• ···

Dansk velkomst

“Jeg er sikker på, at Farmor clear’er hele sin schedule for at komme ud og hente mig”, ler Cille forventningsfuldt, mens vi vandrer afsted mod bagagebåndet i Kastrup.

“Nu får vi se, Cille, Farmor vil ihvertfald gøre alt hvad hun kan, for at nå det”, svarer jeg og skutter mig. Der er præcist 30 grader køligere i Danmark end den Ørkenstat, vi lige er fløjet væk fra.

Og selvfølgelig er Farmor lige dér.

Hun er den bedste velkomstkomité i hele verden, sådan som hun hujer og vinker og løber imod strømmen af rejsende, der bliver spyttet ud i en lind strøm i ankomsthallen.img_7617Det er den reneste form for gensynsglæde, jeg foreviger, mens jeg tørrer tårer væk.

Et øjeblik senere byder den danske sommer os hjertelig velkommen med et åbent skybrud, så vi må krybe i skjul, mens Farfar henter bilen. img_7618Vi overlever overraskende nok også denne gang, selvom det virker som om vi krymper i regnvejr. De 30 graders temperaturforskel er til at tage at føle på.

Men inden længe får vi varmen ved at kramme og snakke, mens vi sidder bænket om bordet i Farmors Hus i Den Store Skov.img_7624Og mens Farmor steger frikadeller og bager vafler i ét væk, koger Cille sneglesuppe på skov-, dræber- og vinbjergsnegle i haven.img_7630“Han der er the King of Snails”, siger hun, mens hun skovler en stor, fed vinbjergsnegl op og fremviser den stolt til mig.

Senere finder Ude-Barnet hindbær, solbær og stikkelsbær i krattet, mens Mille leger indendøre med hundene.img_7629Dagen efter tager vi afsked med Farmor og Farfar – og sætter kursen mod Odense.

Her venter Johanne os med længsel.img_7642Der er så meget, der må gøres.

Blomsterkager, der skal bages og pyntes med kridt.

Mælkebøtter, der skal pustes. img_7645Og jeg får både Søster-fix og Baby-A-fix, mens kusine-trioen gør Hjallese usikker.img_7643Om aftenen lander vi hos Mormor i Vestjylland.

Pænt trætte efter et par døgns rejseri og for lidt søvn.

Og i dag holder det tørvejr, så pigerne kan lege i haven, mens vi pakker ting til Mormors Road Trip 2017, der løber af stablen i morgen.img_7649Mormor finder også Christiania-cyklen frem, så pigerne kan køre standsmæssigt på besøg hos naboen, Tove, der har den fineste have, hvor Cille har ønsket sig at plukke blåbær, stikkelsbær, solbær og ribs lige siden sidste sommers dejlige bær-togt.img_7651Bliver det mere Vestjylland end dét her?

Hej fra Traktor-Land!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Farvel – for en stund

Mille lykkedes ikke med at få ‘en nat med Hr. M’, som hun så saligt foreslog forleden, fordi hun godt lige kunne spise hans mad igen.

Hr. M er også nykåret verdensmester i disciplinen frisk pasta, så hvem vil ikke gerne ‘ha’ en nat’ med ham?

Til gengæld lykkes Martin og jeg med at få en morgen med Hr. M.img_7576En forunderlig blikstille morgen, hvor hav og horisont går ud i ét.img_7575Vi lægger os ud for Atlantis og spiser morgenmad.

Der er ikke engang brug for ankeret, så vindstille er her.img_7574Der er 35-37 grader her kl. 8 om morgenen, så det varer ikke længe, før vi svømmer rundt, mens vi betragter stimer af sølvglimtende fisk, der springer i havoverfladen.img_7577Efter et par times havbad og hyggesnak sejler vi om for at se hvordan det står til med konstruktionen af Dubai’s “London Eye”.img_7581I baggrunden bygges et stort shoppingcenter på en kunstig halvø, hvortil der skal være en gangbro inde fra Dubai Marina og The Walk – Jumeirah Beach Residence.

Det bliver helt sikkert et skønt område, når det står færdigt – for både turister og fastliggere.img_7582Da vi sejler retur mod Palm Jumeirah’s bådehavn, tænker jeg, at det her er da den dejligste måde at sige farvel til Dubai på – for en stund.img_7573I morgen tidlig flyver Emirates os nemlig til Dronningeriget, mens Martin bliver her og arbejder sin revisor-popo af i forsøget på at nå diverse stramme deadlines før velfortjent sommerferie i august.

Vi skal op til alt det regnvejr, vi ikke får her, hvor termometret sniger sig op på svedige 47 grader om eftermiddagen.img_7590Og pigerne er godt klar over, at de skal undvære deres Far i tre uger. Hvilket ikke er helt nemt.img_7591Så der tvangskysses og leges intensivt.img_7594img_7596Godt nok er 3 uger en halvering af den tid, vi “plejer” at undvære Martin om sommeren, men det gør ikke afskeden nemmere lige nu.

Vi er Far-hængere.

Hele pigebanden.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

På skiskole i en ørken

Aaaah, hvor jeg nyder at holde ferie i disse uger!

Jeg tror, at det hænger sammen med at jeg for første gang nogensinde i det her udlandsliv har fået tænkt over, hvad jeg egentlig har lyst til i ferien.

Og jeg har lyst til at være lidt hjemme i Ørkenstaten, mens alle andre er flygtet nordpå.

Så kan jeg læse en bog i min dejlige seng.

Og efterfølgende tage en lur.

Jeg kan se samtlige afsnit af “Skam” uden skyld.

Og her er helt gudsbenådet stille, når jeg går mutters-alene-tur i den flimrende eftermiddagshede.

Jeg kan svømme med havfruer og nyde, at vi har al tid i verden til at dykke ned under overfladen.img_7523Og jeg hygger mig med de få venner, der stadig opholder sig her.img_7516Pigerne bygger fællesseng og nyder, at sengetid er en by i Rusland sammen med Far.img_7505De har fundet hinanden i en smuk søster-symbiose, nu hvor alle legekammerater er borte. De leger og leger med hinanden – og med Maricel, der er verdens bedste legetante.img_7521Om eftermiddagen er de i poolen – og om formiddagen står de så på ski.

Ja, du læste rigtigt.

Ski i en ørken.img_7489 Det er så meget Dubai, at det er komisk.

Hvis ikke vi har sne og bjerge fra naturens side, så laver vi dem da bare kunstigt.

I et stort shoppingcenter, naturligvis.img_7536En delplan i min snedige sommerplan om ren afslapning herhjemme var, at pigerne skulle i en eller anden form for Summer Camp, hvor de kunne lære en ny life skill, alt i mens Moren kunne få en salig alene-stund med Martins MasterCard.

Det er ren win-win.

Og på trods af en lidt kaotisk start-morgen, hvor samtlige elever skulle finde ud af støvlestørrelser og den slags genvordigheder, har Ski Dubai virkelig styr på deres skiskole.img_7498Mille er gået lidt betuttet afsted de første par morgener, men er kommet glad retur med rosa kinder og kold næsetip hver dag.img_7509Hun har haft 60 minutters lektioner i gruppen 3-6-årige.

Cille har skældt mig ud over hjelm og besværlige støvler, fordi det hele har været lige rigeligt spændende, men hun er vandret troligt afsted – og er ligeledes kommet ud med et glad smil og iskolde fingerspidser.img_7510Hun har haft 90 minutters lektioner i gruppen 7-13-årige.

Fælles for grupperne er, at lærerne har været så sjove, tålmodige og professionelle hele vejen igennem.

Og sammen fejrer vi børnenes bedrifter på sidstedagen med varm cacao og leg i sneen.img_7552img_7554Og selvfølgelig skal pigerne fremvise da deres nye ski-talenter for Farmanden her i weekenden.img_7562Efter 7.5 timers gruppeundervisning kan Cille fint løbe ned ad den højeste bakke i Ski Dubai, mens Mille efter sine 5 timers gruppeundervisning klarer det samme med lidt assistance fra sin Far.

Dét er ret godt gået, synes vi – og skamroser pigerne for deres gåpåmod og viljestyrke. Det er så imponerende, hvordan de er gået til udfordringen i denne uge.

Og mig?

Den store dare-devil, der bare elsker sne, kulde og glidende-glatte overflader?img_7564Jeg er såmænd stået ned ad børnebakken igen-og-igen-og-igen idag – på mine knapt 39-årige skælvende, vaklende kalveknæ, mens jeg har tænkt: “Fuck my fucking life. Jeg kommer til at skulle på så mange skiferier fremover. Og jeg har kun mig selv at takke”.

Lige indtil jeg opdager, at det faktisk er meget sjovt, dét der ski.

Ihvertfald på børnebakken 🙂

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Om at bo på Burj Al Arab

Hvad laver man så egentlig på sådan et 7-stjernet hotel?img_7052img_7051Bliver det ikke lettere anstrengt og prætentiøst efter et par timer i et miljø, der ligger så langt fra vores eget, at det næsten virker (tragi-)komisk?img_7047Hvad med børnene?

Hvordan er det lige, at de passer ind i al den guldbelagte seriøsitet og tykke tæpper?img_7050Vig bort, I smålige – tilnærmelsesvist Jantelovs-indgydte – tanker.

For Burj Al Arab er – interessant nok – for alle.

Gud og hvermand.

Høj som lav.

Liverpool-fodboldspiller (true story) eller familiefar (også true story).

De fleste af os skal spare en hel del op før check-in – det giver sig selv – men det jeg forsøger at sige er, at hotelpersonalet behandler samtlige gæster med den mest imødekommende, smilende og humoristiske tilgang og attitude.

Butleren hilser lige flinkt, om man kommer i pandabjørne-badeshorts, dish-dash eller jakkesæt.img_7015In-room dining-personalet tager 7-årige Cilles middagsbestilling lige så seriøst, som hvis det havde været opkald foretaget af en voksen.img_7036Og den efterfølgende servering er præcis og omhyggelig, selvom de nystrøgne servietter og borddekorationen hurtigt får en hård medfart, når der er børn om bordet.img_7041Som bare gerne vil videre til det essentielle: Aftenens brætspil.img_7066Room service om aftenen er et trick, vi tager med os fra Park Hyatt-weekendturen forleden.

Der har Hr. og Fru M virkelig fat i den lange ende, for det er da smart at undgå de der ’sid-nu-pænt-I-bøllefrø’-seancer i en restaurant om aftenen, hvor stammens yngste medlemmer mest af alt vil stå på hovedet i sofaen. Det er bare én af de fordele ved at have venner, der har ældre børn end os selv. Tricks’ene kommer trillende i tide og utide. Og dem samler vi gerne op. Learning the easy way.

Burj Al Arab er i virkeligheden ‘bare’ ren nydelse.

Det er at vågne op til denne her udsigt, mens man vipper med tæerne og vågner i dobbeltsengen.img_7068Det er at summe over morgenmaden i en uendelighed, mens personalet bager pandekager til pigerne i adstadigt tempo og fylder de gamle mennesker med friske croissanter og varm kaffe til bristepunktet.img_7070Burj Al Arab er at tilbringe mere tid i en morgenkåbe end i et sæt tøj.img_7086img_7082For slet ikke at tale om de evigheder, man bruger på badeværelset, fordi det er så indbydende og dejligt.

Ren velvære.

I ordets bogstaveligste forstand.img_7033Børnene afleverer vi en enkelt gang i hotellets kids’ club, Sinbad. Vi er nødt til lige at svede de værste synder ud af systemet.img_7073Og det gør man til denne her udsigt, som ikke overraskende giver mig langt mere lyst til at være i et fitnesscenter end normalt.img_7074Den store runde ø af sand bliver til vandlandet Wild Wadi i 2020. Det oprindelige vandland skal nedlægges, forflyttes til den nyanlagte ø og på det nuværende stykke sand skal et nyt Jumeirah-luksushotel opstå. Alt for Expo 2020, som man si’r…img_7084Og bortset fra at hotellets indendørsfaciliteter og omgivelser er så skønne og afslappende, at man kunne blive her for evigt, så er den virkelige attraktion den nye ‘beach club’, som The Burj har fået hægtet på sig for 8 måneder siden. En platform med pools, private cabanas og lækkert blødt sand. Bygget af et finsk firma, som tydeligvis ved, hvad de laver.img_7022Den her infinity-pool holder hele vejen. img_7120Ihvertfald når man er gæst på hotellet.

Prisen på et årligt familiemedlemskab giver anledning til lettere anstrengt latter.img_7096225.000 kroner for to voksne og to børn.

Men så følger der ikke blot unlimited adgang til pool’en og en privat cabana med, når du lyster. Der er også et par overnatninger på hotellet, adgang til fitnesscenter, chaufførkørsel og andet godt stads.

Har man penge, så kan man få –

Og har man ingen, så må man gå.

Hov!

Det ringer på døren!

Her kommer såmænd børnenes complimentary slik-tog. Igen!
img_7098

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Scener fra et familieliv

Mille får en bronkitislignende, allergisk hoste, stort set hver gang der er sand i luften i Ørkenstaten. Og sand, dét er der for tiden.

Den problematik har vi en del fornøjelse af, når staklen hoster til hun brækker sig ud over hele sengen klokken midnat. Efter at have fået medicin i sin maske og alt, hvad den kan trække af allergi- og hostemedicin ved siden af.

Der er intet som at skylle letfordøjet pizza ud af sengetøj og lagner.

OMO føles som min bedste ven sådan en aften.img_6867Og ikke nok med at vi har hostepatient på førstesalen, så har vi også Bob-kat med let feber og letargi i stueetagen, så Maricel må agere sygeplejer for kat, mens jeg gør ditto for mindstebarnet.img_6868Alting i mig skriger på at løbe væk fra det hele.

Orker ikke lige de her ting, der presser sig på.

Og derfor er det endnu mere fantastisk, at vi faktisk SKAL løbe væk fra det hele i denne weekend.

Can. Not. Wait.

Men først skal der lige fremvises lærings-porteføljer i begge klasser.img_6874 img_6872Og Bob-katten må en tur forbi dyrlægen.img_6879

Herefter kan du ikke se min r*v for bare fodsåler….

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Older posts