• ···

Tumult

Vi er 3 uger inde i Danmarksturnéen.

Halvvejs.

Og jeg tæller ned i mit indre til Martins ankomst.img_8064For selvom det er noget “nyt”, at vi bliver familiesammenført allerede efter 3 uger i Danmark, så føler jeg mig færdig som gårdsanger med kufferter i bagsmækken.

Det er et lettere tumultarisk liv – både fysisk og følelsesmæssigt.

First World Problem, I know – men ens største udfordring er jo som bekendt stor.

Pigerne går mig på nerverne, fordi jeg er ene-forælder og må tage hver og én af de prøvelser, konflikter og diskussioner, der vilkårligt vil opstå, når vi rejser rundt og skal forholde os til mennesker, steder, stemninger, aktiviteter osv. kontinuerligt.

Det er som om min stemme forsvinder ud i den blå luft, og pigerne ignorerer mig åbenlyst, fordi de udmærket godt ved, at det er svært at køre konsekvenstræningen helt til dørs, når man er i andres hjem.

“Mor er så sur og jeg demand’er noget mere respect”, mukker Cille og ser frækt og udfordrende over på mig, så man kunne forvilde sig til at tro, at hun ikke blot var tween, men teen.

Mille siger ikke så meget med ord. Hun kører til gengæld den fineste hyle/skrige-regression, når tingene ikke lige flasker sig som madammen kunne ønske sig det.

Og jeg får et træt, vrissent tonefald – alternerende med et skingert – når jeg demand’er respect.

De er trætte af at høre på mig.

Jeg er træt af at høre på mig.

Og træt af at høre på dem, for nu at være 100% ærlig.

Men så ser jeg over på Mille, der er klatret op til Morfar for at fjolle til hun glider ned igen af bare grin og fnis.img_8015img_8024Så ser jeg rundt om bordet, hvor alle ryger lakridspiber til brætspillet, og stemningen er så dejlig og varm og glad.img_8029Så ser jeg hen på min kære Søster, der er omgivet af vores aldeles vidunderlige (og til tider kropumulige) spilopmagere af nogle døtre med stærke meninger.img_8079Og det går op for mig, at uanset ævl og kævl, så har vi det aldeles fantastisk og er del af det familiefællesskab, som vi ofte savner derhjemme i Ørkenstaten.img_8046img_8048 Der sker nemlig noget særligt, når man er intenst sammen og tilbringer mange dage i hinandens selskab, frem for blot at være på besøg i nogle timer for så at tage hjem i egne rammer.

Vi ved det og børnene fornemmer det.

Og det er også årsagen til, at vi ikke er endt med at købe et sommerhus og tilbringe vores ferie dér. Pigerne insisterer på at bo hos og med deres familie. For dét føler de er hyggeligst og “rigtigst”, selvom det betyder mange rundkørsler og pakket-kuffert-liv i stort set hele perioden.

Og nu landede Ørnen så igår.

img_8080Dét føles så dejligt, at han kan støtte den trætte trio med sin blotte tilstedeværelse.

Østrogenniveauet bliver nedbragt til et mere harmonisk niveau.

Mine skuldre ditto.

Det er bare sjovest at være os to om de to.img_8010

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Sir Bani Yas Island

Der har været radiostilhed i 4 dage.

Men vi er her endnu. Og jeg har set frem til at fortælle jer om de seneste begivenheder.IMG_7713Weekenden har i dén grad stået i familiens tegn – med oplevelser, leg og forkælelse.

Velfortjent synes vi selv – efter nogle hårde måneder med albue-ulykken og masser af arbejde for Martins vedkommende.

Så vi kører ud af Dubai med kurs mod Abu Dhabi.

Hr. og Fru M. har anbefalet os at tage til Sir Bani Yas Island, som er en form for “wildlife sanctuary” – eller reservat med opdræt, om man vil – som Sheikh Zayed søsatte for 22 år siden for at beskytte den arabiske halvø’s oprindelige dyrearter og lade dem formere sig i fred og fordragelighed.

Da vi passerer Abu Dhabi kører vi små 250 kilometer videre med udsigt til emiratets olieaktiviteter langs vejen.IMG_7711IMG_7716Efter knapt 4 timers kørsel ankommer vi til et bådleje, hvorfra der sejles hveranden time til Sir Bani Yas Island og Dalma Island.IMG_7717Martin sætter os af ved busstoppestedet og kører over for at parkere bilen.IMG_7718Vi er kommet næsten halvanden time for tidligt til vores bookede båd, da der på resortet’s hjemmeside stod, at vi skulle beregne 5 timer fra Dubai til bådlejet.

