Det’ bar’ gas

Én ud af de hundredevis af ting, jeg elsker ved at bo og leve i udlandet er, at hverdagens små og store opgaver ikke nødvendigvis kan løses eller fungerer på samme måde som ‘derhjemme’.

I en dansk kontekst.

Indrammet af danske briller, der kører med dansk menneskesyn, dansk snusfornuft, danske værdier, danske principper og danske argumenter.

’Plejer’ dør i dét øjeblik, vi udvandrer og bliver til indvandrere i et land langt væk fra Danmark.

Vi bliver pressede og udfordrede til at prøve noget nyt.

Gøre noget andet.

Blive mere kreative i vores problemløsning – og måske endda række ud (gys) og spørge nye venner eller ghetto-koret på Facebook til råds for at finde svaret.

Indrømmet – der er helt sikkert perioder, hvor alt, alt for mange ting og opgaver føles indviklede og frustrerende at løse, fordi vi ganske enkelt ikke forstår, hvordan ‘man’ gør tingene i det nye samfund.

Det trækker tænder ud, at skulle flytte sig og prøve noget nyt.

Hver eneste gang.

For der er formaliteter og procedurer i et vilkårligt, nyt land, som kan virke så omstændelige og ulogiske, at man må læne sig tilbage og grine lidt af det – inden for hjemmets fire vægge, naturligvis – for man skulle jo så nødigt støde andre på manchetterne.

For de andre tager – sjovt nok – sig selv lige så højtideligt, som vi selv gør.

Alle i hele verden synes, at netop de har patent på ‘den smarteste måde’ og ‘den logiske løsning’.

Sjovt nok.

Det er en del af den menneskelige natur at tro, at vi har ret og er de klogeste – i forhold til alle de andre.

Forleden bliver jeg mindet om alt det ovenstående.

I en ret konkret og ret banal hverdagssituation.

Midt i madlavningen. c7cb4a97-812f-4d53-aa85-f6661269b416Pludselig går alting i stå.

Gryderetten. Poserisene. Grøntsagerne.

Jeg tjekker de forskellige gasblus.

De er som afgået ved døden.

Martiiiiin – går du ikke lige ud og tjekker gasflaskerne?”, råber jeg kommanderende, som ‘man’ har lov til, når ‘man’ våger over kødgryderne.

Og Martin, der har øjnet, at vi skal have kylling i karry med kokosmælk og ananas, stiller beredvilligt op.9ed5d198-9d73-459e-ad90-3034d607060fHan trisser ud til skabet i garagen.

Dér gemmer to store, gammeldags gasflasker sig, som er forbundet til gaskomfuret i køkkenet.

Smart løsning, hva’?

Og endnu smartere er jeg, for jeg har naturligvis ikke ringet efter en ny gasflaske, da den første blev brugt op. Nej – jeg satte blot den anden flaske til – og nu har vi så miseren.

Martin piller ved flaskerne og ryster dem lidt.

Den er go’ nok.

Vi er løbet tør for gas midt i madlavningen.

Og jeg må finde en løsning.

På indersiden af skabslågen i køkkenet findes svaret, og jeg sender vores udlejer en kærlig tanke. Hun har sikkert stået i nøjagtig samme situation, og nød lærer som bekendt enhver at opsætte klistermærker.b05ab8b0-8ace-4c48-85e6-6280dc9e1e4cJeg ringer til Al Fahidi.

En flink pakistaner med meget begrænsede engelskkundskaber tager telefonen, og jeg får forklaret, at jeg altså vældigt gerne vil have gas nu.

Bar’ gas.

Som i meget-gerne-lige-nu.

Tror du, at han forstod hvor vi bor?”, spørger Martin forsigtigt og kigger ned i karryretten, der er stivnet noget i betrækket.

Jeg tror det, men måske skulle jeg lige sende ham en besked?”, svarer jeg.17a68aee-464e-4fe9-8776-7ed562bf998bTror du ikke, at vi skal finde på noget andet til aftensmad eller måske lave det færdigt i mikroovnen?”, spørger Martin, som tydeligvis er sulten.

Nej – lad os nu lige give manden lidt tid – klokken er ikke så mange”, mumler jeg.

Og ventetiden fordriver Cille og jeg i sofaen med hver vores bog.c67859b0-c5a6-4734-b5cf-490b7259f019Det tager præcist 15 minutter, så ringer gasmanden på døren og sætter beredvilligt to nye, fyldte flasker ind i vores gasskab.345deb2e-a459-4b58-b8c7-63b00065553fHan får drikkepenge og mange tak – og karryretten simrer lystigt igen.

Man kan undre sig over, at der ikke er indlagt gas via ledninger i jorden – ligesom ‘hjemme i Danmark’.

Men det er der nu engang ikke.

Og selvom jeg blev noget overrasket over at finde ud af, at man har løse gasflasker stående i et skab ude i garagen, så kan man ikke tillade sig at kritisere systemet – for det virker jo helt upåklageligt og effektivt.

Det er nu heller ikke alle boligkvarterer, der har gasflaske-system som vores. Mange anvender elkomfur og elkogeplader – og i nogle områder tror jeg nok, at der er et mere fælles-distribuerende gassystem.

Men jeg kipper med hatten for den pakistanske gasdistributør, der kom med det vuns, da vi råbte om hjælp.

Og jeg er sikker på, at aftensmaden smagte endnu bedre, fordi den på et tidspunkt var i farezonen for at gå i vasken.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ramadan-banan 🍌

I kølvandet på Inger Støjbergs udmeldinger om, at muslimer i Danmark bør afholde ferie under Ramadanen, fordi de er tilnærmelsesvist ‘farlige’ eller ‘utilregnelige’ for deres omgivelser på grund af fasten, får jeg en inderlig trang til lige at smide en Ramadan-banan ind i debatten.

Ja – det er korrekt, at man i muslimske lande opererer med kortere arbejdsdage under Ramadanen for at tilgodese de fastendes døgnrytme, som jo ændres radikalt.

Ja – det er korrekt, at offentlige kontorer, skoler m.v. har begrænsede åbningstider, og at restauranter og caféer tilrettelægger deres menuer og åbningstider efter afholdelse af iftar (aftensmad efter solnedgang) og suhoor (morgenmad før solopgang).

Men vi er her altså stadig.

Alle sammen.

Muslimer og ikke-muslimer.

På arbejde. I trafikken. På café. Til sport. På indkøb.

Ingen af os afholder ferie eller føler os utilregnelige i gerningsøjeblikket. Det her er en årligt tilbagevendende begivenhed, som hele landet glæder sig til – og som vi alle deltager i på den ene eller anden måde.

Selvfølgelig kan vi finde eksempler på, at nogle muslimer opfører sig vanvittigt i trafikken lige op til at de endelig må få deres længe-ventede iftar. Nogle har måske også en kortere lunte sådan helt generelt – eller falder i søvn om eftermiddagen, fordi de har været tidligt oppe og er lave på energi.

Men vi kan vel også finde eksempler på, at ikke-muslimer opfører sig vanvittigt i trafikken, fordi de er gået sukkerkolde eller har koncentreret sig om noget andet end at køre?

Jeg mener ganske enkelt ikke, at vi kan konkludere, at en hel gruppe mennesker er ‘uarbejdsdygtige’ i en måned, fordi de vælger kun at spise, når det er mørkt. Eller hvad synes du?

Hvor mange danskere kører ikke med 5:2-fastekuren? Er de så utilregnelige, når de faster to gange om ugen?

Hvor mange af os har ikke skullet gøre et stykke arbejde færdigt, mens vi var gevaldigt “hangry”?

Det må være op til den enkelte at bedømme, om han/hun kan udføre sit arbejde og aktiviteter, når han/hun faster eller ikke har spist i mange timer. Hvis man vurderer, at man er for søvnig, udmattet eller frustreret til f.eks. at føre en bil eller passe et barn, så må man undlade at gøre dette – eller undlade at faste, fordi det har en negativ effekt på ens helbred.

Den slags vurderinger af egne arbejdsevner og fysiske formåen gælder for os alle sammen. Til hver en tid.

Men det var Ramadan-bananer, vi kom fra.6fc2320f-59d6-48c5-8e94-10bf979ad3d4 Dem var Cille og jeg ude at købe igår – sammen med en bunke vanillekager, arabisk brød, kærnemælk og dadler. Faste-brydnings-venlig føde.

Som vi pakker i små transportvenlige hapsere, så ghettoens gartnere, sikkerhedsfolk, skraldemænd, håndværkere og andet godtfolk kan smutte forbi et Ramadan-køleskab og forsyne sig, før de bliver hentet og transporteret til de lejligheder og sovesale, de må kalde for ‘hjem’.ecca0ee8-b04d-4acd-b0c5-540661c89df6Prøv at se, hvor engageret, min t(w)eenager er i processen. Med høretelefoner i ørerne og en lettere irritabel attitude.

Men hun gør det.

Og dét er det vigtigste for mig.7a436f53-29df-4976-8bbc-78fb497610edDa vi når til Ramadan-køleskabet, bliver interessen og smilet dog lidt større. Det er trods alt sjovere at fylde op på alle hylder end at pakke møjsommeligt ind i husholdningsfilm.

Og vi kan glæde os over, at vi lige nåede det, før solnedgang.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Åh, Lille Mille My!

Femte (og sidste!) sejrsrunde i anledning af Milles 6-års fødselsdag løb ‘af stablen’ igår – for lige at fastholde pony-referencen.bd61a53a-d7f1-4469-b00c-50d62b04f882Mille har glædet sig helt vildt til festen med pigerne fra klassen plus en håndfuld andre venner fra skolen.b1b6a8b6-6984-47bf-a9b2-13992802f52bOg selvom det ikke er alle, der kan komme, så er de en god flok, der bare leger og leger og nyder hinandens selskab på kryds og tværs. De er virkelig vokset meget  det seneste års tid – og jeg glæder mig over, at klassens piger er så velfungerende sammen – og at det nu kan lade sig gøre at afholde en børnefødselsdag uden tårer eller drama hos én eneste af deltagerne. Lille Mille er blevet til Store Mille – jeg ved det jo egentlig godt.74afc2c5-83c3-43b0-9871-28b191760a98Efter en times tumlen rundt i det airconditionerede legeland, bliver alle børnene kaldt sammen af den filippinske legeonkel og -tante, der dirigerer slagets gang med stor entusiasme og mikrofon, som de egentlig gerne måtte droppe.e6643c4b-54d7-458d-8f0d-0830bdab4aeaDet er tid til party games! Som på bedste filippiner-manér er lig med en række danse, der skal udføres i et koordineret fællesskab.f62713bc-7973-4135-84e9-46cf277a65acFør vi går over til decideret pony-piñata-whacking. Ét af Milles store ønsker for dagen.ca97bb5d-c400-45f9-96a5-3a199b512c18Og jeg kan godt se, at det er virkelig sjovt med en piñata.

Det er da tillokkende at få afløb for ens frustrationer ved at klaske og baske på en helt uskyldig hest, hvis indvolde viser sig at være det pureste sukker i alle regnbuens farver. Og da alle karamellerne og skumfiduserne er samlet op fra gulvet, konverteres salen til diskotek med lys og farver og sæbebobler, så de 6-årige kan danse til de vælter.9c8b1d1d-fe68-4335-bec6-646f99eb2770Til sidst er der mad.3a2451f1-b40a-437e-a118-a66f591ac31f Pizza og fritter fra den lokale italiener. Stivelse, sukker, salt og fedt, som enhver anden klassisk, tom kaloriebombe af en børnefødselsdag.4d81cdf7-2e65-47b1-9703-77b25a3c9a00Og vi tænder 6-års-lyset i den store alicorn-kage, som Mille har udvalgt ganske nøje i den lokale Al Barsha-konditor, Katrina Cakes.19eca8b1-30a3-4a74-af0a-a664cb12b09dSe, hvor hun stråler! Det lille 6-årige vidunder.5af5b177-1d65-4d64-8af2-fe442eb0db11Dét, du nu har set, er en helt almindelig middelklasse-børnefødselsdag a la Dubai.

Hverken mere eller mindre.

Vi har valgt kun at invitere klassens piger og hendes nærmeste veninder – for at holde omkostningerne på et nogenlunde niveau – og fordi Mille ønskede sig det.

Og mange afholder fester med flere aktiviteter. Det kan være, at der kommer popcornmaskine, slush-ice eller candy-floss forbi; det kan være ansigtsmaling, krea-aktiviteter i et hjørne, børne-mani-pedi, trylleshow, ballonbinder, lav-selv-pizza, håropsætning, klovneshow og fortsæt selv.

Man kan sagtens holde fest derhjemme og dermed forberede noget, der minder mere om en dansk børnefødselsdag, men ikke i dén varme, som vi har i maj.

Vores rækkehus kan heller ikke tage 18-20 børn og deres forældre i et par timer. Der er ikke plads – og man kan ikke opholde sig ude i mere end en halv time, før man er nødt til at trække ind i airconditioningen igen. Så medmindre man går efter at holde et decideret pool-party eller sætter begrænsninger på antallet af inviterede, er hjemme-fester besværlige at afholde fra maj til oktober.

PS: Det koster i omegnen af 4.500 kroner at holde sådan en børnefødselsdag her. Jeg synes – helt ærligt – at det er ret vanvittigt. Men når jeg så ser Milles stolthed og glæde på dagen – og på billederne bagefter, så tænker jeg, at det her er hendes kontekst og virkelighed.

Det er hendes verden.

Hvor langt, den her Dubai-ramme og (u)virkelighed end måtte være fra min egen barndom, opvækst og forståelse af, hvad en fødselsdag indebærer.

Det er jo dét her, Mille ser og oplever som ‘normalen’.

Hun kender ikke andet.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ramadan Mubarak!

Torsdag starter Ramadanen, som er den 9. måned i den islamiske kalender.

Ramadanen er muslimernes vigtigste højtid på året – og det svarer stort set til vores julemåned, som du nok kan fornemme på forsiden af det lokale supermarkeds gratisblad.263401c0-7ff9-452a-b2df-4df5624f7138Selvom vi ikke er muslimer – og heller ikke fejrer Ramadanen med at faste og bede – så hersker der en festlig og højtidelig stemning, som smitter af på os alle.

Og det er én af de ting, jeg nyder allermest ved at bo i et multikulturelt samfund: At vi alle glædes over og deltager i hinandens højtider og fester. Der er nuttede harer og chokoladeæg i butikkerne, når vi nærmer os påske. Der er nisselandskab og juletræer, når vi nærmer os jul. Der er slik, græskar og skeletter til Halloween. Der er lys, lamper og et væld af farver, når vi fejrer Diwali – og i Ramadanen er der lanterner, skinnende lys og halvmåner overalt.8601c01a-7ea1-4755-bd77-28d7ddf78eccVi troede egentlig, at Ramadanen ville starte onsdag, men som altid, når det gælder månebaserede helligdage, må vi vente spændt på, at månen bliver set af den officielle månekiggerkomité. Og dét blev den ikke tirsdag aften, som antaget.7915c661-4e0f-4ca7-b9b8-f8dbf1c0ff82Der er noget virkelig skørt ved at skulle vente på en nymåne for at kunne skyde en særlig begivenhed igang, men på den anden side er det også ret eksotisk og hyggeligt at opleve, at ikke alting kan planlægges ned til mindste detalje eller forudses og aftales måneder i forvejen. Det danske ferieplanlægnings-gen bliver også motioneret af, at der er måne-jokere i spil – og det er måske slet ikke en dum idé at lære at gå lidt mere med flow’et i tingene?

Og nu glæder vi os virkelig til en måned med kortere skoledage og hyggelige arrangementer.

Vækkeuret er kørt i stilling til at vække os klokken 7.15 i morgen. Det er en hel, lyksalig time senere end normalt.

Og børnene starter ikke kun en time senere. De slutter også en time tidligere end normalt, så det nu bliver en 5 timer lang skoledag i modsætning til de normale 7 timer. Den begrænsede skolegang klarer man rent praktisk ved at reducere minutantallet per lektion. Normalt varer en lektion 60 min., men under Ramadanen er den skåret ned til 40 min.

Reduktionen i timeantallet er for at imødekomme hele samfundets behov for hvile under en 30-dage lang faste, som foregår i 40 graders varme.

Praktiserende muslimer er oppe før solopgang for at spise suhoor og bede dagens første bøn, hvorefter de vælter retur i seng for at sove et par timer, før børnene skal afleveres i skole og de selv skal på arbejde. Ofte tager de fastende også en eftermiddagslur, så de sidste timer før solnedgang forsvinder uden alt for megen ubehag. Og når solen går ned, bryder muslimerne fasten med iftar, som ofte er et festligt og overdådigt måltid, der kan vare til langt ud på aftenen eller natten.f643f313-b3e6-403a-b7b3-d287b456693cPå skolen er der indrettet et faste-rum på hver årgang, således at de elever, der faster, kan hvile sig i et afskærmet rum, mens majoriteten – de ikke-fastende elever – kan spise i klasserne og i kantinen som normalt. Det er ikke nødvendigt, at muslimske børn faster, men nogle vælger at gøre det, fordi deres forældre gør det. Lærerne opfordres selvfølgelig til at være respektfulde og diskrete, således at hvis der er fastende elever i klassen, bør vi ikke drikke væske. Hvis der ikke er fastende elever til stede, må vi ligesom eleverne drikke vand – og på lærerværelset spiser vi som normalt.

Havde vores skole haft en muslimsk majoritet, ville tingene naturligvis have været vendt den anden vej rundt. Men ledelsen har besluttet, at når størstedelen af eleverne ikke faster, så skal vi tilbyde lokaler til de fastende, men ellers lade resten af børneflokken leve deres normale skoleliv med frikvarterer og et smut ned i kantinen.

Og det giver mening – dét der med at lade majoritetens behov få prioritet – uden at træde andre over tæerne eller udvise nogen form for disrespekt.

Der kommer mere Ramadan-fortælling en anden god gang – for nu skal jeg op og sove helt uendeligt længe!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Støv

Der blæser en sandstorm henover Dubai i denne uge.

Sandet har vi fået forærende fra Saudi Arabiens mægtige ørken – og der er gavmildt knald på, skal jeg hilse og sige.

Tak. For ingenting.

Faktisk føles det lidt ligesom at være “lukket inde” på grund af sne eller uvejr hjemme i Det Kolde Nord. Her er det så bare en ulidelig varme i kombination med indånding af hvirvlende sand og støv, der forhindrer os i at være ude mere end et par minutter ad gangen. Fra hoveddøren til bilen i garagen. Fra p-pladsen til skoleklassen. Fra p-pladsen til supermarkedet eller shoppingcenteret. Hurtigt hjem igen og ingen omveje.

I går var det så slemt, at jeg måtte shanghai’e en flink ghettonabo til at køre os hjem fra skole, fordi morgenens cykeltur havde været for ubehagelig til at gentage om eftermiddagen.

Klassisk ignorant-expat-fodfejl at drøne rundt uden for i sandstorm. Selv efter 4 år i Ørkenstaten glemmer jeg at tjekke vejrudsigten. For solen skinner jo alligevel altid, ikke?

Eller det gør den lige indtil der kommer en slem blæst eller voldsom regn forbi – og så bliver jeg ligeså overrasket som var det første gang.

Det er ikke kun den smukke, forårsblomstrende ørkenrose, der bliver dækket af et fint lag sand.0ab15310-4658-4a35-b112-558faef7a39fDet er også bilerne og cyklerne, der efter ganske kort tid ser ud som om man lige er kommet hjem fra en ørkentur.985174d3-ef28-4b14-83e4-e8aa9e8d939aDet er fliserne, vinduerne, gaderne og fortovene. Dækket af et glat lag sand, der uvægerligt trækkes med indendøre, uanset hvor meget, man forsøger at undgå det.fc4f02b5-be31-4568-a445-6a34cc0a5c0bDet er decideret usundt for mennesker og dyr at opholde sig ude.

Det fine ørkensand sætter sig i halsen og giver en underlig, ru hoste.

Tænderne knaser.

Øjenvipperne bliver tunge og klistrede.

Slimhinderne i næsen bliver irriterede.

Øjnene svider og gør ondt.

Og hvis man opholder sig længe nok ude i stormen, kan man være sikker på at få problemer med bronkierne, øjnene og bihulerne i dagene efter.

Sigtbarheden nedsættes markant, så man skal være mere påpasselig i trafikken end normalt. Lidt ligesom på en regnvejrsdag – her regner det så bare med støv, der skal viskes væk fra vinduerne i stedet for vand.

Himlen bliver grå og udtryksløs.

Man mister fornemmelsen af solen om dagen og månen om aftenen, fordi en kæmpestor støvsky har lagt et låg på vores ellers så funklende by. Fly bliver forsinkede ind og ud af lufthavne. Døre og vinduer smækkes i og der lukkes ned.

Jeg har ondt af de mennesker, der er nødsaget til at arbejde udendørs i sandstorme. Gartnere, knallertbude, bygningsarbejdere, skraldemænd, sikkerhedsfolk og gadefejere. Det er decideret usunde arbejdsforhold, selvom de fleste er gode til at bære en maske eller et tørklæde omkring ansigtet.

Og vi går i bad. Igen og igen. I et desperat forsøg på at fjerne sand fra øregangene og håret, der føles som om det er blevet badet i saltvandsspray efter blot en enkelt dag med nogle få ture ud af huset.

Børnene mærker det også i skolen.

De skal ikke stå i deres sædvanlige klasse-rækker uden for om morgenen.

I stedet følger vi dem direkte hen til deres klasseværelser – og de har ikke mulighed for at lege udendørs i frikvartererne.f528d2eb-7ea7-48f6-bb2d-089389f6b33cDet er ikke sjovt at skulle opholde sig indendøre i et klasseværelse sammen med 25-26 andre små mennesker fra kl. 7.30 til kl. 14.30. Det er en lang, varm og støjende dag for både voksne og børn – for det er trods alt begrænset, hvor meget fysisk aktivitet, der er plads til i en skoleklasse, selvom lærerne nu er gode til at lave alternative aktiviteter og “hjernepauser”, såsom danse-tid, massage, huler, korridor-lege, læsning med lommelygter i mørket, tavleaktiviteter, pusle- og brætspil og fortsæt selv.

Og det er ikke kun i skoletiden, at børnene bliver begrænsede i at bevæge sig fysisk.

Efter skoletid kan vi ikke gå på legepladsen, cykle en tur eller svømme i pool’en.

Alting er nødt til at foregå indendøre i fitnesscentre eller legelande, hvor sandet ikke kan nå øjnene og lungerne.

Jeg kan ikke vente til sandstormen er ovre.

Efter den kommer der 40 grader og høj luftfugtighed. Men det føles pludselig 1.000 gange mere ideelt!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet