Maricel

Julefeber

Jeg er ved at grave mig lidt ned i karakterblade på hjemmekontoret. Der er 37 skønne elever i alderen 5-12 år, der følger dansk modersmålsundervisning i år i Primary School. Det er lig med 37 karakterblade, der skal udsendes i starten af december – helst helt uden tyrkfjel og uheldige formuleringer. Det er i øvrigt en fordobling i antallet af elever – set i forhold til for fem år siden, da jeg startede som dansklærer på skolen. Måske er der kommet flere danske familier til Dubai? Måske er der mere fokus på eller søgning efter at bevare det danske sprog i de danske familier? Måske er det bestyrelsens fortjeneste, at de er lykkedes med at markedsføre og gelejde flere danske familier ind på skolen? Måske er det en blanding af det hele.

Ihvertfald er der 10 modersmål på skolen, foruden arabisk-, fransk- og spanskundervisning. Der er elever fra over 90 nationaliteter på skolen, og over 30 nationaliteter blandt lærerne. Muy internacional.

Og nu er skoleåret for alvor igang. Vi er næsten igennem det andet af årets syv emneforløb, og julen står for døren – ihvertfald rent skolekalendermæssigt. For juleferien starter allerede den 9/12 her til lands, så hvis vi overhovedet skal nå at julehygge, synge julesange, klippe-klistre noget julepynt og høre radiospil, er vi nødt til at få opbygget julefeberen allerede i november.

Og for rigtigt at kunne opbygge en julefeber, har man brug for sukker. Derfor var min nye julemandsdåse fyldt med små pebermynteslikstokke, der finder vej til slikmunde henover de næste par uger.

Og så blev der ellers fiflet med julekreationer af den ene og den anden slags i vores sene eftermiddagstime.

Hjemme har vi også pyntet til jul her i weekenden.


Jeg bliver altid lidt små-hidsig af at pynte op til jul, fordi det er forbistret svært at ramme den der balance, hvor der er hyggeligt og lidt julefint, men hvor man ikke drukner i dimserier og Gertrud-Sand-anordninger, som skal stå fremme og rode og støve til i halvanden måned.

Men pigerne fik da lavet det fineste sne-landskab i fællesskab. Og de fik opstillet nogle af december måneds julekalendere på skænken. Martins kalender mangler dog stadig at blive leveret. De klassiske chokoladekalendere skal vi også lige have på plads.

Mille og jeg pyntede efterfølgende juletræet i rød-hvide farver – lidt patriotisk Dansk Folkeparti-stemning har man vel behov for, som fraflyttede danskere?


Der røg også lige lidt julekrybbe, advents- og kalenderlys på bordene. I år er alle lysene venligst fremskaffet af Fam. Vedel, der kom med en kuffert fuld af fine julesager fra Ferm Living til os.


Der var også en række søde stykker juletræspynt med københavnermotiver, der giver helt hjemve efter varm gløgg og lune æbleskiver i en bod på en iskold decemberdag.

Nu er vi sådan set klar til pebernødder, ris a la mande og andesteg. Hvis bare liiiiige det var december, ikke?
….Eller…nå nej, det var karakterbladene, jeg kom fra. De skriver ikke sig selv. Giv mig lige en uges tid mere i november.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Maricel