• ···

Mandags-blå

Det er i sandhed blevet mandag.

Og jeg er helt blå.

Ikke af kulde – for her er behagelige 30 graders varme.

Men sådan indeni.

I hjertet.

For Farmor og Farfar er forduftet til Det Våde, Kolde Nord.

Lige så pludseligt som de kom til De Varme Lande.

Tilbage ligger et par søde afskedsbreve til pigerne.img_9560Og nu føles huset temmelig tomt oven på 10 dage med fællesskab, gode grin og en perlerække af dejlige oplevelser.img_9366img_9469At undvære bedsteforældrene i det daglige er noget af det sværeste ved at bo i udlandet.

Især fordi vi er så heldige, at have dén slags bedsteforældre – på begge sider af familierne – som er hands-on og gerne vil lege, hjælpe, passe børnebørn og deltage i vores liv.img_9425Denne gang blev der endda mulighed for lidt civiliseret voksentid i den gamle bydel.img_9390Og tid til en morfar-eller-to undervejs, når man som Farfar blev mættet af indtryk og oplevelser.img_9507Der var afslappende Svigermor-Svigerdatter-bonding på den lokale skønhedssalon.img_9419Og de stolte bedsteforældre fik rig mulighed for at se pigerne i deres hverdag.

Som hér, hvor Cille og skolekoret sang for til åbningen af julemarkedet, som (nok så islam-politisk korrekt) kaldes for Winter Souq.img_9494-1Og hér, hvor pigerne skulle til golf med Farmor og Farfar som beundrende tilskuere.img_9426Og jeg tog mig selv i at småtude, da jeg betragtede Farmor, som betragtede pigernes svømmeundervisning.img_9369For Farmor ville gerne være med hver eneste gang, der er svømmeundervisning. Eller golf. Eller kor. Eller afhentning på skolen. Eller weekendhygge. Eller karbad. Eller lektielæsning. Eller eftermiddagskaffe.

Og dét er for fedt.

At have flere hold bedsteforældre, som gerne vil det hele sammen med os.img_9542Heldigvis er der kun en måned til at Farmor igen kan fjolle, diskutere, småskændes, grine, kramme og lege med pigerne.

Næste gang bliver det afgjort ikke i en pool.img_9511Det bliver snarere noget med flyverdragter, vanter, huer og støvler i et koldt vinter-Danmark.

Men hva’ gør det?

Så længe vi er sammen ♥

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ud af Dubai

Det er Flyvende Farmor og Farfars 2. besøg i Emiraterne.

Under deres første besøg fik de oplevet førstegangs-turist-klassikerne.

Optur i Burj Khalifa. Rundtur i Dubai Mall. Dubai Fountain. Dagsudflugt til Abu Dhabi med besøg i Sheikh Zayed Grand Mosque og efterfølgende Afternoon Tea på Emirates Palace. Friday Brunch. Akvarium. Gold & Diamond Park. Mall of the Emirates. Vandkants-middag på Jumeirah Beach Hotel med udsigt til Burj Al Arab og en masse andet godt.

Men denne gang skal de med ud og se andre sider af Emiraterne.

For her er virkelig så meget andet at opleve end moderne stål- og glaskonstruktioner, uendelige shopping malls og ekstravagante middage på luksushoteller.

Torsdag tager vi tidligt fri og kører ud af Dubai mod Abu Dhabi; herefter mod Al Ain til Sweihan og til sidst ender vi i det støvede landbrugsområde Al Khaznah.

Herude – in the middle of nowhere – ligger Telal Resort.img_9498Telal er et beskedent, men nok-så-nydeligt ørkenresort.img_9495November er nemlig lige midt i højsæsonen, så de helt store luksus-ørkenresorts er temmelig dyre – for nu at sige det mildt.

(Men: Skulle du nu lægge vejen forbi uden for højsæsonen, så er Anantara Qasr Al Sarab helt perfekt – alternativt Al Maha / Bab Al Shams / Anantara Sir Bani Yas).

Anyway.

Det er fuldstændig ligegyldigt.

For her er så smukt og autentisk.img_9499Med udsigtspost over ørkenen og blafrende flag i den lune efterårsvind, så Farfar og Farmor sukker ih-og-åh, mens de nyder den sandfarvede uendelighed.

Og vi bliver drønet op og ned ad støvede ørkenveje for at komme fra hovedbygningen til Telal’s Heritage Village, hvor vi er indlogeret for en nat i en suite.img_9500En Heritage Village er altid sådan et lidt halv-kikset frilandsmuseums-agtigt område med små, ubehjælpelige boder, der sælger turist-tingeltangel og et par opstillede telte, hvor man kan få en hennatatovering eller en kop-tår-kaffe, hvis der da overhovedet er nogen på arbejde.

Der kan også altid opdrives et par vrante kameler og en træt hest eller to, som trækkes rundt i en fold med tunge turister på ryggen.

Denne her Heritage Village er ikke spor anderledes.

Der sidder en træt Emirati-mand i skyggen og krydser fingre for, at vi ikke beder om en ridetur på hans kamel eller hest.

Og en ligeså træt Emirati-kvinde sidder med næsen i en arabisk TV-serie på sin mobiltelefon, mens en eller anden ubestemmelig linsesuppe eventuelt kunne langes over disken, hvis bare der havde været nogle sultne turister i omegnen.

Men vi er fløjtende ligeglade.

Vi gynger. Drikker kaffe. Spiser dadler og nødder og chips og skumfiduser.img_9504Vi bader og fjoller.img_9511Og vi nyder i fællesskab den smukke solnedgang over ørkenen, før vi spiser en dejlig middag – med friskpresset appelsinjuice til – for hotellet er dry som en ørken.img_9517Inden længe snorker hele familien synkront på de to store, dejlige værelser.

Her er mørkt og helt musestille langt ude i ørkenen.img_9520Næste morgen står jeg op og går direkte ud i det svale ørkensand.img_9523Hvor fuglefødder har skabt et fint mønster på kryds og tværs.img_9522Jeg forsvinder ned over kanten på en stor sandbanke og går over mod en lille, grøn oase, som resortet har lavet til ære for turisterne, der længes efter grønhed midt i det sandfarvede univers.img_9528Et øjeblik senere brydes morgenstilheden af en sprød stemme, der råber: “Mummyyyyy”, hvorefter der dukker et lille bulder-barn frem over sandkanten.

Mille gør mig selskab.

Vi kigger efter firbenets sjove spor i sandet, og vi taler om fuglefodspor og de temmeligt store lakridser, som oryxer eller andre ørken-“rådyr” har efterladt ganske tæt på vores værelse.img_9530“Jeg sætter lige en stick in the ground og nogle stener rundt om, så kan vi finde det igen, hvis vi kommer igen”, siger Mille og rejser med stor omhyggelighed et mindesmærke over vores dejlige ørkentur med Farmor og Farfar.img_9532Telal Resort kan varmt anbefales, hvis man søger en aldeles bekvem og bare nogenlunde prisvenlig ørkenoplevelse i højsæsonen.

Og jeg håber, at vi en dag kommer tilbage for at lede efter Milles pind og de tre sten.

Sammen med Farmor og Farfar.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Flyvende Mormor

Verdens bedste, flyvende Mormor fylder rundt i morgen.img_8816 I mit indre er hun ikke en dag over 50, ligesom jeg bestemt heller ikke selv fylder 40 om et år.

Dåbsattester må jo sige, hvad de vil. Hvad ved de om noget som helst?

Det vigtigste er, at vi er sunde og raske og har appetit på både mad og liv hver eneste dag.img_8787At vi er lige dele gakkede og glade og kan se det sjove i de fleste sammenhænge.img_8786At vi tør prøve nye ting og se verden fra andre vinkler – uanset alder, sted og omstændigheder.img_8967At vi er opmærksomme på at leve lige nu og her.img_8968Og alt dét, gør min elskede Mor til fulde.

Hun rejser og læser.

Hun diskuterer og taler.

Hun deltager i alle mulige sociale sammenhænge i sit lokalsamfund.

Hun elsker at havbade og gå lange ture i strid vestenvind.

Hun er ude og pist væk.

Hun er hjemme og hjemmevant.

Hun strikker og bager og nusser små børn hver eneste dag.img_4404Hun går i haven og ordner sit drivhus i eget selskab.

Hun laver mad og hygger sig i andres selskab.

Hun er Mor og Mormor med hjertet, hjernen og hænderne hver eneste dag – uanset om vi er hos hende eller tusindvis af kilometer væk.

For det er dét, min Mor har ønsket sig allermest i sit liv:

At være Mor.

Og hun er den absolut bedste til det hverv.img_4396For hun har fine følehorn på stilke, som straks stiller ind på dét, der er vigtigst for det menneske, hun står overfor.

Hun er omsorgsfuld og empatisk.

Praktisk og pragmatisk.

Snusfornuftig og balanceret.

Hjælpsom og utrættelig.

Tålmodig og tænksom.sejlads-med-affan-1Jeg kan slet ikke undvære hende.

Og det er jo lige præcist hvad jeg må gøre stort set altid.

Undvære hende.

Fordi vi har valgt at bo i udlandet – og så så langt væk, at der uvægerligt vil gå 4, 5 eller 6 måneder i mellem gensyn.

Og selvom Flyvende Mormor er go’ for en tur til De Varme Lande – og vi selv prioriterer at komme til Danmark to gange om året, så er det ikke altid helt nemt.IMG_2952Der er savn og afsavn.

Og med jævne mellemrum er der huller og tomhed.

Hjertesmerte og tårer.IMG_3164I morgen er f.eks. sådan en dag, hvor jeg skal tage mig gevaldigt sammen for ikke at tude over afstand og savn. For jeg ville jo allerhelst være hjemme til at fejre min Mor sammen med familie og venner. Men sådan endte historien ikke.

I stedet har jeg pakket en gave og stoppet den i hendes kuffert, da hun rejste hjem i oktober.img_8819Der er muslingeskaller, sand fra Den Arabiske Golf og en lillebitte gave indeni.img_8814Og et kort.img_8817Og en flybillet CPH-DXB tur/retur fra Mille til Mormor.img_8818Og en lille toiletpung i Mormors yndlingsfarver med små tossede Tine-beskeder i, som hun kan fiske én op af om dagen, indtil vi kommer hjem til jul.img_8815Det er i de små, fortrolige handlinger og indforståetheder, at Mor og Datter forenes.

Jeg ved præcist, hvad min Mor synes er morsomt. Eller dumt. Eller dejligt. Eller drønærgerligt.

Og det er en kæmpe glæde, at vi har kendt og kender hinanden sådan hér gennem hele livet.

Jeg ved præcist, hvad min Mor vil synes eller tænke om dette og hint. Det er som om jeg hører hendes stemme i mit indre – og ind i mellem også ud af min mund, hvilket kan føles enten ret godt eller ret slemt.

Den slags må vi ikke tage for givet.

For mor-datter-fællesskabet er ét af livets helt store glæder.

Og jeg trøster mig med, at beslutningen om mit glimrende fravær i morgen er en fælles én.

At vi hellere vil have oplevelser og tid sammen her i Ørkenstaten end at jeg stryger til Danmark på kort visit.

Men, uhhh!

Hvor kommer jeg dog til at savne i morgen.

♥ Tillykke, kæreste Mor ♥

♥ Med de 60 år og med alt dét, du har oplevet, fået og givet ♥

♥ Jeg elsker dig. Altid ♥

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Huse

Weekenden er over os i Ørkenstaten.

Og det er den vist også over Danmark nu?

Så skål og rigtig god fredag, folkens!img_9250Vores weekend er tilmed en forlænget én af slagsen.

Jeg klager virkelig ikke.

Der er hvidvin i glasset.

Og solnedgang over Black Palace Beach, hvor vandet er lige så lunt og behageligt som den milde havbrise i disse dage.img_9223November er ubetinget vidunderlig i Dubai.

Vi er som kåde køer, der langt om længe kommer ud på friskt, grønt forårsgræs.

I vores tilfælde er det dog ikke efter en våd og kold vinter, men derimod efter en udmattende og overophedet sommer.img_9240Børnene stornyder at komme på legepladsen igen uden at blive gennemblødte af sved og helt dårlige efter 5 minutter.

De spiser is og snacks på et picnictæppe, mens jeg ligger og ser op i den lysende blå himmel, hvor fugle flyver omkring og kvidrer.

Det er ren idyl.

Og hvor er det fedt, at vi kan hygge os i parker med picnic og udeleg i de næste godt og vel 6 måneder.img_9247 Dét kommer jeg i tanke om – og bliver lige overrasket, begejstret og taknemmelig – hver eneste gang, vi skifter fra sommerens ulidelige hede til det skønneste efterårs- og vintervejr. Det er næsten som om jeg ikke tør tro på, at alting bliver godt igen efter 6 måneder med sved på de mest utænkelige steder 24/7.

Og her til eftermiddag spurter børnene rundt på løbehjul mellem små, søde huse i Mushrif Park uden for Mirdif i det nordvestlige Dubai.img_9239img_9233img_9235Det er den fineste, lokale park, hvor fantasien virkelig kan udfolde sig.

Jeg kan varmt anbefale at besøge Mushrif Park, hvis man har 2-10-årige børn med på tur.img_9237img_9238Pigerne løber omkring og vurderer, hvilke af husene, der er deres favoritter, og de aftaler straks hvem, der bor hvor og hvorfor.

Jeg ville have gjort det samme med min egen søster, hvis vi havde haft vores gang i sådan en skøn park dengang. Og når jeg nu tænker over det, så har vi jo gjort præcist det samme i Mini-Byen i Varde og i Arnbjerg Anlægget, som er en fin, dansk pendant til denne her arabiske park.

Vi er nu ikke de eneste, der har huse for øje.

Maricel tænker også kun på hus i disse dage.

Hun har nemligt bestilt materialerne hjem til taglægning.

Her er bygningsarbejdere ved at rustbeskytte de store jernbjælker, der skal være den bærende konstruktion i taget på hendes kommende hjem på Filippinerne.img_9182Taget skal lægges før regnsæsonen indtræffer, så det indvendige af huset ikke risikerer at stå under vand og tage skade.img_9181Det er så spændende for Maricel – og for hele familien.

Og heldigvis er der ikke så længe til, at hun ved selvsyn kan inspicere sit husbyggeri og gense sin 10-årige søn, sin mand og hele sin familie.img_9183For inden vi ved af det, så står julen for døren og Maricel bliver genforenet med sine kære – præcist ligesom vi selv bliver det.

Men først vil vi nyde november og det skønne vejr…én ting ad gangen…

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Kerne

Jeg har haft brug for denne her weekend.

Træt helt ind i kernen, er jeg.

Efter gæster og fester.

Forkølelse.

Alt for mange løse ender og ting at huske på i skoleregi.

Så nu sover vi længe.

Helt indtil torsdagens hyggelige rødvinsmiddag er fordampet.

Løber en morgentur. Bygger en togbane.

Tænker, at det her er kernefamilien, når den er dejligst.img_9109Vi laver lektier og løber langt væk fra dem igen, fordi det er weekend.

Vi ender i mørket til sukkersød film og ditto karamelpopcorn.img_9112Vi taler frem og tilbage. Vurderer og diskuterer. Planlægger Farmor og Farfars ferie i Dubai.

Kilder og krammer. Vrisser, nusser og kysser.

Tænker, at det her er kernefamilien, når den er dejligst.img_9117Spiser comfort food og køber nye bukser.

Svømmer i pool’en og har legekammerater med hjemme.

Supermarkedsindkøb.

Aftensmad og madpakkesmøring.

Febervarm Mille ligger på min hovedpude og lytter til min højtlæsning.

Tænker, at det her er kernefamilien, når den er dejligst. 

Og nu er jeg sunket dybt ned i sofaen. Igen.

Med Regnskabschefen ved min side.

Der er ikke ét gram adrenalin i min afslappede, weekend-nydende krop.

Dét må andre ligesom stå for.

Så vi ser på verdens vildeste kitesurfer, der springer ud fra helipad’en på Burj Al Arab. img_9121Han er fuldstændig vanvittig, ham Nick Jacobsen.

Helt ind i kernen, er han gal.

Og har du ikke allerede set super-surferen i aktion, så kan du lige nå det, inden DR fjerner dokumentaren om et par dage.

Det’ helt vildt. Set fra min sofa.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Older posts