• ···

Khob khun kaa

Nej.

Ved I hvad?

Jeg gider ikke den der hverdag, som står og banker insisterende på døren efter Spring Break.

Følelsen af at strække tiden i uendeligheder med en god bog, en lille lur eller en svømmetur gør mig salig.

Kan man få nok af den?

Det føles også så tomt og stille i huset efter at Moster-Søsteren med familie er rejst hjem til Odense. Hvorfor har alt det sjove en ende?

Og det er en følelsesmæssig nedkøling at komme hjem fra fantastiske Bangkok, selvom der ellers er lunere temperaturer at varme sig på her i ørkenen, end der var i Thailand.

Men jeg vil tilbage til sejlads på klongerne.

Til buddhistiske templer og vanvids-tuk-tuk’er i Bangkoks nattemørke.

Til overdådig morgenbuffet med udsigt over floden.

Til dét øjeblik, hvor Martin spontant frier til mig, fordi hotellet bliver ved med at insistere på romantik i form af roser og hjerteformede chokolader.bangkok-2017-7 Jeg søber og svælger rundt i følelsen og erindringen.

Mere vil ha’ mere.

Men nu er vi her.

På det sted, hvor der skal laves lektier og pakkes madpakker.

Det var uundgåeligt.

Og vi gensér vores skønne ferie i pigernes klippe-klistre-lektier.img_5567 De har egenhændigt valgt at lave præsentationer til deres klasser og sysler nu med boarding-pass, entrébilletter og printede fotos.img_5568Der er da også gode ting ved at være hjemme igen, bevares.

Gensynet med Maricel i særdeleshed.

Pigerne sværmer om hende, giver hende gaver, lister ind og lokker hende til at lave verdens bedste huler og lege verdens bedste lege.

Hun er i sandhed en éner. Prøv at se et univers, hun opbygger med pigerne om eftermiddagen.img_5569Der er ferie-afslutnings-melankoli på den hårde klinge i dag. Jeg må anerkende og acceptere det – og huske at i morgen er der en ny dag.

Og måske er det i virkeligheden en god ting?

For det betyder jo, at vi har haft det så dejligt, at vi ikke vil stoppe legen, mens den er go’.

Khob khun kaa, Thailand.

person-with-folded-hands Vi kommer igen en anden gang.

Det er sikkert og vist.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Wat Pho

Buddhistiske templer.

Must-see-and-do when in Thailand, naturligvis.

Udfordringen ligger i, at der vitterligt venter det ene spændende tempel efter det andet lige rundt om hjørnet i Bangkok.img_5512Grand Palace – Moderen over dem alle – fravælger vi dog hurtigt denne gang, idet thaiernes elskede konge igennem 70 år, Kong Bhumipol, ligger lit de parade hér indtil udgangen af året – og dét giver helt sikkert mere kø end to troldebørn har overskud til.

Der er også rig mulighed for at sende en respektfuld og venlig tanke til afdøde Kong Bhumipol, hvorend man går eller står i Bangkok.

Ikke bare i disse dage, men resten af året, antager jeg?

Store billeder hænger ihvertfald på alle bygninger med dertilhørende beskeder om kongens glorværdige styre.

Og respektfulde, sorte sørge-T-shirts er i high command, hvor thaierne tidligere gik i konge-pro, gule T-shirts.

Altre med ungdommelige billeder af den aldrende konge, masser af guld og elefanter, overdådige blomsterdekorationer og dertilhørende lydoptagelser af fugle, rindende vand og messende munke er standard i disse landesorgstider.img_5511 Kong Bhumipol er inderligt savnet som statsgarant for stabilitet og troværdighed – og de sort-hvide draperinger som her hænger i loftet, ses påsat skolers facader, parkers gitre, offentlige instanser og butikker som daglig påmindelse om kongens død.

Vi ender – sådan lidt tilfældigt – med at vade ind i Wat Pho denne gang.img_5507 Det er templet med The Reclining Buddha – den enorme, liggende Buddha, som forhåbentlig kan interessere både store og små.

Jeg er ihvertfald forelsket i hans finurlige, skælmsk-underfundige ansigtsudtryk, som minder mig om en asiatisk Mona Lisa.img_5494 De små i familien ville nok have svaret “poolen!“, hvis de var blevet adspurgt om mulige aktiviteter for dagen. Og poolen er da også dejlig på hotellet, men ikke hele dagen, synes de kedelige forældre.

Så pigerne følger med og får en fin oplevelse af de detaljerede dekorationer, som buddhisterne elsker at opstille overalt. Her er falsk lotusblomst og Buddha-i-guld-galore.img_5496img_5501For enden af den enorme, liggende Buddha er der én eneste foto-mulighed for at få hele hans krop i ét skud.img_5500Og den chance har thaierne så valgt at dække med et ubehjælpeligt metalhegn, så vi i stedet må købe et postkort. Oh, well.

Uden for hovedtemplet med den hvilende Buddha, er der helt roligt, selvom vi er mange mennesker samlet. Omgivelserne indbyder ligesom til andægtig stilhed.

Pigerne går omkring og ser på statuer af dyr og finder herreløse katte.img_5509Der er også karper, som kan fodres for good luck.img_5502I mens forældrene fortaber sig i stupaernes detaljerigdom.img_5503Tænk, et håndværksmæssigt arbejde med porcelænsfliserne.

Billederne gengiver på ingen måde de uendeligt smukke tempelomgivelser.

Og vi finder række efter række af buddhaer, som ifølge pigerne holder hænderne op for at sige stop til os.img_5504Buddhaerne holder os beskæftigede, mens det regner (et ganske kort øjeblik) – til pigernes store begejstring.

Efter finkulturelt input bliver det til lavkulturelt. img_5530Vi er helt udhvilede.

Centrerede.

Glade.

Og klar til at gå fra zen til sindssygt skør på et øjeblik.img_5522Det er essensen af Bangkok. Fornemmer jeg.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Klongerne

Bangkok er præcist lige så dejlig, som i min erindring om byen.img_5410Her er hektisk, snavset og larmende.img_5480Her er roligt, rent og stille.

Børn er velkomne overalt – og der er kort vej til store smil hos thaierne, der hverken tager sig selv eller verden synderligt seriøst.

Så vi begiver os ud på selvsamme togter, der hørte til Bangkok i ‘gamle dage’ AKA livet før ægteskab og børn.img_5476img_5414Her er vi på Chatuchak Weekend Market, hvor Cille spontant udbryder: “Det er ligesom i en Arabic souk, bare meget sjovere!”

Jeg er tilbøjelig til at give hende ret.

Gade- og markedslivet er en helt naturlig del af thaikulturen. De spiser, skændes, leger, ringer, råber, driller, klipper negle, sætter hår, tjekker mails og håndterer livets små og store ting lige dér – på deres arbejdsplads, hvor vi andre vader rundt og mumler “Sawasdee Kah, how much?”img_5413Bedre endnu bliver det for Cille, da hun finder sæber formet som “giant boobies”, og vi priser os lykkelige for, at hun er for lille og helt uforstående over for visse andre sæber, der er udformet som noget helt andet, der ville have været mægtigt svært at forklare den 7-årige.

Vi nøjes med at købe frugtsæber.

Man bliver så herligt bornert af at bo i de varme – arabiske – lande.img_5415Udover similismykker, Buddha-figurer, elektronik og kopivarer, er der et væld af madboder og gaderestauranter, som vi kigger nærmere på.

Pigerne stirrer fascinerede på hele restaurationens produktionslinje fra madlavning, servering og spisning til skrald og opvask nedenfor.img_5411De har heller aldrig tidligere set mad blive serveret i poser – eller som hér, en on site isproduktion, hvor Thai-mutter forsigtigt hælder sodavand ned i lange metalrør og stikker ispinden ned. img_5416Og Maricel får hjemve, da jeg sender billeder til hende af mango og vandmelon, der bliver serveret med chilimarinade og kokossukker.fullsizerenderEfter Chatuchak har vi brug for lidt luft.

Og dét får man i Bangkok af at sejle på Chao Phraya, byens elskede, chokoladebrune flod, hvor Mille mener, at “alle fish’erne die’r if dem people ikke snart use’r the rubbish bin”.img_5430img_5435Mille er en smule beklemt ved den øredøvende larm fra bådmotoren og de hårde klask fra bunden af langbåden, når vi rammer vandoverfladen, mens Cille nærmest er lige lovligt begejstret for sejlads og nærkontakt med Cocio-vand, uanset hvad hendes kedelige forældre forsøger at advare hende om.img_5436Et øjeblik på Chao Phraya og adskillige templer og glorværdige kongebilleder senere, nærmer vi os det reelle formål med sejlturen: Klongerne.img_5473img_5431img_5438Klongerne er små afstikkere – vandveje eller afledte, små bifloder – hvor en helt anden version af Bangkoks liv udspiller sig.img_5450Det er denne her – autentiske – version af levet thailiv, vi gerne vil vise pigerne.img_5457img_5466Hér, hvor familier lever på begrænsede, ganske ydmyge kvadratmetre. Hvor el trækkes ad hoc og hvor tøj vaskes i floden, mens man samtidig fisker efter aftensmad.

Hér, hvor én mands skrald, er en anden mands skat.

Hér, hvor huse bygges af forhåndenværende materialer på en måde, som pigerne aldrig tidligere har oplevet.

Mille spotter en ged i en bås inde i et hus.

Cille ser drengene tage bad i floden langs templet.img_5449Jeg vinker til en rynket bedstemor, der titter ud af et vindue.

Martin konstaterer, at uanset hvor begrænsede midler, man har til rådighed, er der altid parabol på taget.

Vi spotter en meter-lang komodovaran, der bliver fodret ved et tempel, hvor de nok så venligt foreslår, at vi fodrer fiskene for good luck – én af thaiernes evindelige, lettere fortærskede idéer. img_5452Heldet.

Og den affødte lykke, der måtte tilsmile den heldige.

Thaierne er lige så besatte af held, som inderne er af karma og araberne af vilje eller skæbne.

Måske betyder koncepterne i virkeligheden det samme i menneskers liv?

Og hvad er hvid vesterlænding så besat af?

Syndernes forladelse (tilgivelse)?

Ambitioner?

Penge?img_5454Her er så stille og fredfyldt på klongerne, at jeg fortaber mig i tanker om armod og lykke, så jeg knapt opdager handelsmanden, før han er helt henne ved kanten af vores langbåd.

Jeg køber en øl til kaptajnen til mere end almindelig overpris, før vi stævner ud mod Chao Phraya igen.

Og Mille?

Hun er nu fortrolig med Thailands longtail boats.img_5469

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Bangkok, Baby!

“Sawasdee Ka, Mrs. Kaalund, welcome to Shangri-La Bangkok”.

En smuk thaikvinde står helt overskudsagtigt foran mig kl. alt-for-tidligt-om-morgenen i sin farverige silkedragt og rækker røde roser frem mod mig, da jeg hopper ud af hotellets bil.

“Happy Honeymoon to you and Sir”, fortsætter hun.

“Kop-khun-kha, Miss, but we have been married for many years”, svarer jeg med et smil og eftertrykkeligt tryk på many, for at afkræfte al potentiel tvivl om, hvorvidt Virkelighedens Pippi x 2 er undfanget i dølgsmål.

Man har vel lidt arabisk anstændighed med sig i bagagen fra De Varme Lande.

“Ah, okay, please follow me to your suite”, siger hun høfligt undvigende og genner os op på 10. sal.img_5372Pigerne går straks igang med at prøve alting af. De er natural born hotelgæster, der ved, hvad de skal kigge efter – hvilket står i skarp kontrast til min egen og Martins barndoms ferierejser.

Sengen skal prøves først for bounce-værdi og pudernes puffethed. Kvalitetstjekket udføres af yderst minutiøs knapt-5-årling.img_5369Toiletartiklerne fra L’Occitane er næste punkt på listen. Både mor og datter er fan af udvalget med bergamotteekstrakt.img_5370Så kommer madammerne til stuen og fjernsynets kanaler.img_5371Sidste manøvre er udpakning og ophængning.

Cille mestrer denne opgave til perfektion, og hun kan nærmest ikke slappe af, før kufferterne er tømte.

Jeg klager ikke over hendes ihærdighed.img_5388img_5373Bagefter spiser vi morgenmad i hotellets lounge, nu hvor vi har haft en kort nat og en meget tidlig morgen.img_5377img_5374Jeg får nostalgi-tårer i øjnene af at tusse rundt i buffetten med pigerne.

Genkendelsens glæde, er årsagen til de fugtige øjenkroge.

Det var hér vi tog til som kærester.

Som forlovede.

Som nygifte med spirende baby i maven.

Og sidst vi var her, var Cille en 13-14 måneders baby, hvor Flyvende Farmor var med os på en skøn 3 ugers ferie.

Nu er vi tilbage igen – langt om længe – med 2 store småpiger, der går civiliserede omkring og øser forsigtigt op på tallerkenerne, og som nyder at smage på nye frugter og kager.

Det er en fugtig og overskyet morgen i Bangkok, hvor Chao Phraya’s vandtransport så småt er ved at vågne, mens vi selv langsomt vågner henover cappuccino og morgenæg. img_5379Eftermiddagen tilbringer vi i og ved poolen, selvom Thailands småfugtige 30 grader føles en kende køligt nu om dage.

Det er halv-pinligt at indrømme det, men sådan er det nu engang, når man er blevet til vaskeægte ørkenrotter.img_5391img_5392Shangri-La har en fin og frodig have lige ned til floden, som Mille og jeg lister på opdagelse i.img_5393 Vi ser beundrende på de smukke og velduftende blomster, de frodige planter og træer, som slynger sig så naturlige og helt anderledes end den fremprovokerede, manicurerede plantevækst i Ørkenstaten.img_5394Og vi går over for at hilse ærbødigt på Buddha i én af hotellets små buddhist-altre.

“Hvem er ham Buddha med den golden tummy?”, spørger Mille.

“Han er Gud, Mille”, svarer jeg.

“Endnu en Gud?”, udbryder hun.

“Ja. Endnu en Gud. Eller også er de alle den samme Gud”, svarer jeg.

Pigen er helt betaget af de duftende jasminranker og de små lerfigurer, som pynter i miniature-templet.img_5395Det er jeg også.

Hver eneste gang, jeg ser et buddhistisk tempel, bliver jeg draget af det.img_5396Jeg tror egentlig, at jeg vil bede om at blive genfødt som buddhist i mit næste liv.

Faktisk kunne hele menneskeheden trænge til at blive genfødt som buddhister, så vi kan få skabt fred og ro og fordragelighed over hele kloden.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Barndommens gade

Jeg triller fra Lønne til Nørre Nebel.

Neonlyset fra Hardy’s Bageri lokker alle kuldskære morgensjæle ind.img_3734Til nybagte tebirkes og knasende sprøde håndværkere.

Jeg bærer lovende papirsposer ud i bilen og drøner retur til morgensulten storfamilie i SeaWest.

Martin og jeg har booket et sommerhus for mange måneder siden, så vi kan samle den jyske del af familien i ugen op til jul, fordi vi er i Hillerød i selve juledagene.

Nu ender sommerhusturen jo uden hans deltagelse – men heldigvis er vi mange til at hygge og lege.img_3708Og han er med på Skype, når pigerne savner ham og skal berette om deres seneste landvindinger og overvindelser.img_3757Faktisk er det min Mors fortjeneste, at alting i storfamiliens sommerhus kører som smurt.

Hun kan flytte ind og pakke ud på under en halv time.img_3699Funktionsdygtigt sommerhus med hjemlig atmosfære er en disciplin, som hun har stillet op i igennem de seneste 30 år. Godt og vel.

Hun vandrer frejdigt ind ad døren med juledekorationer, bag-in-box-rødvin fra Tyskland, nybagte småkager og hjemmelavede, stort-set-færdige-retter til køleskabet.

Som om det ikke er noget at snakke om eller løfte et øjenbryn over.

Det er jysk husmor-effektivitet, når det er bedst.

Jeg når hende ikke til sokkeholderne.

Så jeg kan ligeså godt sætte mig og indsnuse duften af evig ungdom fra den bløde nakke, som sidder på denne fine, unge mand, der konstant hiver sokkerne af.fullsizerenderimg_3707Faktisk er det her en ferieform, som hører til i min Barndommens Gade.

Sommerhus (eller hytte) med dertilhørende aktiviteter – vandland, badmintonbaner og legeland – er sådan, vi har tilbragt masser af forlængede weekender, helligdage og ferier, da min søster og jeg var små.

Langt de fleste gange i Danmark, men også i Sverige med jævne mellemrum.img_3761img_3762Fællesskabsfølelsen og familieaktiviterne kombineret med en insisterende lugt af klorvand og pommes frites fra poolområdets grillbar sender mig lukt retur til en kalveknæet, radmager Tine-10-år-med-dykkerbriller-på, som leger med kusinerne og lever sig helt ind i en fantasiverden under vandoverfladen, og som senere residerer på hemsen med blussende brændeovnsvarme kinder og en god bog.

Og jeg føler mig så heldig.

Så priviligeret.

Så taknemmelig.

For at vores piger kan opleve præcist det samme.

Til trods for at vi bor så langt væk og har valgt en helt anden livsform.img_3723img_3718 Jeg er dybt taknemmelig for at vores piger kan være intenst sammen med fætre, kusiner, onkler, tanter, mostre, bedsteforældre og andet godtfolk i mange dage med masser af fysisk udfoldelse, leg, spil og hyggeligt nærvær.img_3737Det er så dansk.

Så almindeligt.

Helt nede på jorden.

Stille og roligt.

Hyggeligt.

Og på mange måder så eksotisk og fremmed for to småpiger, som får masser af danskhed ind i løbet af sådan en juleferie som denne her.

Der er traditioner med juletræsdans, julesange og julemad, som de ellers ikke nødvendigvis ville opleve og deltage i.img_3726Og mens trioen af de lidt større unger leger, småskændes, bliver gode igen, leger lidt mere, småskændes lidt mere og bliver gode igen, så tusker jeg mig til at kysse med ham her.img_3741Dukkebarnet.

Som på forunderligste vis har det sødeste lille jordbærmærke præcist, hvor jeg selv havde mit.img_3744Ham har jeg savnet med større inderlighed end alle andre. Han forandres og udvikler sig med lidt for hastige skridt.

Fra bitte-baby i min dåbskjole i sommerferien til nu, hvor han selvstændigt og med største lethed møver sig hen for at se nærmere på mine Birkenstocks.img_3709Det er som om tiden på én og samme tid står musestille og drøner afsted, når storfamilien mødes til sommerhusidyl.

Vi krammer livet ud af hinanden, drikker kaffe, mumler noget bevinget og noget ret-så-dumt, kilder og driller, drikker for meget rødvin, klasker bare numser i omklædningen og griner, når vi drøner ned ad rutschebanerne.

Dét her er ferie for mig.

Familietid, når det er bedst.

Og jeg er sikker på, at to små Snorkefrøkener ville give mig helt ret, hvis de ikke red afsted på enhjørninger henover nattehimlen lige nu.

Vi mangler bare Farmanden. Det er den eneste (dobbelt)hage ved denne her historie.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Older posts