• ···

Scener fra et familieliv

Mille får en bronkitislignende, allergisk hoste, stort set hver gang der er sand i luften i Ørkenstaten. Og sand, dét er der for tiden.

Den problematik har vi en del fornøjelse af, når staklen hoster til hun brækker sig ud over hele sengen klokken midnat. Efter at have fået medicin i sin maske og alt, hvad den kan trække af allergi- og hostemedicin ved siden af.

Der er intet som at skylle letfordøjet pizza ud af sengetøj og lagner.

OMO føles som min bedste ven sådan en aften.img_6867Og ikke nok med at vi har hostepatient på førstesalen, så har vi også Bob-kat med let feber og letargi i stueetagen, så Maricel må agere sygeplejer for kat, mens jeg gør ditto for mindstebarnet.img_6868Alting i mig skriger på at løbe væk fra det hele.

Orker ikke lige de her ting, der presser sig på.

Og derfor er det endnu mere fantastisk, at vi faktisk SKAL løbe væk fra det hele i denne weekend.

Can. Not. Wait.

Men først skal der lige fremvises lærings-porteføljer i begge klasser.img_6874 img_6872Og Bob-katten må en tur forbi dyrlægen.img_6879

Herefter kan du ikke se min r*v for bare fodsåler….

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Noget af det bedste ved….

…at bo i Mellemøsten er den lette adgang til hjælp.

“Hjælp”, tænker du måske.

“Til hvad, sådan helt præcist?”

I Danmark gør man jo alting selv og opfatter DIY i alle livets praktiske aspekter som noget helt naturligt og selvfølgeligt.

“Hjælp til alting”, er mit svar.

Her er faktisk så foruroligende mange hjælpende hænder, at selv den mest inderlige DIY’er ender med at blive ret hjælpeløs, ret hurtigt.

De fleste expats flytter hertil og springer straks ombord i alle mulighederne for at få hjælp. Det er jo en oplagt chance for at slippe for de huslige opgaver, som ofte opfattes som kedelige, tunge og trættende.

Andre skal se det hele lidt mere an og er noget reserverede over for tanken om, at et fremmed menneske skal vaske ens undertøj og bo i ens hjem. Men 8 ud af 10 familier ender alligevel med at tage imod ‘hjælpen’ med kyshånd inden for ganske kort tid i Ørkenstaten. Det er en lige så naturlig del af livsstilen hér i landet, som det er naturligt at ordne det meste selv i Danmark.

Vi var hurtige til at opsøge hjælp, da vi ankom for 3.5 år siden. I starten gik det mildest talt ad helvede til med at finde ud af at få hjælp, men på nuværende tidspunkt er jeg så godt hjulpet, at jeg er decideret hjælpeløs uden hjælp 🙂

Vi skifter ikke elpærer, men beder i stedet Maricel om at ringe til viceværts-firmaet, der kan komme og se på det – og så kan de jo ligeså godt rense afløbene og fixe aircon’en, når nu de er her.

Vi ordner aldrig haven, vasker vinduerne, fejer eller rengør huset.

Vi vasker aldrig bilen eller tøjet.

Vi laver kun mad, når vi har lyst. Resten af tiden er det Maricel, som får en indkøbsseddel og en opskrift stukket i hånden. For hun er en lige så fantastisk kok, som hun er babysitter, hårfletter, syerske, gartner og rengøringskone.

Vi ringer efter en handy-man, som tager trampolinen ned.

Og en anden, der hænger billederne op.

Storskrald er ligeledes en anden mands job. Det kræver blot et enkelt opkald.

Renseriet henter og bringer vores rensetøj.

Og hvis ikke de stryger det, så gør Maricel det bagefter.

Vi kan ringe efter 2 liter mælk i supermarkedet og et bud bringer gladeligt apoteksvarerne ud.

Vi afleverer bilnøglerne til valet-parkering foran lægeklinikken, frisøren og restauranten – og vi bliver nærmest fornærmede, hvis parkering ikke er inkluderet.

En mand tanker vores bil,  mens en anden vasker forruden på tankstationen.

Ved indkørslen til centret tager en mand parkeringsbilletten ud af maskinen og giver den til os ind gennem bilruden, så vi ikke selv skal strække armen unødigt.

Jeg kunne blive ved…

Men jeg tror, I har fattet pointen by now.

Vi laver ikke en hujende, hylende fis – lige bortset fra at gå på arbejde – og så er resten ren ballade.

Det virker måske som et utænkeligt scenarie at slippe tøjlerne på alting fra børnepasning over madlavning og indkøb til sammenfoldning af både de store og de små underbukser, men det er lettere end man lige skulle tro.

Og al den hjælp giver frihed.

Frihed til at drikke langstrakt morgenkaffe i weekenden og overveje, hvad dagen mon skal bringe.

Der er ingen sure pligter eller praktik, som har hobet sig op i løbet af ugen og som nu venter på at blive ordnet i weekenden. Det er så væsensforskelligt fra vores tidligere liv.

Vi er frie til at være spontane nu.

Og netop spontanitet er et karaktertræk og en adfærd, som hverken Martin eller jeg har fået fra naturens side.

Vi er vel nærmest det stik modsatte?

Men det er fedt at øve sig i noget, som ikke nødvendigvis kommer af sig selv, og som føles så ubeskriveligt godt, når det sker.

Så fredag ender pludselig med at blive en heldagstur til Legoland Dubai.fullsizerender-1Eller det vil sige – vi tager i Water Park delen – for den traditionelle forlystelsespark er umulig at gå på opdagelse i, når her er 40 grader i skyggen og vanvittigt fugtigt. Resten af parken må vente til efteråret.

For tiden kører Legoland med rabat på dagsbilletter til vandland med all-inclusive mad/drikke for 195 AED (350 kr.) per person, da de formodentligt mangler gæster i ørkenens sommerhede.img_6680Så hvis du bor her – eller kommer hertil som turist henover sommeren – kan jeg varmt anbefale at tjekke forlystelsesparkernes og vandlandenes hjemmesider, hvor der er fine rabatter at opnå ved online køb.

Vi ender med at tilbringe 8 timer i rutschebanerne, og først da solen begynder at gå ned, lykkes vi med at hive pigerne op af vandet.

Kvæstede, er vi.

Tørstige, trætte og døsige efter en meget varm dag.

Legolands vandland henvender sig i øvrigt til familier med børn i alderen 5 til 12 år. Det hele fungerer superfint – er rent, pænt og sjovt – og bortset fra at der tages skandaløse Dubai-priser for parkering og opbevaringsskab, så er det eneste lille mishap forplejningen i de to kiosker, som ikke fungerer effektivt. Udvalget er børnevenligt på den misforståede måde (læs: nuggets og fritter ad libitum) og de udleverede vanddunke er ubehjælpsomme i størrelse og udformning, men det er nok forventeligt, når man bevæger sig ind på børnenes territorium, tænker jeg?

Om aftenen ligger der endnu en spontan invitation og venter på os.

Og vi slutter derfor weekenden på havet, præcist som i sidste weekend.

Prøv at se – Dubai Marina – in all its gloryimg_6708img_6709Og i min salighedsrus (foranlediget af sjove samtaler, pink champagne, sushi og to timers havbad) sender jeg tusind taknemmelighedstanker afsted mod himlen i samklang med muezzinens adhan-kald fra moskéens minaret.img_6713Tak for dygtige og rare Maricel, der passer pigerne, mens jeg sidder her og betragter livet, der sejler forbi.

Tak for de sødeste venner, som vi deler de dejligste oplevelser med.

Mellemøstens svar på Las Vegas:

Jeg elsker dig. Dubai.

For den spontanitet, du indgyder i os.

For den hjælp, du giver os mulighed for at modtage.

For den behagelige og magelige livsstil, du tilbyder os.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Relationship goals

Relationship goal #1

At kunne gå igennem IKEA uden på noget tidspunkt at overveje skilsmisse.img_5959Nailed it. 2eaaede087d2ad48da8250f87900fd2cimg_5958Regnskabschefen havde tilmed selv foranlediget turen, fordi Mille virkelig trænger til et opgraderet stor-pige-værelse, nu hvor hun fylder 5 lige om lidt.

For real.

Jeg gjorde ikke fysisk skade på ham. Ama’r halshug.

Muligvis holder han humøret oppe hele vejen igennem rædselskabinettet ved tanken om den særlige sending, han har bestilt til diskret levering i ly af mørket?

Hvilket bringer mig til…

Relationship goal # 2

At drikke lige præcist nok til at forelske sig over and over again.

Hver weekend.

Det er fandeme en god idé. img_5963Nailed it. 2eaaede087d2ad48da8250f87900fd2c

Relationship goal #3

At lege og fjolle og grine sammen til der breder sig en varm og fuzzy feeling i hele kroppen af glæde og samhørighed.

Det må vi aldrig blive for gamle, for grå eller for kedelige til.img_5967Nailed it. 2eaaede087d2ad48da8250f87900fd2c

Aftenbadning er ubeskriveligt skønt i Ørkenstaten, lige så snart der bliver skruet op for temperaturen. Hvilket er tilfældet nu.

Så det er bare om at komme afsted, krydse vejen og hoppe i poolen ved enhver lejlighed.

Jeg elsker det. Af hele mit hjerte.

Relationship goal #4

At sove lur hånd i hånd.

Én af den slags små, hyggelige kæreste-aktiviteter, som forsvinder sporløst ud i det blå, mens børnene er små og der skal ordnes og regeres med dem konstant.img_5970Nailed it. 2eaaede087d2ad48da8250f87900fd2c

Dén tid kommer rent faktisk tilbage, selvom det er umuligt at forestille sig, mens man bøvler søvnunderskudsagtigt rundt med en baby på armen og en tumling i buksebenet.

Findes der noget skønnere end følelsen af langstrakt tid med dem, man holder allermest af?

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Farmor fylder 70

Oh, yes.

Armbånd på bedste all-inclusive facon.

Der er en første gang for alting her i livet.

img_5677

Lalandia Billund og Farmors 70-års-fejring, here we come!

img_5758

Der blæser en iskold og sønderlemmende vind ude fra vest og de eksotiske palmer af den pureste plast vajer fra side til side, men Martin og Mille modstår elementernes rasen og overlever på deres rå stædighed og benhårde viljestyrke.

Det er dansk påskevejr, som vi kender det.

Med småregn, tunge skyer og blæst.

Men der skal mere til at forskrække fire faldne vikinger, så vi tjekker ufortrødent ind i Lalandia med bag-in-box som garant for indre varme og god stemning i fælleshytten med Faster D og Co.

img_5676

Det knaldsmarte ved Lalandia er nemlig, at det danske verjlig er underordnet. For her er himlen altid blå og solen skinner insisterende.

Indendøre.

I et univers af romerske søjler og italienske specialiteter a lá Jylland.

img_5749

Og pigerne elsker det.

Hvert eneste minut.

De har købt Lalandia-konceptet 100%.

img_5762

For her er der lagt op til leg med fætre og kusiner, grandfætre og grandkusiner, onkler, mostre og tanter.

Der er selskab og fællesskab; aktiviteter og oplevelser ad libitum for legebørn i alle aldre.

Selv under spisningen er der underholdning og arrangementer for børnene, så forældrene kan drikke sig i hegnet uden afbrydelser, hvilket er en udsøgt chance, som jeg naturligvis ikke lader passere.

After all, nogen skal jo fortælle sandhederne om livets genvordigheder til de unge mennesker i familien? Og dén tjans tilfalder mig. Helt naturligt. Beslutningen tager jeg resolut i en rus af vin og kalv og gris, der gør mig helt lykkelig og salig indeni, så mine livserfaringer strømmer ud som en bitter elixir.

Faktisk bliver jeg kun afbrudt i min talestrøm af tre kusiner på stribe, som optræder med vel-instrueret fællessang, så selskabet ih’er og åh’er ad trioen.

img_5701

Og uden for storfamiliens fællesspisninger morgen og aften, er der god tid til spontan kaffemik på torvet, når man støder ind i et familiemedlem eller ti.

Piazza, ville Lalandia nok insistere på at kalde stedet, nu hvor der er indført italiensk stemning med hiv og sving på en pløjemark i udkanten af Billund.

Her er det Farmor og Cille, som hygger sig med varm cacao efter skøjtebanen.

img_5769

Der er feel-good over hele feltet.

Martin forsvinder i et virvar af minigolf og vandrutschebaner med samtlige mandlige medlemmer af familien plus de modigste piger. (Læs: Minus undertegnede. Jeg har så rigeligt med at styre mit burkiniklædte korpus i børnerutschebanerne med Cille).

Nogle vælger at tage på kulturelle dannelsesudflugter om formiddagen for at undgå travlheden i AquaDome (det vi i gamle dage kaldte for vandland), da der er fuldt hus i Lalanda i påsken.

Andre drøner ni’er over æ’ grenz efter øl og slik, nu hvor Billund ifølge en flok nordsjællændere ligger så utroligt tæt på grænsen, at det ville være en skam ikke lige at køre forbi Sonja und Wolfgang. Onkel Peter og jeg trækker – som de eneste jyder – en smule på smilebåndet ad det ræsonnement.

Og Cille og Mille løber, hopper, rutscher, leger og danser sig igennem hver eneste dag og aften i fællesskabet. De er så optagede af at lege, at de knapt lægger mærke til deres forældre.

Det føles så godt.

Alle gør, hvad de har ka’ li’ og alting foregår i det tempo, vi selv sætter.

img_5766

Og helt ærligt: Findes der noget bedre scenarie for børn end at kunne løbe fra hus til hus og banke på for at se, hvilket familiemedlem, der nu åbner?

I think not. 

Men det er ikke kun børnene i familien, som trives med og i kollektivet.

img_5707

Det er også Farmors ønskescenarie:

At have os alle sammen – 28 familiemedlemmer – lige rundt omkring hende på hendes runde dag.

At alle er glade og nyder at gøre præcist det, de har lyst til.

At vi kan gå helt uformelt ind og ud af fællesskabet, som det nu passer den enkelte.

img_5709

Farmor trives med mennesker omkring sig – børn og hunde i særdeleshed – og hun behersker kaos og stordrift i en sådan grad, at jeg har hende mistænkt for at elske det.

img_5710

Og vi fejrer hende efter bedste evne.

For 70 år er en big deal. Prøv bare at se antallet af lys, der spidder uskyldige kanelsnegle, der aldrig bliver sig selv igen efter den oplevelse.

img_5706

fullsizerender

Og hun får fine overraskelser, som hun ikke havde den mindste mistanke om.

img_5731

 

img_5717

Og jeg sympati-piver af glæde, da jeg ser, hvor glad og overrasket Farmor bliver over gaverne. Alting er lige som jeg havde håbet på og mere til.

img_5730

Og da jeg om aftenen ser over på hende gennem rødvinstågede øjne, véd jeg, at hun har fået præcist dét, hun ønskede sig i livet.

img_5752

En stor og livlig familie med intet mindre end 4 børn og 9 børnebørn.

Farmors 70 år har bestemt ikke været en dans på roser.

Men hun er en overlever – og hun lever et godt og rigt liv sammen med Farfar og alle os andre.

Og det er vi mange, der er taknemmelige for.

Hver eneste dag.

Af hjertet tak – Farmor-Svigermor og Farfar-Svigerfar – for en dejlig fødselsdagsfejring og påskeferie i storfamiliens skød.

Skulle det være en anden gang?

Dét tror jeg nok!

Vi takker ihvertfald for indbydelsen på forhånd.

Men først: Lur.

img_5776

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Wat Pho

Buddhistiske templer.

Must-see-and-do when in Thailand, naturligvis.

Udfordringen ligger i, at der vitterligt venter det ene spændende tempel efter det andet lige rundt om hjørnet i Bangkok.img_5512Grand Palace – Moderen over dem alle – fravælger vi dog hurtigt denne gang, idet thaiernes elskede konge igennem 70 år, Kong Bhumipol, ligger lit de parade hér indtil udgangen af året – og dét giver helt sikkert mere kø end to troldebørn har overskud til.

Der er også rig mulighed for at sende en respektfuld og venlig tanke til afdøde Kong Bhumipol, hvorend man går eller står i Bangkok.

Ikke bare i disse dage, men resten af året, antager jeg?

Store billeder hænger ihvertfald på alle bygninger med dertilhørende beskeder om kongens glorværdige styre.

Og respektfulde, sorte sørge-T-shirts er i high command, hvor thaierne tidligere gik i konge-pro, gule T-shirts.

Altre med ungdommelige billeder af den aldrende konge, masser af guld og elefanter, overdådige blomsterdekorationer og dertilhørende lydoptagelser af fugle, rindende vand og messende munke er standard i disse landesorgstider.img_5511 Kong Bhumipol er inderligt savnet som statsgarant for stabilitet og troværdighed – og de sort-hvide draperinger som her hænger i loftet, ses påsat skolers facader, parkers gitre, offentlige instanser og butikker som daglig påmindelse om kongens død.

Vi ender – sådan lidt tilfældigt – med at vade ind i Wat Pho denne gang.img_5507 Det er templet med The Reclining Buddha – den enorme, liggende Buddha, som forhåbentlig kan interessere både store og små.

Jeg er ihvertfald forelsket i hans finurlige, skælmsk-underfundige ansigtsudtryk, som minder mig om en asiatisk Mona Lisa.img_5494 De små i familien ville nok have svaret “poolen!“, hvis de var blevet adspurgt om mulige aktiviteter for dagen. Og poolen er da også dejlig på hotellet, men ikke hele dagen, synes de kedelige forældre.

Så pigerne følger med og får en fin oplevelse af de detaljerede dekorationer, som buddhisterne elsker at opstille overalt. Her er falsk lotusblomst og Buddha-i-guld-galore.img_5496img_5501For enden af den enorme, liggende Buddha er der én eneste foto-mulighed for at få hele hans krop i ét skud.img_5500Og den chance har thaierne så valgt at dække med et ubehjælpeligt metalhegn, så vi i stedet må købe et postkort. Oh, well.

Uden for hovedtemplet med den hvilende Buddha, er der helt roligt, selvom vi er mange mennesker samlet. Omgivelserne indbyder ligesom til andægtig stilhed.

Pigerne går omkring og ser på statuer af dyr og finder herreløse katte.img_5509Der er også karper, som kan fodres for good luck.img_5502I mens forældrene fortaber sig i stupaernes detaljerigdom.img_5503Tænk, et håndværksmæssigt arbejde med porcelænsfliserne.

Billederne gengiver på ingen måde de uendeligt smukke tempelomgivelser.

Og vi finder række efter række af buddhaer, som ifølge pigerne holder hænderne op for at sige stop til os.img_5504Buddhaerne holder os beskæftigede, mens det regner (et ganske kort øjeblik) – til pigernes store begejstring.

Efter finkulturelt input bliver det til lavkulturelt. img_5530Vi er helt udhvilede.

Centrerede.

Glade.

Og klar til at gå fra zen til sindssygt skør på et øjeblik.img_5522Det er essensen af Bangkok. Fornemmer jeg.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Older posts