Når man mangler en ven

Nogle weekender går bare med praktik.

Ikke sådan noget med tøj- og bilvask, hækkeklipning og rengøring af badeværelser, for de praktiske gøremål i og omkring huset er netop dém, man kan betale sig fra i en Ørkenstat. Maricel er f.eks. ikke kun vores hushjælp, men også gartner og bilvasker, fordi hun gerne vil tjene pengene for at lave alle de opgaver, der er i det daglige hos os. Det klarer hun fint, og det er vi glade for.

Men der er trods alt stadig masser af praktiske ting, som en ellers rigtig dygtig hushjælp ikke kan hjælpe med. Der er papirmøller og fornyelser af dette og hint stykke licens, som kommer tilbage som boomeranger hele året igennem. Der er tilmeldingsblanketter til skolen og store børn, som vokser ud af det ene par kondisko efter det andet, og der er sære skuffer med ting, der virkelig bør gennemses af en voksen, hvis der så bare var en voksen tilstede?

Og så er der de andre weekender.

De magiske.

Der, hvor det at bo i en ørken giver 100% mening.

Se selv.Dén slags weekender er nu ikke helt fri for praktik, selvom det ser meditativt ud på billedet.

For eksempel ser bagsmækken på Martins kæmpebil sådan her ud før afgang mod det forjættede Al Qudra.
Vand, kul, brænde, grill- og køkkenudstyr, soveposer, telte, madrasser, stole, borde, tæpper, puder, luftpumpe, kompressor, lygter, mad i køletaske, tøj, papirvarer, snobrødspinde og hvad ved jeg.Kalder, kalder, kom ind. Er der friske fyre på linjen, der er klar på campinglivets glæder?

Det er ikke sådan rigtig simple living at tage på camping-weekend, for der skal meget udstyr til, for at ørkenen er behagelig at tilbringe mere end et par timer i, men se lige den hvidvins-zen, der opstår lidt senere – i selskab med søde Mayzees vanvittige, fermenterede focaccia, der kan få selv en hårdkogt italiener til at græde af lykke.Og en mikrolille, nuser ørkenhund, var der også til Mille Hundemor, som meget gerne lånte ham, når nu Daisy blev hjemme hos Maricel.Dét, der er så skønt ved camping er, at der er så uendelig lidt at gøre, når først telte og lejr er sat op.Børn løber omkring i klitterne. Voksne ditto.

Og når solen langsomt begynder sin lynhurtige nedgang, falder der ro over alle.Så skal der være lejrbål.Og der skal varmes hund og fortælles røverhistorier, mens vi stirrer ind i flammerne og varmer os ved te eller rødvin.Og pludselig er det sen aften. Nat-tisseri og tandbørstning foregår i månens blege skær.Og morgen-tisseri foregår til en aldeles fremragende solopgang med flygtige skyer på en vinterhimmel.Mille vækker mig først halv syv, og der er magisk stille omkring os, før vi lister tilbage i teltet for at sove videre. Januar er en iskold måned at campere i. Det her var første gang i januar for os – ellers har december og februar været de koldeste perioder, vi har sovet ude i ørkenen på.Lidt senere får vi tændt op under gasblussene, så vi kan få den vigtige morgenkaffe – og lidt hjælp af Betty Crocker til at bage pandekager til morgenmad.Fint besøg får vi også af en kameldriver, der gerne vil slå en skilling af campisterne, der måske/måske-ikke gider sidde eller ride på hans fine kamel.Efter den omgang kamel får vi ryddet op og gjort klar til afgang.

Leave no trace behind… – bortset fra det nedlagte lejrbål, som vi markerer med et stykke brænde, fordi det stadigvæk er stjernevarmt fra i aftes.Og så er det, at det går lidt galt. Altså ikke sådan komplet galt, men én af bilerne er 100% afladt – og det viser sig, at startkablerne er kaput, så selvom vi i teorien kunne jump-starte batteriet, sker der nul og niks.

For mig er det tidspunktet, hvor ørkenen bliver lidt stor og uoverskuelig. Selv Martin syner lille herude under åben himmel.Men når man så mangler en ven i nøden, dér – langt ude i ørkenen, kommer der altid – på magisk vis – en ven forbi. Vi har set det før, og vi ser det igen.I det her tilfælde er det nu mere korrekt at sige, at der kommer 20 Jeepers-venner til for at hjælpe deres ene nødstedte Jeepers-ven.Vi andre nød grinende synet af de fantastiske ørkenbiler, der klatrer over klitterne, som var de biller i sandet. De sejeste Jeepers-venner havde endda overskud til at lave lidt blærede parkeringer på ryggen af den store klit, hvor de sad fast og trak hinanden ud.

Bar’ for show’, som man si’r?

Sikke en flok sjove mennesker med store armbevægelser og køreglæde ud i hver en fiber af deres kroppe.Jeepers UAE er en forening for køre-gale/køre-glade ørkenmennesker, der elsker at lære nye tricks med deres Jeeps, der som bekendt er ørkenbil ‘numero uno’, fordi den vitterligt kan kravle op og ned ad de stejleste klitter uden så meget som et kny. De er nysgerrige, elsker naturen og leger med deres voksen-legetøj i weekenderne.Vi er og var taknemmelige for deres starthjælp. De havde kabler, batterier og alt, hvad der nogensinde måtte blive brug for i en ørken. Skønt, når nu vi trods alt skulle hjem og gøre klar til endnu en arbejds- og skoleuge.

Vel hjemme igen blev vi spulet rene for sand, og min snobrødsdej blev konverteret til en sær slags grissini, fordi vi ikke fik bagt snobrød over bålet denne gang. Stopmætte, som vi var blevet af et fantastisk traktement.Hvis du ikke har været i ørkenen, så skynd dig derud, mens vejret er så mildt og rart som nu i vintermånederne. Senere på året er det sværere at udholde – og i sommermånederne bliver der helt ulideligt, medmindre man sætter sig i en afkølet pool på et luksus resort midt ude i ørkenen.

Du kan såmænd nøjes med at køre ud af Dubai mod Al Qudra Cycle Track og så offroad, som det nu måtte passe dig og din bils temperament. Er din bil slet ikke okay til offroad, kan du parkere i vejsiden og forcere et par klitter, så er du næsten på månen – og ensom – lige indtil en ven dukker op over næste klit.

Hvis du ikke har mod på at campere, er det alt rigeligt at pakke brænde og kul til et bål, fylde en køletaske med mad og drikkevarer og medbringe et par tæpper til at sidde på. En simpel picnic kan give mindst lige så magisk en solnedgangsoplevelse og masser af leg for store som små, som hvis man arrangerer den helt store tur. Vi tager ofte afsted for en enkelt aften, når vi ikke kan overskue overnatnings-oppakning og at bruge en hel weekend på at være i ørkenen.

En anden mulighed er at købe en arrangeret tur ud i ørkenen hos f.eks. Platinum Heritage eller Arabian Nights Tours. Her skal du vitterligt ikke gøre andet end at møde op i flade sko og blødt tøj!

De Forenede Arabiske Emirater er så meget mere end Dubai. Mest af alt ørken. Og sand kan altså noget. ❤️

Mange hilsner fra Mor i Udlandet