædde min gamle solhat på 👒

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Nye turistattraktioner i Dubai

Farmor og Farfar er på besøg i disse dage.

Storfamilien reunited.

Vi er vant til at bo sammen i længere tid ad gangen, da vi altid bor hos dem, når vi er i Danmark. Og så er det jo godt, at vi kan gøre gengæld, når de kommer herned til os og nyder lidt sol og varme langt væk fra den snigende kulde i Danmark.

Denne gang er det ekstra særligt, fordi vi har glædet os til at vise dem vores nye hjem.

Og de får virkelig noget for pengene. Der er smuk udsigt til både skyskrabere og gymnastikshows morgen, middag og aften på den falske plæne.Og som noget helt nyt har Martin rollen som turistfører, mens pigerne og jeg er i skole.

Han tager dem med op i én af de nye(re) turistattraktioner, Dubai Frame, som ligger i Za’abeel Park.

Det er et ganske fint alternativ til Burj Khalifa, hvis man er på budgettur eller på ferie for Gud-ved-hvilken-gang – for har man været oppe i verdens højeste tårn én gang, er det ikke ligefrem fordi det føles som en tvingende nødvendighed at gøre det igen.

Dubai Frame byder på en fin historisk gennemgang af det arabiske liv omkring Dubai Creek – og så får man motioneret højdeskrækken endnu mere end man reelt gør i Burj Khalifa, hvor højden føles helt urealistisk.

Der var også lige en sviptur til Abu Dhabi, hvor intentionen var at opleve det nye, smukke Louvre på Saadiyat Island, men der var desværre mandagslukket ligesom på muséerne i Europa. Hvem skulle have troet dét, når nu ugens første hverdag er søndag her hos os? Men nu ved vi det til en anden gang. Til gengæld fik de oplevet lidt af Abu Dhabis moderne centrum og Yas Island, som er både smukt og dejligt.

I lørdags kørte vi til emiratet Ras al Khaimah og spiste frokost på Ritz Carlton Al Wadi Desert Resort. Dét er virkelig en oplevelse at være på hotellet, der ligger på et 500 hektar stort naturreservat, hvor oryxer, kameler og gazeller græsser fredeligt og bliver fodret dagligt, så de altid vender tilbage. Der er intet hegn om resortet – og alting foregår på cykel eller i golfvogn, så der er helt fredeligt. Hvis man har et solidt feriebudget, vil jeg virkelig anbefale et par nætter uden for Dubai – eksempelvis på førnævnte Ritz Carlton eller ét af de mange andre ørkenresorts, jeg tidligere har skrevet om.Onsdag har jeg endelig haft chancen for at være co-turistfører på en formiddagstur til Jumeirah 1, hvor der ligger en ny(ere) strandpark, der lyder det chikke navn La Mer Dubai.Der er anlagt to lækre og sikre badestrande – North Beach og South Beach – hvor du for 100 AED per person kan leje solstol med håndklæde og parasol for en dag.Du kan også bare medbringe dit eget håndklæde – og så er strandadgang, toiletfaciliteter, brusere osv. ganske gratis.Der er også et vandland, som ser ud til at være sjovt for både børn og voksne, og så er der – som altid i Dubai – et væld af shopping- og restaurantmuligheder i et varieret og ret chikt miljø med kunst og dekorationer alle vegne.Vi kommer helt sikkert tilbage en anden gang for at bade dér. Muligvis med eget picnictæppe og håndklæde, da det hurtigt kan løbe op i mange penge, hvis en hel familie skal leje stole osv.Og så er ingen Dubai-ferie vel komplet uden en tur i Gold & Diamond Park. Eller fem ture, for den sags skyld.

Farmor og Farfar sidder efterhånden helt hjemmevante i guldsmedeværkstedet og følger med i guldsmedens arbejde.

Der er kun ét problem ved at have familie på besøg. Dagene går simpelthen for hurtigt, når man skal forsøge at kombinere skole, arbejde, fritidsaktiviteter og turistoplevelser.

Men det er vel i virkeligheden en god ting?

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Dubai brunching and browsing

Og mens vi venter længselsfuldt på næste hold gæster i en fjern Ørkenstat, sidder jeg og ser billeder igennem fra de søde familiemedlemmer, der holdt efterårsferie hos os.

Her er det min moster, kusine, fætter og onkel i fri dressur. Er de ikke skønne?De tog den helt store tur igennem turistmøllen, fordi det var første gang, de kom på besøg. Og forhåbentlig ikke den sidste, så vi også kan få dem lidt ud af byen til mindre kendte seværdigheder.

