Mentale påfyldninger

Sikke en weekend, vi har haft.

Fyldt af ren og skær nydelse.

Både for kroppen og for sjælen.img_1848Hvilken fryd, det er, at sænke sig ned i 25 grader varmt, lysende blåt havvand!img_1853Og jeg suger D-vitaminer til mig, mens jeg begraver tæerne i det bløde sand og lytter til stille bølgeskvulp og legende børn.img_1855Vi tilbringer en langstrakt lørdag formiddag på Nessnass Beach, der er en lille, offentlig strand nord for den meget populære, offentlige strand, Kite Beach.

Vi er alt for sjældent på stranden, når nu vi rent faktisk bor i en vaskeægte sandkasse, men der er sjovt nok også en hverdag, der skal fungere midt i strandparadiset. Sådan tror jeg faktisk, at rigtig mange, der bor her, har det. Vi nyder da synet af palmerne og havet, jovist, men vi skal stadig på arbejde og til fritidsaktiviteter – og videre hjem fra supermarkedet for at lave aftensmad.

Nessnass Beach – det var dén, vi kom fra – er lidt af en skjult perle. Så sig det endelig ikke videre, men husk det endelig, hvis du kommer på disse kanter en dag.img_1849Her er en fin udsigt med Burj Khalifa i Downtown Dubai og Burj Al Arab ude i horisonten mod havet. Og til den anden side ligger en stor, flot moské, hvorfra der kaldes til bøn ind i mellem, så man husker, at man rent faktisk befinder sig i et muslimsk land.

Som man kan se på billedet, så er der lidt kite-surfere på en del af stranden, men slet ikke som på Kite Beach (heraf navnet), hvor man vitterligt risikerer liv og lemmer, hvis (og når) en mindre kyndig jet-ski-fører eller surfer kommer for tæt på de badende.

Der er også kun en enkelt og ganske udmærket café ved navn Park House, hvilket står i kontrast til det veletablerede cafémiljø på Kite Beach, hvor man med 100% sikkerhed kommer til at bruge en mindre formue på snacks og drikkevarer hver gang.

Udover Nessnass’ rene, hvide sand og en fantastisk, børnevenlig og afskærmet lagune, er her kun et offentligt toilet og et par brusere ved siden af Park House. Plus offentlig parkering til 4 dirhams i timen, hvilket også er langt billigere end Kite Beach’s private parkeringsplads.

Alt i alt er dét her et rustikt og naturligt strandområde, hvis man sammenligner med stort set alt andet i Dubai. Og det mener jeg på den mest positive måde.

Vi er nemlig næsten alene om at nyde strandlivet.img_1852Altså lige bortset fra det faktum, at Cille er her for at deltage i en børnefødselsdag, men sådan kan billeder jo snyde!img_1857Så jeg sludrer også med de andre forældre; vi lytter til musik og hygger os med at gå efter snacks og hvad ved jeg.

Og efter det dejligste havbad med tilhørende frisk luft ad libitum, skynder jeg mig hjem for at skylle saltvandet af og hoppe med Fru M til et enkelt foredrag under Emirates Literature Festival, der blandt andet finder sted på Hotel Intercontinental i Dubai Festival City.img_1874Jeg får aldrig meldt mig til festivalen i ordentlig tid – ubeslutsom og nølende, som jeg er – men indtil videre lykkes jeg sjovt nok altid med at dukke op til en eller flere af festivalens 200 foredrag og events, der løber hen over en uge plus to weekender.

De her vidunderlige oplevelser, hvor grupper af mennesker fortaber sig og fordyber sig i fællesskab – og finder sig selv igen i et fremmed menneskes skrevne univers, er vitterligt små øjeblikke af spontan lykke.

Det er en mental påfyldning af dén slags, som min sjæl hungrer efter midt i besvarelser af e-mails, evindelig madpakkesmøring og roterende skoleskema-fis-i-kasketten.img_1877Det føles så rigtigt, at dele det her med min soul-mate-og-fellow-lit-geek, som oven i købet er kommet retur fra ferie med en helt utroligt passende souvenir til mig.

Her ses den.

Souvenir’en, altså.

Lille My. img_1880Hun ligger så skarp, frisk og frejdig midt i min samling af litteratur, som jeg ‘kom til’ at købe på festivalen. Man kan slet ikke la’ vær – med de bunker af spændende bøger, der hober sig op i foyeren.

Jeg elsker bøger og litteraturanalyse.

Og dybe, ærlige venskaber.

Og havvand. Og solskin. Og legende børn.

Hav en dejlig mandag, søde læser!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Bob, bob…

Jeg kan næsten ikke overskue at fortælle om eller tænke på Bob-katten.

Den lille arabiske gadekat af den hjemmedyrkede race Arabian Mau, som flytter ind hos os engang i 2015. Det præcise tidspunkt fortaber sig lidt i tågerne, da min jyske opvækst gør, at jeg ikke ligefrem fejrer dyrs mærkedage eller tillægger dem menneskelige egenskaber.

Bob-katten, som bliver en så integreret del af vores familie, at han optræder på lige vilkår med os andre i pigernes tegninger – og som driver os til et mildt vanvid hver eneste dag med sin konstante kalden på opmærksomhed.om-det-at-have-husholderske0-1Han var en foræring, som blev kastet i armene på os.

Fra en veninde, som havde fundet ham og hans mor efter et trafikuheld. Mor-katten var slemt tilredt og overlevede ikke en livsnødvendig operation. Og Bob-katten endte moderløs i min venindes lejlighed, hvor han drev både familien og husets to voksne katte til vanvid med sit mjaveri og sine ubehjælpelige forsøg på kontakt med både mennesker og dyr. Intentionen var ellers så go’. Han skulle have været en 3-måneders killingebaby for de to gamle katte, men de ville intet have med ham at gøre. Og Bob-katten kvitterede med at hyle over tabet af sin Mor og få katteklø som svar på tiltale.

Efter natlige slåskampe og grumme dyrlægeregninger endte Bob således hos os.

Et ellers så dyrefrit hjem.

Men hvem ønsker ikke, at børn skal vokse op med et dyr at elske og passe på?

Både Martin og jeg har været heldige at have dyr under vores opvækst – og der er stadig masser af kæledyr hos alle familiemedlemmer derhjemme, som pigerne elsker at være sammen med.hvem-var-det-lige-der-skulle-opereres15-1Bob var på alle måder en prøvelse.

En dejlig prøvelse – jo tak – men også enerverende. På killingestadiet blev han afrettet med vand i en sprayflaske, fik tonsvis af skæld-ud undervejs – og var i øvrigt noget så kærlig og kælen af natur.

Den konstante mjaven tog en smule af med årene, men det blev aldrig rigtigt godt. Hans mjaven skar igennem marv og ben. Faktisk havde jeg ham mistænkt for at tro, at han var et menneske, som talte til og svarede os, fordi han aldrig fandt en artsfælle, der accepterede ham eller tog ham under sine vinger.kort-der-rorer4-1Og nu er han væk.

Som i pist væk.

Da Maricel rejste til Filippinerne og vi til Danmark på juleferie, havde vi en flink nanny til at se efter ham hver dag.

Det er sådan noget med at lukke ham ind tidlig morgen til mad, vand og en bitte 8 timers lur på sofaen – og så ud igen hen under aften, når en fræk gade-hankat trænger til en tur på jagtmarkerne.

Normalt går der 3-4 dage efter at vi er rejst på ferie, før Bob opdager vores forræderi. Og så bliver han så voldsomt mopset og fornærmet over, at vi ikke kommer hjem, at han vender ryggen til vand, mad og sofa. For uden os er der intet at komme efter i det idiotiske rækkehus.

Normalt tager det helt op mod 2-3 uger efter at vi er kommet hjem igen, før Bob flytter modvilligt tilbage. Så henter vi ham i parken eller på gaden, og vi insisterer på at kæle med ham og tigger ham om at spise hjemme.

Sådan tænkte jeg, at det også ville være denne gang.

Og vi nåede at spotte ham to gange på lang afstand i starten af januar, inden han pludselig forsvandt fuldstændig fra vores nærområde.

Og Mille savner ham. Hver eneste dag.img_1737I en grad, så hendes lille orange legetøjskat er blevet omdøbt til Bob og kommer med overalt. Og vi undgår efterhånden at tale om ham eller lede åbenlyst efter ham i gaderne omkring os, fordi det gør for ondt på pigerne.

Og spørgsmålene, pigerne stiller, er umulige at svare på.

“Har han fundet en ny familie, Mor?”

“Tror du, at han er død?

“Kan han ikke li’ os længere, fordi vi tog på ferie?”

“Har ham glemt mig, hva’ Mor?” 

“Illoyale banditkat”, tænker jeg i mit indre, men begynder også selv at producere en hel række tvivlsspørgsmål om hans videre færd i verden, især fordi han jo ikke ligefrem er frisk som en havørn eller den skarpeste kniv i skuffen.img_1740Det er nu 2 måneder siden vi kom retur fra ferie, og den leukæmiramte krigerkat er fortsat forsvundet fra jordens overflade.

Så – helt ærligt og for helvede – Robert Dølhus Kaalund: Hvis du er derude, så kom dog hjem, din søde, frække, dumme hankat!

Vi savner dig!

Huset føles så tomt uden din irriterende personlighed og din lune, gamle kattekrop, der altid vil nusses i sofaen!

Seriøst.

Det her går mig faktisk på.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Korrelation

Jeg fortsætter, hvor jeg slap i mit seneste blogindlæg.

Det handler om dén der finurlige korrelation mellem patriotisme og expatliv, hvor førstnævnte stiger i sammenhæng med længden på sidstnævnte, som man si’r…

Det handler om, hvordan vores kærlighed til Danmark vokser i takt med at tiden går – og om hvordan vi som udrejste kommer længere væk fra fædrelandet geografisk og kronologisk, mens der samtidig sker en tilnærmelse rent følelsesmæssigt. Det er på samme tid ret skørt og ret logisk.

Og når H. M. Dronningen holder sin nytårstale, så taler hun direkte til os, Grønland og søens folk. Os, der nok er ude af øje, men forhåbentlig ikke helt ude af sind. Sådan føles det ihvertfald.

Det handler om dén stolthed, der ligger i at kunne definere sig selv som dansker midt i et multikulturelt virvar.img_1674Det handler om det kulturelle og sproglige fællesskab, vi kan vælge at indgå i, når vi møder andre danskere i et fremmed land, hvor vi tilfældigvis befinder os på samme tid.img_1663Så kan vi vælge at svinge med go’e, gamle Dannebrog – eller la’ vær’.

Men de fleste af os nyder at lære andre danskere at kende. Ikke at vi ikke har venner af andre nationaliteter (den slags kan heldigvis slet ikke undgåes i De Forenede Arabiske Emirater),  men der er en glæde og umiddelbar tilfredsstillelse ved at kunne udtrykke sig fuldt ud i samme referenceramme og med samme form for sære humor.

Og vi danskere støtter hinanden. Med største selvfølgelighed, hver eneste gang der er behov for det. Sådan er det også med den danske forældregruppe på vores skole.

Vi tropper op til International Evening med børn og drømmekager, pebernødder og æbleskivedej i kander, så vi én gang for alle kan få forklaret hele verden, at det er Danish-apple-slices-without-any-apple, der styrer – og ikke hollændernes poffertjes.

Og de danske firmaer støtter lige så pænt op om danske familier med sponsorerede gaver og produkter, som vi støtter op om dem, når vi køber ind.

Pandora er f.eks. trofaste leverandører af yndige smykkegaver til vores danske quiz.img_1715Arla Arabia gør også sit til at holde festen kørende. Vi sender en strøm af børn og barnlige sjæle afsted fra den danske stand med økologiske kakaomælks-overskæg, ostehapser til madpakken og æbleskiver bagt i Lurpak.

Ikke et øje er tørt – og jeg er virkelig imponeret over Arla’s gavmildhed til vores skolefest.img_1608Og LEGO udlåner altid venligt deres legeborde, som er et stensikkert hit hos alle børn. img_1677Og selvom vi ikke kan nå inderne til sokkeholderne i organiseret festlighed, så kan vi være virkelig godt tilfredse med, at alle gæster kommer troligt forbi for at stå i kø til de traditionsrige æbleskiver hvert eneste år.

Se lige indernes ballonfest! De har et helt hjørne af skolegården omdannet til Little India, fordi de repræsenterer 80% af skolens elever.img_1684De har sågar en trommespiller med i år. Han er da vældig flot.img_1688Og der er gratis henna til damerne.img_1689Og bunker af det lækreste street food i små portioner, som her, hvor Mille finder sprøde bananchips.img_1685Ind i mellem oprydning og servering af æbleskiver i den danske lejr, når jeg også at besøge Irans og Jordans stande som en lille grib, der leder efter lækre rester.img_1692Og jeg ler, da jeg ser den allestedsnærværende egyptiske snurre-rundt-mand give den gas på scenen. Han skal ligesom være der ved enhver festlig lejlighed i Mellemøsten – ellers er det ikke en rigtig fest.img_1693Der er ikke noget som en International Evening til at vække sanserne lyd-, smags- og følelsesmæssigt.

Jeg er lige dele stolt over at repræsentere vores eget lille land midt i virvaret – og samtidig lykkelig for at føle mig som en brik i et langt større, mellemmenneskeligt fællesskab – fyldt af eksotiske farver, krydderier, kultur og sprog. Og sådan tror jeg, at de fleste har det, når de deltager i sådan en fest, som på samme tid hylder det nationale og det internationale.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

For evigt – JYSK

Én af de forunderligste ting ved at rejse ud i verden og bosætte sig i et andet land er, at man får et helt nyt forhold til ens hjemland.

Dét land, som vi alle tager for givet, fordi det netop er givet.

Dét land, som er en selvfølgelighed for alle os, der tilfældigvis er endt med at blive født lige dér.

Dét land, som tilbyder os et livslangt statsborgerskab – og dermed et fysisk tilhørssted i verden, men som også er ‘vores’ i forhold til de eksistentielle aspekter af livet – relationer og rødder; sprog og adfærd; kultur og traditioner.

Og interessant nok ender de fleste danske expats med at blive de største patrioter.

Jeg er selv blevet det. Martin ligeså. Pigerne delvist – med Mille, som familiens undtagelse, der insisterer på at være englænder.img_4748Langt de fleste danskere i min omgangskreds viser tegn på den samme form for akut udlands-induceret patriotisme.

Man kan selvfølgelig altid finde eksempler på danskere, som helt har sluppet interessen, sproget og kærligheden til deres gamle fædreland. Det har de helt sikkert deres egne, personlige årsager til – og det står da os alle frit for at bestemme, hvor vi hører til. Men for de fleste danske udvandrere sker der dét, at vi fejrer Danmark og danskheden, lige så snart vi kan komme i nærheden af det.

Pludselig begynder vi at få en ny forståelse for, hvad skattekronerne hjemme i Dannevang egentlig går til. Pludselig indser vi betydningen af Velfærdsstaten og det at have offentlige sundheds- og skolesystemer versus brugerbetalte. Pludselig er der en hel masse andre samfundsmæssige aspekter og værdier, der ses i et helt andet lys end tidligere.

Sådan er det, når ting kommer på afstand.

Så træder flere nuancer frem, fordi de står i kontrast til dét sted og dén kultur, hvor vi nu befinder os.

Selv vejret kan vi finde på at fejre. Sålænge vi ved, at vi skal væk fra det igen.

Og ude i verden stiller vi – udedanskerne – op på 1. række med rød-hvide flag og tilråb, når danske sportsstjerner lægger vejen forbi til kampe og turneringer.

Vi vælger med omhu danske produkter, lige så snart muligheden byder sig – uanset om indkøbet relaterer sig til møbler, boligindretning, fødevarer, smykker eller noget helt femte. Det samme gør sig gældende for services – hvis der er en dansk restauratør, fysioterapeut, tandlæge eller frisør i nærheden.

Vi fælder en tåre, når Dronning Margrethe taler direkte til os i sin nytårstale.

Og supermarkederne trawler vi igennem for mælkeprodukter, ost og smør fra Arla’s sortiment – og vi jubler triumferende, når der pludselig er Anthon Berg-æsker med marcipanstykker på nederste hylde i chokoladesektionen. Og når der endelig kommer friske forsyninger af danske øko-æg i Carrefour – ja, så skal der købes stort ind.

Vi smiler stolt, når vi vader forbi Johan Bülow’s elegante lakridsdåser i Dubai Mall’s Galerie Lafayette og vi køber gerne dansk fashion og designklassikere til vanvittige overpriser i eksklusive butikker.

Vi har en instinktiv fællesskabsfølelse og deler gavmildt surdej med hinanden og opskrifter på koldskål med de forhåndenværende, lokale ingredienser. Vi laver servicemeddelelser i Facebook-grupperne om, hvor der kan skaffes æbleskivepander op mod jul, og vi hjælper hinanden, når ting brænder på.

Men vi er der ikke kun for hinanden, når der er brug for hjælpende hænder eller moralsk opbakning.

Vi er der dælme også, når der er ting at fejre.

Som når endnu en dansker får succes med sin forretning og investering i udlandet.

For er der én ting, som er kendetegnende for de fleste udedanskere, så er det en tydelig afstandtagen til alt, hvad Janteloven måtte have indprentet os tidligere i livet.

Det er faktisk ofte dén – altså Janteloven – vi har valgt at flytte væk fra, for nu at være helt ærlig. (Og så det med gråvejret, bevares).

Og på onsdag den 28/2 er der endnu en god anledning til at møde op og fejre et dansk forretningseventyr.

JYSK – med ægteparret Maj og Jens Ravnbøl i spidsen – åbner nemlig deres første butik i De Forenede Arabiske Emirater. Den danske konsul i Dubai klipper snoren kl. 18 – og så er der ellers frit lejde for samtlige danskere i en Ørkenstat, som på lang afstand kan opsnuse 20% rabat og gratis pindemadder fra clean-eating producenten Kcal, der er skabt af endnu en succesfuld dansker.

Vi er nemlig lige så interesserede i et godt tilbud nu – Lars Dyne-Larsen – som vi var for år tilbage, da du tonede frem på TV-skærmen med din drævende, jyske dialekt og karakteristiske, nasale udtale.

For tilbudsjagt er vel det nærmeste, vi kommer på en dansk nationalsport?

Vi danskere anerkender hinanden for at have fået fat i en god ting til en god pris. Dét er et samtaleemne, der virkelig vil noget – i skarp modsætning til mange andre kulturer, hvor dét, at have betalt en formue for en ting giver anledning til omgivelsernes næsegruse beundring.

Og før vi ved af det, så er de her bløde, friske håndklæder landet i mit linnedskab.img_1616Og denne her fine bænk står i mit soveværelse, lige så snart Martin kigger til den anden side.img_1614

Jeg er for evigt jysk. Tilbudsjysk.img_1617Og det samme kan du være, hvis du kommer med på onsdag!

Du kan læse mere om de forskellige tilbud lige her: http://jysk.ae/magazine/

PS: Nej. Indlægget er ikke sponsoreret. Jeg støtter meget gerne danskere, der ta’r hænderne op af lommerne og gør noget.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Vinter i Dubai

Vinterferien starter med det her søde slæng i Al Barsha Pond Park.4c797bda-eeb1-4d3e-9e98-643536fa128eVintermånederne i Dubai er bare vidunderlige. Den lune brise og den sarte sol er fuldstændig perfekt afstemt, så vi griber enhver chance for at komme ud og suge D-vitaminer til os.

Vi står midt i det søde udendørs driverliv, hvor den ene behagelige dag afløser den anden, og hvor vi hver nat sover for åben altandør, så den kølige natteluft og lyden af cikaderne luller os i søvn.

Lige nu – i fortrængningens rosenrøde skær – virker det helt utænkeligt, at det her fantastiske vejr afløses af ulidelig hede, hermetisk lukkede vinduer og kontinuerlig air-conditioneret luft.

Men dén bekymring ta’r vi til marts.

For nu slentrer vi voksne afsted og sludrer om løst og fast, mens børnene får tiltrængt luft under vingerne. De har begge haft mange opgaver og projekter i skolen de sidste par uger, så en uges vinterferie er kærkommen for dem.  285dde7c-9136-4602-8584-b7b0385170f0Al Barsha Pond Park er absolut et besøg værd. Det er en ikke-så-stor, offentlig park tæt på Mall of the Emirates med gratis adgang og mulighed for picnic i græsset eller kaffe og is på den lille café.

Der er to store legepladser – en for de 3-6-årige og en for de 6-12-årige – og så er det ellers bare skønt at gå, løbe eller cykle rundt om den kunstige sø, som parken ligger rundt om.img_1269Selvom min veninde og jeg forsøger at holde trit med scooter-banden, så løber de så nemt som ingenting fra os. Og hér tænker jeg hver eneste gang, vi er ude, at det er så rart at bo i en by, hvor jeg ikke skal føle mig bekymret for børnenes sikkerhed, når de løber og leger.

Ungerne kommer dog hurtigt tilbage, fordi de vil vise os, at de har fundet en sød andemor med et dunet kuld ællinger under et palmetræ.img_1270Lidt naturoplevelser og dyreliv er der at finde hér midt i en støvet storby.

Og nu vil jeg ud at nyde vinteren, sålænge den varer.

Rigtig god vinterferie til jer alle!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet