• ···

Skattesvindleren og Den Sødeste Rødhårede

Så er det saftsuseme i aften, det sker!

♥ Ed Sheeran Live in Dubai ♥ Oh, yeah!img_9631Det var ikke helt nemt at få billetter til koncerten.

Og det var heller ikke helt let at gennemskue, om han overhovedet ville komme hertil – efter sit stunt på en cykel, der efterlod ham med to brækkede arme eller noget i dén dur. Pub-besøg kan være livsfarlige.

Men han kommer i aften!

Og det er vist ikke kun mig, der har et lille, uskyldigt crush på én af verdens mest charmerende rødhårede mennesker. Lærerværelset har ihvertfald summet hele dagen af lærerinder, der glæder sig og fortæller om deres store planer for i aften.

Koncerten er for nyligt blevet annonceret som et dry arrangement.

Dry som i tørlagt.

Som i du-kan-drikke-Fanta-og-Cola-af-plastbægre.

For alle tilskuere.

Uanset alder.

Lidt ærgerligt, når man skal være i selskab med en gadedreng, der selv er flittig med at ta’ for sig af pubbens flydende tilbud.

Men alright – vi må ta’ en øl eller en drink før og efter koncerten. Dén slags beslutninger tages af myndighederne og rygtebørsen siger, at der er gode grunde til, at Autism Rocks Arena har fået frataget alkohollicensen…

Det eneste alvorlige skår i glæden er i virkeligeden, at Ed spiller på Autism Rocks Arena. Det er Dubai’s nye, store koncertsted, som vores alle sammens Sanjay Shah står bag. Og ham kommer man jo til at støtte ved at købe billetter. Hvilket er ret meget imod min vilje, men Ed vandt over ren moral.

“Og hvem er det nu lige Sanjay Shah er?”, siger du måske?

Han er de danske skatteborgeres fjende numero uno.

Han er del af en beskidt finanstrio, som i dén grad udstiller SKAT’s manglende (og/eller inkompetente?) ledelse og medarbejdere.

http://nyheder.tv2.dk/krimi/2017-07-10-to-sigtet-for-svindel-med-udbytteskat-for-milliarder-skat-tjekkede-ingenting

Sanjay Shah er såmænd Danmarkshistoriens største skattesvindler.

Behageligt bosiddende i Dubai, hvor han investerer sin kapital i bl.a. ejendomme, koncerter, restauranter/underholdning og så fremdeles.

Hans største ærgrelse i livet er – ifølge Dubai-avisen The National – at han er kommet til at købe en lidt for stor yacht. Tell me about it. Eller rettere – tell Danish taxpayers about it…img_9632Jeg havde muligvis håbet på, at han havde lidt dårlig samvittighed over at have stjålet over 12 mia. kroner fra de danske skatteborgeres pengekasse, men det virker ikke til at være tilfældet.

Nuvel.

Jeg vil vælge at fokusere på Ed i aften.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ud af Dubai

Det er Flyvende Farmor og Farfars 2. besøg i Emiraterne.

Under deres første besøg fik de oplevet førstegangs-turist-klassikerne.

Optur i Burj Khalifa. Rundtur i Dubai Mall. Dubai Fountain. Dagsudflugt til Abu Dhabi med besøg i Sheikh Zayed Grand Mosque og efterfølgende Afternoon Tea på Emirates Palace. Friday Brunch. Akvarium. Gold & Diamond Park. Mall of the Emirates. Vandkants-middag på Jumeirah Beach Hotel med udsigt til Burj Al Arab og en masse andet godt.

Men denne gang skal de med ud og se andre sider af Emiraterne.

For her er virkelig så meget andet at opleve end moderne stål- og glaskonstruktioner, uendelige shopping malls og ekstravagante middage på luksushoteller.

Torsdag tager vi tidligt fri og kører ud af Dubai mod Abu Dhabi; herefter mod Al Ain til Sweihan og til sidst ender vi i det støvede landbrugsområde Al Khaznah.

Herude – in the middle of nowhere – ligger Telal Resort.img_9498Telal er et beskedent, men nok-så-nydeligt ørkenresort.img_9495November er nemlig lige midt i højsæsonen, så de helt store luksus-ørkenresorts er temmelig dyre – for nu at sige det mildt.

(Men: Skulle du nu lægge vejen forbi uden for højsæsonen, så er Anantara Qasr Al Sarab helt perfekt – alternativt Al Maha / Bab Al Shams / Anantara Sir Bani Yas).

Anyway.

Det er fuldstændig ligegyldigt.

For her er så smukt og autentisk.img_9499Med udsigtspost over ørkenen og blafrende flag i den lune efterårsvind, så Farfar og Farmor sukker ih-og-åh, mens de nyder den sandfarvede uendelighed.

Og vi bliver drønet op og ned ad støvede ørkenveje for at komme fra hovedbygningen til Telal’s Heritage Village, hvor vi er indlogeret for en nat i en suite.img_9500En Heritage Village er altid sådan et lidt halv-kikset frilandsmuseums-agtigt område med små, ubehjælpelige boder, der sælger turist-tingeltangel og et par opstillede telte, hvor man kan få en hennatatovering eller en kop-tår-kaffe, hvis der da overhovedet er nogen på arbejde.

Der kan også altid opdrives et par vrante kameler og en træt hest eller to, som trækkes rundt i en fold med tunge turister på ryggen.

Denne her Heritage Village er ikke spor anderledes.

Der sidder en træt Emirati-mand i skyggen og krydser fingre for, at vi ikke beder om en ridetur på hans kamel eller hest.

Og en ligeså træt Emirati-kvinde sidder med næsen i en arabisk TV-serie på sin mobiltelefon, mens en eller anden ubestemmelig linsesuppe eventuelt kunne langes over disken, hvis bare der havde været nogle sultne turister i omegnen.

Men vi er fløjtende ligeglade.

Vi gynger. Drikker kaffe. Spiser dadler og nødder og chips og skumfiduser.img_9504Vi bader og fjoller.img_9511Og vi nyder i fællesskab den smukke solnedgang over ørkenen, før vi spiser en dejlig middag – med friskpresset appelsinjuice til – for hotellet er dry som en ørken.img_9517Inden længe snorker hele familien synkront på de to store, dejlige værelser.

Her er mørkt og helt musestille langt ude i ørkenen.img_9520Næste morgen står jeg op og går direkte ud i det svale ørkensand.img_9523Hvor fuglefødder har skabt et fint mønster på kryds og tværs.img_9522Jeg forsvinder ned over kanten på en stor sandbanke og går over mod en lille, grøn oase, som resortet har lavet til ære for turisterne, der længes efter grønhed midt i det sandfarvede univers.img_9528Et øjeblik senere brydes morgenstilheden af en sprød stemme, der råber: “Mummyyyyy”, hvorefter der dukker et lille bulder-barn frem over sandkanten.

Mille gør mig selskab.

Vi kigger efter firbenets sjove spor i sandet, og vi taler om fuglefodspor og de temmeligt store lakridser, som oryxer eller andre ørken-“rådyr” har efterladt ganske tæt på vores værelse.img_9530“Jeg sætter lige en stick in the ground og nogle stener rundt om, så kan vi finde det igen, hvis vi kommer igen”, siger Mille og rejser med stor omhyggelighed et mindesmærke over vores dejlige ørkentur med Farmor og Farfar.img_9532Telal Resort kan varmt anbefales, hvis man søger en aldeles bekvem og bare nogenlunde prisvenlig ørkenoplevelse i højsæsonen.

Og jeg håber, at vi en dag kommer tilbage for at lede efter Milles pind og de tre sten.

Sammen med Farmor og Farfar.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Al Fahidi / Bastakiya

Det er 100 år og 1 madpakke siden, at vi har været i den historiske bydel Bastakiya og tekstil-souk’en i det nordlige Dubai.

Jeg havde nærmest halvglemt, hvor fantastisk, her er.

Men nu er Farmor og Farfar jo kommet – og denne gang skal de have en Old Dubai Tour de Force.

Som starter ved Sheikh Mohammed Center for Cultural Understanding.al-fahidi-og-old-dubai-10al-fahidi-og-old-dubai-8Fyldt med arabisk kunst og kultur.al-fahidi-og-old-dubai-6Med poetisk kalligraffiti på smuldrende, sandfarvede mure.al-fahidi-og-old-dubai-4Og elegante vindtårne, der knejser nådigt over turisterne, som indtager de smalle stræder og fotograferer fra alle vinkler.al-fahidi-og-old-dubai-5Der er den umiskendelige duft af røgelse og stærk menthol.al-fahidi-og-old-dubai-7Af tørrede roser og kanelbark.al-fahidi-og-old-dubai-9Af sarte safrantråde og krydret te med appelsin og nelliker.al-fahidi-og-old-dubaiVi prutter om priserne midt i virvaret i den gamle tekstil-souk. al-fahidi-og-old-dubai-2 al-fahidi-og-old-dubai-1Til stor morskab for Farmor og Farfar. al-fahidi-og-old-dubai-3Og efter en runde i den mørke, tilrøgede souk med gakkede pakistanere, der konstant forsøger at få os ind i deres butikker med gebrokne, tyske talegaver, er det en lettelse at komme ud til creek’en og den blide efterårsbrise.al-fahidi-og-old-dubai-11Vi slutter turen af i gårdhaven på XVA Hotel med forfriskende myntelimonade.al-fahidi-og-old-dubai-12Det her kan virkelig varmt anbefales.

Bastakiya er det præcist modsatte af Downtown Dubai’s opulente opvisninger i stål og glas.

Her er charme og varme.

Skæve vinkler og krummelurer.

Autentisk.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Huse

Weekenden er over os i Ørkenstaten.

Og det er den vist også over Danmark nu?

Så skål og rigtig god fredag, folkens!img_9250Vores weekend er tilmed en forlænget én af slagsen.

Jeg klager virkelig ikke.

Der er hvidvin i glasset.

Og solnedgang over Black Palace Beach, hvor vandet er lige så lunt og behageligt som den milde havbrise i disse dage.img_9223November er ubetinget vidunderlig i Dubai.

Vi er som kåde køer, der langt om længe kommer ud på friskt, grønt forårsgræs.

I vores tilfælde er det dog ikke efter en våd og kold vinter, men derimod efter en udmattende og overophedet sommer.img_9240Børnene stornyder at komme på legepladsen igen uden at blive gennemblødte af sved og helt dårlige efter 5 minutter.

De spiser is og snacks på et picnictæppe, mens jeg ligger og ser op i den lysende blå himmel, hvor fugle flyver omkring og kvidrer.

Det er ren idyl.

Og hvor er det fedt, at vi kan hygge os i parker med picnic og udeleg i de næste godt og vel 6 måneder.img_9247 Dét kommer jeg i tanke om – og bliver lige overrasket, begejstret og taknemmelig – hver eneste gang, vi skifter fra sommerens ulidelige hede til det skønneste efterårs- og vintervejr. Det er næsten som om jeg ikke tør tro på, at alting bliver godt igen efter 6 måneder med sved på de mest utænkelige steder 24/7.

Og her til eftermiddag spurter børnene rundt på løbehjul mellem små, søde huse i Mushrif Park uden for Mirdif i det nordvestlige Dubai.img_9239img_9233img_9235Det er den fineste, lokale park, hvor fantasien virkelig kan udfolde sig.

Jeg kan varmt anbefale at besøge Mushrif Park, hvis man har 2-10-årige børn med på tur.img_9237img_9238Pigerne løber omkring og vurderer, hvilke af husene, der er deres favoritter, og de aftaler straks hvem, der bor hvor og hvorfor.

Jeg ville have gjort det samme med min egen søster, hvis vi havde haft vores gang i sådan en skøn park dengang. Og når jeg nu tænker over det, så har vi jo gjort præcist det samme i Mini-Byen i Varde og i Arnbjerg Anlægget, som er en fin, dansk pendant til denne her arabiske park.

Vi er nu ikke de eneste, der har huse for øje.

Maricel tænker også kun på hus i disse dage.

Hun har nemligt bestilt materialerne hjem til taglægning.

Her er bygningsarbejdere ved at rustbeskytte de store jernbjælker, der skal være den bærende konstruktion i taget på hendes kommende hjem på Filippinerne.img_9182Taget skal lægges før regnsæsonen indtræffer, så det indvendige af huset ikke risikerer at stå under vand og tage skade.img_9181Det er så spændende for Maricel – og for hele familien.

Og heldigvis er der ikke så længe til, at hun ved selvsyn kan inspicere sit husbyggeri og gense sin 10-årige søn, sin mand og hele sin familie.img_9183For inden vi ved af det, så står julen for døren og Maricel bliver genforenet med sine kære – præcist ligesom vi selv bliver det.

Men først vil vi nyde november og det skønne vejr…én ting ad gangen…

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Brunch

Glemt alt om denne her klassiker af en dansk brunch-tallerken.tekst02Ikke at den fejler noget.

Overhovedet.

Der er svin på flere måder, kage og alt muligt andet, der gør mig glad.

Men brunch i Dubai er det stik modsatte af brunch i Danmark.

For det første foregår serveringen ikke om formiddagen, men først fra frokosttid til hen under aften.

Der bliver heller aldrig tale om lige at lange en tallerken “blandede lækkerier i én pærevælling” ud over disken som man ser det på en vilkårlig dansk café.

I Dubai er brunch et veritabelt overflødighedshorn af overdådige råvarer, som er præsenteret i små, delikate anretninger, der bare bliver ved og ved, indtil man segner mentalt og fysisk.

Det er dekadent, rå nydelse i dets reneste form.

Bare prøv at google lidt rundt og se for dig selv – det er tilnærmelsesvist vanvittigt, hvad der foregår rundt omkring i byen hver fredag.

http://www.timeoutdubai.com/restaurants/brunch

Og det er så afgjort en oplevelse, som du SKAL have med dig, hvis/når du besøger Dubai.

Brunch er heller ikke lig med en lejlighed til at trække i hyggesweater og nyde en afslappet, langstrakt formiddag med baristaens kaffebrygning som baggrundsstøj på den lokale stamcafé.

Næ, nej.

I Dubai er brunch en enestående chance for at lufte den mest polerede version af dig selv – på med de høje hæle og ditto hår – og hvis ikke selve brunchen udvikler sig til en fest, så er der med 100% garanti et after party på en beach club, der stikker af bagefter.img_9049Det føles ret meget som at være teenager igen.

Bare med penge i denne her ombæring.

Og i går fik vi endelig prøvet High Brunch på Nobu, den prisbelønnede japanske restaurant på Atlantis The Palm, som er verdensberømt for bl.a. deres miso-marinerede, bagte torsk.screen-shot-2017-10-21-at-16-22-28Dét er en gastronomisk oplevelse i særklasse.

Elegante anretninger af marineret yellowfin tuna, de fineste præsentationer af sashimi og sushi, sarte rå kammuslinger, friske østers, hele soft shell crabs, signature black cod, rødt kobekød, trøffelrisotto og jeg kunne blive ved…og ved…og ved.

Det hele skylles ned med uhyrlige mængder cava, martini, sake og vin, så jeg kun kan tænke, at jeg nok er død og endt direkte i madhimlen.

Men ikke nok med at være endt i et frydefuldt madorgie, så skete det tilmed i selskab med en hel flok søde, inspirerende, intelligente og sjove mennesker.

Jeg bliver helt glad bare ved tanken om igår.

Og nu plejer vi vores aldeles tømmermænds-ramte kroppe The Dubai Way.img_9046Ved pool’en.

Mens børnene får svømmeundervisning.

Og bagefter ringer jeg til en knallertninja, som 30 minutter senere leverer præcist det modsatte af gårsdagens madoplevelse.

Fra madhimmel og gastronomisk rejse til madhelvede og kulinarisk nedtur.img_9051To cheeseburgere senere må jeg kapitulere og smide resten ud, fordi det simpelthen er for ulækkert. Martin ser på mig med hævede øjenbryn. Han kunne aldrig finde på at spise McD. Og det burde jeg virkelig heller ikke – for det er jo slet ikke mad.

Og mens Martin og Bob-katten lurer den på sofaen, trisser pigerne rundt og leger, tegner og hygger sig, nu hvor skakmatte forældre tilsyneladende ikke er til noget som helst. img_9053“Se, Mor”, siger Mille stolt og viser sin fine tegning til en teenage-tenderende, tømmermændskvalm Mor i bløde joggingbukser og nusset hår.img_9056“Aj, hvor er den dog blevet flot, Mille”, mumler jeg og rækker rystende ud efter saftevandet.

Næste weekend, dér forgifter jeg mig altså ikke sådan her.

Det gør jeg bare ikke.

Hvor gammel er det lige, jeg er?

Problemet er bare, at jeg er så pokkers glemsom. Og sulten.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Older posts