Som det fornemmes ovenfor, så var de på Desert Safari, som bureauerne kalder det, hvor man oplever solnedgang i ørkenen, ræser på ATV’er, rider på kameler og spiser shawarma og falafler til dreje-rundt-manden og den slags sjove indslag.

Der var også standard-dagen ved Burj Khalifa, Dubai Mall og Dubai Fountains. Uanset hvad folk måtte sige og mene om den her ‘hellige treenighed af stål, shopping og vandsprøjt’ beliggende i Dubai’s glitzy forretningsdistrikt, så synes jeg, at det SKAL man opleve den første gang, man er i Dubai.Der var indlagt en stranddag; pool-tid hver eneste dag; tidlige gåture i morgendis og fuglekvidder.

Der var shoppingture, smykkeindkøb i Gold & Diamond Park; promenadeaften langs Dubai Marina og en formiddag i den arabiske version af Den Gamle By i Århus, Bastakiya – med afstikkere til Textile Souk og Gold Souk.

Der var hverdagsaftener med et hurtigt spil UNO og lidt leg før sengetid, og vi nåede et par aftener på den nye terrasse med spil og kaffe.Mange af oplevelserne tog familien selv ud til, fordi det var almindelige arbejdsdage for os andre.

Det er én af de ting, jeg er blevet bedre til med årene: At udvælge, hvilke turistaktiviteter, jeg eller vi som familie skal deltage i – og så ellers hjælpe til med at arrangere de ting og oplevelser, som vi pænt takker nej til,  men som gæsterne så kan nyde i eget lille familiefællesskab.

Det fungerer bedre og bedre for os som familie, når vi har gæster boende i mange dage. En del af det skyldes helt åbenlyst, at børnene er blevet ældre. Alting er jo nemmere at overskue, når man får sin nattesøvn og ikke slæber rundt på klapvogne, bleer og pusletasker, men det har taget sin tid at opbygge erfaring, mærke efter og få afstemt forventninger i vores lille familie, når vi pludselig har chancen for at være intenst sammen med familie og venner, som vi savner helt vildt i det daglige.

Denne gang ramte vi plet. Nok også fordi der ankom et stærkt firkløver, der kunne gøre rigtig mange ting på egen hånd – og som nød at være sammen, fordi de i det daglige er spredt for alle vinde med arbejde og skolegang. Så de fik tid på egen hånd og vi det samme – og så fik vi en masse gode og skønne stunder sammen.Og en enkelt Friday Brunch, blev det selvfølgelig også til.Det er endnu én af de der Dubai-oplevelser, man bare er nødt til at have.Her er det Bubbalicious Friday Brunch på Westin i Dubai Marina.Jeg savner jer, Moster Lene, JE, Cath og Morten ❤ I er så nemme at være sammen med for os alle sammen. Kom snart igen!Og mens jeg savner og tænker tilbage, så jeg kan passende få købt ind og gjort klar til Farmor og Farfar, som ankommer natten til fredag.

Der er “run” på Kaalunds Bed & Breakfast i den gode del af året. Og vi elsker det!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Vestjyske æwler og pærer

“Æwler, pærer og blommer – li’e ni’er i æ’ lommer”, som vi siger i Vestjylland.

Og nordfrugterne er i bogstaveligste forstand landet – lige med undtagelse af blommerne.

En hel bunke friske, søde, syrlige, sprøde, usprøjtede pærer og æbler, plukket direkte fra frugttræerne og fløjet som specialleverance ned til lille mig i en støvet Ørkenstat.Dét er da omsorg og kærlighed, at min Moster og Onkel vælger at fylde feriekufferterne med frisk frugt fra min Mormors (nu deres) gamle frugthave, så jeg kan få mundfuld efter mundfuld med smagen af ‘hjem’. Efterfulgt af den let bitre eftersmag af hjemve. Men sådan er det altid – og jeg har lært at trække vejret igennem det.

Det er svært at beskrive, hvor dejligt det er, at skifte håndværkerne ud med gæster.

Der er stadig liv og glade dage i hele huset, men forskellen er så stor, at jeg stadig ligger om morgenen og takker højere magter for, at vi ikke skal stå op til endnu en dag med “åbent håndværkerhus”.  Tænk, at vi ikke skal se så meget som skyggen af entreprenøren og hans projektleder mere….det gør mig helt glad indeni.

Og dagene løber afsted, som de kun kan gøre, når vi skal forsøge at kombinere almindelig hverdag med skole, arbejde og gæster på ferie.

Vi lægger ud med at handle lidt af hvert i Gold & Diamond Park. Hér er det kusine Cath, der er ved at få fremstillet en 20-års-ring. Det skal nok blive et smukt resultat, når voksmodellen er blevet til det pure guld.Børnene fremviser selvfølgelig også deres skole for familien, som ih’er og næh’er og det-må-vi-nok-sige’r, så vi føler os pavestolte af det hele. Det er virkelig en gave at have gæster, som går glade og interesserede med til alting og ingenting. For det er jo lige præcist dét, vi har behov for – os, der er rejst langt bort fra Moder-Landet. Og vi er heldige med at have en stor familie, der gerne vil på udflugt og eventyr med os, og som har lyst til at opleve vores hverdag, som på mange måder er så fjern fra og anderledes end deres egen.Der er også de mange, obligatoriske pool-stunder, som altid er et hit hos gæster, der kommer fra Det Kolde Nord. Det ville det helt sikkert også have været for os, hvis vi ikke havde haft poolen lige rundt om hjørnet og solskin hver eneste dag. Det er et af hverdags-privilegierne, som jeg bliver mindet om, når vi har gæster, der ikke tager det hele for givet.Og så er der “must-see” Dubai Marina med hyggelige restauranter og en lang promenade, som man kun kan elske på en lun efterårsaften med jetlaggede gæster, der lige skal finde fodfæste i sandet.Der er heller ingen tvivl om, at mine strandelskende familiemedlemmer er solgt til stanglakrids i formiddags, da jeg tager dem med på NessNass Beach til formiddagskaffe og frisvøm.Der er intet som et timelangt havbad uden så meget som et kuldegys.

Balsam for sjælen, er det, med beroligende bølgeskvulp, saltvand og varme solstråler.Og selvom Cilles intention for familiebesøget tydeligvis er at gå i poolen og være “dar jeme”, fordi hun er og bliver en hjemmefødning, så skal jeg lige love for, at den vestjyske familie virkelig når at opleve en hel masse på en uge. Noget af det foregår uden os, dog. Der er grænser for, hvor mange gange, vi skal op i Burj Khalifa, trave Dubai Mall tyndt eller se springvandene danse. Trods alt. Og det er jeg blevet bedre til at vurdere, skrue og optimere på for hvert besøg, vi har hjemmefra.

Til gengæld siger vi altid ja-tak til et spil UNO før sengetid.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Sharjah

De Forenede Arabiske Emirater består af i alt 7 emirater, der har selvstyre under hver sin Sheikh.

Der er det største emirat, Abu Dhabi, som også er landets hovedstad, efterfulgt af Dubai, som vel er den mest berømte i by i landet – og så er der ellers Sharjah, Ajman, Umm Al Quwain, Fujairah og Ras Al Khaimah.

Spørger du Dubai’s indbyggere, så er det lige hér, det sner.

Alt andet bliver hurtigt lidt for støvet og lidt for lokalt og alt muligt andet fis.

De fleste udlændinge vælger at bosætte sig i enten Dubai eller Abu Dhabi, hvor der er masser af internationale skoler, et kæmpe udvalg af boligområder, shoppingcentre, fritidsaktiviteter, socialt liv blandt ligesindede osv. Men selvfølgelig er der også mange udlændinge, der bosætter sig i ét af de andre emirater. Fordi de arbejder der og/eller fordi der er mange penge at spare ved at opholde sig lidt uden for Mellemøstens svar på Las Vegas.

Arbejder og bor man i Sharjah, er der 30-40 minutters kørsel til det centrale Dubai på en cirka-syv-sporet motorvej, så der er ingen udfordringer ift. at undslippe det alkoholfrie Sharjah-liv og nyde en Friday Brunch på et af luksushotellerne i Dubai.

Arbejder og bor man i Abu Dhabi, er der 1.5-2 timers kørsel til Dubai, men hovedstaden har et fint udbud af luksushoteller, lækre restauranter og et udmærket byliv, så der er mindre behov for at stikke af til Dubai end i de andre emirater.

I virkeligheden er der aldrig rigtigt langt til noget som helst i De Forenede Arabiske Emirater. Det skulle da lige være, hvis man pludselig får den brilliante idé at køre et smut ud i Abu Dhabi’s Rub Al Khali – The Empty Quarter – der som navnet indikerer, er et fuldstændig øde ørkenområde, der grænser op mod nabolandet Saudi Arabien. Hér kan der godt føles en kende ensomt. Men ellers er det en ren fornøjelse at tage på tur – med maksimalt et par timers kørsel ad gode asfaltveje, før man pludselig lander i den fantastisk smukke Hajjar-bjergkæde i Fujairah, midt i det forunderligt grønne landbrugsområde Al Ain eller i Oman-enklaven Musandam på toppen af Emiraterne.

Der er smukt med smukt på uden for Dubai.

Der er vild natur med kameler, der vandrer som ensomme, duvende majestæter i den golde, gyldne ørken.

Der er takkede, rå og grå bjerge, så langt øjet rækker. Der er lysende mørkeblåt hav og stejle skråninger med geder, der glor og bræger mod det ubarmhjertige sollys.

Der er små butikker og boder langs vejene, der sælger frugt og grønt, tæpper, karak-te og tingel-tangel.

Men selvom der er så uendeligt mange ting at se og tage sig til uden for Dubai og Abu Dhabi, så skal der nærmest en lang weekend til, før vi får os vristet ud af Dubai’s ghettoliv for at opleve noget ude i den virkelige verden. Det er tilnærmelsesvist pinligt, at det skal være så svært.

Heldigvis har jeg søde veninder, der elsker at tage på opdagelse. Og som ofte åbner mine øjne for steder, der ikke lige falder mig ind selv at undersøge eller besøge.

Forrige weekend er vi således taget på tur til Sharjah, Dubai’s konservative og traditionsbundne storebror.

Vi er kørt ind i én af Sharjah’s offentlige parker, hvor de lokale indbyggere flokkes i weekenderne, fordi der er en masse skønne, grønne haver, man kan holde familiepicnic i – og fordi det koster stort set ingenting at komme der (hvilket er en sjældenhed i det her land).

Hér ligger Arabia’s Wildlife Centre. Den eneste zoologiske have i De Forenede Arabiske Emirater, som fremviser det dyreliv, der rent faktisk lever på Den Arabiske Halvø. Dén tanke kan jeg ret godt lide, fordi der er så mange andre forlystelsesparker og zoologiske haver i Dubai, som fremviser eksotiske dyr fra alverdens lande. Men de lokale dyr er faktisk også ualmindeligt spændende og overraskende.

Det smarte (og lidt spøjse) ved centret er, at alting er indendørs. Og dermed bliver det til en snedig aktivitet for små børn i de varme måneder af året, hvor aircondition er en absolut nødvendighed for at de kan være med og bevæge sig lidt rundt.

Arabia’s Wildlife Centre skuffer ikke.Der er reptiler ad libitum – den ene art mere bizar og hårrejsende end den anden. Og de ser bestemt ud til at blive behandlet godt. Der er alle former for mus, rotter og flagermus; der er skorpioner, skildpadder, vilde katte, insekter, slanger, harer, et væld af fugle, frøer og fisk.Som en lille servicemeddelelse kan jeg nævne, at fuglene flyver helt frit i den indendørs hal – og det kunne der godt være nogle mennesker, der ikke er helt vilde med. Personligt oplevede vi hverken at blive skidt på eller intimideret af flyveriet – men er man ikke til baskende fugle, så er det ikke lige stedet at begive sig hen.

Centret er “ensrettet”, så man går fra område til område, indtil man kommer til nogle enkelte eksotiske dyr – primært bavianer og geparder – der formodes overdraget til centret af lokale, der ikke har kunnet overskue at beholde dyrene som kæledyr selv.

Til sidst lander man i cafeteriaet. I ordets bedste forstand – et cafeteria. Her er der veggie curries, pommes og frysepizzaer serveret på plasticbakker til særdeles ydmyge priser. Karak-téen koster 3 dirhams og vi medbringer selv frugt og snacks til børnene – for det må man gerne. Og mens vi søber sød te i os og lader børnene hoppe omkring, er udsigten aldeles vidunderlig. Der går mange forskellige slags hjorte og lyserøde flamingoer rundt på en indhegnet slette lige uden for cafeteriaers panoramavinduer.

Således ét af Tines Tips til Dubai.

Eller rettere til Sharjah.

Et emirat, der er lidt af en gråzone eller blind vinkel for mig, men jeg kunne virkelig lide det, jeg så og oplevede forleden.

Så vi må nordpå igen, når det køligere vejr kommer. Der er nemlig også en islamisk-botanisk have, en petting-zoo og et naturhistorisk museum lige ved siden af Arabia’s Wildlife Centre, som sikkert også er et besøg eller to værd.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet