Dubai Frame

Tidligt i 2018 åbnede Dubai Frame, som er endnu en fantastisk turistattraktion, jeg kun kan anbefale, at man oplever – uanset om man er turist eller bosiddende i Dubai.

Det er naturligvis verdens største billedramme – for vi gør os ret meget i dét der med at have verdens største af det ene og det andet.

Og selvom man som dansker måske trækker lidt på smilebåndet af det der med partout at ville være størst og have det største af alting, så er det altså ramme alvor (pun intended, hø!) i den arabiske verden.

Her er så rammen.

I al dens skinnende guldbelagthed.caf269ae-35b5-4034-9562-173a67ee0a1a399cbf28-ab5b-4451-96af-36a61e33d89eDubai Frame ligger i Zaa’beel Park i “hjertet” af Dubai – og rammens arkitekt, Fernando Donis foreslog at placere bygningsværket således, at man oplever ‘det gamle Dubai’ når man kigger til den ene side og ‘det nye Dubai’ til den anden side, når man står i toppen af bygningen.

På dén måde indrammer bygningen dét liv, der udfolder sig lige nu og den udvikling, som Dubai har gennemgået fra søvnigt fiskerleje til international metropol. En slags rød tråd fra historien over nutiden til fremtiden, om man vil.

Der har været en del “knas” med byggeriet undervejs, da arkitekt Donis ikke mener, at han er blevet retfærdigt tilgodeset og kompenseret for sin gode idé. Men nu står turistattraktionen altså færdigopført i et samarbejde mellem Dubai’s regering og elevatorproducenten Thyssen-Krupp, og så taler vi ikke mere om dét.

Der er i øvrigt masser af parkering lige uden for døren – og billetpriserne er signifikant mere tålelige end Burj Khalifa’s. Så er du her på budget-ophold eller budget-ferie, vil jeg varmt anbefale Dubai Frame til AED 50 per voksen frem for det (godt og vel) tredobbelte i Burj Khalifa. Sidstnævnte kan du jo glo op på helt gratis lige uden for Dubai Mall og Dubai Fountains – evt. med en is eller kaffe til.

Vi ankommer en sen eftermiddag sammen med Flyvende Mormor, Moster Mette og hele familien, da de er her på Påskeferie. Desværre driller den ene af elevatorerne (oh, the irony, når nu det er opført af en elevatorproducent), men sådan er der jo så meget. Køen er lang, og ungerne begynder at løbe rundt langs de springvand og små kanaler, der pynter udenfor, mens vi venter.3976e15f-ecd1-4e4a-b92d-8539ae88209dVi andre bruger tiden på at beundre Dubai Frame ude fra. For smuk er den, bygningen.0fb00da2-0946-4dcc-8e1c-f1430b7d4f5bOg efter 45 minutter kører Thyssen-Krupps smarte elevator heldigvis igen, så vi kommer inden for til langt mere af en oplevelse, end man måske kunne forestille sig på det udvendige af attraktionen.

Der er interessante, interaktive rum, der fortæller Dubai’s historie på en supermoderne måde med lyd, lys og duft-effekter, så det føles som om man står der selv ved beduinens bål, går tur i souk’en osv. Man må desværre ikke fotografere udstillingsrummene, så I må selv ind for at opleve dem.

Oppe i toppen af Dubai Frame er der et af de der ‘sjove’ gulve, som får højdeskrækken frem i mange.ae02c917-fedc-49fa-a3a0-cff34d1f15ffPersonligt har jeg intet problem med at stå på et glasgulv 150 meter over jorden, men for Cille og Martin er det liiiidt en anden historie…ccb65fe8-5772-414d-8002-bfd6fc541ab5Men Martin tager sig sammen, og Cille ender med at kunne løbe i firspring henover glasset – og Mormor har for mange år siden besluttet sig for ikke at være højdeskræk mere, så hun klarer det i fin stil.2792ac73-fa39-477a-823d-2e52b2dcf62fUdsigten er super fra toppen – selvom det er ret dumt, at det smarte loftslys skaber genskin og ødelægger muligheden for at tage gode panoramabilleder, når nu der trods alt er tale om en udsigts-attraktion.3767e215-eae6-417d-a528-4ec750898e15Turen op og igennem og ned igen tager cirka en time.

Og på grund af den lange kø er vi alle så hundesultne og trætte, da vi endelig kommer ud, at jeg ikke har åndsnærvær til at tage billeder fra vores hyggelige, libanesiske middag i det nye, cool område, Al Seef, der ligger en ganske kort køretur fra Dubai Frame. Men det kan også anbefales – Al Seef, altså – hvis du vil gå en lille tur ved creek’en og spise lidt mad på en restaurant langs vandet.4e1f6776-4529-48e4-82fe-b5ee61837246

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Familieferie i Ras Al Khaimah

I november 2017 fyldte Flyvende Mormor såmænd hele 60 år. Det er svært at forstå – for så gammel er hun faktisk slet ikke.img_3013 Og min unge, friske Mor bedyrede straks, at hun drømte om en familieferie i stedet for en stor fødselsdagsfest.

Så vi måtte i gang med at forsøge at finde tid og sted, der kunne passe alle parter, hvilket ikke er den nemmeste opgave, når der er 5 voksnes arbejdsplanlægning, 2 (snart 3) børns skolegang og hvad ved jeg at tage i betragtning. Men til sidst faldt valget på påsken 2018.

Og hvad gør man så med sådan en påskeferie?

Sydeuropa kan være lige dele sjovt og irriterende at befinde sig i i påskedagene, hvor katolikkerne giver den fuld pedal med påskeprocessioner, lukkedage i butikkerne osv.

Der måtte også meget gerne være stor sandsynlighed for sol og strandvejr. Det skulle selvfølgelig heller ikke være alt for langt væk, alt for risikabelt eller alt for dyrt.

Efter lidt betænkningstid og en lang række ørkesløse Google-søgninger, endte vi – naturligvis – i De Forenede Arabiske Emirater.

For her er der jo netop 100% solgaranti, dejlige strande, lækre pools, trygt og sikkert – og læg hertil dejlig mad, høj hotelstandard og god service. What’s not to like?

Det passede os perfekt at blive her i Emiraterne, nu hvor vi lige var kommet hjem fra en fantastisk ferie på Maldiverne – og min Mor, Søster, Svoger og De To Små Bøllefrø var glade over at kunne rejse afsted til en hjemmevant destination.

Og efter tre hyggelige påskedage i rækkehuset, pakkede vi alle nellikerne og tog på road trip til det nordvestlige emirat Ras Al Khaimah – charterturismens højborg for middelklasse-russere, englændere og Dubai-expats alike.img_3088Det tog 1 time og 20 minutter at komme til The Cove Rotana Resort, hvor Flyvende Mormor havde lejet en stor, flot villa i 3 etager med egen plunge poolimg_3090Resortet består af en række moderne, arabiske “vand”-villaer og en stor mængde hotelværelser – alle med adgang til stedets flotte, private lagune. Der er velpassede haver og niveauforskelle overalt, så der er masser af fine udsigtspunkter og blomster at nyde på vej til og fra buffetrestauranten eller barerne.

Tip-top faciliteter og nydelige omgivelser til en udmærket pris.img_3025Stranden var til stor glæde dagligt for både alle familiemedlemmer, der nød det lune havvand og bløde sand.img_3089img_3044Det her var en badeferie lige efter min Mors hoved. Med lange havbade, konstruktion af sandslotte og godt med mudderkast. Med fund af krabber, snegle og søstjerner, der blev “passet” efter alle kunstens regler – indtil de blev sluppet fri igen, når spande og skovle skulle med hjem ved solnedgang.

Der var også en temperaturkontrolleret pool på resortet – og selvom her er skønt nu med dagstemperaturer mellem 30-35 grader – så er en uopvarmet pool hurtigt for kølig til helt små børn.img_3039Vi havde valgt all-inclusive mad og drikke i et forsøg på at gøre beslutningsprocessen ultrakort i forhold til måltider i en storfamilie. Og det kom vi ikke til at fortryde – for maden i buffetrestauranten Cinnamon var virkelig velsmagende, varieret og interessant for alle aldersgrupper.img_3092All-inclusive er absolut value-for-money i en Ørkenstat, hvor alle former for alkoholiske drikke er belagt med en høj afgift, som gør selv en enkelt lille uskyldig slave-Merlot fra Chile til en 400 kroners affære på en vilkårlig restaurant.

Min Mor nød også at opleve de tre store børnebørn gå på opdagelse selvstændigt i buffeten – og jeg tror helt ærligt, at det er første gang i hendes liv, at hun har oplevet at være på en ferie, hvor hun ikke hele tiden har skullet fixe det ene og det andet, lave mad, rydde op eller klargøre noget til og for andre.

Dét her var 100% nydelse og afslapning for alle parter.img_3057Og mit hjerte smeltede sådan cirka tusind gange om dagen, når jeg kunne se over på min Søster eller Mor i interaktion med børnene – eller når jeg selv sneg mig til intense Moster-kys med Tumlinge-A og når jeg krammede sengevarme Jo godmorgen.img_3009Mormors sovekammerat var i øvrigt Cille, som omsorgsfuldt og beredvilligt tømte både sin egen og Mormors kufferter og gjorde alting klart i deres walk-in closet. Det rører mig dybt at se det bånd mellem Mormor og Cille, der vokser og forandrer sig for hvert år, der går – og det minder mig om mine egne barndomsferier med min Mormor.img_3015Der er ikke én eneste negativ ting at sige om storfamilie-charterferie i Ras Al Khaimah.

Måske lige bortset fra at dagene går alt, alt for hurtigt.

Men eller så holder det. Hele vejen. Kan virkelig anbefale det!

Men inden jeg får set mig om er klokken 4 om morgenen og nordboerne skal med Martins assistance nå et Emirates-fly i Dubai kl. 8:20.img_3066Så jeg vinker vanen tro et glad farvel til nordboerne i det lune nattemørke, før jeg snøftende går ind til to Snorkefrøkener i soveværelset.

Og siden fredag har jeg så lidt af abstinenser.

Migræne. Kvalme. Sorg. Hjertesmerte. Våde øjne. Maveknuder.

Det er en grum kombination af at have levet et alt for udskejende all-inclusive-liv i 14 dage og et umenneskeligt savn efter min Mor og min Søster og hendes dejlige familie.

Aldrig har jeg haft værre hjemveer end lige nu.

Forhåbentlig fordamper de i takt med at hverdagen overmander os.

Og den venter lige om hjørnet.

Parat til angreb.

I morgen.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Pist væk

Og sådan hér ser det pludselig ud foran det lille rækkehus en tidlig morgen.img_2367Jeg står på fortovet og vinker farvel til omtumlede børn, svoger og svigerinde, der må stå alt, alt for tidligt op for at komme hjem til kulden, børnehaven og alle nattevagterne.

Nu gik det ellers lige så godt.

Med pool og franske kartofler ad libitum.img_2421Med børn, der virkelig finder sammen og leger på kryds og tværs, så det giver helt bløde, varme hjerter hos de voksne, som betragter dem.

Der er de to 5-årige gakkede gavtyve med samme livlige fantasi og humor – og et samarbejde om tingene, så man kun kan være pavestolt.img_2417Og der er den fornuftige 8-årige, som agerer stolt og myndig ‘storesøster’ for stammens mindste skud.img_2418Det er noget helt særligt, dét der med at tilbringe mange dage sammen i storfamilien.

Det er intenst.

99% af tiden på den fede måde – og så er der lige dén der 1% ugh-nu-ku’-jeg-godt-bruge-en-pause-fra-det-hele. Men den følelse kommer til mig jævnligt, uanset om jeg har gæster i huset eller ej!

Og vi når virkelig en masse oplevelser og aktiviteter sammen, selvom der også er en hverdag med skole og arbejde, som skal passes.

For vi kan jo ikke have siddende på os, at den lille familie fra Det Kolde Nord ikke er blevet introduceret til de allervigtigste Dubai-klassikere: Burj Khalifa, Dubai Mall, Dubai Fountains, Atlantis The Palm, stranden – og Friday Brunch, ikke at forglemme!

“We scrub up well”, når nu jeg selv skal sige det.img_2308Martin og niecen er tilmed farve-afstemte i dagens anledning.img_2314Og senere er jeg glad for, at vi fik taget en lille billedserie af den nydelige storfamilie, før brunchen for alvor går igang – for skoene ryger og facaden krakelerer i takt med indtagelsen af mad og drikke.img_2323img_2419Megahyggeligt er det!

Og skønt, at der er plads til, at både små og store kan have det sjovt.6b16726d-972f-41d0-96d4-64f0d6202d32Men nu er det slut med sjov og ballade. Ihvertfald for denne gang.

Næste ombæring niece-nus bliver til sommer.

Det er lidt mærkeligt at tænke på.img_2420

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Besøg hjemmefra

Da vi flyttede fra England til Ørkenstaten for 4 år siden, var vi helt overbeviste om, at vi ville få mindst lige så mange gæster, som vi konstant havde på Kaalund’s B&B i Udkants-England.

For hvem vil ikke gerne leve en uge eller to i palme-sus-og-dus med 100% solgaranti?

Så vi forberedte os på stur-stur ryk-ind.

Talte om, hvad der kunne lade sig gøre – og hvad der ikke kunne lade sig gøre i vores nye hverdagsliv i en fjern sandkasse. For nu var vilkårene jo ændrede. Jeg gik f.eks. ikke hjemme på evighedsbarsel længere – og pigerne var begge i skole fra tidlig morgen til hen på eftermiddagen.

Interessant nok har det vist sig, at Dubai slet ikke er blevet det “tilløbsstykke”, som vi selv troede og antog på forhånd.

Dubai er længere væk. Ikke kun geografisk, men i lige så høj grad mentalt.

Det er betydeligt dyrere at komme hertil – og dét giver sine klare begrænsninger for mange. Hvilket er fuldt forståeligt.

Der er også en stor del af året, hvor det er alt, alt for varmt for en ikke-tilvænnet blegfis at komme på ferie hernede.

Og så er der – helt ærligt – en del mennesker, der ikke er synderligt interesserede i at besøge et land, hvorom de på forhånd har konkluderet, at det er noget i retning af en ‘historieløs sharia-stat, hvor fattige mennesker fra den 3. verden udnyttes skamløst, mens de rige kun interesserer sig for statussymboler og overfladisk shopping’. Okay, okay – overdrivelse fremmer forståelsen – det er måske ikke heeeelt sådan, de har formuleret sig, men i nogle tilfælde er det ret tæt på.

Men så er der også de her gyldne stunder, hvor vi har længe-ventet besøg hjemmefra.img_2099Hvor fætter og kusiner genfinder hinanden i salig hoppesamhørighed.

Og den dukkeglade lille-kusine får set store-kusinens seneste dukkeindkøb.img_2097Mens de to 5-årlinger leger helt og aldeles symbiotisk. img_2107Det er så dejligt at kunne begejstre en lille nevø og niece med livets simple glæder. Leg i vand.img_2145Små udflugter. Is på en bænk i solskin. Chips i en skål og cacaomælk med sugerør.img_2253Og jeg bliver forkælet med smukke, smukke blomster efter arbejde. Sådan noget kan min Svigerinde bare….img_2148Og min svigerinde bliver til gengæld forkælet af min svoger, der mærker den søde smerte ved det første besøg hos Monili, danskernes foretrukne guldsmed i Gold & Diamond Park.bc49d4a3-03cf-484e-b635-e75bce691271Og vi voksne fjoller, sludrer, drikker rosé og lidt for mange øl på den lokale pub.img_2173Og ind i mellem storfamiliearrangementerne, bliver der lige indskudt et par timer til tøsehygge og selvforkælelse.img_2168Lige så stor en opgave det er, at få sparet sammen til at afholde familieferie i en fjern Ørkenstat – og lige så stor en opgave det er, at få arrangeret og klargjort alt hernede til familieankomst fra Det Kolde Nord – lige så kæmpe stor en glæde er det, når vi får alle de her sjove oplevelser og dejlige stunder sammen.img_2261Det er præcist i denne her slags intenst samvær, at vi virkelig lærer hinanden at kende. På alle planer. Fra de små særegenheder til de store livsprioriteringer.

Og jeg ville ikke være ét eneste af de her øjeblikke foruden.

For det er jo lige hér, der bliver knyttet tætte familiebånd. Ikke kun mellem de voksne, men i allerhøjeste grad også mellem stammens yngste. Og dét er da smukt.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Bob, bob…

Jeg kan næsten ikke overskue at fortælle om eller tænke på Bob-katten.

Den lille arabiske gadekat af den hjemmedyrkede race Arabian Mau, som flytter ind hos os engang i 2015. Det præcise tidspunkt fortaber sig lidt i tågerne, da min jyske opvækst gør, at jeg ikke ligefrem fejrer dyrs mærkedage eller tillægger dem menneskelige egenskaber.

Bob-katten, som bliver en så integreret del af vores familie, at han optræder på lige vilkår med os andre i pigernes tegninger – og som driver os til et mildt vanvid hver eneste dag med sin konstante kalden på opmærksomhed.om-det-at-have-husholderske0-1Han var en foræring, som blev kastet i armene på os.

Fra en veninde, som havde fundet ham og hans mor efter et trafikuheld. Mor-katten var slemt tilredt og overlevede ikke en livsnødvendig operation. Og Bob-katten endte moderløs i min venindes lejlighed, hvor han drev både familien og husets to voksne katte til vanvid med sit mjaveri og sine ubehjælpelige forsøg på kontakt med både mennesker og dyr. Intentionen var ellers så go’. Han skulle have været en 3-måneders killingebaby for de to gamle katte, men de ville intet have med ham at gøre. Og Bob-katten kvitterede med at hyle over tabet af sin Mor og få katteklø som svar på tiltale.

Efter natlige slåskampe og grumme dyrlægeregninger endte Bob således hos os.

Et ellers så dyrefrit hjem.

Men hvem ønsker ikke, at børn skal vokse op med et dyr at elske og passe på?

Både Martin og jeg har været heldige at have dyr under vores opvækst – og der er stadig masser af kæledyr hos alle familiemedlemmer derhjemme, som pigerne elsker at være sammen med.hvem-var-det-lige-der-skulle-opereres15-1Bob var på alle måder en prøvelse.

En dejlig prøvelse – jo tak – men også enerverende. På killingestadiet blev han afrettet med vand i en sprayflaske, fik tonsvis af skæld-ud undervejs – og var i øvrigt noget så kærlig og kælen af natur.

Den konstante mjaven tog en smule af med årene, men det blev aldrig rigtigt godt. Hans mjaven skar igennem marv og ben. Faktisk havde jeg ham mistænkt for at tro, at han var et menneske, som talte til og svarede os, fordi han aldrig fandt en artsfælle, der accepterede ham eller tog ham under sine vinger.kort-der-rorer4-1Og nu er han væk.

Som i pist væk.

Da Maricel rejste til Filippinerne og vi til Danmark på juleferie, havde vi en flink nanny til at se efter ham hver dag.

Det er sådan noget med at lukke ham ind tidlig morgen til mad, vand og en bitte 8 timers lur på sofaen – og så ud igen hen under aften, når en fræk gade-hankat trænger til en tur på jagtmarkerne.

Normalt går der 3-4 dage efter at vi er rejst på ferie, før Bob opdager vores forræderi. Og så bliver han så voldsomt mopset og fornærmet over, at vi ikke kommer hjem, at han vender ryggen til vand, mad og sofa. For uden os er der intet at komme efter i det idiotiske rækkehus.

Normalt tager det helt op mod 2-3 uger efter at vi er kommet hjem igen, før Bob flytter modvilligt tilbage. Så henter vi ham i parken eller på gaden, og vi insisterer på at kæle med ham og tigger ham om at spise hjemme.

Sådan tænkte jeg, at det også ville være denne gang.

Og vi nåede at spotte ham to gange på lang afstand i starten af januar, inden han pludselig forsvandt fuldstændig fra vores nærområde.

Og Mille savner ham. Hver eneste dag.img_1737I en grad, så hendes lille orange legetøjskat er blevet omdøbt til Bob og kommer med overalt. Og vi undgår efterhånden at tale om ham eller lede åbenlyst efter ham i gaderne omkring os, fordi det gør for ondt på pigerne.

Og spørgsmålene, pigerne stiller, er umulige at svare på.

“Har han fundet en ny familie, Mor?”

“Tror du, at han er død?

“Kan han ikke li’ os længere, fordi vi tog på ferie?”

“Har ham glemt mig, hva’ Mor?” 

“Illoyale banditkat”, tænker jeg i mit indre, men begynder også selv at producere en hel række tvivlsspørgsmål om hans videre færd i verden, især fordi han jo ikke ligefrem er frisk som en havørn eller den skarpeste kniv i skuffen.img_1740Det er nu 2 måneder siden vi kom retur fra ferie, og den leukæmiramte krigerkat er fortsat forsvundet fra jordens overflade.

Så – helt ærligt og for helvede – Robert Dølhus Kaalund: Hvis du er derude, så kom dog hjem, din søde, frække, dumme hankat!

Vi savner dig!

Huset føles så tomt uden din irriterende personlighed og din lune, gamle kattekrop, der altid vil nusses i sofaen!

Seriøst.

Det her går mig faktisk på.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet