Dubai Frame

Tidligt i 2018 åbnede Dubai Frame, som er endnu en fantastisk turistattraktion, jeg kun kan anbefale, at man oplever – uanset om man er turist eller bosiddende i Dubai.

Det er naturligvis verdens største billedramme – for vi gør os ret meget i dét der med at have verdens største af det ene og det andet.

Og selvom man som dansker måske trækker lidt på smilebåndet af det der med partout at ville være størst og have det største af alting, så er det altså ramme alvor (pun intended, hø!) i den arabiske verden.

Her er så rammen.

I al dens skinnende guldbelagthed.caf269ae-35b5-4034-9562-173a67ee0a1a399cbf28-ab5b-4451-96af-36a61e33d89eDubai Frame ligger i Zaa’beel Park i “hjertet” af Dubai – og rammens arkitekt, Fernando Donis foreslog at placere bygningsværket således, at man oplever ‘det gamle Dubai’ når man kigger til den ene side og ‘det nye Dubai’ til den anden side, når man står i toppen af bygningen.

På dén måde indrammer bygningen dét liv, der udfolder sig lige nu og den udvikling, som Dubai har gennemgået fra søvnigt fiskerleje til international metropol. En slags rød tråd fra historien over nutiden til fremtiden, om man vil.

Der har været en del “knas” med byggeriet undervejs, da arkitekt Donis ikke mener, at han er blevet retfærdigt tilgodeset og kompenseret for sin gode idé. Men nu står turistattraktionen altså færdigopført i et samarbejde mellem Dubai’s regering og elevatorproducenten Thyssen-Krupp, og så taler vi ikke mere om dét.

Der er i øvrigt masser af parkering lige uden for døren – og billetpriserne er signifikant mere tålelige end Burj Khalifa’s. Så er du her på budget-ophold eller budget-ferie, vil jeg varmt anbefale Dubai Frame til AED 50 per voksen frem for det (godt og vel) tredobbelte i Burj Khalifa. Sidstnævnte kan du jo glo op på helt gratis lige uden for Dubai Mall og Dubai Fountains – evt. med en is eller kaffe til.

Vi ankommer en sen eftermiddag sammen med Flyvende Mormor, Moster Mette og hele familien, da de er her på Påskeferie. Desværre driller den ene af elevatorerne (oh, the irony, når nu det er opført af en elevatorproducent), men sådan er der jo så meget. Køen er lang, og ungerne begynder at løbe rundt langs de springvand og små kanaler, der pynter udenfor, mens vi venter.3976e15f-ecd1-4e4a-b92d-8539ae88209dVi andre bruger tiden på at beundre Dubai Frame ude fra. For smuk er den, bygningen.0fb00da2-0946-4dcc-8e1c-f1430b7d4f5bOg efter 45 minutter kører Thyssen-Krupps smarte elevator heldigvis igen, så vi kommer inden for til langt mere af en oplevelse, end man måske kunne forestille sig på det udvendige af attraktionen.

Der er interessante, interaktive rum, der fortæller Dubai’s historie på en supermoderne måde med lyd, lys og duft-effekter, så det føles som om man står der selv ved beduinens bål, går tur i souk’en osv. Man må desværre ikke fotografere udstillingsrummene, så I må selv ind for at opleve dem.

Oppe i toppen af Dubai Frame er der et af de der ‘sjove’ gulve, som får højdeskrækken frem i mange.ae02c917-fedc-49fa-a3a0-cff34d1f15ffPersonligt har jeg intet problem med at stå på et glasgulv 150 meter over jorden, men for Cille og Martin er det liiiidt en anden historie…ccb65fe8-5772-414d-8002-bfd6fc541ab5Men Martin tager sig sammen, og Cille ender med at kunne løbe i firspring henover glasset – og Mormor har for mange år siden besluttet sig for ikke at være højdeskræk mere, så hun klarer det i fin stil.2792ac73-fa39-477a-823d-2e52b2dcf62fUdsigten er super fra toppen – selvom det er ret dumt, at det smarte loftslys skaber genskin og ødelægger muligheden for at tage gode panoramabilleder, når nu der trods alt er tale om en udsigts-attraktion.3767e215-eae6-417d-a528-4ec750898e15Turen op og igennem og ned igen tager cirka en time.

Og på grund af den lange kø er vi alle så hundesultne og trætte, da vi endelig kommer ud, at jeg ikke har åndsnærvær til at tage billeder fra vores hyggelige, libanesiske middag i det nye, cool område, Al Seef, der ligger en ganske kort køretur fra Dubai Frame. Men det kan også anbefales – Al Seef, altså – hvis du vil gå en lille tur ved creek’en og spise lidt mad på en restaurant langs vandet.4e1f6776-4529-48e4-82fe-b5ee61837246

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Familieferie i Ras Al Khaimah

I november 2017 fyldte Flyvende Mormor såmænd hele 60 år. Det er svært at forstå – for så gammel er hun faktisk slet ikke.img_3013 Og min unge, friske Mor bedyrede straks, at hun drømte om en familieferie i stedet for en stor fødselsdagsfest.

Så vi måtte i gang med at forsøge at finde tid og sted, der kunne passe alle parter, hvilket ikke er den nemmeste opgave, når der er 5 voksnes arbejdsplanlægning, 2 (snart 3) børns skolegang og hvad ved jeg at tage i betragtning. Men til sidst faldt valget på påsken 2018.

Og hvad gør man så med sådan en påskeferie?

Sydeuropa kan være lige dele sjovt og irriterende at befinde sig i i påskedagene, hvor katolikkerne giver den fuld pedal med påskeprocessioner, lukkedage i butikkerne osv.

Der måtte også meget gerne være stor sandsynlighed for sol og strandvejr. Det skulle selvfølgelig heller ikke være alt for langt væk, alt for risikabelt eller alt for dyrt.

Efter lidt betænkningstid og en lang række ørkesløse Google-søgninger, endte vi – naturligvis – i De Forenede Arabiske Emirater.

For her er der jo netop 100% solgaranti, dejlige strande, lækre pools, trygt og sikkert – og læg hertil dejlig mad, høj hotelstandard og god service. What’s not to like?

Det passede os perfekt at blive her i Emiraterne, nu hvor vi lige var kommet hjem fra en fantastisk ferie på Maldiverne – og min Mor, Søster, Svoger og De To Små Bøllefrø var glade over at kunne rejse afsted til en hjemmevant destination.

Og efter tre hyggelige påskedage i rækkehuset, pakkede vi alle nellikerne og tog på road trip til det nordvestlige emirat Ras Al Khaimah – charterturismens højborg for middelklasse-russere, englændere og Dubai-expats alike.img_3088Det tog 1 time og 20 minutter at komme til The Cove Rotana Resort, hvor Flyvende Mormor havde lejet en stor, flot villa i 3 etager med egen plunge poolimg_3090Resortet består af en række moderne, arabiske “vand”-villaer og en stor mængde hotelværelser – alle med adgang til stedets flotte, private lagune. Der er velpassede haver og niveauforskelle overalt, så der er masser af fine udsigtspunkter og blomster at nyde på vej til og fra buffetrestauranten eller barerne.

Tip-top faciliteter og nydelige omgivelser til en udmærket pris.img_3025Stranden var til stor glæde dagligt for både alle familiemedlemmer, der nød det lune havvand og bløde sand.img_3089img_3044Det her var en badeferie lige efter min Mors hoved. Med lange havbade, konstruktion af sandslotte og godt med mudderkast. Med fund af krabber, snegle og søstjerner, der blev “passet” efter alle kunstens regler – indtil de blev sluppet fri igen, når spande og skovle skulle med hjem ved solnedgang.

Der var også en temperaturkontrolleret pool på resortet – og selvom her er skønt nu med dagstemperaturer mellem 30-35 grader – så er en uopvarmet pool hurtigt for kølig til helt små børn.img_3039Vi havde valgt all-inclusive mad og drikke i et forsøg på at gøre beslutningsprocessen ultrakort i forhold til måltider i en storfamilie. Og det kom vi ikke til at fortryde – for maden i buffetrestauranten Cinnamon var virkelig velsmagende, varieret og interessant for alle aldersgrupper.img_3092All-inclusive er absolut value-for-money i en Ørkenstat, hvor alle former for alkoholiske drikke er belagt med en høj afgift, som gør selv en enkelt lille uskyldig slave-Merlot fra Chile til en 400 kroners affære på en vilkårlig restaurant.

Min Mor nød også at opleve de tre store børnebørn gå på opdagelse selvstændigt i buffeten – og jeg tror helt ærligt, at det er første gang i hendes liv, at hun har oplevet at være på en ferie, hvor hun ikke hele tiden har skullet fixe det ene og det andet, lave mad, rydde op eller klargøre noget til og for andre.

Dét her var 100% nydelse og afslapning for alle parter.img_3057Og mit hjerte smeltede sådan cirka tusind gange om dagen, når jeg kunne se over på min Søster eller Mor i interaktion med børnene – eller når jeg selv sneg mig til intense Moster-kys med Tumlinge-A og når jeg krammede sengevarme Jo godmorgen.img_3009Mormors sovekammerat var i øvrigt Cille, som omsorgsfuldt og beredvilligt tømte både sin egen og Mormors kufferter og gjorde alting klart i deres walk-in closet. Det rører mig dybt at se det bånd mellem Mormor og Cille, der vokser og forandrer sig for hvert år, der går – og det minder mig om mine egne barndomsferier med min Mormor.img_3015Der er ikke én eneste negativ ting at sige om storfamilie-charterferie i Ras Al Khaimah.

Måske lige bortset fra at dagene går alt, alt for hurtigt.

Men eller så holder det. Hele vejen. Kan virkelig anbefale det!

Men inden jeg får set mig om er klokken 4 om morgenen og nordboerne skal med Martins assistance nå et Emirates-fly i Dubai kl. 8:20.img_3066Så jeg vinker vanen tro et glad farvel til nordboerne i det lune nattemørke, før jeg snøftende går ind til to Snorkefrøkener i soveværelset.

Og siden fredag har jeg så lidt af abstinenser.

Migræne. Kvalme. Sorg. Hjertesmerte. Våde øjne. Maveknuder.

Det er en grum kombination af at have levet et alt for udskejende all-inclusive-liv i 14 dage og et umenneskeligt savn efter min Mor og min Søster og hendes dejlige familie.

Aldrig har jeg haft værre hjemveer end lige nu.

Forhåbentlig fordamper de i takt med at hverdagen overmander os.

Og den venter lige om hjørnet.

Parat til angreb.

I morgen.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Pist væk

Og sådan hér ser det pludselig ud foran det lille rækkehus en tidlig morgen.img_2367Jeg står på fortovet og vinker farvel til omtumlede børn, svoger og svigerinde, der må stå alt, alt for tidligt op for at komme hjem til kulden, børnehaven og alle nattevagterne.

Nu gik det ellers lige så godt.

Med pool og franske kartofler ad libitum.img_2421Med børn, der virkelig finder sammen og leger på kryds og tværs, så det giver helt bløde, varme hjerter hos de voksne, som betragter dem.

Der er de to 5-årige gakkede gavtyve med samme livlige fantasi og humor – og et samarbejde om tingene, så man kun kan være pavestolt.img_2417Og der er den fornuftige 8-årige, som agerer stolt og myndig ’storesøster’ for stammens mindste skud.img_2418Det er noget helt særligt, dét der med at tilbringe mange dage sammen i storfamilien.

Det er intenst.

99% af tiden på den fede måde – og så er der lige dén der 1% ugh-nu-ku’-jeg-godt-bruge-en-pause-fra-det-hele. Men den følelse kommer til mig jævnligt, uanset om jeg har gæster i huset eller ej!

Og vi når virkelig en masse oplevelser og aktiviteter sammen, selvom der også er en hverdag med skole og arbejde, som skal passes.

For vi kan jo ikke have siddende på os, at den lille familie fra Det Kolde Nord ikke er blevet introduceret til de allervigtigste Dubai-klassikere: Burj Khalifa, Dubai Mall, Dubai Fountains, Atlantis The Palm, stranden – og Friday Brunch, ikke at forglemme!

“We scrub up well”, når nu jeg selv skal sige det.img_2308Martin og niecen er tilmed farve-afstemte i dagens anledning.img_2314Og senere er jeg glad for, at vi fik taget en lille billedserie af den nydelige storfamilie, før brunchen for alvor går igang – for skoene ryger og facaden krakelerer i takt med indtagelsen af mad og drikke.img_2323img_2419Megahyggeligt er det!

Og skønt, at der er plads til, at både små og store kan have det sjovt.6b16726d-972f-41d0-96d4-64f0d6202d32Men nu er det slut med sjov og ballade. Ihvertfald for denne gang.

Næste ombæring niece-nus bliver til sommer.

Det er lidt mærkeligt at tænke på.img_2420

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Dubai Opera

Der sker et eller andet skørt, når man begynder at slå rødder i et nyt land.

Uden at bemærke det, sker der et langsomt skifte fra at føle sig som en turist til at blive en indbygger.

Fra at være en fremmed til at blive fastboende.

Fra at være en tilskuer til at blive en deltager.

Og i takt med at man finder ud af den nye bys rytme og finder ind i nye omgangskredse, begynder en vis magelighed og ny normalitet at indfinde sig.

Pludselig er man ikke længere først i køen, når en ny, spændende turistattraktion åbner, og man overser kulturelle og sociale begivenheder, man ellers fandt ih-og-åh-så-interessante i begyndelsen. Det er som om hverdage og weekender forsvinder ud i sandet – i bogstaveligste forstand her i Ørkenstaten.

Men forleden aften fik jeg chancen for at råde bod på en af mine helt store forsømmelser i det pulserende kulturliv.img_1933Dubai Opera.

Som åbnede i august 2016.

Tegnet og opført af den yderst talentfulde, danske arkitekt, Janus Rostock.

Og jeg besøger operaen i foråret 2018 på foranledning af sødeste Fru M., der har en billet i overskud, som jeg uden skyggen af skam tiltusker mig. Det er sgu’ meget godt gået af en træt, gammel kattemor med decideret fart over feltet. First mover, kalder de mig på gaden.

Og operaen er så smuk og fin og elegant.

Udformet i en ædel træsort som en arabisk dhow. Med Burj Khalifa knejsende som nærmeste, stolte nabo.img_1930Vi er her for at opleve digtoplæsning under Emirates Literature Festival.img_1934Og før en hel flok digtere indtager scenen, indtager vi en virkelig lækker middag på Sean Connelly. Det kan varmt  anbefales at besøge brasseriet før en forestilling.

http://www.dubaiopera.com/dining/sean-connolly/

Se, en udsigt over Dubai Fountains…img_1935img_1936Det er en smuk og rørende aften med digtoplæsning på både arabisk og engelsk, hvoraf overraskende mange er politiske og humoristiske. img_1944Og da vi trisser ud i foyeren efter endt forestilling til den ualmindeligt smukke glaslysekrone i de fine omgivelser, tænker jeg, at der ikke må gå ret lang tid, før jeg skal herind i operaen igen.img_1942img_1941

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Happy Holi

I dette skoleår er Milles klasse super velfungerende.

Lige så stor en fordel, det kan være, at børnene skifter både klassekammerater og klasselærer hvert år, lige så stor en ulempe kan det være, når der opstår “knas” eller bare ikke rigtig er “kemi” mellem børnene – mellem ens barn og læreren – eller mellem forældrene og læreren.

Martin og jeg forsøger altid at minde os selv om, at der altid er to eller flere sider af samme sag. Og indtil videre har vi aldrig oplevet, at der har været problemer med den akademiske standard hos en lærer eller med børnenes udvikling rent fagligt. Om vi så lige “klikker” med læreren eller ej, dét er så en anden sag – og Cilles Year 4 klasselærer er vist bedst left unmentioned…

Men nogle skoleår byder bare på en tiptop klassesammensætning og et gnidningsfrit forhold alle parter imellem.

Og præcist sådan er det med Milles Year 1 klasse i år.

Det lå ellers ikke i kortene, at det skulle blive et harmonisk skoleår for hendes klasse.

Klasselæreren var allerede på barsel før skolestart, og vikaren var højgravid, så hun også måtte stoppe, før klasselæreren kunne komme retur. Men heldigvis var både første og anden vikar helt fantastiske lærere, så eleverne lod sig ikke mærke med, at de tre første måneder af skoleåret var en omskiftelig affære.

Og fordi Mille tacklede forandringerne med ophøjet sindsro og gik glad afsted hver morgen, så undlod vi at tale ret meget om det med, at lærerne kom og gik.

Havde jeg vidst dette her på forhånd, ville jeg have været syg af bekymring før skolestart – for Mille var mildest talt ikke særlig glad for sin klasse eller klasselærer i KG 2, som svarer til danske 0. klasse.

Men ind i mellem er det godt, at jeg ikke har en krystalkugle at se ind i fremtiden med. Det sparede mig ihvertfald for tusind unødvendige bekymringer i forhold til Milles intro til Year 1.

Og i år kan jeg glædes over, at Mille er åben, glad og har masser af venner, som hun løber hen til, lige så snart hun ser dem. Hun hilser på alle nu og har legeaftaler – og det gør mig så kisteglad efter et langt skoleår, hvor hun nægtede at sige godmorgen til andre og tydeligvis ikke følte sig tryg ved sin lærer.

Forældregruppen i Milles klasse i år er også særdeles aktiv.

Mindst en gang om måneden er der én eller anden sjov aktivitet for børnene, som organiseres og ledes af forældrene.

I februar var det italiensk karneval fra Venedig.

Og forleden var det to af de indiske mødre i klassen, som introducerede os til hinduernes farverige forårsfest, Holi.

Her er de typiske, indiske snacks til børnene og kurve med pigmentfarver, som senere skulle bruges sammen med spandevis af vandballoner. Good fun….ff24940f-4250-4788-be52-98345ac246b2Men først skulle børnene male en lerkrukke.4878a037-f693-4b84-8970-4a4fede93608Og i lerkrukken kom der en morgenfrue, som et lysende symbol på forårets komme med dets blomsterflor og afgrøder på marken efter en lang, kold vinter.83fff842-56fc-43da-88be-fc005f461140Bagefter slæbte vi vandballoner og farvepigment ud på græsset, så børnene kunne lave en afdæmpet miniversion af en holi-fest.f2239b38-0acf-4b52-a235-15d495d77879Jeg ved ikke, om I har set billeder fra Holi-festligheder i Indien, men det ser ganske vanvittigt og sjovt ud, når horder af hinduer plasker i vand og kaster med pigmentfarver i gaderne.

Først gik børnene lidt tøvende til værks og tjekkede med hinanden, om det nu også var okay at smudse rundt med farverne i hinandens ansigter.bbc9953a-a3b2-4c7d-a128-f417fecf99cfSenere blev de mere kække.6607d89f-8578-4c86-a545-d7b03a2367f2Og vi voksne fulgte trop. Her bliver jeg kærligt indsmurt af vores katolske class mum fra Goa, der selvfølgelig er fortrolig med denne her hinduistiske tradition, men som ikke selv fejrer den. 3f1b76f5-2d1c-4ad0-a98d-2d2c11b2492cResultatet er da fænomenalt.8b58990c-235c-4ad3-b635-e8143c36e2bdJeg elsker, at vi deltager i hinandens fester og traditioner. Både de hedenske og de religiøse.

Og selvom jeg vitterligt ser ud som et klasse-eksempel på hvid-dame-uden-for-nummer midt i en eksotisk hinduistisk forårsceremoni, der fejrer fertilitet, så føler jeg mig ikke sådan.  For er der én ting, vi er flinke til i det her samfund, så er det at inkludere andre – og ingen tager på vej over at skulle forklare, hvad et eller andet betyder for dem, så uindviede kan følge med.

Rigtig god weekend – og Happy Holi fra Dubai ♥

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Older posts