Skolebudget i Dubai

Nu kan vi ikke trække lediggangen længere ud.

I dag er officielt den sidste sommerferiedag, og selvom ferien har været skøn og herlig 97% af tiden, så må den meget gerne få en ende nu. Sengetider, iPad-politikker og fødevarevalg flyder, glider og sumper. Og jeg har ikke tålmodighed med det længere. Der skal rettes op og ind. For børnenes hjerners skyld. For min livviddes og mentale stabilitets skyld.

Vi trænger til at få travlt, til at tænke og tage beslutninger, til at samarbejde med andre og til at være lidt væk fra hinanden, så vi igen bliver rigtigt glade for at ses senere på dagen.

Der er (foruden et uforklarligt jetlag) nok af praktiske ting og sager, der skal ordnes og regeres, når vi vælter ind ad døren med 4 tunge kufferter, 2 carry-ons og en 24” Kildemoes-cykel i bagagen – og snart skal stå skoleklar efter en 8 ugers brain break.

Er Milles nye cykel ikke bare den fineste? Vi har ellers forberedt os så godt som muligt, før sommerferien for alvor gik igang. Pigerne og jeg var f.eks. ude allerede i juli måned for at købe uniformsdele til det kommende skoleår – bare for at være lidt på forkant. Stik modsat England, hvor man kan købe skoleuniformer i enhver Tesco, M&S, Next osv., så er uniformer en ‘eksklusivitets’-ting i Dubai. Én forretning udbyder ens skoles uniformer – og så bukker vi ellers ærbødigt og betaler ved kasse 1 for produkter, der slet ikke står mål med de engelske supermarkedskæders kvalitet. Til et skoleår, hvor der ikke mangler alt for mange ting, koster det stadig i omegnen af 2.500 kr. for et par ekstra skjorter og pull-overs til vinterhalvåret.

For slet ikke at tale om de nye idrætsuniformer, som fases ind i dette skoleår. 4 styks kostede 1.750 kroner, da de endelig kom i handlen forleden.Og vikingebørnene, der vokser et-til-halvandet-skonummer hvert år, letter deres forældre for små 2.000 kr. til sorte skolesko og idrætssko med hvide såler mindst én gang om året. You’re welcome.Så er der også skolegebyret for 1. halvår, der skal betales, før skoleåret starter på mandag. Det beløber sig til 70.000 kroner for to poder i 6 måneders “indskoling” – i tillæg til de 23.000 kr. vi har indbetalt som depositum for at sikre os pladserne engang i april måned.

Med mellemregninger og danskskolegebyr koster et helt skoleår for en 6-årig og en 9-årig 200.000 kroner i Dubai. Den post smækker vi ind i budgettet sammen med uniformsdele til ca. 3.500 kr – og skolesko har ikke engang fået en plads. Udover de her posteringer er der ekskursioner, lejrskole, klasse-konto og alt muligt andet, der skal indbetales til henover et år.

Vores piger går på en såkaldt “middelklasse-skole”, hvor skolegebyret er cirka halvdelen af de dyre skoler. Der findes selvfølgelig også skoler, som er billigere end vores, men hvis man vil ned på meget lavere skolegebyrer, er det arabiske skoler, som jo er en fin løsning for expats, der også bruger det arabiske sprog derhjemme.

Det koster helt sikkert det samme at drive en dansk folkeskole, som det gør at drive en international skole i Dubai. Men det bliver jo en del tydeligere for os, hvad tingene koster, når vi betaler dem ud af egen lomme, frem for den indirekte skatte-krone-omfordeling, der foregår i Danmark.

Egentlig er det en fin og sund øvelse, sådan at få lov til at punge ud.

Det gør ondt og godt på samme tid.

Jeg har ihvertfald fået et helt andet syn på den danske model og på hvad det egentlig er, man får for skattekronerne derhjemme i Danmark.

Min mor – enlig forsørger på en dagplejer-løn – ville aldrig nogensinde have haft muligheden for at sende sine to døtre igennem uddannelsessystemet hele vejen til 2 x Cand. Mag., hvis hun skulle have betalt skolegebyrer undervejs. Dét har fællesskabet hjulpet min søster og jeg til. Og dét gør mig både ydmyg og taknemmelig.

Ydmyg og taknemmelig er jeg også, når jeg kører MasterCard’et igennem på 2 x skolegebyr for vores døtre, der ikke ville have muligheden for at være del af sådan en berigende og spændende international skole, hvis ikke det var for deres Far, der knokler for at forsørge familien. De ved endnu ikke, at uddannelse er en gave, som ikke er alle forundt. Men jeg skal nok sørge for, at de ser det med egne øjne engang.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ting, vi har lært og oplevet denne sommer

Sommerferien 2018 lakker mod enden.

Og det er som sædvanligt en bittersød affære.Som tager mig på en følelsesmæssig rutsjetur, der fortsætter meget længere end flyveturen tager mellem Det Kolde Nord og Den Store Sandkasse.På den ene side kan jeg ikke vente med at få hverdagen tilbage – med alle dens rytmer, rutiner, aktiviteter og gode stunder. Så er der endelig formål, opgaver, tidshorisonter, planer og mål, som skal nåes. Som giver mening til al livets galskab på en anden måde end det frie driverliv kan give.

På den anden side er der også en hel del inerti i at træde hamsterhjulet igen, og dermed slippe den totale frihed, vi netop har nydt i 2 hele, vidunderlige måneder.

Denne sommer har jeg praktiseret en ny tilgang til sommerferieplanlægning: At have ingen eller ihvertfald en meget begrænset plan, som har været baseret på lyst, dagsform, familiens behov osv. Dét har vist sig at være en meget stor succes – for vi har nået, set, oplevet og nydt alt, alle og alting mindst lige så meget, hvis ikke mere end tidligere sommerferier, hvor der altid har været lagt en stram køreplan.

Jeg har derfor lavet en lille mental note om at give slip. Let it go.

Fordi alting alligevel lykkes og falder fint på plads. Og det er god læring for en gammel projektleder, der trænger til at gøre tingene på en ny måde.

Jeg glæder mig også vildt til at sove i vores egen seng igen. Til at pakke de kufferter og toilettasker ud, som nu har forfulgt os i to måneder. Måske vil jeg fælde en tåre i ren og skær gensynsglæde over mit garderobeskab og udvalget på badeværelseshylderne?

Jeg vil ihvertfald kramme livet ud af Maricel og glæde mig inderligt over, at jeg igen er hjemme hos verdens bedste hverdags-hjælper. Der er nyfunden taknemmelighed på alle hylder i mit hjerte, når jeg selv har haft fornøjelsen af at vaske op, lave mad, støvsuge og ordne vasketøj i et par måneder. Det er ganske sundt en forkælet Jumeirah Jane.

Jeg glæder mig også til selv at fylde køleskabet og vælge egenhændigt, hvad menuen skal stå på, så jeg igen kan få bare en smule styr på kosten, der pt. mest består af skamløse mængder sukker, gris, fisk og lige lidt mere sukker.Men jeg har også allerede tungt hjerte og savn ved tanken om, at der er så mange, dejlige mennesker, som vi først ser til jul igen. Og jeg vil savne det skønne storfamilie-liv, der udspiller sig, hvorend vi befinder os, og som gør, at følelsen af ensomhed er udelukket fra at blive lukket ind i mit liv for en stund.Det er udedanskerens lod. Og det gamle ordsprog om ‘ude godt, men hjemme bedst’ gør mig bare komplet forvirret. For hvad og hvor er så hjemme? Og ude? Jeg føler mig jo på nogle punkter og i nogle situationer helt hjemme lige hér i Danmark, men jeg savner samtidig at være helt hjemme i Dubai.Måske skal jeg bare huske, at det er en god ting at have hjemme flere steder.

Kærlighed til byer, lande og steder kan jo multipliceres i én uendelighed og på samme gavmilde måde som kærlighed til børn. Jo flere, jo bedre.Men alting godt har en ende. Vores sommerferie slutter f.eks. på tirsdag.

Og når jeg kigger igennem billederne på min telefon, så vidner de om, at vi har oplevet, lært og prøvet så mange ting denne sommer i Danmark.

Vi har lært at:

  • Gå i gummistøvler igen
  • Varm cacao er lig med hygge
  • Plukke kirsebær direkte fra Farmors træ
  • Plukke vildehindbær og brombær i krat og skovbryn
  • Sætte hybenrosenblade på strå
  • Samle gode sten langs stranden
  • Slå vejrmøller
  • Rode i jorden med en pind
  • Tyskerne byggede bunkers på de danske strande – og at der nu er graffiti på dem
  • Flyve med drage på Hvidbjerg Strand i Blåvand
  • Klatre i træer
  • Livet er en skrøbelig størrelse, som kan tage voldsomme og ganske uventede sving, der sætter tingene i perspektiv (tak for snakken, Naja og Signe)
  • Finde biller, vandmænd, krabber, sommerfuglelarver, svalereder, pindsvin og andre smådyr
  • Dansk bland-selv-slik holder hele vejen
  • Hjemmelavet guf er nemt at lave
  • Hoppe i vandpytter
  • Der skal være plads til gensyn med de ældste barndomsvenner og de nyeste Dubai-venner for at der ligesom er balance i tingene
  • Lave mudderkager
  • Spille stangtennis
  • Danskerne ikke er bange for nøgenhed og bandeord
  • Ryge tyggegummicigaretter
  • Bestille vaffelis egenhændigt – med guf på toppen, tak
  • Shoppe tøj med to af verdens bedste shoppere – Faster D og Farmor
  • Bruge damernes badefaciliteter i et dansk vandland (skal AL tøjet virkelig af, Mor?)
  • Male på sten til Farmors have
  • Løbeture i en grøn bøgeskov er tifold sjovere end på et fortov i en Ørkenstat
  • Lave megaseje sæbebobler på Eksperimentarium med Farfar J
  • Man sagtens kan tage en anden form for forsinket afsked med et familiemedlem ved at tale om hende med alle de andre, der også savner hende – og finde ro i, at hun fik sjælefred, da hun behøvede det

Vi har oplevet at:

  • Blive brændt af brændenælder og finde vejbred til at dulme den brændende fornemmelse med
  • Slå hul på knæene
  • Havbade længere end nogensinde, fordi vandet har haft den skønneste temperatur denne sommer
  • Køre i rutsjebane efter rutsjebane i Sommerland Sjælland og på Bakken
  • Sejle med færger og se Danmark fra vandsiden
  • Bestige Råbjerg Mile og se, at ørkenen har en ende i Danmark
  • Den stejle klint ved Kandestederne indeholder tørv og gammelt træ
  • Den Tilsandede Kirke vitterligt er sandet helt til
  • Stå på Grenen med havvandet fra Skagerak og Kattegat brusende imod vores forfrosne tæer
  • Motionere højdeskrækken med Bridge Walking på Lillebæltsbroen
  • Få udvidet vores kunstneriske horisont på Ordrupgaard Samlingens Kunstlegeplads
  • Mormor ved alt om kartoffeloptagning
  • Få en herlig tur ud i det blå på Mormors Christiania-cykel
  • Undre os bravt over Skovsnogen Artspace i Kibæk
  • Romkugler er af ganske svingende kvalitet
  • Sprøde fiskefiletter faktisk er det bedste i verden – med masser af remo
  • Børnekoncerter i Danmark er ret fjollede og der bliver sagt mange frække ord
  • Thomas Helmig live er helt perfekt til Ringsted Festival
  • Fætre og kusiner kommer dumpende – og er herlige at være sammen med hver eneste gang
  • Onkler, tanter, mostre og fastre kommer dumpende – og er lige så herlige at være sammen med hver eneste gang
  • Der er marsvin og sæler i danske farvande
  • Der er smukke rådyr i sommerhushaver og skove

Vi har nydt at:

  • Spise Farmors frikadeller og sprøde vafler
  • Opleve Jellingestenene og klatre på gravhøjene i Kongernes Jelling
  • Spise Onkel Joey’s grillede flæskesteg
  • Besøge Fredensborg Slot, Slotspark og Urtehave
  • Spise helstegt pattegris, selvom det er ret synd for grisen
  • Fejre fødselsdage for Emma, Cille, Mille, Lou, Morfar og Cath
  • Spise Onkel JE’s karbonader med grønærter
  • Lege ovenpå LEGO House
  • Spise Mormors lune smørkage
  • Leve sommerhuslivet fuldt ud ved Sejerøbugten
  • Besøge Morfar og Conny i Skagen
  • Se Skagensmalernes værker live
  • Gense rigtigt mange af vores skønne venner og familiemedlemmer
  • Lege på Egeskov Slot en hel dag med Moster-Søsteren og Mormor
  • Gå ture omkring Frederiksborg Slot og Slotshave
  • Lufte hunde i Grib Skov igen og igen
  • Se solnedgangen over Skagen Gl. Strand
  • Se solnedgangen over Vesterhavet
  • Se solen stige op over Svendborgsund
  • Slå smut med sten i Vejle Fjord
  • Spise bacon og pølser og gris på alle måder
  • Klare hele verdenssituationen over gode middage og kaffeaftaler med veninder og vennepar, så hjertet er helt fyldt igen af tro på, at alting nok skal løse sig og verden alligevel ikke er helt af lave

Det er virkelig ik’ så ringe endda med en lang ferie i Moder-Landet.

Sikke meget, vi kan nå på et par måneder, når nu jeg går billederne igennem…

Og selvom mit hjerte, der lige nu er helt fyldt op af kærlighed og varme, lige så langsomt vil fyldes af savn og tristhed, så ville jeg ikke undvære sommerferien i Danmark for noget eller prioritere den anderledes.

Tusind tak til alle jer, der fandt tid til at se mig og os i sommerferien. I er med til at give os rødder og sammenhængskraft i Danmark, hver og én.

Og til alle jer søde mennesker, som jeg ikke nåede at se eller tale meget med denne sommer: Forhåbentlig kan det lade sig gøre til jul ❤️

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Skagen – cigaretter og tørklæder

Da vi landede i Danmark i starten af juli, og solen skinnede helt eventyrligt, fik jeg komplet solstik og blev hooked på idéen om at opleve dansk sommer i Skagen.

Helt så eventyrligt skinner solen nu ikke her i august måned, men trods frisk vind og truende skyer, har det været en kæmpe fornøjelse at opleve naturen i, på, ved Skagen. Også selvom der er ret langt derop til Verdens Ende.

Når man strammer sig lidt an og bruger de japanske turist-kneb med at drøne lidt fra sted til sted, kan man faktisk nå at opleve en hel masse i løbet af ganske kort tid.

Her er det f.eks. mig, der klatrer op i tårnet på Den Tilsandede Kirke og laver en been there, done that. Markeret med blåt, fordi jeg er sådan en usandsynligt lillebitte type.Der er en smuk udsigt fra klokketårnet og fine markeringer i træ rundt omkring i terrænet, som indikerer den tilsandede del af kirken.Efter dén skønne oplevelse og udsigt over Skagens natur, tager Conny og jeg på Skagens Museum, mens Morfar aktiverer pigerne på en nærliggende bondegård.

Der er en særudstilling om Michael Ancher og Skagens kvinder i muséets moderne tilbygning. Den er helt fortryllende og så absolut et besøg værd.Her er det helt almindelige skaw’-kvinder, Ancher lader sidde i en klitgryde, mens de hygger sig med at strikke og underholde hinanden med landsbysladder. Min hjerne bobler af gammel, hengemt viden fra gymnasietiden om Det Moderne Gennembrud – og den realisme og lovprisning, der pludselig sniger sig ind i kunstnernes romantiske verdensbillede, når fattige kvinder dokumenteres for eftertiden med de lasede kjoler og hærdede fødder, de nu engang havde.

Bemærk også lige de danske tørklæder anno 1880’erne, folkens. Det får jeg lyst til at pointere, nu hvor vi har en ny ‘maskeringslovgivning’ i landet.

Og her er endnu en række billeder af en stolt, ung Skagenskvinde, der vist var tjenestepige hos Familien Ancher. Prøv lige at se de ansigtsudtryk, Ancher formår at genskabe, så vi kan læse videre ind i dem mange hundrede år senere. Gad vide, hvad den unge kvinde tænker…

Og I får da lige et af de berømte Krøyer-stemningsbilleder. Her er det naturligvis Sankt Hans aften.Jeg har en fest med at se de forskellige udstillinger på Skagens Museum igennem i eget tempo – uden afbrydelser fra tørstige eller tissetrængende børn. De har det så fint og rart med at nusse marsvin og kaniner på gården.

Sidste omgang Skagens-turisteri er naturligvis en is ved Solnedgangskiosken i Gl. Skagen. Det er en nyklassiker.Vi løber rundt på stranden og samler perfekte, flade sten, som vi senere kan male på med Posca-tuscher.

Og lyserød soft ice får jeg, mens vi skutter os i den lidt for friske vind ved Solnedgangskiosken. Det er sådan en helt igennem dansk sommerspise, som jeg aldrig var interesseret i, før vi flyttede til Dubai, men fordi det er stort set uopdriveligt dernede, er det pludselig en delikatesse i mine øjne 😂.Morfar runder Skagens-turnéen 2018 af med en stille rygepause. Eller så stille, som den bliver, med to nødder på slæb. Sidste sommer lærte pigerne at ryge lakridspiber. I år er vi åbenbart kommet til tyggegummicigaretterne 🤪🤯🤣

*Jeg bringer ovenstående billede med en 2018-politisk-korrektheds-anmærkning om, at jeg naturligvis ikke endorser rygning. Hverken til børn eller voksne.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

På toppen af Danmark

Roadtrippin’ med pigerne, mens Martin er i Dubai.

På tværs af Danmark – og så stik nordpå – til vi står ved Verdens Ende. Inklusiv en færgetur lige midt i det hele.

Er det bare mig, der bliver helt barnligt glad ved synet af en færge? Det er ren nostalgi – fra dengang, hvor vi sejlede flere gange om året for at besøge den sjællandske del af familien og til Sverige i alle sommerferierne. Jeg elsker at sejle!Jeg husker, hvordan min Mormor drønede afsted i Volvoen og hendes sammenbidte ansigt i spejlet, som jeg kunne skimte fra bagsædet. Hun skulle jo nå færgen til den bestilte tid. Og når vi så kom ombord, åbnede hun kaffekurven, der var fyldt med dejlig hjemmelavet mad, mens jeg længselsfuldt så hen mod de blålilla pølser med brød til en formue. Min Mormors mad var selvfølgelig tusind gange bedre end kabyssens, og jeg var i øvrigt megakræsen, men barndommens længsler…

Denne gang er det mig, der med stift blik forsøger at ramme Mols-Linjen til den bestilte tid. Og af veje, der er så uransagelige som Herrens, opfører pigerne sig eksemplarisk på bagsædet fra Hillerød til Sjællands Odde.

Jeg køber restaurantens buffet til pigerne, så de kan smage dansk færgemad. Dén slags, som jeg aldrig selv fik – og som jeg ved selvsyn og med voksne øjne kan konstatere hvorfor. Det er jo ikke fordi maden er uspiselig. Slet ikke. Men det er et begrænset og knapt så inspirerende udvalg, man får lov at betale for.Pigerne hygger sig ombord, mens færgen duver afsted. Vi taler i telefon og lidt med naboerne ved sidebordet – og de spiller på deres iPads. Turen går så stærkt, at jeg må trække dem ned på bildækket, fordi de ikke rigtigt kan tro, at vi skal fra borde nu.

Præcist 2 timer senere lander Voldsom Volvo ved Verdens Ende.

Det har taget nøjagtigt 3 timer og 45 minutter fra Nordsjælland til Skagen – plus en dejlig færgetur på 1 time og 15 minutter. Der er altså længere mentalt mellem de to geografiske punkter end der er ude i virkeligheden, kan jeg konstatere.

Og om aftenen viser Morfar Cille, hvordan hun er krydset landet på en dag.Vi har kun 2 hele dage med Morfar og Conny i Hulsig ved Skagen, så vi kommer ud af fjerene og får set os omkring på feriecentret, der har masser af gode aktiviteter til børn.Skyerne hænger tungt om ørerne på os, og der blæser en frisk vind, men vi tager masser af tøj med i en kurv, så Ørkenens Døtre kan klare blæsten på Toppen af Danmark.Sidste år tog jeg billeder af Morfar og Mille i traktorbussen til Mandø. I år er det Sandormen til Grenen.Og pigerne oplever, hvordan Kattegat og Skagerak tørner sammen med høje skumsprøjt til følge.Jeg har komplet hukommelsestab og dejavú på én gang, så jeg ikke kan erindre om eller hvornår, jeg har været her. Måske har jeg kun set billeder fra andres ferier? Var jeg selv med dengang ditten og datten skete?

Under alle omstændigheder er her uendeligt smukt på Grenen.

Med høj himmel og havvand i alle verdens blålige nuancer.

Et bitte, sort sælhovede, der dukker op af bølgerne med mellemrum og det der særlige Skaw’-lys, jeg godt kan forstå har inspireret kunstnere til alle tider. Vi finder vandmænd og kigger på små muslingeskaller, der knaser under fødderne. Her dufter friskt af havvand og det giver sult i små børnemaver, der gerne vil fyldes med fisk.

Så vi går ned på havnen til rækkerne af røde pakhuse.Og de har selvfølgelig børnenes favorit. Fiskefiletten. Denne her er rugmelspaneret og pandestegt. Lækker, frisk og knasende sprød.Bagefter går vi tur i Skagens stræder og gågader. Jeg peger på alle de flotte, gule huse og forklarer pigerne, at vi er i Skagen, og at det er en tradition at male husene i denne særlige, gule farve. Mon de så kan gætte, hvad vi kalder den farve? ‘Ostegul’ er Milles bud.

Hun er revnende ligeglad. Det er søsteren også.

For de har travlt med at diskutere, argumentere og irritere hinanden i én uendelighed.

Efter is, butiksbesøg og ulidelige søsterdiskussioner om de mest ligegyldige ting, tager Volvoen en uventet drejning og drøner mod Kandestederne. Vi er blevet rusket igennem på Grenen til formiddag, men trioen trænger tydeligvis til mere frisk luft.

Jeg er så hjernedød-træt-af-uendeligheds-kværuleren mellem de to søstre. Og har PMS samtidig. Og vil ha’, at Martin kommer lige nu og redder os fra os selv.

Med andre ord har jeg mere end ondt af mig selv. Og undrer mig over, hvordan folk kan have mere end to børn, når jeg selv er ved at blive lettere sindssyg af to?

Sådan her ser det ud, når tre vrantne damer vræler livsens frustration ud i kor ved Kandestederne.Skal nok spare jer for billeder af de hævede øjenlåg og røde snuder. Lidt privatliv må de stakkels bloggerbørn jo have.

Hvilken lettelse det er, at pigerne efterhånden er store nok til at reflektere (en smule) over deres opførsel ved hjælp af verbale tilkendegivelser. Jeg har hadet alt det der med fysiske stop-tegn til småbørn, der fatter minus – og jeg har heller aldrig fundet ud af at bruge naughty steps og counting to three-teknikker, så jeg værdsætter, at vi nu kan begynde at tale om tingene, og fortælle hinanden om, hvad der sker indeni os.

Og efter følelsesmæssig katarsis er vi klar til at kigge på tusind-år-gamle træ- og tørvestykker, der falder ud af den dramatiske klint ved Kandestederne.Her er så smukt og råt og luftigt, at jeg drømmer om at komme tilbage hertil på en efterårsferie, hvor man virkelig ville være i elementernes rasen. Efterfulgt at blid, varm kakao i et sommerhus, naturligvis.Vi taler om Anden Verdenskrig og kigger nysgerrigt ind i de tre bunkers, der ligger lige ved nedgangen til stranden. Vi piller også i tørveklumper og taler om, at det blev brugt som brændsel i gamle dage. Og så skal der som altid sættes mindesmærker i sandet og kastes sten i vandet. Alle tre elsker vi strand og hav.

Lige ved siden af Kandestederne ligger Råbjerg Mile.

Jeg sælger det som Danmarks Ørken til pigerne.Klitter med marehalm kender de fra Vesterhavet – og forcerer dem i løb.

Og så sker der det forunderlige. De finder en sandkasse næsten magen til dén, de selv bor i.

Selvom der dog er ret tydelige forskelle.

Sandet er lysere og blødere hér end i De Forenede Arabiske Emirater, der byder på gyldent, grovkornet ørkensand.

Der er også betydeligt køligere, selvom morgenerne i den ‘rigtige’ ørken også kan være ret kolde.

Og så har Danmarks Ørken tydeligvis en ende, hvilket vi slet, slet ikke er vant til at ørkener har 😆Og jeg noterer mig, at Ørkenens Døtre straks udviser præcist den samme adfærd i Danmarks Ørken som i Dubai’s.

Cille sakker helt bagud for at lege i sin egen fredfyldte boble – og Mille graver sig straks ned i sandet for at få mest muligt af det med hjem i øjne, ører og numse.

Skagen – jeg er solgt ❤️✨

Det HELE er helt vidunderligt heroppe på Toppen af Danmark. Selv børnene, hvis man da lige får tudet igennem og hentet mere frisk luft ned i lungerne.

 

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Vandpytte og Mudderpøller

Martin er rejst retur til Dubai igår.

Han kommer til Danmark igen om halvanden uges tid, og selvom det er peanuts i forhold til tidligere års sommerferier, hvor vi har undværet ham i 5-6 uger lange marathonstræk, så er damerne i hans liv meget melankolske og savner helt ind i hjertet, så der til sidst presses vand op i øjnene.

Vi har jo lige levet 5 ugers full-on symbiose som firkløver – og dét er ikke sådan at lave om på for hverken store eller små.Og der opstår en forunderlig besjæling med vejret, der nu græder som pisket og kaster med lyn, rullende torden og små, hårde hagl. Det er katharsis for alt levende, der tigger om vand og trykudligning.

Jeg brygger te og bader en lidt betuttet Mille, mens det helt store vejrshow står på. Da uvejret stilner af og tusmørket sænker sig, får pigerne gummistøvler og vindjakker på – for første gang i denne sommerferie.

Mille kan ikke være i sig selv af begejstring over mit forslag om noget så eksotisk og særligt som at GÅ UD I REGNVEJRET. Har man nogensinde hørt mage?

“Vi skal ud at jump’e i vandpytte og mudderpøller”, råber hun til Cille og hopper og op ned, mens jeg forsøger at give hende jakke på. Jeg nænner ikke at korrigere hendes udtale. Det er simpelthen for sødt.

Og hun går til den, lille Mille, mens storesøster er stiv af kulde og tripper forsigtigt ind i pytten.Det er altså ikke kun godt for børn at vade rundt i vandpytter. Jeg nyder også at have støvler på og gå i vand for én gangs skyld.Da vi er færdige med at gå tur og lede efter landsbyens bedste pytter, fjerner vi grene, kviste og blade fra tilstoppede rister, så vandet drænes væk fra vejene. Der er af åbenlyse årsager ikke brug for kloakker eller afløb på vejene i Dubai, så pigerne synes det er sjovt at opleve, hvor effektivt vandet forsvinder.

Jeg finder pigernes hygge-fleece-trøjer frem fra Farmors gemmer, da vi kommer hjem – og det er rørende at se, hvordan de nyder at putte sig i vinteragtigt tøj og varme fingrene om kruset med kakao. Det her er så lovely en aften, Mummy”, siger Mille og rækker sin lille, varme barnenæve ud efter min hånd. Og jeg bliver lige så varm indeni som udenpå.

Det er dansk hygge, Mille fornemmer – og giver udtryk for, når hun siger, at det er lovely. Det er simple glæder. Lyserøde kinder og ditto næsetip af køligt vejrlig. En gåtur og efterfølgende varm kakao. Barnlig leg med naturens bedste legetøj.

Det er denne her slags oplevelser, jeg håber, vil lagre sig i pigernes hjerner, når de tænker på Danmark, og hvad der er dansk. Det er helt enkelt. Varmt, trygt og godt. Hyggeligt og nært.

Og mit moderhjerte banker blødt og mildt, når vi har de her små øjeblikke af nærvær, som har krævet ingenting. Dem pakker jeg ind i hjertet og tænker på, når tingene går lige lovligt stærkt i Dubai – eller når jeg føler mig ensom i mit Jumeirah-Jane-liv, der er så pænt og dejligt og über-bekvemt, at det føles farligt at anerkende, at der ikke kun gror følelser af taknemmelighed og tilfredshed midt i mit overflodsliv.Så trækker jeg billeder af simple living med grøn bøgeskov og hundeluftende børn hen over min nethinde. Og minder mig selv om vores fantastiske familie og venner, som altid er der, selvom vi ofte er langt borte.

Det hjælper altid at vende tilbage til billeder af dansk grønhed og familietid og aktiviteter i naturen, når jeg savner eller føler mig langt væk nede i en tilsandet Ørkenstat.

Naturen – skove, søer, hav, små vandrestier i grønne områder, frodige haver og alt andet, der bare vokser naturligt frem i Danmark – er blevet ophøjet til saliggørende helligdom i mit nye verdensbillede.

Jeg har taget det alt sammen for givet, men livet i en ørken lærer svedig og støvet kvinde at værdsætte regn og rusk.Interessant nok er veksellivet mellem Danmark og De Forenede Arabiske Emirater nærmest afhængighedsskabende eller vanedannende for mig. Og selvom det ikke kan bekræftes eller afvises empirisk, så tror jeg ikke selv, at det ville have føltes lige så stærkt, hvis vi havde boet i et land, hvor vejrliget lignede det danske.

Det er som om jeg higer efter dansk mørke, kulde, regn og rusk, som skaber de hyggeligste, varme inderum med hjemmesko og te.

Og efter en tid med storfamilie-samliv, gråvejr og bittesmå armbevægelser, bliver jeg helt høj af at drøne ned ad Sheikh Zayed Road i overvældende arabisk hede med skyskrabere og glitrende lys, hvorend jeg kigger hen.

Så priser jeg mig lykkelig for de helt store armbevægelser, de tusind farver og vores firkløverliv.

Det er måske i kontrasterne, vi mærker mest, at vi lever?

Jeg er ihvertfald lykkelig over, at vi lige nu har muligheden for ‘både og’ eller ‘begge dele’, men skulle jeg vælge side, så vejer familie og venner altid tungere end eventyrlyst og eksotisme. Naturligvis.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet