Tjekliste ved ansættelse af husholderske

Denne her besked kom over Messenger fra en veninde et andet sted ude i verden.

Og jo, jeg er da fuld af gode tips og råd til den stakkel, der måtte henvende sig helt uforvarende til Fru Ved-Bedst.

Efter to katastrofale forsøg på at finde husholderske, har jeg lært et par lektier eller tre.

Vores allerførste husholderske var en srilankansk kvinde, der havde boet i Dubai i 15 år. Hun slæbte i al hemmelighed mænd med hjem på sit værelse (der lå inde i vores hus) og hun endte med at have en knytnævekamp med en anden husholderske inde i vores garage en formiddag, mens hun passede Mille (!). Hun var iskold, manipulerende, løgnagtig og halv-kriminel, tør jeg vist godt sige. Til dato er jeg ulykkelig over, hvad Mille måske/måske ikke har overværet eller oplevet.

Vores anden husholderske var en filippinsk kvinde, der havde været hos en dansk familie i Dubai i årevis. Hun kom til os med en række alvorlige sygdomme, som var ubehandlede og udokumenterede/usagte, men som gjorde, at hun efter blot en måned blev indlagt, stabiliseret på et hospital og sendt retur til Filippinerne, fordi operation og videre behandling var alt for dyr her i Dubai. Hun hadede os af et godt hjerte, fordi vi ikke var ligesom hendes tidligere familie – og fordi vi havde den frækhed at annullere hendes visum og sende hende hjem. Hun var syg i over et år hjemme på Filippinerne, før hun besluttede sig for at blive og passe nevøer og niecer i stedet for at rejse udenlands igen.

Nå – men tilbage til det med tips og råd til min veninde eller enhver anden, der står over for at skulle ansætte hjælp i huset.

Faktisk har vores husholderske Maricel og jeg lavet listen sammen, mens vi talte om, hvad der er vigtigt for den ansatte  og for arbejdsgiveren, for at samarbejdet fungerer optimalt.

Det er helt vildt, at jeg kan have denne her slags samtaler med Maricel nu. Hun kom til os for 3 år siden. Direkte indfløjet fra Filippinerne, hvor hun havde arbejdet med forefaldende, dårligt betalt arbejde, inklusiv en årrække som husholderske for en kinesisk familie. Maricel ankom til Dubai på et besøgsvisum, som vi efterfølgende lavede om til arbejds- og opholdstilladelse. Hun sad yderst på stolen, grædende og svedende sammen med sin tante, der allerede boede her og kendte os så godt, at hun fint kunne føre ordet. Dengang var Maricel nervøs og skræmt som en mus, og det glæder mig dagligt at se, hvilken person hun har udviklet sig til at være. For allerede fra starten kunne jeg fornemme, at Maricel havde og har et hjerte af guld.

For den ansatte/husholdersken er følgende det primære, ifølge Maricel:

Månedslønnen og evt. andre økonomiske goder, som f.eks. bonus for ekstraopgaver, taletidskort/mobilabonnement, taxapenge, lommepenge til personlig hygiejne/frisør og andre positive “extras”, man kan arbejde sig frem til eller få hver måned. Stiger lønnen årligt eller er der mulighed for andre incitamenter?

Arbejdstiden i det daglige. Hvornår er der pauser, og hvornår har hun fri til hverdag og i weekenderne?

– Den årlige hjemrejse. Hvornår på året kan hun rejse og hvor mange uger? (*I Dubai er det lovpligtigt at give ens husholderske 4 ugers betalt ferie og en flybillet tur-retur til hjemlandet hvert år).

– De daglige opgaver. Hvad forventes af hende? Må hun selv tilrettelægge sin uge eller foretrækker du en ugeplan, som hun følger til punkt og prikke?

Mad. Skal hun spise med af familiens mad hver dag? Må hun lave sin egen slags mad i dit køkken eller i et tekøkken-arrangement? Må hun få et separat madbudget?

Lån uden renter/krav om afbetaling hver måned. Er det en mulighed at få økonomisk støtte eller et lån, hvis der opstår et behov?

Som (ny) arbejdsgiver i husholderske-game’t vil jeg anbefale, at du overvejer, hvor dine egne grænser og behov er i forhold til at have ansvaret for en person mere i din husholdning, som samtidig skal “levere varen” og gøre dit liv nemmere:

– Hvad er husholderskens baggrund? Har hun erfaring med at arbejde i en familie? Har hun erfaring med at arbejde for en familie af samme eller lignende nationalitet som din egen?

– Har hun referencer/tidligere arbejdsgivere, som du kan kontakte?

– Har hun en uddannelse eller certifikater, der kunne være relevante i jobbet? Maricel har f.eks. arbejdet i en børnehave i en del år og er virkelig god til at lege med små børn, har flair for kreative aktiviteter og tager gerne rollen som legetante på sig.

– Hvor godt/ikke godt taler hun engelsk?

– Kan hun helt naturligt lide børn og/eller kæledyr (alt efter hvad du har et behov for at få passet og plejet)?

– Har hun flair og evner for at hjælpe dig med de ting, der virkelig betyder noget for dig? Er hun dygtig til madlavning, børnepasning, havearbejde, lektiehjælp, kæledyrspleje, rengøring, en erfaren bilist eller hvad end du nu har behov for?

Børneopdragelse. Hvis hun skal passe dine børn, skal du være meget tydelig omkring dine forventninger til hende og også til børnenes opførsel. Rigtig mange husholdersker er bange for at opdrage på eller sige fra over for uartige børn, fordi de er bange for at blive beskyldt for at være “onde” af børnene, som sladrer til forældrene. Nogle kommer også fra miljøer, hvor det er normalt at slå børn eller give børn repressalier som “the silent treatment” eller “the naughty step” som respons på dårlig opførsel, så det er virkelig vigtigt, at du får forklaret, hvilke behov du har som forælder, der overlader dit barn til et menneske fra en helt anden kulturel baggrund. Det samme gør sig selvfølgelig gældende, hvis der er behov for opdragelse og pasning af et kæledyr.

Ærlighed. Rigtig mange husholdersker er bange for at fortælle, hvis de er kommet til at ødelægge en ting i hjemmet. Uheld sker for alle, der tager hænderne op af lommen, men det kræver stor tillid fra en husholderske at turde sige, når et glas er skåret eller støvsugeren brændte sammen. Det er godt, at have en samtale om tillid og ærlighed, hvis man som dansker skal ansætte f.eks. en filippiner. Maricel er meget glad for vores åbne og ærlige dialog om “shit happens”, men i starten havde hun svært ved at tro på, at det vitterligt forholdt sig sådan. Deres ‘ærlighedskodeks’ er helt anderledes end vores – og den manglende ærlighed eller direktehed er virkelig et problem for en dansker.

Mobil-adfærd. Må hun have sin telefon på sig, mens hun er sammen med dine børn/udfører opgaver for dig? Må hun tale i den med sine venner i arbejdstiden eller skal mobilen lægges indtil arbejdsdagen er omme?

Venner. Må hun have venner (M/K eller kun K) på besøg på sit værelse? På alle tider af døgnet? Må de overnatte? Må hun selv overnatte ude i weekender osv. hos venner?

Kæresteri. Må hun have besøg af sin kæreste/partner/mand/mandlige ven? Må han bo hos hende? Må hun bo hos ham i weekender og ferier? Her i De Forenede Arabiske Emirater er det strengt forbudt at være intimt sammen med en person, du ikke er gift med. Derfor er det godt at have en snak og kæresteri, graviditet, evt. ønske om flere børn osv. Grænseoverskridende, I know, men virkelig nødvendigt. (Tag det fra én, der havde en semi-prostitueret boende i stueetagen i 8 måneder 😱).

Sundhed. Får hun en individuel sundhedsforsikring af dig eller dækkes hun af familiens sygeforsikring, hvis hun har behov for læge eller tandlæge? Vil du bede hende få foretaget de større, årlige tjeks i hjemlandet – og i så fald, vil du dække dette økonomisk? Maricel har f.eks. den lovpligtige nanny-sundhedsforsikring her i Dubai, men den er ret dårlig, så hun går til tandlæge, gynækolog og får lavet helbredsundersøgelse med blodprøver og sukkerbelastningstjek hvert år på Filippinerne, fordi hun føler sig tryggere dér – og det er billigere for os.

Nu stopper jeg.

Der er sikkert et eller andet helt åbenlyst, jeg har glemt.

Men så er jeg sikker på, at du er flink og gør mig opmærksom på det!

Hej fra Maricel og mig 👋🏼

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Udvandrerens livscyklus

Nå, men vi begynder da så småt at kunne mærke sommeren her i en fjern Ørkenstat 😓.

Bemærk lige AccuWeather’s “RealFeel”-temperatur på fine 46 grader idag. Jeg er tilbøjelig til at give AccuWeather ret. Det føles pænt meget som 46 grader og så er her stinkende lummert på den ufede, klistrede måde, der får mig til at drømme om et køligt brusebad og nye (læs: tørre) trusser.

Faktisk er sommer i en ørken lidt ligesom at være gravid i uge 39, hvor det er lige op over.

Vi har snakket om det.

Vi har ventet på det.

Vi har frygtet det.

Vi har talt lidt mere om det.

Og nu skal det fandeme bare overstås.

Ballerne knibes sammen, og den sidste tid må gå på bedste beskub.

Men her slipper graviditets-analogien ikke engang op.

Vi har hedeture og svedeture.

Vi har mentale nedsmeltninger på grund af varmen.

Vi er hidsigt anlagte. Grådlabile. Opfarende. Ude af den.

Vi får næseblod og mundblister.

Vi døjer lidt med væskebalancen og får væskeophobning i hobbit-fødderne.

Vi døjer ind i mellem med kvalme og migræne, når førnævnte væskebalance forrykkes.

Enden på genvordighederne er dog ikke en nyfødt baby hver sommer, men derimod en flybillet mod Det Kolde Nord, hvor vi skal familiesammenføres og genforenes med alle dem, vi kender, i det ganske danske sommerland.

Så begynder udvandrernes genopdragelse i hjemlandet for alvor.

Slut med et overophedet ørkenliv i overhalingsbanen.På med gummistøvler og regnfrakker, så vandpytterne kan forstå, at de har fundet deres overmand.

Ud i den danske bøgeskov med små hunde i snor.

Over til Vesterhavet for at blive rusket igennem i den stride, friske vind.

Hjem til dansk comfort food.

Mad er virkelig så vigtig en del af ‘hjemme’. Det slår mig, hver gang, jeg sætter tænderne i en friskfanget, dansk rødspætte med nye kartofler til – og mere remoulade end man kan tillade sig.

Hjem til alle dem, der elsker os betingelsesløst – og vi dem. Det er et halvt år siden, jeg sidst fik sådan en rigtig omsluttende Mor-krammer, og jeg kan godt snart bruge én igen. For slet ikke at tale om alle de andre skønne familiemedlemmer og venner, vi savner helt vildt i det daglige og ved de særlige, festlige lejligheder, som vi går glip af, fordi vi bor langt væk.

I år er ingen undtagelse.

Vi tæller desperat ned til sommerferie om 3 uger.

Så har vi hele juli og august i Danmark, præcist som vi plejer.

Vi gør det til dels for vores egen skyld, men allermest for at pigerne får et tilhørsforhold til Danmark og kan fortsætte med at knytte tætte bånd til familie og venner. Den slags kommer ikke af sig selv, og selvom det kunne være fedt at tilbringe nogle uger et andet sted i verden end Danmark, hvor sommeren nogle gange er temmelig ustadig, så er det vigtigste for os, at pigerne får tid, rum og plads til at være i deres hjemland. Være. Bare være. Her lærer de en masse forskellige ting, fordi livet i Danmark er så væsensforskelligt fra livet i De Forenede Arabiske Emirater.

De skal hjem og klatre i træer.

De skal hjem og finde insekter, bløddyr og andet godt i haven, på engen og ved stranden.

De skal hjem og cykle, gå og lege uden for hele dagen.

De skal hjem til fætre og kusiner og den slags fællesskab, der ikke forceres eller arrangeres, men bare er der helt intuitivt og uden rammer, grænser eller aftaler.

De skal hjem og lære at spise dansk mad, forklare alting på dansk, læse på dansk og finde deres vej rundt i supermarkeder, på biblioteket og på legepladser.

De skal tage kartofler op og plukke bær.

De skal sommerhus-dovne og spille med alle de bolde, de kan opstøve.

Vi bliver så indelukkede (og indebrændte) her den allersidste del af skoleåret og det hede sommerhalvår i Dubai. Det er alt, alt for varmt til at bevæge sig uden for i længere tid ad gangen, medmindre man da svømmer rundt i poolen eller har en fast aftale om en tennislektion og så hjem og i svalt karbad.

Det bliver lidt til en flugt fra varmen til sidst – og præcist som med graviditeten, så holder man ud, fordi der er noget godt i vente.Og lige så meget som jeg tæller ned til 2 måneders sommerferie i Danmark, lige så meget ved jeg, at jeg vil tælle ned til skolestart og hjemkomst i Dubai igen, når ferien nærmer sig sin afslutning.

Der er tale om udvandrerens livscyklus.

Ting og ritualer gentager sig på årsbasis.

Vi flygter fra varmen om sommeren, nyder Danmark og glæder os så over at vende hjem til Dubai igen senere, fordi hjemme er hér, hvor vores eget hjem er.

Vi skyder et skoleår godt igang og får et tiltrængt hvil i december måned, hvor vi igen kan kramme familie og venner og tilbringe tid sammen med dem.

I januar drøner vi mod Dubai med den største glæde over at efterlade gråvejr, kulde og slud, mens alting er vidunderligt hernede.

Og sådan går året.

Årene.

I én hjemmevant rutine og cyklus, som vi alle genkender, uanset nationalitet og hjemsted.

Jeg er stort set lige så afhængig af udvandrerens livscyklus, som jeg er af iced latte i 46 graders varme.

Der er et kæmpe energi-kick i at flytte sig sådan cirka hvert halve år.

Jeg elsker at ankomme med kufferter og børn og forventningen om en hel sommer fuld af oplevelser, leg og sammenhold med vores allerbedste hjemme i Danmark.

Jeg elsker mindst lige så meget at smutte fra det hele ingen. Ned til vores smørhul, hvor livet er så anderledes og behageligt indrettet i dagligdagen, hvis man sammenligner med danske forhold.

Og til jul får jeg endnu et fix. Og så fremdeles.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Guldkortet

Dubai er altid fuld af overraskelser.

Ting kan tage sådan cirka 100 år eller 1 splitsekund, alt afhængig af status hos beslutningstageren.

Og når det kommer til formelle processer som f.eks. etablering af virksomhed, anskaffelse af visum (arbejds- og opholdstilladelse) eller godkendelse af byggetilladelse bliver det tit virkelig langhåret.

Der findes bare ikke én skranke på et offentligt kontor eller ét sted på nettet, hvor man kan søge information om, hvad der kræves for at få en eller anden ansøgning igennem systemet. De fortæller dig én ting i den ene skranke og en anden ting i den næste – og på nettet finder du oplysninger, der leder dig til venstre, hvorefter du kun kan gå til højre. Det ender altid med at blive noget med at søge og søge på forskellige links, spørge blandt venner og bekendte, og til sidst vover man enten pelsen og begiver sig ud i papirmøllen – eller også entrerer man med et firma, der kan styre processen for én.

Nu, hvor Martin arbejder for et helt nyopstartet firma, som ikke har en Public Relations Officer (PRO) tilknyttet, har vi f.eks. betalt et semi-offentligt bureau for at styre processen omkring at få fornyet Maricels maid’s visum. Det var muligvis ikke verdens sværeste ting at gøre, men der er bare så mange små skridt i processen med lægebesøg, stempler, oversættelser til arabisk og så videre, at det blev til én af de situationer, hvor det simpelthen var lettere at hyre nogen til at gøre det, end selv at sætte sig ind i det.

Der findes et væld af konsulentfirmaer, der tilbyder papirmølle-services – ikke kun i forbindelse med at få arbejds- og opholdstilladelse, men også ved etablering af f.eks. virksomhed i free-zone. Den slags professionelle papirskubbere opstår, når der mangler struktur og en overordnet proces for, hvad en ansøgning skal indeholde og hvordan den skal præsenteres til myndighederne.

Og selvom man hyrer en professionel papirskubber, er det ikke nogen garanti for, at processen går glat. Du skal stadig fremvise det ene og det andet vanvittige dokument, skaffe 117 pasfotos og aflevere depositum personligt (i kontanter), underskrive her og der og have det hele oversat til arabisk på et typing centre.

I forhold til at få arbejds- og opholdstilladelse kan man som almindelig ‘dødelig’ immigrant vælge at lave 1-, 2- eller 3-årigt visum. Underforstået at man vedbliver at have en arbejdsgiver her i landet, naturligvis – for ellers bliver visummet annulleret. Det er jo ikke sådan, at man kan dukke op ud af det blå og bosætte sig i De Forenede Arabiske Emirater, fordi “det har man bare altid godt kunnet tænke sig at prøve”. Prisen for visummet stiger naturligvis også i forhold til det antal år, du vælger. Indtil videre har vi valgt den længstvarende løsning (3-årigt), fordi det er så proces-tungt at lave visumfornyelser, at det er helt fantastisk at gøre det så sjældent som muligt.

Men nu har Ørkenstaten sat sig for at tilbyde særlige vilkår til særligt attraktive immigranter. Et såkaldt guldkort, fordi Dubai…you know, er 100% guld, hvis ikke platin…

På mit screenshot fra den nationale avis, Khaleej Times, ser du landets første long-term visaholders, hvoraf en enkelt har modtaget det helt særlige guldkort, der betyder evigheds-opholdstilladelse.

Mr. Yusuff bliver aldrig “emirati national” af at få sådan et guldkort i hånden, men han får lov til at blive her sammen med sin familie uden at skulle søge om fornyelse af visummet, fordi han er anerkendt for sit arbejde med at skabe den store supermarkedskæde Lulu. Det er immigrationsmyndighederne selv, som opsøger de her forretningsmænd, der på baggrund af deres succesfulde virksomheder (og her af følgende bugnende pengetanke), anses for at være særligt værdifulde for samfundet.

Mange af dem har boet i De Forenede Arabiske Emirater i flere generationer. Og takken for deres indsats er, at de opnår de her længerevarende visumbetingelser – og i helt særlige tilfælde livstidsophold.

Det ser i øvrigt ud til, at long-term visas og forjættede guldkort vil blive givet ikke kun til forretningsmænd med store pengetanke, men også til særligt højtrangerende specialister inden for alle tænkelige områder, brancher og industrier. Sportsfolk, skuespillere og andre kendte personligheder kunne være andre kategorier af særligt attraktive immigranter.

Der er så mange ting, man overhovedet ikke behøver at skænke en tanke, når man som dansk statsborger bor i Danmark eller EU. Endnu en af fordelene ved unionen er jo, at man er velkommen til at bosætte sig i et andet unions-land uden at få de helt store papirudfordringer ud af dét. Jeg var ihvertfald imponeret over, hvor lidt papirarbejde, der skulle laves, for at vi som danskere kunne bosætte os i England dengang – præ-Brexit-tider…

Og når man som dansker så udvandrer til det helt store udland, ja – så må vi tage det sure med det søde og finde den helt store tålmodighed frem til visumansøgningskøen. For der er sjovt nok ikke udsigt til at det stemplede rødbedepas udskiftes med et guldkort lige foreløbigt.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Royal Side Run, Valgflæsk og Eid-fester

Diversitet er godt på alle måder.

Og denne her Eid Al Fitr har virkelig vist sig at blive mangfoldig og forskelligartet i sociale sammenhænge, oplevelser, fester og kulturelle markeringer.

Vi har vist vores hengivenhed over for Kongehuset ved at gennemføre et såkaldt “Royal Side Run” til HKH Kronprins Frederiks officielle Royal Run 2019.

Løbsarrangementet kom i stand takket være initiativ fra vores egen herboende Bodil Cath og så Martin, der fungerede som muldyr, der kunne hjembringe et Royal Side Run Startkit fra Danmark.  Royal Side Run er et frivilligt initiativ, hvor man selv står for at arrangere sted, tid og distance, hvis man ikke har mulighed for at deltage i et af Kronprinsens officielle løbearrangementer af den ene eller anden årsag.Så onsdag morgen kl. 8 blev vi mødt af fine flagranker, startstrimmel, løbeflag og balloner uden for vores pub i The Lakes. Jeg fik aldrig talt op, hvor mange vi endte med at være, men vi var en fin flok danskere, der løb knapt 3 km. rundt i The Lakes i 40 graders varme.

Dem med overskud holdt Kronprinsens flotte flag højt undervejs – og så var der os andre (mig), der kun kunne tænke på overlevelse.Dubai’s svar på Bodil Cath havde tænkt det hele så smukt igennem – for se, hvordan vi blev rigt belønnet med pandekager og sort kaffe efter den temmelig varme tur rundt i ghettoen.Senere sørgede hun også for at vores Royal Side Run Dubai kom med i de officielle billeder på Royal Run’s sociale medier.Jo, jo. Lidt royal har man vel altid lov til at være. Det burde nærmest være et Kronprinse-brev værdigt med så fint et afholdt arrangement.

Og vi gik nærmest direkte videre fra overophedet løbetur i monarkiets tjeneste til fejring af demokratiet.

Først med stegning af nyrøget, dansk flæsk, så der duftede helt ude på gaden af glad gris. Igen havde Martin ageret muldyr og transporteret svinekødet og kartoflerne med fra Danmark – for intet kan slå nye, danske kartofler og dansk gris. Det er slik for sultne udvandrere.Vi var simpelthen nødt til at ha’ valgflæsk med persillesovs og nye Samsø-kartofler til vores lille fest for demokratiet.

Jeg er i øvrigt temmelig overbevist om, at Martin og jeg slet ikke ville have fejret valgaftenen med så stor entusiasme, hvis vi havde boet i Danmark. Men dét med at have fået frataget vores stemmeret og samtidig leve i et samfund, hvor der ikke er skyggen af demokrati i vestlig forstand, får os virkelig til at værdsætte det demokratiske samfund med dens ytringsfrihed, valgfrihed og frisind endnu mere. Hvad man havde, men ikke har længere….Det blev til en ret lang valgaften – primært på grund af det hyggelige selskab og tre helt uskyldige flasker Gajol-shots – men også fordi den kære tidsforskel gjorde det til en langstrakt affære at vente på resultaterne fra de forskellige valgkredse.

Jeg gentog også mit Eton Mess, som jeg lavede til iftar forleden. Hvis man kan skaffe double cream i Danmark, så kan jeg virkelig godt anbefale at få afløb for aggressionerne ved at smadre to store omgange marengs og vende det i blødt, blødt flødeskum med friske jordbær. Så mildt, afbalanceret og lækkert. 

Dagen efter valgaftenen vågnede jeg op i en boble af taknemmelighed. Muligvis forbundet med en kende bagstivhed, men hvem tæller?

Taknemmelighed over alle de dejlige mennesker, vi er omgivet af – og alle de dejlige oplevelser, vi har og får sammen med dem.

Men også en dyb taknemmelighed over det fine valgresultat, som Danmarks stemmeafgivende befolkning kom frem til. Jeg forestiller mig, at langt, langt de fleste danskere er stolte over valgresultatet – og stolte af folkets klare fælles-afvisning af alle former for racisme, had og fordømmelse.

Det er jeg ihvertfald, som betragter det danske samfund på afstand.

På én eller anden måde fik jeg en fornyet optimisme i forhold til Danmark.

Der er ingen tvivl om, at man mister tilhørsforhold for hvert år, man er ude af sit hjemland. Det kan alle udvandrere nikke genkendende til. Der sniger sig en kile ind. Der er flere ting, man aldrig lagde mærke til, tog for givet eller accepterede i hjemlandet, som pludselig bliver underlige, forkerte og fremmede.

Og når stemningen i Moder-Landet pludselig tager en (højre-) drejning, som er så uforenelig med folkesjælen, så gør det ondt. Så ryger der endnu en snert af tilhørsforholdet, når visse befolkningsgrupper udskammes og udsættes for decideret hetz.

Vi er jo flyttet den anden vej.

Ned til et velfungerende muslimsk samfund, der byder alle nationaliteter og religioner velkomne, sålænge man opfører sig respektfuldt og arbejder for sin egen tilværelse. Det er dén balance, Danmark kæmper sådan for at finde i forhold til indvandring – og sikkert kommer til at kæmpe med mange år ud i fremtiden. Men at købe 300.000 faldskærme og en tankvogn fuld af sprit til afbrænding af hellige bøger bliver aldrig en løsning på de sociale, kulturelle og økonomiske udfordringer, der kommer i kølvandet på at vi bliver flere, og diversiteten i samfundet øges.

Gudskelov blev de ultranationalistiske, racistiske mørkemænd og ulvekvinder i fåreklæder sendt hjem til deres kældre. Og selvom jeg selv ville have stemt langt mere til højre end Mette Frederiksen og Social-Demokratiet, så er jeg sikker på, at det bliver helt fint for Danmark med en lang række stærke kvinder i rød front 🌹❤️.

Rigtig god og velfortjent Pinseferie til jer alle. Jeg håber, at den bliver solrig og fyldt af timer udenfor. Vi andre vinker farvel til en helt fantastisk Eid Al Fitr med en forfriskende svømmetur, før det bliver tid til madpakkesmøring og skoletaskepakning.

Vores søndag er jo jeres mandag – og min lever kan alligevel heller ikke tåle flere festlige arrangementer.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Sommerferie i Dubai

Temperaturen stiger nærmest dag for dag.

I sidste uge målte jeg 38 grader kl. 17, da Mille var færdig med sin tennislektion.

Der er ikke noget at gøre ved det.

Sommeren er over os, og jeg kan lige så godt acceptere, at der bliver færre og færre stunder udendørs.

For en dansker med indbygget regnvejrstynget sjæl, der råber på solskin, tager det lidt tid at justere til et liv i ørkenen.

Solen er ubarmhjertig på disse kanter.

Og der er en stejl læringskurve i forhold til varme og solstråler. Her gælder det ikke om at holde sig ude af solen mellem 12 og 14 eller at smøre et ekstratykt lag solcreme på, hvis man er af den blege slags.

Hernede må man lære at tage mere tøj på i takt med at solen skinner stærkere og stærkere. Hatte, tørklæder, bluser med lange ærmer eller UV-filter og andre former for afskærmning af hoved, skuldre og ansigt er livsnødvendige.

Væskebalancen er også skrøbelig i så høje varmegrader, og der kan hurtigt opstå migrænelignende hovedpine og kvalme som følge af væskemangel. Så er det på med salttabletterne og ion-supplerende drikke.

Der skal bades i køligt vand flere gange dagligt og det inderste lag tøj må skiftes, hvis man har opholdt sig ude “længe nok” (10-15 minutter) til at svede igennem undertøj og T-shirt.

Og hvad gør man så, når det er så djævelsk varmt uden for, at det brænder næser, kinder, øjenvipper, tæer og skuldre?

Ind i mellem sidder jeg og sukker i sofaen over det skønne solskinsvejr udenfor. Det er en dansk mekanisme at drømme sig ud, når solen skinner – for i virkeligheden er der ganske ulideligt lige uden for vinduet. Det er blot et varmluftskastel.

Og mens jeg drikker kaffe og sofa-sukker, klatrer børnene i gardinerne, tegner tegning nr. 114, småskændes om en af deres 14.227 bøtter slim, ser en film eller bruger tid på at bygge endnu et hus i Toca-World eller Minecraft.Når jeg så er færdig med kaffe, vindueskig og sofasuk, laver vi lidt lektier og hjemmearbejde, fordi begge piger har tests i engelsk, matematik og naturfag, når vi kommer tilbage i skole. Og det er ikke så lidt, lærerne har hældt på de forskellige online læringssites. Det er nu, det sidste skub skal gives, før endnu et skoleår er passeret med lynets hast.

Og når vi så er færdige med at småskændes om matematik og staveord, er det ikke kun pigerne, der klatrer i gardinerne. Så er jeg selv blevet til lidt af et vildt dyr med uro i hele kroppen.

Heldigvis har alle andre det præcist ligesom os. Det er meget let at lave legeaftaler i sommermånederne – og man kører gerne langt efter en god indendørs aktivitet, der kan slå et par timer ihjel på fornuftig vis. For indelukket, dét bliver det altså i længden. Præcist som man kan have det i Danmark, når det regner igennem en længere periode og alting bare er vådt og gråt og umuligt at være ude i.

Denne sommer og Ramadan har jeg dog været forudseende og har booket begge piger ind til ekstra fysisk træning, så noget af energien kan forlade kroppen på en positiv måde.

Cille går f.eks. til badminton 2 x 2 timer ugentligt, plus dramaklasse om søndagen og hun får sig også et par svømmeture i poolen derhjemme.Mille har sin vanlige tennis og gymnastik – og så er hun blevet udvalgt til gratis svømmelektioner efter skoletid 2 x ugentligt efter Ramadanen.Og inden vi ved af det, er den sidste måned af skoleåret strøget afsted. Så undslipper vi varmen ved at rejse til Danmark og tilbringe sommeren i Det Kolde Nord.

Men hvad gør man egentlig, hvis man har forvildet sig til at booke sommerferie i Dubai – og dermed rejser herned til den allervarmeste tid på året?

Er man så vanvittig, når alle de fastboende flygter derfra?

Overhovedet ikke. Jeg har skrevet om det før – og jeg gentager altid gerne mig selv:

Du kan sagtens holde sommerferie i Dubai.

Det kræver bare lidt praktisk forberedelse og intern forventningsafstemning i familien.

Så her kommer min lidt løjerlige tips-liste over ting, du med fordel kan forberede dig på, hvis du skal til Dubai mellem primo-maj og slut-september:

1. Køb straks (eller medbring) UV-T-shirts og solcreme med faktor 50+ til poolen. Solen er helt, helt anderledes end i Danmark. Husk at man ofte ikke kan gå på bare fødder på fliserne uden at brænde sig, så flere par badesandaler er en god ting – eller bløde svømmesko til de helt små, som konstant går ind og ud af børnepoolen.

2. Sørg for at drikke rigeligt med væske hver eneste dag. Der findes særlige væskebalance-drikke som Pocari og Poca Sweat. Dem kan du finde på hylderne i alle supermarkeder – og på apoteket sælger de salttabletter og pulver til at opløse i vand. Det er godt at supplere vandindtaget med friskpressede juicer, saftevand og ion-supplerende drikke. Lige så snart du mærker en let spændingshovedpine eller kvalme, så skal du være meget opmærksom på at drikke – for allerede dér, er det ved at “gå galt”.

3. Når du skal være udendørs, så ophold dig i poolen og evt. havet (hvis det ikke er for varmt i sandet) og acceptér, at du vitterligt kun kan vælte fra liggestolen og ned i det afkølede bassin. Det nytter ikke noget at tro, at du skal ud at løbe hver morgen eller drømmer om at gå lange ture langs strandpromenaden, medmindre du er i virkelig god form hjemmefra eller særdeles vant til varme. Vi, som bor her, har vænnet os til de høje temperaturer og kan godt løbe en lille tur uden at svede alt for mange salte ud af kroppen, men man skal ikke spøge med varmen.

4. Find på gode indendørs aktiviteter. I sommerferien er det en god idé at booke et hotel med mange faciliteter – så kan I spille bordtennis, gå i fitnesscenteret, i børneklubben, sidde i hotelbiblioteket osv. Om vinteren er det perfekt at bo i hotellejlighed med egen balkon og måske selv gå ned om hjørnet og købe ind til morgenmad, men om sommeren vil jeg klart anbefale et stort sted med mange aktiviteter.

5. Søg efter gode indendørs aktiviteter på websider som “Sassy Mama Dubai”, “Whats On Dubai” og “Time Out Dubai”. Her finder du tips til de nyeste oplevelser, events, restauranter, butikker og andet, der kan underholde jer, når I har brug for at komme væk fra solens stråler.

6. Mine egne “beat-the-heat”-favoritter med børn er Oli Oli, Flip Out, Bounce, Ski Dubai, Mirdif City Center, Ibn Battuta Mall og Dubai Mall for shopping og oplevelser, The Green Planet, diverse vandlande, The Lost Chambers Aquarium på Atlantis, KidZania og Kinokunya-boghandlen i Dubai Mall, show’et La Perle by Dragone, Burj Khalifa, Dubai Frame, biografture, Kite Beach og La Mer strandene med masser af madsteder og aktiviteter for børn.

7. Besøg et par kulturelle steder, hvor der er air condition – her kan Sheikh Zayed Grand Mosque, Louvre og Præsidentpaladset Qasr Al Watan i Abu Dhabi varmt anbefales. Du kan også finde mindre muséer, gallerier eller lignende i Dubai, Abu Dhabi og Sharjah, som også vil give dig mulighed for at sidde og nyde udsigten over ørkenen, når I kører afsted til destinationen. At opholde sig ude i ørkenen i de varmeste måneder af året er ikke nogen behagelig oplevelse, så hvis I drømmer om ørkenkørsel og teltovernatning, vil jeg foreslå det som en vinteroplevelse.

8. Lad tiden fra 12-14 være ren siesta hver dag – f.eks. på hotelværelset med hyggelig room service eller ved at dagdrømme og glo på mennesker på en skøn café et sted i byen. Jeg kan varmt anbefale Tom & Serg, Bateel, Common Grounds, Tania’s Tearoom, Hampton’s Café, Jones the Grocer, Cassette i The Courtyard, The Lime Tree Café, Le Pain Quotidien og The Paul.

9. Husk at tilbringe en fredag med at spise, drikke og feste dig igennem en ægte Dubai Friday Brunch. Der er 100-vis af dem rundt omkring i byen på lækre hoteller og restauranter – og der er underholdning til mindst 5 timer i at deltage i sådan én.

10. Vær opmærksom på at medbringe langærmede bluser, lange bukser og et stort, blødt tørklæde til de “højkulturelle oplevelser”, hvor man skal være fuldt påklædt – og samme extra lag kan du bruge at varme dig på, når air conditioneringen er for kraftig i malls’ene.

🌞 Hav en skøn sommerferie i Dubai, hvis du har billetter til sådan én! 🌞

Mange hilsner fra Mor i Udlandet