• ···

Sir Bani Yas Island

Der har været radiostilhed i 4 dage.

Men vi er her endnu. Og jeg har set frem til at fortælle jer om de seneste begivenheder.IMG_7713Weekenden har i dén grad stået i familiens tegn – med oplevelser, leg og forkælelse.

Velfortjent synes vi selv – efter nogle hårde måneder med albue-ulykken og masser af arbejde for Martins vedkommende.

Så vi kører ud af Dubai med kurs mod Abu Dhabi.

Hr. og Fru M. har anbefalet os at tage til Sir Bani Yas Island, som er en form for “wildlife sanctuary” – eller reservat med opdræt, om man vil – som Sheikh Zayed søsatte for 22 år siden for at beskytte den arabiske halvø’s oprindelige dyrearter og lade dem formere sig i fred og fordragelighed.

Da vi passerer Abu Dhabi kører vi små 250 kilometer videre med udsigt til emiratets olieaktiviteter langs vejen.IMG_7711IMG_7716Efter knapt 4 timers kørsel ankommer vi til et bådleje, hvorfra der sejles hveranden time til Sir Bani Yas Island og Dalma Island.IMG_7717Martin sætter os af ved busstoppestedet og kører over for at parkere bilen.IMG_7718Vi er kommet næsten halvanden time for tidligt til vores bookede båd, da der på resortet’s hjemmeside stod, at vi skulle beregne 5 timer fra Dubai til bådlejet.

Så vi fordriver tiden med at køre med biler på tæppet og hive kleenex ud af pakken.IMG_7720Og jeg får min første kop kaffe i 18 dage.

Ikke at jeg har talt dagene, vel?

Når ‘man’ er på ferie, så er livet ganske enkelt for kort til at være på sært helsetrip.IMG_7719Vi går ud for at kigge over mod Sir Bani Yas Island. Øen ligger blot 20 minutters sejlads fra fastlandet.IMG_7721IMG_7727Endelig, endelig kommer den lille båd og tager os med!IMG_7730IMG_7731Et øjeblik senere søger landkrabberne fast grund under fødderne igen.IMG_7732IMG_7733Der er efterhånden gået mange timer, siden vi kørte hjemmefra, så vi er alle ret glade for at være nået frem til Anantara Desert Islands Resort. En femstjernet hotelkæde, som har 100% monopol på øen med 3 forskellige overnatningsmuligheder, hvoraf vi har valgt et hotelværelse.

De eksklusive villaer med privat pool er ikke ligefrem billige, kan jeg måske nævne sådan helt en passant…

Du kan se nærmere her: http://desertislands.anantara.comIMG_7736Hotellet byder velkommen med frisk juice, velduftende klude, hjemmeavlede dadler og arabisk kaffe på kanden.
IMG_7737IMG_7738Receptionen opgraderer os til et større værelse med dejlig udsigt over poolen og havet. Og vi klager ikke.IMG_7739Som I kan fornemme, så er vi stort set alene på resortet her henover frokost.

Og pigerne kan ikke vente med at komme i vandet! Det går forud for udpakning, mad og alt det andet, som voksne af en eller anden årsag synes er vigtigt.IMG_7742IMG_7744Mille finder resortet’s huskat, som ligner vores egen Bob en smule. Et ægte, arabisk gadekryds.IMG_7745Og pigerne er ved at falde bagover af begejstring, da det viser sig, at øens dyreliv har mod på at besøge os helt inde i hotellets have.IMG_7748Lidt før solnedgang drager vi afsted på “safari” med et af hotellets jeeps. Det er dét her, vi er kommet for:

En lille bid af Afrika.

Uden at det har noget som helst at gøre med Afrika.IMG_7795IMG_7794Foruden det store opdrætningsarbejde med de arabiske dyrearter, har Sheikh Zayed også inviteret en del indiske og afrikanske dyr ind på hans kunstigt-skabte savanne på ørken-øen.

Jeg ved ikke om det var for hans egen fornøjelses skyld at de mere eksotiske dyr skulle til – eller mon for gæsternes og turisternes?

Men skønt er det at opleve gazeller, antiloper, oryxer og andre klovdyr i rimelig ‘fredelig’ forening med giraffer, gæs, pelikaner, påfugle?og ikke mindst geparder.IMG_7820IMG_7799IMG_7770Nogle af dyrene holdes adskilt fra andre, således at der ikke foregår krydsformering blandt arterne. Derfor er der indhegnede områder og helt åbne områder, afhængig af de respektive dyrearter, der alle vader rundt og har det som blommen i et æg.IMG_7765IMG_7763Prøv at forestille jer, hvor afsindigt stort et dagligt arbejde det er, at holde en eng (eller savanne) grøn og frodig på en ø, der stort set kun består af meget salt- og mineralholdig jord, sten og sand.IMG_7771IMG_7772IMG_7773Alt, hvad der er grønt er blevet plantet og kræver vanding dagligt via det klassiske, arabiske vandsystem, hvor slanger lægges ud og vand pumpes rundt via små pumpehuse, så trykkes ikke fortager sig.IMG_7778Og midt på natur-turen, lægger Mille sig til at sove.IMG_7775IMG_7823IMG_7787IMG_7825Vi vækker hende senere og nyder den storslåede udsigt. Pigerne løfter sten og beundrer de mange forskellige farver i jorden.IMG_7826IMG_7827Da solen så småt går ned hilser vi på en sær, lille fætter: en hyrax (klippegrævling), der holder til langs saltvandslagunen.IMG_7830IMG_7901Retur på hotellet er der lagt op til en stemningsfuld aften.IMG_7902IMG_7903Cille pynter sig med sin nyfundne påfuglefjer.IMG_7904Pigerne så trætte af transport, sol, vand og oplevelser, at de sidder helt stille og tegner, mens vi spiser middag og drikker nok rødvin til at gå i brædderne stort set samtidigt med dem.IMG_7831IMG_7832Og det går pludselig op for os, at de er blevet store – pigerne.

De kan selv en masse ting nu. Der er ingen stress omkring middagsbordet. Vi har tilnærmelsesvist en civiliseret meningsudveksling og skåler med hinanden over den nyfundne frihed.

Og så alligevel?er de stadig bittesmå. Engle-uskyldige. Især når de sover. IMG_7907Cille insisterede endda på at sove i tremmesengen.IMG_7908Selv morgenmadsbuffetten er de selvstændige i nu. Cille henter mad til os alle og føler sig meget stor og betydningsfuld, når hun bestiller, ordner og regerer.IMG_7913IMG_7914Og efter gedigen overspisning er det tid til endnu en tur i pool’en.
IMG_7919IMG_7850IMG_7836IMG_7840IMG_7920Bagefter tager vi på endnu en “safari”.IMG_7855Denne gang får vi mulighed for at se en hun-gepard, der snart trænger til en snack, så tynd som hun er.IMG_7877Han-cheetah’en går igen fra igår.IMG_7881Det gør giraffer, antiloper, geder og påfugle også – men det gør dem ikke mindre fantastiske at se på.IMG_7887IMG_7863IMG_7865IMG_7861IMG_7896IMG_7895Sir Bani Yas Island er noget helt særligt.

Det er ikke en forvokset zoo. Men det er heller ikke Afrika.

Måske kan det ses som den perfekte safarioplevelse med småbørn, hvor en rejse i Afrika potentielt kunne være lige kompromitterende nok med en 3-årig og en 5-årig?

Det føltes ihvertfald ganske autentisk og nærværende for vores 2 trunter, der fik sig en oplevelse helt ud over det sædvanlige.IMG_7929Og hvad angår de voksne – tjah??

Vi var vilde med safarien, der vakte minder om vores ferie på Serengeti-savannen i Tanzania, men Anantara-resort’et kunne ikke helt leve op til deres 5 stjerner.

Det haltede med maden og med serviceniveauet – og vi må konstatere, at de ikke når Qasr Al Sarab til sokkeholderne i forhold til at skabe en følelse af at blive gennemforkælet.IMG_7911IMG_7910IMG_7909

Hvorfor skulle man tage til Dubai?

“Hvorfor skulle man dog tage til Dubai? Det er jo ikke andet end realiseringen af nogle gale araberes våde drøm om glitrende skyskrabere og vanvittig shopping”.Dubai _2Dén kommentar får jeg ofte fra historie- og kultur-interesserede danskere, der spontant giver deres mening til kende, når de hører, at vi bor i Dubai.

De kunne aldrig drømme om at holde ferie her i Ørkenstaten. Mage til sjælsforladt sted!

Måske ville de overveje Egypten eller Jordan på grund af de arkæologiske fund og historiske steder, men Dubai – nej tak!

Der er en vis sandhed i den stereotype opfattelse af Dubai.

Der er altid en vis sandhed i stereotyper.

Men der er så meget mere at opleve i Dubai end det, som typisk bliver portrætteret i reportager og rejsefortællinger.

Araberne elsker at fremvise deres rigdom og storhed overfor omverdenen.

Det er nærmest en nationalsport for dem og sikkert også forklaringen på, at de straks peger på Burj Khalifa, Burj Al Arab, den imponerende bilpark, de eksklusive shoppingmuligheder og så fremdeles, når de møder journalister og andet godtfolk.

For succes måles i penge.

I materielle goder.

I statussymboler.

Der for det meste også er fallossymboler, hvilket går fint i tråd med det generelle testosteronniveau i samfundet og den allesteds nærværende mandlige dominans.Dubai Fountain_lead image - Copy_tcm87-45298Men hver gang jeg får en mail fra en læser, som spørger, hvad man mon kan lave som turist i Dubai – og hver gang jeg får gæster hjemmefra – så gør jeg en dyd ud af at skubbe dem hen mod en portion kulturforståelse i det nordlige Dubai.IMG_5782I Al Fahidi – eller Bastakiya, som området hed engang – ligger en form for historisk landsby, som Emiratierne har bevaret og restaureret – lidt som en pendant til Den Gamle By i Århus eller Den Fynske Landsby, måske?IMG_5785For blot 4 årtier siden var Dubai et søvnigt perlefiskerleje. Emiratierne var enten beduiner med en kamelflok, fiskere eller handelsmænd.IMG_5792Og kontrasten mellem det tidligere landsbyliv i Al Fahidi og det nuværende liv i Dubai Mall er så voldsomt, at det skal opleves for at forstå, hvor fantastisk en udvikling, De Forenede Arabiske Emirater har gennemlevet i løbet af imponerende kort tid.IMG_5790Jeg elsker at fare vild i Al Fahidis stræder og fortabe mig i de smukke arabesker og detaljer på vindtunnellerne.IMG_5788IMG_5789IMG_5787Jeg elsker at lytte efter fuglenes sang og lydene fra de lokale kunstneres arbejdende værksteder.IMG_5807IMG_5806

IMG_5781Jeg elsker den lette brise fra floden, Dubai Creek, som man fornemmer, når man er højt oppe – og kontrasten til den tunge, stille varme, der ligger i de smalle gader, hvor husene ligger tæt og hvor vinden ikke kan få fat.IMG_5786IMG_5784IMG_5778Der findes guidede ture i området med “Sheikh Mohammed Centre for Cultural Understanding”, som man kan tilmelde sig via deres hjemmeside:

http://www.cultures.ae

Jeg elsker at deltage i turene sammen med vores gæster – for hver tur er vidt forskellig og åbner øjnene for nye aspekter af arabisk kultur og tradition.IMG_5801Og så er det stort set den eneste chance, man har for at tale med Emiratier – og den eneste mulighed, man får for at spørge dem om deres liv.

For det meste holder Emiratierne sig nemlig helt væk fra os – immigranterne og turisterne.

Dubai er et klasseopdelt samfund, hvor Emiratierne er øverst i pyramiden – og så kommer vi andre bagefter som perler på en snor, opdelt efter vores uddannelsesmæssige baggrund, vores jobmæssige status, vores nationalitet, vores økonomiske formåen m.m.IMG_5800IMG_5802Og hvert eneste lille snert af et dyneløfte til Emiratiernes lukkede verden inspirerer mig og får mig til at ønske mig mere viden. Mere forståelse. Mere indsigt.

Særligt moskéerne har jeg taget til mig. De er et vidunderligt sted at opholde sig – og det anede jeg intet om, før jeg besøgte det her sted. IMG_5794Sheikh Mohammed Center for Cultural Understanding giver en fremragende introduktion til “all things Arabic”, og selvom stedet også er et skoleeksempel på politisk korrekthed, vil jeg varmt anbefale et besøg til enhver, der måtte kommer hertil som turist.

I umiddelbar nærhed af Al Fahidi ligger silke-souk’en.IMG_5812IMG_5817IMG_5813Det er hér, du indkøber araberkostume, tøfler eller indisk sari til minde om ferien.IMG_5815Her er tørklæder, sko, silke i metermål, puder og kuriosa i én pærevælling.

IMG_5814IMG_5816Når du har fået nok af gak og gøgl i souk’en – og når bæreposerne er fulde af farverige stoffer – ligger Dubai Creek et stenkast herfra.

Flodturen er en svalende og afslappende måde at opleve Bur Dubai- og Deira-bydelene på.IMG_5821Der er altid et eller andet godt ved at opleve en by fra vandsiden, er der ikke?IMG_5818Vi bliver helt rolige og suger indtryk til os, mens båden vugger de mindste familiemedlemmer i søvn.IMG_5826Dubai er sådan et forunderligt, kontrastfyldt og komplekst sted.

Et kryds mellem Vesten og Mellemøsten.

Rigt og fattigt. Rent og snavset. Anmasende og tillukket.

Store armbevægelser og snerpethed.

Alting og ingenting.

Dybt autentisk og plastic-fantastic.

Kom og se for dig selv!

Den næste Wozniacki?

Indrømmet: Jeg gad så mega-over-rigtig-meget-gerne at være god til tennis. Det er da en cool sportsgren?

Caroline+Wozniacki+Open+Day+10+-MOKQkqtH-1l

Tennispigerne har flotte, markerede overarme, en elegant kombination af kraftfulde og eksplosive bevægelser, en misundelsesværdig spændstighed i kroppen.

hi-res-6237f53e859be97bfbcd1847f2454a4e_crop_north

Jeg har mormor-arme, der vinker med, når jeg forsøger at ramme tennisbolden.

Jeg har spindelvævslignende tråde på yderlårene (som et kærligt minde om min yo-yo-graviditetsvægt), der ikke ligefrem opfordrer til lårkorte nederdele.

Jeg har ingen boldforståelse.

Og et skidt boldøje.

Caroline+Wozniacki+Open+Day+9+1wqF21Cn4P3l

Og så må vi endelig ikke glemme tennispigernes tøj.

Det korte skørt, den feminine top og de hundedyre accessories.

Man må aldrig gå ned på udstyr – og de gør de damer heller ikke.

Her kommer jeg også til kort.

Jeg mangler et plisseret skørt (i tækkelig Mormor-længde).

Der er besynderlige buler i min top, som Caroline slet ikke har og jeg har heller ikke det der smukke tennisarmbånd (med brillianter – jeg taler ikke om 80’er-frotté) om mit håndled, som ville klæde mig ret godt både uden for og på banen.

Kort sagt, så er der så langt mellem Wozniacki og jeg, som der overhovedet kan være.

Og derfor er det jo virkelig heldigt, at jeg har fået et par døtre, som jeg kan projicere mine brændende ambitioner om selv at være blevet en tennispige over på.

Cille tennis

Cille - tennisVi har naturligvis også skubbet på med golf, fordi Martin og jeg selv nyder at spille sammen.

Ren manipulation – med de bedste intentioner om firkløver-familiegolf senere hen.

Emirates Golf Club 2Men jeg er heldigvis blevet udstyret med døtre, der har deres helt egen vilje.

Cille gider ikke at gå til tennis. Eller golf, for den sags skyld.

Hun stiller pligtskyldigt op, hvis vi insisterer, men hendes hjerte er – åbenbart – i ballettens verden?

IMG_5147Dén havde jeg ikke lige set komme – for hun ligner (i mine projicerende ønske-øjne) en stærk og lang tennispige.

IMG_5198Men datteren insisterer på ballet.

Og så får hun naturligvis lov til det.

Lille My fortæller mig også, at hun snart vil begynde til ballet for little girls, mens hun forsøger at efterligne sin søsters bevægelser.

IMG_5195

IMG_5148Cille springer lykkelig afsted til ballet. Hun elsker strukturen, bevægelserne, musikken, og lærerens strikse instruktioner.

Og hun er ikke til at skyde igennem af stolthed, da vi er på balletsko- og tights-indkøbstur forleden. Den kåde stemning smitter også af på Mille, der får butikspersonalet til at smile i baggrunden.

IMG_5192Man må aldrig gå ned på udstyr – og de gør de damer heller ikke.

IMG_5194Så måske bør jeg genoverveje mine ambitioner på pigernes vegne.

Nyde, at Cille er passioneret om sin selvvalgte fritidsaktivitet.

Og fokusere på selv at blive bedre til (det forbandet svære) tennis.

Familien indeholder tydeligvis hverken evnerne eller ambitionerne til at blive den næste Wozniacki.

Og det er okay.

IMG_5196Lige om lidt lukker Ørkenstaten arbejdsugen ned for at ihukomme den hellige fredag.

Her er bleg sol på lyseblå himmel og 20-25 graders behagelig varme, der i dén grad får Dubai til at fremstå som et vinterparadis efter min smag.

Vi nyder at være udendørs om eftermiddagen, nu hvor solen aldrig brænder og sveden aldrig løber. IMG_5216

IMG_5217

IMG_5218

IMG_5219Selv om aftenen er det så lunt, at vi klarer os med cardigans og tørklæder, når Lakes-Fruerne er ude for at blive luftet uden rollinger, spildt mælk og vådservietter.

IMG_5220Jeg værdsætter de her piger så uendeligt meget.

Ligeså meget som de søde piger, jeg forlod i England for 10 måneder siden, som gavmildt forærede mig en følelse af at høre til.

Det samme er ved at ske her i Dubai nu. Det kan jeg mærke. Her er helt særligt.

IMG_5224

IMG_5222

Ørkentur

Lørdag morgen fordufter min bedsteveninde og jeg.

Fra jordens overflade.

Det er vi sådan set svært tilfredse med.

IMG_5126

Og fordi vi generelt gør os umage med at være ordentlige mennesker, så lander vi rent faktisk ikke i Helvede, men derimod i Jumeirah Lakes Towers.

IMG_3624-1

IMG_3625

På det her indbydende sted står der 4 smilende damer parat til at lave manicure, pedicure og threading, som er det-der-sytråds-show, der giver et “dunfrit” ansigt.

Det er 3 timer i himmelsk velvære-himmel. Det er dejligt at få nusset tæer og masseret hænder, jovist – men det er allerbedst, fordi vi har TID TIL AT TALE SAMMEN uden at blive afbrudt af børn (og mænd).

Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har haft så god tid på to-kvindes-hånd, men det er flere år siden.

Og vi værdsætter hvert sekund.

Der vælter ord ud af vores munde.

Fremtidsønsker og idéer.

Tanker og følelser.

Oplevelser, der har sat sig på tværs.

Glæder og sorger.

Kærlighed og frustration.

Da ingefærteen er drukket op og neglene stråler af velplejethed, vender vi snuden hjemad til virkeligheden – 4 søde børn og 2 dejlige mænd. Det føles rigtig godt.

IMG_3623-1

Og kl. 16 går det løs!

Vi skal på vores første ørken-safari, som er en af de klassiske “turistfælder” i Dubai.

Vi glæder os alle 8 – og er meget spændte på oplevelsen.

IMG_3626

IMG_3628

Efter cirka 45 minutters kørsel er vi nord for Dubai ved grænsen til staten Sharjah. Herfra kører vi i en karavane på cirka 20 styks 4×4 Toyota’er ind i ørkenen.

IMG_3629

Vi kører ræs i sandet.

Der er fuld fart på; det går op og ned og føles mest af alt som en rutschebane lavet af sand.

IMG_3649

Børnene skriger højt af begejstring og de voksne griner med. Det kilder i maverne og føles ret vildt. Det er det rene, glade arabervanvid.

IMG_3654

Vi passerer en kamel- og dromedarfarm på vejen.

IMG_3652Efter 20 minutters rutschebanetur, stopper vi for at lave turens første foto-shoot. Det passer perfekt med, at jeg trænger til lige at få en let kvalme under kontrol.

Børnene opfører sig som kåde kvier på forårsgræs. De spurter op og ned ad sandbankerne og udforsker det besynderlige, smukke månelandskab.

Sandet føles lunt og behageligt blødt under fødderne.

IMG_3630

IMG_3647 IMG_3646

10 minutter senere er vi igang med 4×4-ræs igen. Og 20 minutter senere stopper vi for at tage billeder af den smukke solnedgang over ørkenen.

IMG_3648

IMG_3661IMG_3656IMG_3668IMG_3667

Og et selfie – det er da klart. Vi mangler bare en selfie-pind til kameraet, så det ikke er helt så tydeligt, når vi egotripper den.IMG_3664IMG_3655Og så er ørkenræset slut.

Vi er på vej til en turistlejr. Til muzik-zak, dans, kamelridning og æbletobak.

IMG_3670

Vi sidder på puder og spiser shawarma, kebab, hummus, pitabrød og salater, mens en mand drejer rundt om sig selv til sveden springer og vi andre føler os svimle.

IMG_3681

Pigerne optræder med deres eget show i pausen.

Og så er det tid til opstillede familieforevigelser i araberkostumer.

Her ser du Familien V. Min veninde er tydeligvis en moderne og progressiv muslim, hvis man ser på hendes tilnærmelsesvist skødesløse omgang med tørklædet.

IMG_3680Her er Familien Kaalund. Den traditionelle, kulturbundne araberfamilie – eller hvad?

IMG_3673Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal føle, når jeg betragter mig selv i traditionel klædedragt.

IMG_3676

IMG_3677IMG_3678

Efter dén ombæring måtte damerne heller lige styrke sig på en vandpibe. Mille ser forbløffet til. Hvad er det dog, Mor laver?

Jeg er vild med vandpibe, som kaldes shisha. Og det kommer ellers fra den evige ikke-ryger.

IMG_3693IMG_3690IMG_3695Cille slutter aftenen af med at stille (anspændt) op til fotografering med en smuk falk.

IMG_3697

Hold kæft, en tur! Hvor var det sjovt!

Flirt-vacuum og den gode ende

Det er fredag morgen og jeg er for 1. gang i 3 år placeret på en cykel.

Det var livsfarligt at cykle i England – og nu skal der gøres en del ved min cykel, hvis den skal blive cykel-bar i Dubai. Der er nok af gode undskyldninger for ikke at bruge min jernhest, skal I se.

photo 2-4

Jeg skal til bageren på Blåvand Torv efter thebirkes, horn og friskt rugbrød.

Der er kø et stykke ud på gaden og jeg stiller mig pligtskyldigt bagerst i flokken af tyskere og danskere med morgenhår og rumlende maver.

Et par +40-årige mænd står lidt foran mig i Familien Danmarks fælles-uniform: løbetights og slidt T-shirt fra herlig løbe-event, de har deltaget i for et år siden.

177900_3_2_4

De bestiller take-away-kaffe og rundstykker med tandsmør som belønning for den gode indsats her til morgen.

Da jeg passerer dem – med løst hår og ældgamle (alt for korte) golf-shorts (fra et andet liv), siger den ene “daw”. Jeg tumler videre med horn og birkes i store poser. Da jeg bøjer mig ned for at låse cyklen op, hører jeg følgende:

“Sagde hun daw til dig, Jesper?”

“Næh, det synes jeg nu ikke at hun gjorde”.

“Nå, men det er vel også lige meget. Når enden er go’, så er alt jo godt”.

Og så griner de lummert.

I dét sekund går det op for mig, at der har været MÆND, der har forsøgt at FLIRTE.

Med MIG!

Jeg er så uvant med den slags, at jeg ganske overser chancen for et umiddelbart smil. For jeg har eksisteret i et flirt-vacuum, siden vi forlod Danmark.

Bevares, min bedste halvdel flirter selvfølgelig med mig (om lørdagen især) – og lad mig skynde mig at tilføje, at der mangler ikke bekræftelse fra dén front. Men de 2 mænd giver mig alligevel et godt grin og stof til eftertanke på cykelturen hjem.

For jeg har været stort set usynlig i min Mummy-uniform i en del år efterhånden.

I England spurgte jeg ofte mine engelske veninder, hvorfor jeg var komplet usynlig for de engelske mænd, når de selv blev “friskt antastet”, når vi var ude.

C har det mest fantastiske lange, mørke hår og en smuk timeglasfacon, som bestemt aldrig bliver overset. Og Vix er enhver mands drøm om den frodige, sensuelle kvinde (som tilmed laver fantastisk mad – bliver det bedre?).

C og Vix grinede altid af mig og bort-forklarede deres mandlige artsfæller med, at jeg var ganske enkelt uopnåelig for dem – og at de derfor end ikke turde lægge an på mig eller flirte. Dén tror jeg nu ikke på. De var flinke ved mig på dén der engelske måde.

Og nu, hvor vi bor i Ørkenstaten, er flirt-vacuum’et kommet for at blive.

Ingen arabiske mænd ser på mig. Jeg er som luft for dem – eller også værdiger de mig et kort, stift blik, mens de tænker deres om den hvide, uregerlige kvinde, hvis mand har mistet sit gudsgivne greb om hende.

Og de pakistanske og sri-lankanske gartnere tæller ikke med. De sidder og glor fra vejkanten på alt, der bevæger sig.

Måske skal jeg bare være taknemmelig for de 2 morgenløbere og tage glad imod kompliment til mummy-nummi, der bliver holdt oppe af shorts fra en svunden tid?

photo 1-5

Dagene løber afsted her ved Hvidbjerg Strand.

Vi nyder Vesterhavet så tit, som det kan lade sig gøre i mellem visitter og ture.

photo 3-4

photo 4-3

Børnene er blevet meget fortrolige med det (efter min mening) iskolde havvand. De hopper og hujer, indtil deres små barnekroppe får indre glød af Vesterhavet.

photo 3-5

photo 2-5

Mormor er en ivrig vandhund, der bygger kanaler, dæmninger og øer med pigerne, mens de skutter sig lidt i den ubarmhjertige vestenvind.

Forleden fik vi besøg af min veninde, Lotte, som jeg mødte, da vi begge var au pairs i Madrid for næsten 20 år siden. Hun kom sammen med sin søde ølbrygger og deres dejlige søn T.

photo 2-8

Samtidig mødte vi min Mors kusine med familie helt tilfældigt* på stranden, så vi endte med at være en hel flok til strandtur, frokost og leg ved sommerhuset.

(*Vi er i Jylland – og der møder man altid familiemedlemmer, når man er på tur. Det er standard. Alle er fætre og kusiner – stort set).

photo 1-7

photo 3-8

photo 4-8

photo 4-7

Vi nød de gode øl, som ølbryggeren havde været flink at begave mig med. De kom direkte fra smukke Sydfyn og hans kølige lade. Øllene passede perfekt til dansk sommer og der hørte en fin fortælling til hver etiket og bryg.

photo 2

Det var et dejligt gensyn med leg, snak og masser af kager. T slog endda græsset af flere omgange og ville gerne have klippet hækken, som han mente var for gammel.

Det er dejligt med gæster, der bager, brygger øl og finder deres indre gartner frem til lejligheden.

Og i dag er den sidste dag i sommerhuset, før vi skal pakke ned, gøre rent og efterlade det hele til en eller anden tysk storfamilie, som rykker ind i morgen.

Nu må de tage ansvaret for at fylde liggestolene til morfar-efter-frokost.

photo 3-1Og det er deres tur til at trække hybenrosenblade på strå og lægge dem ved sengekanten, så natten dufter sart og sommerligt.

Og de må gynge i haven og lege i sandkassen.

Og onkel-tumle og benægte sengetids-kalden hver aften.

photo 5-2

Og de må stå for mave-prutnings-sjov i alkoven.

Og drikke spandevis af mælkekaffe omkring havebordet.

De kan nu få lov til at spise morgenmad af 3 omgange og gå i pyjamas hele formiddagen.

photo 1-3

Og de må besøge Blåvand Bolcher for at proviantere og spise store is.

photo 3-2

photo 4-1

Og vi må håbe, at de nye sommershusbeboere er ligeså gode til at lege sammen og dele vingummierne ligeligt, som de 3 kusiner har været det på denne ferie.

photo 1

Det er en skam, når en dejlig ferie lakker mod enden.

Men når enden er go’ – så er alting jo godt.

photo 4-4

Older posts