Så vi fordriver tiden med at køre med biler på tæppet og hive kleenex ud af pakken.IMG_7720Og jeg får min første kop kaffe i 18 dage.

Ikke at jeg har talt dagene, vel?

Når ‘man’ er på ferie, så er livet ganske enkelt for kort til at være på sært helsetrip.IMG_7719Vi går ud for at kigge over mod Sir Bani Yas Island. Øen ligger blot 20 minutters sejlads fra fastlandet.IMG_7721IMG_7727Endelig, endelig kommer den lille båd og tager os med!IMG_7730IMG_7731Et øjeblik senere søger landkrabberne fast grund under fødderne igen.IMG_7732IMG_7733Der er efterhånden gået mange timer, siden vi kørte hjemmefra, så vi er alle ret glade for at være nået frem til Anantara Desert Islands Resort. En femstjernet hotelkæde, som har 100% monopol på øen med 3 forskellige overnatningsmuligheder, hvoraf vi har valgt et hotelværelse.

De eksklusive villaer med privat pool er ikke ligefrem billige, kan jeg måske nævne sådan helt en passant…

Du kan se nærmere her: http://desertislands.anantara.comIMG_7736Hotellet byder velkommen med frisk juice, velduftende klude, hjemmeavlede dadler og arabisk kaffe på kanden.
IMG_7737IMG_7738Receptionen opgraderer os til et større værelse med dejlig udsigt over poolen og havet. Og vi klager ikke.IMG_7739Som I kan fornemme, så er vi stort set alene på resortet her henover frokost.

Og pigerne kan ikke vente med at komme i vandet! Det går forud for udpakning, mad og alt det andet, som voksne af en eller anden årsag synes er vigtigt.IMG_7742IMG_7744Mille finder resortet’s huskat, som ligner vores egen Bob en smule. Et ægte, arabisk gadekryds.IMG_7745Og pigerne er ved at falde bagover af begejstring, da det viser sig, at øens dyreliv har mod på at besøge os helt inde i hotellets have.IMG_7748Lidt før solnedgang drager vi afsted på “safari” med et af hotellets jeeps. Det er dét her, vi er kommet for:

En lille bid af Afrika.

Uden at det har noget som helst at gøre med Afrika.IMG_7795IMG_7794Foruden det store opdrætningsarbejde med de arabiske dyrearter, har Sheikh Zayed også inviteret en del indiske og afrikanske dyr ind på hans kunstigt-skabte savanne på ørken-øen.

Jeg ved ikke om det var for hans egen fornøjelses skyld at de mere eksotiske dyr skulle til – eller mon for gæsternes og turisternes?

Men skønt er det at opleve gazeller, antiloper, oryxer og andre klovdyr i rimelig ‘fredelig’ forening med giraffer, gæs, pelikaner, påfugle?og ikke mindst geparder.IMG_7820IMG_7799IMG_7770Nogle af dyrene holdes adskilt fra andre, således at der ikke foregår krydsformering blandt arterne. Derfor er der indhegnede områder og helt åbne områder, afhængig af de respektive dyrearter, der alle vader rundt og har det som blommen i et æg.IMG_7765IMG_7763Prøv at forestille jer, hvor afsindigt stort et dagligt arbejde det er, at holde en eng (eller savanne) grøn og frodig på en ø, der stort set kun består af meget salt- og mineralholdig jord, sten og sand.IMG_7771IMG_7772IMG_7773Alt, hvad der er grønt er blevet plantet og kræver vanding dagligt via det klassiske, arabiske vandsystem, hvor slanger lægges ud og vand pumpes rundt via små pumpehuse, så trykkes ikke fortager sig.IMG_7778Og midt på natur-turen, lægger Mille sig til at sove.IMG_7775IMG_7823IMG_7787IMG_7825Vi vækker hende senere og nyder den storslåede udsigt. Pigerne løfter sten og beundrer de mange forskellige farver i jorden.IMG_7826IMG_7827Da solen så småt går ned hilser vi på en sær, lille fætter: en hyrax (klippegrævling), der holder til langs saltvandslagunen.IMG_7830IMG_7901Retur på hotellet er der lagt op til en stemningsfuld aften.IMG_7902IMG_7903Cille pynter sig med sin nyfundne påfuglefjer.IMG_7904Pigerne så trætte af transport, sol, vand og oplevelser, at de sidder helt stille og tegner, mens vi spiser middag og drikker nok rødvin til at gå i brædderne stort set samtidigt med dem.IMG_7831IMG_7832Og det går pludselig op for os, at de er blevet store – pigerne.

De kan selv en masse ting nu. Der er ingen stress omkring middagsbordet. Vi har tilnærmelsesvist en civiliseret meningsudveksling og skåler med hinanden over den nyfundne frihed.

Og så alligevel?er de stadig bittesmå. Engle-uskyldige. Især når de sover. IMG_7907Cille insisterede endda på at sove i tremmesengen.IMG_7908Selv morgenmadsbuffetten er de selvstændige i nu. Cille henter mad til os alle og føler sig meget stor og betydningsfuld, når hun bestiller, ordner og regerer.IMG_7913IMG_7914Og efter gedigen overspisning er det tid til endnu en tur i pool’en.
IMG_7919IMG_7850IMG_7836IMG_7840IMG_7920Bagefter tager vi på endnu en “safari”.IMG_7855Denne gang får vi mulighed for at se en hun-gepard, der snart trænger til en snack, så tynd som hun er.IMG_7877Han-cheetah’en går igen fra igår.IMG_7881Det gør giraffer, antiloper, geder og påfugle også – men det gør dem ikke mindre fantastiske at se på.IMG_7887IMG_7863IMG_7865IMG_7861IMG_7896IMG_7895Sir Bani Yas Island er noget helt særligt.

Det er ikke en forvokset zoo. Men det er heller ikke Afrika.

Måske kan det ses som den perfekte safarioplevelse med småbørn, hvor en rejse i Afrika potentielt kunne være lige kompromitterende nok med en 3-årig og en 5-årig?

Det føltes ihvertfald ganske autentisk og nærværende for vores 2 trunter, der fik sig en oplevelse helt ud over det sædvanlige.IMG_7929Og hvad angår de voksne – tjah??

Vi var vilde med safarien, der vakte minder om vores ferie på Serengeti-savannen i Tanzania, men Anantara-resort’et kunne ikke helt leve op til deres 5 stjerner.

Det haltede med maden og med serviceniveauet – og vi må konstatere, at de ikke når Qasr Al Sarab til sokkeholderne i forhold til at skabe en følelse af at blive gennemforkælet.IMG_7911IMG_7910IMG_7909

Hvorfor skulle man tage til Dubai?

“Hvorfor skulle man dog tage til Dubai? Det er jo ikke andet end realiseringen af nogle gale araberes våde drøm om glitrende skyskrabere og vanvittig shopping”.Dubai _2Dén kommentar får jeg ofte fra historie- og kultur-interesserede danskere, der spontant giver deres mening til kende, når de hører, at vi bor i Dubai.

De kunne aldrig drømme om at holde ferie her i Ørkenstaten. Mage til sjælsforladt sted!

Måske ville de overveje Egypten eller Jordan på grund af de arkæologiske fund og historiske steder, men Dubai – nej tak!

Der er en vis sandhed i den stereotype opfattelse af Dubai.

Der er altid en vis sandhed i stereotyper.

Men der er så meget mere at opleve i Dubai end det, som typisk bliver portrætteret i reportager og rejsefortællinger.

Araberne elsker at fremvise deres rigdom og storhed overfor omverdenen.

Det er nærmest en nationalsport for dem og sikkert også forklaringen på, at de straks peger på Burj Khalifa, Burj Al Arab, den imponerende bilpark, de eksklusive shoppingmuligheder og så fremdeles, når de møder journalister og andet godtfolk.

For succes måles i penge.

I materielle goder.

I statussymboler.

Der for det meste også er fallossymboler, hvilket går fint i tråd med det generelle testosteronniveau i samfundet og den allesteds nærværende mandlige dominans.Dubai Fountain_lead image - Copy_tcm87-45298Men hver gang jeg får en mail fra en læser, som spørger, hvad man mon kan lave som turist i Dubai – og hver gang jeg får gæster hjemmefra – så gør jeg en dyd ud af at skubbe dem hen mod en portion kulturforståelse i det nordlige Dubai.IMG_5782I Al Fahidi – eller Bastakiya, som området hed engang – ligger en form for historisk landsby, som Emiratierne har bevaret og restaureret – lidt som en pendant til Den Gamle By i Århus eller Den Fynske Landsby, måske?IMG_5785For blot 4 årtier siden var Dubai et søvnigt perlefiskerleje. Emiratierne var enten beduiner med en kamelflok, fiskere eller handelsmænd.IMG_5792Og kontrasten mellem det tidligere landsbyliv i Al Fahidi og det nuværende liv i Dubai Mall er så voldsomt, at det skal opleves for at forstå, hvor fantastisk en udvikling, De Forenede Arabiske Emirater har gennemlevet i løbet af imponerende kort tid.IMG_5790Jeg elsker at fare vild i Al Fahidis stræder og fortabe mig i de smukke arabesker og detaljer på vindtunnellerne.IMG_5788IMG_5789IMG_5787Jeg elsker at lytte efter fuglenes sang og lydene fra de lokale kunstneres arbejdende værksteder.IMG_5807IMG_5806

IMG_5781Jeg elsker den lette brise fra floden, Dubai Creek, som man fornemmer, når man er højt oppe – og kontrasten til den tunge, stille varme, der ligger i de smalle gader, hvor husene ligger tæt og hvor vinden ikke kan få fat.IMG_5786IMG_5784IMG_5778Der findes guidede ture i området med “Sheikh Mohammed Centre for Cultural Understanding”, som man kan tilmelde sig via deres hjemmeside:

http://www.cultures.ae

Jeg elsker at deltage i turene sammen med vores gæster – for hver tur er vidt forskellig og åbner øjnene for nye aspekter af arabisk kultur og tradition.IMG_5801Og så er det stort set den eneste chance, man har for at tale med Emiratier – og den eneste mulighed, man får for at spørge dem om deres liv.

For det meste holder Emiratierne sig nemlig helt væk fra os – immigranterne og turisterne.

Dubai er et klasseopdelt samfund, hvor Emiratierne er øverst i pyramiden – og så kommer vi andre bagefter som perler på en snor, opdelt efter vores uddannelsesmæssige baggrund, vores jobmæssige status, vores nationalitet, vores økonomiske formåen m.m.IMG_5800IMG_5802Og hvert eneste lille snert af et dyneløfte til Emiratiernes lukkede verden inspirerer mig og får mig til at ønske mig mere viden. Mere forståelse. Mere indsigt.

Særligt moskéerne har jeg taget til mig. De er et vidunderligt sted at opholde sig – og det anede jeg intet om, før jeg besøgte det her sted. IMG_5794Sheikh Mohammed Center for Cultural Understanding giver en fremragende introduktion til “all things Arabic”, og selvom stedet også er et skoleeksempel på politisk korrekthed, vil jeg varmt anbefale et besøg til enhver, der måtte kommer hertil som turist.

I umiddelbar nærhed af Al Fahidi ligger silke-souk’en.IMG_5812IMG_5817IMG_5813Det er hér, du indkøber araberkostume, tøfler eller indisk sari til minde om ferien.IMG_5815Her er tørklæder, sko, silke i metermål, puder og kuriosa i én pærevælling.

IMG_5814IMG_5816Når du har fået nok af gak og gøgl i souk’en – og når bæreposerne er fulde af farverige stoffer – ligger Dubai Creek et stenkast herfra.

Flodturen er en svalende og afslappende måde at opleve Bur Dubai- og Deira-bydelene på.IMG_5821Der er altid et eller andet godt ved at opleve en by fra vandsiden, er der ikke?IMG_5818Vi bliver helt rolige og suger indtryk til os, mens båden vugger de mindste familiemedlemmer i søvn.IMG_5826Dubai er sådan et forunderligt, kontrastfyldt og komplekst sted.

Et kryds mellem Vesten og Mellemøsten.

Rigt og fattigt. Rent og snavset. Anmasende og tillukket.

Store armbevægelser og snerpethed.

Alting og ingenting.

Dybt autentisk og plastic-fantastic.

Kom og se for dig selv!

Den næste Wozniacki?

Indrømmet: Jeg gad så mega-over-rigtig-meget-gerne at være god til tennis. Det er da en cool sportsgren?

Caroline+Wozniacki+Open+Day+10+-MOKQkqtH-1l

Tennispigerne har flotte, markerede overarme, en elegant kombination af kraftfulde og eksplosive bevægelser, en misundelsesværdig spændstighed i kroppen.

hi-res-6237f53e859be97bfbcd1847f2454a4e_crop_north

Jeg har mormor-arme, der vinker med, når jeg forsøger at ramme tennisbolden.

Jeg har spindelvævslignende tråde på yderlårene (som et kærligt minde om min yo-yo-graviditetsvægt), der ikke ligefrem opfordrer til lårkorte nederdele.

Jeg har ingen boldforståelse.

Og et skidt boldøje.

Caroline+Wozniacki+Open+Day+9+1wqF21Cn4P3l

Og så må vi endelig ikke glemme tennispigernes tøj.

Det korte skørt, den feminine top og de hundedyre accessories.

Man må aldrig gå ned på udstyr – og de gør de damer heller ikke.

Her kommer jeg også til kort.

Jeg mangler et plisseret skørt (i tækkelig Mormor-længde).

Der er besynderlige buler i min top, som Caroline slet ikke har og jeg har heller ikke det der smukke tennisarmbånd (med brillianter – jeg taler ikke om 80’er-frotté) om mit håndled, som ville klæde mig ret godt både uden for og på banen.

Kort sagt, så er der så langt mellem Wozniacki og jeg, som der overhovedet kan være.

Og derfor er det jo virkelig heldigt, at jeg har fået et par døtre, som jeg kan projicere mine brændende ambitioner om selv at være blevet en tennispige over på.

Cille tennis

Cille - tennisVi har naturligvis også skubbet på med golf, fordi Martin og jeg selv nyder at spille sammen.

Ren manipulation – med de bedste intentioner om firkløver-familiegolf senere hen.

Emirates Golf Club 2Men jeg er heldigvis blevet udstyret med døtre, der har deres helt egen vilje.

Cille gider ikke at gå til tennis. Eller golf, for den sags skyld.

Hun stiller pligtskyldigt op, hvis vi insisterer, men hendes hjerte er – åbenbart – i ballettens verden?

IMG_5147Dén havde jeg ikke lige set komme – for hun ligner (i mine projicerende ønske-øjne) en stærk og lang tennispige.

IMG_5198Men datteren insisterer på ballet.

Og så får hun naturligvis lov til det.

Lille My fortæller mig også, at hun snart vil begynde til ballet for little girls, mens hun forsøger at efterligne sin søsters bevægelser.

IMG_5195

IMG_5148Cille springer lykkelig afsted til ballet. Hun elsker strukturen, bevægelserne, musikken, og lærerens strikse instruktioner.

Og hun er ikke til at skyde igennem af stolthed, da vi er på balletsko- og tights-indkøbstur forleden. Den kåde stemning smitter også af på Mille, der får butikspersonalet til at smile i baggrunden.

IMG_5192Man må aldrig gå ned på udstyr – og de gør de damer heller ikke.

IMG_5194Så måske bør jeg genoverveje mine ambitioner på pigernes vegne.

Nyde, at Cille er passioneret om sin selvvalgte fritidsaktivitet.

Og fokusere på selv at blive bedre til (det forbandet svære) tennis.

Familien indeholder tydeligvis hverken evnerne eller ambitionerne til at blive den næste Wozniacki.

Og det er okay.

IMG_5196Lige om lidt lukker Ørkenstaten arbejdsugen ned for at ihukomme den hellige fredag.

Her er bleg sol på lyseblå himmel og 20-25 graders behagelig varme, der i dén grad får Dubai til at fremstå som et vinterparadis efter min smag.

Vi nyder at være udendørs om eftermiddagen, nu hvor solen aldrig brænder og sveden aldrig løber. IMG_5216

IMG_5217

IMG_5218

IMG_5219Selv om aftenen er det så lunt, at vi klarer os med cardigans og tørklæder, når Lakes-Fruerne er ude for at blive luftet uden rollinger, spildt mælk og vådservietter.

IMG_5220Jeg værdsætter de her piger så uendeligt meget.

Ligeså meget som de søde piger, jeg forlod i England for 10 måneder siden, som gavmildt forærede mig en følelse af at høre til.

Det samme er ved at ske her i Dubai nu. Det kan jeg mærke. Her er helt særligt.

IMG_5224

IMG_5222

Ørkentur

Lørdag morgen fordufter min bedsteveninde og jeg.

Fra jordens overflade.

Det er vi sådan set svært tilfredse med.

IMG_5126

Og fordi vi generelt gør os umage med at være ordentlige mennesker, så lander vi rent faktisk ikke i Helvede, men derimod i Jumeirah Lakes Towers.

IMG_3624-1

IMG_3625

På det her indbydende sted står der 4 smilende damer parat til at lave manicure, pedicure og threading, som er det-der-sytråds-show, der giver et “dunfrit” ansigt.

Det er 3 timer i himmelsk velvære-himmel. Det er dejligt at få nusset tæer og masseret hænder, jovist – men det er allerbedst, fordi vi har TID TIL AT TALE SAMMEN uden at blive afbrudt af børn (og mænd).

Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft så god tid på to-kvindes-hånd, men det er flere år siden.

Og vi værdsætter hvert sekund.

Der vælter ord ud af vores munde.

Fremtidsønsker og idéer.

Tanker og følelser.

Oplevelser, der har sat sig på tværs.

Glæder og sorger.

Kærlighed og frustration.

Da ingefærteen er drukket op og neglene stråler af velplejethed, vender vi snuden hjemad til virkeligheden – 4 søde børn og 2 dejlige mænd. Det føles rigtig godt.

IMG_3623-1

Og kl. 16 går det løs!

Vi skal på vores første ørken-safari, som er en af de klassiske “turistfælder” i Dubai.

Vi glæder os alle 8 – og er meget spændte på oplevelsen.

IMG_3626

IMG_3628

Efter cirka 45 minutters kørsel er vi nord for Dubai ved grænsen til staten Sharjah. Herfra kører vi i en karavane på cirka 20 styks 4×4 Toyota’er ind i ørkenen.

IMG_3629

Vi kører ræs i sandet.

Der er fuld fart på; det går op og ned og føles mest af alt som en rutschebane lavet af sand.

IMG_3649

Børnene skriger højt af begejstring og de voksne griner med. Det kilder i maverne og føles ret vildt. Det er det rene, glade arabervanvid.

IMG_3654

Vi passerer en kamel- og dromedarfarm på vejen.

IMG_3652Efter 20 minutters rutschebanetur, stopper vi for at lave turens første foto-shoot. Det passer perfekt med, at jeg trænger til lige at få en let kvalme under kontrol.

Børnene opfører sig som kåde kvier på forårsgræs. De spurter op og ned ad sandbankerne og udforsker det besynderlige, smukke månelandskab.

Sandet føles lunt og behageligt blødt under fødderne.

IMG_3630

IMG_3647 IMG_3646

10 minutter senere er vi igang med 4×4-ræs igen. Og 20 minutter senere stopper vi for at tage billeder af den smukke solnedgang over ørkenen.

IMG_3648

IMG_3661IMG_3656IMG_3668IMG_3667

Og et selfie – det er da klart. Vi mangler bare en selfie-pind til kameraet, så det ikke er helt så tydeligt, når vi egotripper den.IMG_3664IMG_3655Og så er ørkenræset slut.

Vi er på vej til en turistlejr. Til muzik-zak, dans, kamelridning og æbletobak.

IMG_3670

Vi sidder på puder og spiser shawarma, kebab, hummus, pitabrød og salater, mens en mand drejer rundt om sig selv til sveden springer og vi andre føler os svimle.

IMG_3681

Pigerne optræder med deres eget show i pausen.

Og så er det tid til opstillede familieforevigelser i araberkostumer.

Her ser du Familien V. Min veninde er tydeligvis en moderne og progressiv muslim, hvis man ser på hendes tilnærmelsesvist skødesløse omgang med tørklædet.

IMG_3680Her er Familien Kaalund. Den traditionelle, kulturbundne araberfamilie – eller hvad?

IMG_3673Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal føle, når jeg betragter mig selv i traditionel klædedragt.

IMG_3676

IMG_3677IMG_3678

Efter dén ombæring måtte damerne heller lige styrke sig på en vandpibe. Mille ser forbløffet til. Hvad er det dog, Mor laver?

Jeg er vild med vandpibe, som kaldes shisha. Og det kommer ellers fra den evige ikke-ryger.

IMG_3693IMG_3690IMG_3695Cille slutter aftenen af med at stille (anspændt) op til fotografering med en smuk falk.

IMG_3697

Hold kæft, en tur! Hvor var det sjovt!

Older posts