• ···

To skarpe til ‘fessoren

“Mille, hvad vil det egentlig sige, at graduate fra KG2?”, spørger jeg.

“Ved jeg ikk’, Mor. Man får sin certificate og så er det er bare den same klasse over and over again? Eller perhaps det er KG3 next year, tror du?”, siger Mille med et skuldertræk.

Hun ser YouTube i sofaen og gider ikke rigtigt at samtale med sin gamle Mor.img_6775“Hvad mærkede du i hjertet og maven, da du fik dit certificate overrakt af Mr. Tim?”, forsøger jeg nu.

“Nervous, tror jeg nok. Og smiling”, svarer 5-årlingen.

To skarpe til mini-‘fessoren med den fineste, grønneste cap and gown.img_6781 Ret upåvirket.

Og ret uinteresseret.

What’s the big deal anyway?

For forældrene – derimod – er KG Graduation noget af en mærkedag.

Skolen afholder 2 ceremonier, da der skal fejres intet mindre end 6 klasser af ca. 26 elever.

Det er nødvendigt at dele elevernes graduation op, fordi de stadig er så små, at de ikke kan koncentrere sig i mere end 45 minutter ad gangen – og så er der også en flok pushy, über-ivrige forældre, (der alle vil sidde på første række) at tage hensyn til.

Den altid flinke, hjertevarme og festlige rektor, Mr. Tim, må derfor holde sin formelle tale ad to omgange og han lægger tålmodigt sit ansigt i storsmilende folder, mens han afventer navneopråb og fotografering med hver enkelt elev, mens han overrækker barnet dets officielle KG-dokument.

Ingen glemt.

Ingen overset.

Fejringen og uddelingen af IB-systemets allerførste certifikater markerer afslutningen på de første 2 års skolegang i en Ørkenstat.

Det er endegyldigt slut med uskyldig play-school.

Næste år er det Year 1 og dermed serious-business-school.

Vi voksne er fuldt ud bevidste om det og fornemmer, at alle de uskyldige, glade 5-årlinger vil blive ramt hårdt af alvors-hammerens tunge slag til september.

Måske er det derfor vi piber lidt i krogene og sukker højlydt over skønne børn, der synger af små barnelungers fulde kraft?fullsizerenderMille er ihvertfald pavestolt og dybt engageret, da hun står forrest ved mikrofonen sammen med sine kammerater. Særligt udvalgt af Miss Teresa, musiklæreren, som bestemt har været en bærende faktor i at få Mille ud af sin tidligere genertheds-skal.

Og vi forældre fotograferer og filmer som gale.

Tørrer øjenkroge og dupper næser.

Rømmer os og hvisker stoltheder i hinandens ører.fullsizerender-1Stå-hej’et er stort, fordi børnenes præstation er stor.

Mr. Tim forklarer det på følgende fine måde i sin tale:

“….The very first time I personally got to wear a cap and a gown was when I graduated from university at the ripe old age of 25. These children are 5 years of age, yet we are celebrating their first graduation with this ceremony – with them wearing caps and gowns.

Perhaps it seems a little over-done?

Slightly exaggerated?

Well, it really isn’t, when we start to consider their achievement.

Over the course of their first two years of school, they have all acquired the most ground-breaking skill of them all. A skill upon which we as teachers will build from now on and until the very end of their education.

It is the ability to read.

Nowhere else in our education system will the children learn something as fundamentally important and life-altering as the ability to read.

Everything that they will learn from now on relies on and is based on this very important skill.

So this is indeed truly remarkable and therefore, we are proud and happy to celebrate their achievement with them today.

Congratulations to all of our boys and girls of KG2 – we are all proud of you!…”img_6782Det er i sandhed en stor dag.

Og indeni mig sker der dét, der altid sker, når det handler om lille, vilde Mille.

Mit mindstebarn.

Min inderste kerne ønsker desperat og inderligt at stoppe tiden og lade hende forblive lille og babyblød.

Min ferskenkind.

Mit hjerte skælver af kærlighed og ømhed til det lille menneske, som slet ikke er så lille længere.

Hun er støt på vej imod selvstændighed og frigørelse.

Og jeg er ikke sikker på, at jeg kan li’ det.

Sådan inderst inde.img_6816Mille ser til gengæld ud til at trives helt fint med sin nyfundne selvstændighed og frihed!img_6812

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Fra Aalborg til Ørkenen

Gårsdagens vejrudsigt sendt direkte fra Aalborg til en Ørkenstat.

Deprimerende nyt fra en kuldskær hjemvendt sjæl.fullsizerenderOg mens den søde Ex-Araber-Nu-Aalborgenser sender mig så aldeles gruopvækkende information om Dronningerigets tilstand, modtager jeg ironisk nok en hedebølge-besked fra skolen.

Hvor kan ens liv dog se forskelligt ud, baseret på noget så skørt som vejret. Det burde jo ikke have den store indflydelse på livet, men det har det.

For vejret er en stemnings-indikator.screen-shot-2017-05-17-at-09-07-56Og i Ørkenstaten er vi nu kommet dertil på året, hvor det ikke længere er sikkert at lade børnene lege udenfor, medmindre følgende foranstaltninger er taget:

  1. Der er fuld skygge, fordi skolegården er overdækket med UV-solsejl
  2. Det er tidligt på dagen (altså inden frokost)
  3. Vanddunke er inden for rækkevidde
  4. Der er placeret vandfade til nedkølende plaske-leg for de mindste elever, der kan have svært ved at kontrollere væskebalancen på egen hånd.

Og frokost-frikvarteret er nødt til at foregå indendøre, fordi middagsheden er for overvældende. Uanset solhat, solsejl og vandplaskeri.

Det er svært at forestille sig, hvis man ikke har oplevet det.

Men du kan tænde din varmluftsovn på 200 grader og stikke hovedet ind, når ovnen er godt varm. Det vil give dig nogenlunde samme følelse som vi har, når vi åbner hoveddøren henover frokost.

Du kan også prøve at holde hænderne alt, alt for tæt på en brændende varm kogeplade. Det vil give dig cirka den fornemmelse som vi har, når vi holder på rattet i juli måned.

Central-Europa i august kommer også tæt på rent varmemæssigt, men det er den overraskende fugtighed i ørkenens sommerhede, der virkelig sætter prikken over i’et og får os alle til at rende skrigende bort med gennemblødt undertøj og færdigristede tæer.

Mod nord.

Mod Aalborg.

Mod regn og blæst.

Mod rusk-om-snusk og varm cacao.

Mod depri og lune sweatere.

Tænk, at jeg kan savne en uge med aalborgensisk vejrlig, mens Ditte savner en uge i Arabistan.

Isn’t it ironic?, som Alanis Morrisette sang i de gode, gamle dage. Hvad er der i øvrigt blevet af hende – altså Alanis, ikke Ditte?

Og mens vi diskuterer vejret og forbereder os mentalt på stille-leg i klasserne og indendørs-aktiviteter i hjemmet, er Cille og hendes klassekammerater allerede godt igang med fantasifuld inde-leg.img_6350Rube Goldberg-teknik. Konstruktion, hastigheds- og vægtberegning for entusiastiske matematikere. Fremtidens ingeniører, arkitekter og matematiklærere.img_6354For Mille, derimod, er livet ikke helt så meget en (inde-)leg.

Hun har just overlevet (endnu) et Mor-overgreb.

“Next time er det altså Far, som gor det. For han er ma-jet be-der end du som gor det alt for hår-de!”, snøfter hun, mens hun får samling på sig selv.

Jeg trøste-krammer hendes rystede krop og kysser modige tårer væk. img_6321Jeg har overtalt hende til, at jeg må trække rokketand nummer to ud.

“Lad os lukke os inde på badeværelset og så nupper jeg den lynhurtigt med et stykke papir”, siger den snedige til det helt uskyldige barn.

Det er bydende nødvendigt at få den ud.

Den nye tand er for længst kommet op.

Og lettelsen er trods alt større end smerten.img_6337Men hvilket overgreb på Virkelighedens Pippi, uanset hvor bydende en nødvendighed, det var!

Selv tandfeen får dårlig samvittighed over aktion Hiv-Tand-Ud i en sådan grad, at hun efterlader en klækkelig kompensation under hovedpuden til den forulempede 5-årige.img_636950 dirhams (100 kr. ) er dagskursen for en mælketand den 17. maj 2017.

Blodpenge.

Aflad.

Bod.

Undskyld, Mille.

Det var sgu’ ikk’ med vanille.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Fra det ene år til det næste

Én af de fantastiske ting ved at have fået børn er, at kunne observere den rivende udvikling, som små mennesker gennemgår up and close.

Det er ganske imponerende at være tilskuer til.img_6149Tænk, hvis vi – rutine-trummerummende, gamle vanedyr – kunne forandre vores mønstre, præferencer og adfærd ligeså hurtigt og elegant som børnene – de små rødder – der tonser derudaf uden at se sig tilbage.

Da Mille fyldte 4, kunne hun slet ikke rumme nogen form for positiv opmærksomhed eller ståhej omkring sig. Hun hylede, da vi vækkede hende med morgensang og gaver, for det var jo en uvant situation og hvad skulle hun dog stille op med det? Resten af dagen forsøgte hun at gemme sig under min kjole, når en uforvarende venlig sjæl ville lykønske hende eller overrække en gave.

Der gik følelsesmæssig hårdknude i fødselsdagen, og det var rigtig svært at tale med hende om det, for der manglede på en eller anden mærkelig måde både ord og mental kapacitet.

Men nu – 12 måneder senere – er 5-års-fødselaren et helt andet sted i sit liv. Et bedre sted, gudskelov.fullsizerender-1Nu ler hun til os, da vi vækker hende med gaver og sang.

Nu bager, pynter og medbringer hun gerne kager til sine klassekammerater og proklamerer med stolthed, at det er hendes fødselsdag.img_6123Og om aftenen åbner hun glad døren for sine gæster og tager pænt imod både gaver og lykønskninger.img_6164img_6162Selvom genertheden er tydelig, så tackler hun den helt anderledes nu og nyder til sidst at være centrum for al opmærksomheden.img_6165Mille er nu også i stand til at lege en hel aften med sine små venner uden at der opstår følelsesmæssig kollision eller tårer undervejs. img_6171Der sker så meget på et enkelt år i et lille barns liv.

Og da vi dagen efter fejrer Mille med pigerne fra klassen i trampolincentret Flip Out, er vi endnu engang målløse over hendes nyfundne selvforståelse og balance.img_6181Hun går til den med største selvfølgelighed og helt uden forbehold.img_6188img_6206Hun hopper, klatrer og løber omkring med alle sine venner – helt spontant og glædesfyldt. Sådan har vi aldrig tidligere set hende i en gruppe.img_6213På intet tidspunkt hævder Mille sig eller dominerer, selvom ‘det er hendes fødselsdag’.

I det hele taget er der alle-leger-med-alle-feel-good over hele linjen.img_6236Og da vi rammer frokosten, har Mille endda overskud til at fjolle igennem, selvom der er voksne (ukendte) tilskuere.img_6239Mille er bare glad.

Sådan for alvor glad.img_6240Og det er ubeskriveligt dejligt at opleve, at 5-års-Mille er langt mere harmonisk og afbalanceret end 4-års-Mille, der bøvlede rundt i sociale sammenhænge på grund af generthed eller usikkerhed eller hvad pokker, det end var.

Mille-Møjsengøjser, hvor jeg dog elsker dig.

Hver eneste dag.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Og næste gang, jeg blinker….

….er min buttede kerub med det uskyldige sind forvandlet til en teenager med rullende øjne og korslagte arme.fullsizerender-1Indtil da vil jeg nyde, at hun har stjerner i øjnene, når hun ser mig.

Indtil da vil jeg nyde, at hun klatrer op og hvisker mig i øret, at jeg er den bedste mor i verden.

Indtil da vil jeg nyde, at min mirakelmagerstatus er intakt og jeg er den bedste røvtørrer, knubspuster og kagebager, hun kender.

Indtil da vil jeg nyde, at hun kravler ind i min seng om natten og sover salighedssøvn med sin klistrede barnehånd lukket omkring min hestehale.

Mille – Lille My, Vilde Mille, Virkelighedens Pippi, Den Bitte-Lille Skolepige – fylder 5 idag.img_6123Jeg aner ikke, hvordan det er gået til.

Det eneste jeg ved er, at det er gået alt for stærkt.

Og i år bliver hun glad for at vi vækker med fødselsdagssang og gaver – i modsætning til sidste år, hvor hun absolut ikke kunne rumme en anderledes vækning, uanset hvor store gaverne og smilene var. img_6128Cille har egenhændigt valgt at købe en bog til Mille, som de kan læse sammen. “Og der er glitter on every page!”, som Cille påpeger med sletskjult stolthed over det fremragende valg.

Herudover har Cille købt en lille lamsebamse til Mille, som til vores store overraskelse har fødselsdag samme dag som Mille – hvis man da skal tro på etiketten, som fabrikanten har piercet helt nådesløst igennem lammets lille øre.

“Det er et sign, Mummy! Mille og den lammie belong’er together forever, I want to thank God!”, råber Cille, da vi opdager det pudsige tilfælde.img_6131At dømme på Milles reaktion, så belong’er hun og lammie absolut together.

De gamle forældre har flottet sig i dagens anledning og købt en iPad til Mille.img_6135“An iPad – for me? Just for me? Min helt egen iPad?”

Mille tror knapt sine egne øjne og ører.

Hvor heldig har en 5-årig lov at være?

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

På glatis

Én af weekendens absolutte højdepunkter er fejring af fineste A, der fylder 8 år. img_6077Festen bliver holdt på Hyatt Regency-hotellet i Bur Dubai, som på helt selvfølgelig, nonchalant Dubai-manér har en skøjtebane, man kan fornøje sig på.

Naturligvis.

For hvad er mere perfekt end vinterlig nedkøling midt i en overophedet ørken?img_6062Cille har skøjteløb friskt i erindringen fra Lalandia i påsken, og hun slipper ret hurtigt pingvin-støtten.

Og Mille er ikke sen til at erklære, at det der ice-skating, dét kan hun ihvertfald også. img_6066Det er ikke for ingenting, at hun vitterligt er min Virkelighedens Pippi.36150d4f31ee31c42336425b823938c5Efter kort tid slipper Mille pingvin-støtten og lader Skøjteprinsen holde hendes hænder, mens hun er på glatis.img_6054Et øjeblik senere reduceres håndholderi’et til en enkelt hånd.img_6072“Og mig selv?”, sagde hunden.

Tja.

Jeg blev såmænd på de slukørede, tørskoede tilskuerpladser, hvorfra jeg kunne tage billeder.

Der er for meget glatis i mit indre i disse dage.

Not-so-much på det ydre, fysiske plan.

Men hvis jeg skal dømme efter antallet af anmodninger fra ivrige piger om at komme afsted igen, så kan det ikke vare længe, før jeg ser mig selv med ubeskriveligt bævrende knæ på en skøjtebane i en Ørkenstat.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet
Older posts