• ···

Niqab og æbletobak

Den evindelige hjerte-smerte og det mor-savn, som kommer i kølvandet på Flyvende Mormors besøg, er lige så stille ved at finde et tåleligt leje nu.

Jeg futter stadig ind på gæsteværelset i ny og næ og stirrer lidt på de efterladte, danske dameblade og den tomme seng.

Jeg falder stadig i staver, når jeg kigger på billeder fra 10 skønne og sjove dage.img_8823Det er ensomt på sådan en sær måde.

Henover vores dejlige, halv-hektiske familieliv med arbejde, skole, fritidsaktiviteter og praktiske gøremål, lægger der sig nu et tyndt lag Mormor-savn i tillæg til det daglige lag ørkenstøv.

Fordi hun lige har været her.

Hun har bagt boller og badet børn.

Hun har strikket i stuen og smurt mine madder.

Hun har skrællet æbler og lavet eftermiddagskaffe, når vi kom hjem fra skole.

Og nu er hun pludselig væk.

Men når først jeg er kommet mig og har fået poleret savnet lidt af igen, så kan jeg jo se, at vi – endnu engang – har haft en hel perlerække af sjove, skøre og gode oplevelser.

Denne gang var Cath tilmed en del af det hele.

Og det gjorde kun alting endnu bedre.img_8824Som hér, hvor Mormor og Cath begge bliver udsat for en vaskeægte Dubai-klassiker.

Ørkensafari.img_8828Oh, yes.

Sand i én uendelighed.

Ræs og dans og mad og røg.

Hvad mere kan man ønske sig som afslutning på en tur til Dubai?

Denne gang har vi landet os en ualmindeligt flink, pakistansk chauffør, som samtidig er lidt af en fart-vildbasse, to-say-the-least.

Han ser absolut ikke noget forkert i at “drifte” rundt i Sharjahs røde sand med en hujende Mormor og unger galore bag i en stor, solid Toyota Land Cruiser.

Det er en virkelig sjov og vild oplevelse – også selvom det for vores vedkommende er 3. gang arabisk-suppe-steg-og-is.

Og da solen går ned over ørkenens varme sand, ankommer vi til Arabian Nights Tours‘ camp.img_8847Mormor og Cath har fortsat de helt store ja-hatte på.

Som her, hvor jeg foreviger dem i ørkenens nationaldragter. Abaya og niqab.img_8852Bagefter går vi i henna-teltet for at få malet sirlige mønstre på pegefingrene som minde om en dejlig dag.img_8857Og mens vi spiser shawarma, falaffel, hummus, pita og salater, optræder en egyptisk mavedanserinde med nogle helt og aldeles fænomenale bryster, så hele selskabet sidder tryllebundet til forlygternes vuggen.img_8860Efter mageløse bryster og hofter kommer den egyptiske dreje-rundt-mand og giver os 10 minutters vanvids-hvirvel.

Ingen aner, hvordan han dog gør det.

Men han gør det.

Hver eneste gang.

Til sveden stænker omkring ham i de knapt 40 graders varme og 20 kg. tunge kostume.img_8873Aftenen slutter i rygehjørnet med glødende kul og familie-vandpibe.img_8863Niqab og æbletobak.

Henna og shawarma.

Drifting.

Strandtur og skitur.

Pooltid og havbad.

Massage og mani-pedi.

Caféer og restauranter.

Shopping og leg.

Vi nåede næsten det hele.

Og så alligevel ikke.

Cath må komme igen og opleve Sheikh Zayed Grand Mosque, den gamle bydel Bastakiya, en Friday Brunch, en Ladies Night, skolesystemet, nogle af de andre Emirater og de naturoplevelser, der venter dér – og tusind andre gode ting, som De Forenede Arabiske Emirater kan byde på.

♥ Tak for besøget, kæreste Mor og Cath ♥

Kom snart igen.

Vi savner jer slemt.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Førstegangs-turist i Dubai

Ja.

Jeg er her endnu.

Men der er gang i den på hjemmefronten.img_8732Flyvende Mormor strikker og drikker kaffe, mens hun (desværre) bronkitis-hoster lungerne ud i den fugtige ørkenvarme. Det er vist noget med at komme fra efterårsrusk med syge småbørn i dagplejen over baktusse-tog og ditto flytur til en overophedet Ørkenstat, hvor A/C’en kører on-off, mens sveden driver af os…

Der er også Kusine Cath, som skriver dagbog og tegner med to små jordbær, der følger hende som skygger rundt i huset, så snart de får fri fra skole.img_8733Men det er ikke kun hjemmefronten, som er belejret på hyggeligste vis.

Der er også gang i den ude i den virkelige verden.img_8790Kusine Cath skal nemlig ha’ den helt store Dubai’erske charmeoffensiv, så hun tager hjem og fortæller vidt og bredt til alle, der gider at høre det, at Dubai er fandeme dejlig.img_8792At det moderne Mellemøsten er for sejt.

At damerne i abayaerne er vildt flotte – og det samme er deres mænd med de sirlige, kridhvide kandoraer og det skarptskårne skæg.

At solen er helt vanvittig og stranden ligeså.img_8785For slet ikke at tale om pool’en, der kalder hver eneste dag, mens der er frost på bilruderne hjemme i Danmark.img_8723img_8788Og så er der skituren midt i det hele.img_8775img_8782Det er så skørt at kunne bruge eftermiddagen på ski i en ørken, at det bare MÅ prøves.

Og der er dame-ture uden børn på slæb – med feriesouvenir-indkøb i Gold & Diamond Park og morgenkaffe på vældigt civiliserede caféer.img_8756Der er en hel række ting, som en førstegangs-turist bare skal igennem i Dubai.

En tur op i verdens højeste tårn, Burj Khalifa, efterfulgt af ørkesløs vandring i verdens største shoppingcenter, Dubai Mall – for nu at tage et åbenlyst eksempel.

Dén kan Kusine Cath hermed tjekke af.

Og afslutningen på en lang dag i Downtown Dubai er selvfølgelig en middag med udsigt til Dubai Fountains og det smukke operahus. Dén er hermed også vinget af.img_8787Der er heller ingen vej uden om Dubai Marina, hvor man skal slentre hen ad strandpromenaden The Walk i Jumeirah Beach Residence og stikke tæerne i det badekarsvarme vand.img_8789De næste par dage vil byde på havbad og picnic i solnedgangen på Kite Beach – og en seriøs omgang ørkensafari med ræs, mavedanserinde, dreje-rundt-mand, vandpibe, henna og arabisk suppe-steg-og-is.

Hele moletjavsen, får Kusine Cath og Flyvende Mormor denne gang.

Mest fordi Cath er førstegangsturist i Arabistan.

Og heldigvis er Mormor frisk på både gentagelser og nye oplevelser.

Der findes nemlig ikke noget dejligere end at vise vores by og hverdag frem til de mennesker, vi elsker – og som er så langt væk fra os i det daglige, at det kan være svært helt at forstå hinandens forskellige liv og vilkår.

Sådan tror jeg, at alle har det, når de er bosiddende langt væk fra deres familier og oprindelige vennekreds.

Det bygger en ny relation og sammenhængskraft op med vores nærmeste at være sammen på dét her sted, hvor vores nye liv foregår.

De får en større forståelse for vores liv hernede – og forhåbentlig oplever de også en glæde ved og begejstring for det her sted og land, som vi selv er kommet til at holde så uendeligt meget af.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Mooaarrrr

I dag er det World Teachers’ Day.img_8700Og forventningsfulde Mille kommer med farvestrålende gerberabuketter i hænderne til sin søde Miss Elsie og Miss Marife.

Blomster er en big deal i ørkenen. De bliver givet med lige dele ømhed i hjerte og pengepung. img_8704Og hele skolegården summer af små, skønne børn, der glæder sig til at overraske deres lærere, når rektors fløjte lyder præcist kl. 7.30, og lærerne kommer ud for at hente dem ind i klasserne.

Helt så rosenrødt ser der ikke ud ovre ved Secondary School-siden denne morgen.

Teacher appreciation hører de yngre børn til. Og i Secondary School skal lærerne være mere end ualmindeligt heldige og nede med de unge, hvis de skal opnå at få blomster eller takkekort.

På dét tidspunkt i skolelivet har lærernes kultstatus – for de flestes vedkommende – taget sig et gevaldigt dyk nedad. Sådan er det bare. Teenagere skal synes, at voksne er håbløse. De fleste voksne, ihvertfald.

Heldigvis ændrer den opfattelse sig med tiden.

Både i forhold til ens lærere og i særdeleshed i forhold til ens forældre.

Der ryger en kæmpe portion taknemmelighed og fornyet respekt ind under huden på os, når vi selv bliver voksne og finder ud af, hvor pissesvært, det der voksenliv kan være. Pludselig får vi vores egne børn at tumle med og begynder at indse, at alle de fine principper om at gøre tingene på en bestemt måde – som tit handler om at “det ihvertfald ikke skal være ligesom vores forældre gjorde” – sjældent kommer til at virke ude i virkeligheden.

For æbler falder sjældent ret langt fra stammer.

Vi ligner, lyder og opfører os som små, tro kopier af de mennesker, der gav os livet.

Det er sådan cirka det allerværste og det allerbedste i hele verden, når det går op for os, at de mødrene og fædrene ophav ikke sådan fornægter sig.

Og lige nu venter jeg på min Mooaarrrrr.

Hun flyver fra Kastrup lige præcist nu.

Med Cath ved sin side.

Og jeg er så forventningsfuld, at jeg serieproducerer kanelsnegle og pølsehorn i et anfald af begejstring og husmorvanvid.

Det gør kvinderne i min familie nemlig.

Bager.

Når vi ser frem til gæster.

Jeg kan næsten ikke vente længere til at mærke min Mors arme omkring mig.

Og til at vise Cath, hvor fandens dejligt her er i en Ørkenstat.img_8708

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Indre støvregn

Det er Danmarksturnéens sidste dag.

I morgen løfter metaltrækfuglen os højt op over den grønne bøgeskov og sender os lukt retur til en støvet ørkenstat.

Det er både herligt og skrækkeligt på én og samme tid.

Og den stille støvregn i mit indre reflekteres ude i virkeligheden som små tårer, der triller ned ad alting.img_8299Det er vel nok godt, at Fru A henter mig til lidt retail therapy og adspredelse i Kongens Lyngby, så jeg ikke skal tænke alt for meget på noget som helst idag.

For det har virkelig været 6 helt fantastiske uger i helt fantastisk selskab.

Vi kipper med hatten – og siger tak – og på gensyn!img_8301Genopdragelsesrejsen er komplet.

Der mangler intet.

Overhovedet.

Hverken i hjertet eller i maven.

Pigerne er nu (gen-)indført i dansk kultur og i essensen af dansk sommer.

De har oplevet at:

  • Spise så mange gammeldaws vaffelis, at de ikke orker at høre mere om hverken guf og flødeis
  • Forsøge sig med vestjysk, selvom ‘a tøws’ hurtigt bliver til ‘ja tøs’
  • Klatre rundt på en WW2-bunker på vestkysten
  • Spise sprøde spætter og alt-muligt-andet-friskt-fra-havet ud for Hvide Sande
  • Plukke solbær og stikkelsbær til marmelade
  • Fodre geder, heste, køer og kaniner til hænder og knæ er grønne af frisk kløver
  • Få myggestik og blive brændt af brændenælder
  • Gå tur i bøgeskoven og se på bladenes skyggespil
  • Gemme sig i blåbær- og hindbærkrat og spise bær til læberne bliver lilla
  • Sove i telt med fætter og kusine – og hunden Anton
  • Soppe i badebassin i haven
  • Manøvrere rundt med fætre og kusiner hér og dér
  • Plukke æbler og efterfølgende nægte at spise dem, fordi de er sure og der er orm i
  • Spise hotdogs – og bacon til den helt store guldmedalje
  • Plukke hybenrosenblade, trække dem på strå og lægge dem på natbordet, så sommerens reneste duft fylder soveværelset
  • Tigge sig til Farmors vafler og frikadeller igen og igen
  • Plukke smørblomster, bellis og mælkebøtter til små sommerhusvaser
  • Finde gode pinde til at stikke i en skovsø
  • Få firkantede øjne af at spille på iPads
  • Gå tur langs et nedlagt jernbanespor
  • Falde i søvn for åbent vindue og vågne til lyden af silende sommerregn
  • Bade i Kattegat og ved Vesterhavet med Mormor
  • Lave sneglesuppe i spande
  • Sidde fast i klæbrigt Vadehavs-mudder med gummirøjserne
  • Opdage duften af nyslået, grønt græs
  • Få blå mærker og skrammer af at klatre højt op og ryge ned igen
  • Hive i søsterlige fletninger
  • Hvine på svævebaner og i forlystelsesparker til stemmerne bliver hæse
  • Gå i kiosken efter bland-selv-slik med en rund 20’er i lommen
  • Bygge LEGO
  • Hoppe nøgne i trampolin
  • Hive blåmuslinger og havsnegle af slimede sten med et schwup
  • Lære nye bandeord – herunder ‘hold din kæft’ og ‘for helvede, mand’
  • Blive blæst igennem af vild vestenvind på Mandø
  • Ryge lakridspiber med Morfar og Conny
  • Sidde i Christiania-cyklen med Mormor
  • Bo på campingplads
  • Lege i haven og på naturlegepladsen uden voksnes opsyn
  • Finde store sten på stranden og male dem fint
  • Fejre Mosters og egne fødselsdage
  • Bygge ting af papkasser og toiletruller
  • Se Hodja fra Pjort og Krummerne og spise bunker af popcorn, fordi der er (endnu en dag med) heldagsregn
  • Opdage Minecraft og bygge et søsterligt fællesunivers til glæde og frustration
  • Sige tak for mad og bære egen tallerken ud til vasken
  • Putte pantflasker i automaten
  • Spise rugbrøds-madpakker med begrænset succes
  • Lufte hunde igen og igen
  • Tage brusebad, fordi badekar er en mangelvare på danske badeværelser

Og ved I hvad det allerbedste er?

At samtlige oplevelser har fundet sted i selskab med de dejligste venner og familiemedlemmer.

Af hjertet tak, alle sammen.

Tak, fordi I gør sommerferien i Danmark til noget helt særligt.

Hver eneste gang.

We ♥ You

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Virkelighedens Pippi fylder 8

Verdens bedste Cilløjser fylder 8 idag.

Her er hun fanget forleden med bøgeskovsglorie – det lange asparges af et barn.img_8092Men tag ikke fejl af den uskyldsrene glorie. Den er midlertidig. Virkelig.

Hun er frækkere end en slagterhund.

Og midt i en brydningstid står hun lige nu – med sine iltre forsøg på at frigøre og selvstændiggøre sig mest muligt, mens hun samtidig er sart og sårbar og har et stort behov for nærvær og opmærksomhed.

“Cille, lad mig lige prøve at kysse dig en sidste gang, mens du stadig er 7 år gammel”, prøver jeg i aftes med tiltagende desperation.

“Aj, Moar, ikke så mange kys. Det gider jeg altså ikke”, mumler hun afværgende og kan knapt se op fra iPad’en, mens jeg taber al værdighed og vælger at mase på for et kys.

“Jamen i morgen er du jo ikke 7 år gammel længere. Så er du min 8-årige datter og det er noget helt andet! Tænk, at det virkelig er 8 år siden, at du kom ud af min mave!”, svarer jeg med tryk på 8, som om det gælder mit liv.

“Var det ikke din tissekone da?”, spørger hun – nu pludselig med sit fregnede ansigt vendt mod mit og øjne, der tindrer underfundigt.

“Min tissekone?”, smiler jeg. Lettere anstrengt ved tanken om hvor samtalen er på vej hen.

“Ja! Kom jeg ikke ud af din tissekone og ikke ud af maven?”, fortsætter hun. Nu fnisende som kun en 8-årig kan gøre det.

“Jo, Cille, det gjorde du og din søster, det kommer vi nok ikke uden om”, svarer jeg.

“Det er mega-ulækkert! Hvorfor kunne du ikke ha’ gjort ligesom din søster?”, spørger hun anklagende.

“Jamen Cille, man føder altså babyerne ud af tissekonerne, hvis det overhovedet kan lade sig gøre – det med at føde ved at skære hul i maven, dét er slet ikke så nemt endda”, svarer jeg – varsomt – for hvad bliver det næste spørgsmål?

“Jeg vil ikke have nogen børn ud af min tissekone, for det gør nok ondt, men de skal heller ikke skære mig i maven, for det gør nok mere ondt, så jeg tager bare ned til min farm i Australia og har en masse dyr i stedet for”, konkluderer Cille eftertænksomt.

“Gør du dét, Cille. Jeg skal nok komme og besøge dig down under. Sov godt, min skat”, svarer jeg og gennemtvinger dét ene, sølle kys, jeg nu har fisket efter under en alt for lang, inkvisitorisk samtale.

Og så går jeg ud i Farmors køkken for at dække morgenbord med Martin, som ikke ligefrem er bedre at tale med en sen aftentime end Cille.

“Skat? Ved du hvad jeg har tænkt på? I dag er vel nok en mærkedag. Det er præcist 8 år siden, at jeg solgte Peugeot 306’eren, den fine, fine bil”, siger han med et glimt i øjet.

“Ja. Det er da også rigtigt. Fedt at det lige er dén begivenhed, du vælger at hæfte dig ved. Den valgte du jo at sælge i kælderen under Hvidovre Hospital, så vi ikke havde en bil til fødslen næste morgen, men sådan er der jo så meget – og tak, fordi du minder mig om det”, svarer jeg.

Dén historie går aldrig i glemmebogen.

Men uanset at jeg røg ind på bagsædet af en taxa til Cilles fødsel, så gik alting jo fint og planmæssigt den 23. august 2009.

På vores første bryllupsdag.

På Hvidovre Hospital.img_8206Og i dag vækker dagens fødselar sin Far, som springer ud af sengen for at mobilisere Mille og jeg, så vi kan synge fødselsdagssang, mens hun endnu ligger ned.img_8209Der er en ny iPad Pro til madammen, der (blandt andet) skal anvende den i skolen, nu hvor hun starter i Year 4.img_8211Farmor og Farfar forærer hende en fin, lille, elektronisk mus i bur, som svar på hendes evindelige kalden på dyr af den ene eller anden art. img_8214I baggrunden kæmper Mille lidt med at overskue, at det er storesøsters dag og storesøsters gaver – selvom hun naturligvis ikke er blevet glemt eller overset af Farmor – hverken i dag eller på hendes egen fødselsdag.

Cille får også en solid beskyttelses-casing til det nye elektroniske vidunder samt en kæmpe æske LEGO Elves, som hun bruger hele formiddagen på at samle.img_8219Den lille ingeniør afbryder faktisk kun sit projekt, fordi lækkersulten kalder. fullsizerender-1Og gaveregnen fortsætter, da Farfar J kommer på besøg med et stort tryllesæt, der straks må afprøves på et yderst taknemmeligt publikum.img_8223Efterfulgt af Farmors frikadeller og et langt brusebad – for man er vel teenagerimg_8225Det har været en stille og hyggelig hjemmedag. Præcist, som Cille havde ønsket sig det.

Faktisk bad hun kun om 3 ting på sin fødselsdag:

  1. At vi ingen – SOM I INGEN! – steder skulle hen
  2. At Farmor bager vafler til frokost
  3. At Farmor steger frikadeller til aftensmad

Rørende ydmyge ønsker fra den lille overkommandant, der nu er selverklæret teenager.

Og Martin og jeg?

Vi har såmænd fejret bryllupsdagen med en lang gåtur i skoven.

I solskin.

Med 2 hunde og 1 enkelt barn.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet