Godt Nytår!

Den 30. december gik jeg tur i tusmørke og tænkte over det herrens år 2020, vi var på nippet til at forlade.Hvem skulle have troet, at verden ville blive vendt helt på hovedet for et år siden?De fleste af os er sikkert blevet en del mere taknemmelige for de simple ting i livet i løbet af 2020. For vi har lært, at selv de mest almindelige, hverdagsagtige rutiner kan blive taget fra os på et øjeblik – og erstattet med kaos, spørgsmål, frygt, frustration, skuffelse og ærgrelse.

Vi har lært, hvad vi for alvor har kært. Vi har lært at prioritere. Vi har lært at gå med et nyt flow, fordi der ganske enkelt ikke er andet at gøre.

Jeg mistede ikke mit arbejde under pandemien, som rigtig mange andre mennesker gjorde, men jeg ‘mistede’ det i den form og under de vilkår, som var normale for mig. Og det gjorde ondt. Jeg sled imod. Jeg fandt fem fejl konstant. Jeg øffede og møffede og kørte rigtig sur i online-undervisning, fordi jeg nægtede at acceptere tingenes tilstand. Ind i mellem fandt jeg små lysglimt af det, jeg elsker så meget ved at undervise. Børnenes begejstring over en sjov fortælling, deres finurlige kommentarer og refleksioner over livet eller et problem, deres naturlige fremdrift og ukuelige vilje til at finde en vej midt i kaos. Det er dét, der har båret mig videre – og det er dét, der gør, at jeg ikke kaster håndklædet i ringen og løber skrigende bort.

For vi kan lære så meget af at se på børnene omkring os. På hvordan de tackler en ukendt og uventet situation. De har spørgsmål – ofte mange og ofte ret så relevante – men de accepterer hurtigere, at noget er forandret – og de bevæger sig videre med en tyrkertro på, at det jo nok skal gå alt sammen. Dén oplevelse forsøger jeg at tage til mig, sådan rigtigt ind i hjertet, her mens vi alle venter i spænding på, hvad 2021 mon bliver for et år.

Bedst som det så allersortest ud arbejdsmæssigt for Martin – og kulsort rent økonomisk for os som familie – blev der tændt et lys hos os. At det lykkedes Martin at finde et godt job midt under en pandemi, taler sit tydelige sprog. Han er dygtig, kompetent og har en masse erfaring og viden, som han kan bruge og give videre inden for sit fag. Jeg er så pissestolt af ham.Jeg er dybt taknemmelig for, at vi igen har sikker grund under fødderne i forhold til vores økonomi. Det betyder så meget for både fremtidsudsigterne og nattesøvnen.

Under pandemien er jeg kun blevet gladere for at bo, hvor vi gør. Vist var det surt at have lockdown nogle uger i marts – og vist føles det som en fagligt kompromitterende spændetrøje at være sat på online-undervisning resten af skoleåret. Det er der da ingen, som klapper i hænderne over. Men myndighederne har styr på smittespredningen. Der er plads på hospitalerne. De har hoteller klar til dem, der ikke kan være hjemme, hvis de er positive med COVID-19. Der er grundig kontakt-sporing, så skolerne fortsat kan være åbne, og langt de fleste arbejdspladser fungerer fint – selvom der ind i mellem er en kollega, lærer eller elev, der bliver smittet. Alle overholder reglerne for masker, temperaturkontrol, distance og afspritning. Det føles trygt og rart at være lige her. Og vi tør ikke tage til Europa lige nu. “Jinxe” det for en begrænset jul i familiens skød.

Forhåbentlig får vi snart mulighed for at blive vaccinerede. Det er ihvertfald mit ønske for 2021, så vi kan blive genforenet med familie og venner uden bekymringer og at skulle igennem PCR-tests igen og igen.

2020 har givet os mulighed for at nulstille, for at reflektere og overveje, om der er noget, der skal være anderledes i vores liv. Den slags lommefilosoferen har der være rig mulighed for og tid til, når nu vi ikke kunne ret meget andet end at bestille varer online, læse bøger og måske løbe en tur. Vi blev for alvor klar over, at vi skulle have en base i Danmark, når vi er hjemme. Et sted, hvor man ville kunne selvisolere – uanset om det er på grund af en virus eller bare et behov for down-time i familiens skød. I september måned kiggede vi på et sommerhus – en diskret “skuffe-sag” hos én af mine gamle gymnasiekammerater, der er ejendomsmægler. Vi lod det ligge. Noget i sol og stjerner måtte give os et tegn på, om og hvis og hvornår det skulle være.

Så fik Martin sit nye job.

Og vi spurgte i december, om sommerhuset i skuffen mon var forsvundet eller solgt. Det var det ikke. Og nu var tiden moden.

Tiden var også moden til familieforøgelse. Præcist lige som alle andre. Det er lemminge-effekten, der slår 100% igennem.

Vi ser, hvor skønt andre mennesker har det med deres sommerhuse, surdejsopskrifter, hjemmestrik, puslespil, campingvogne og hundehvalpe. Ud over sommerhuset, måtte vi da også ha’ en hundehvalp. Mindre kunne simpelthen ikke gøre det.

Faktisk har pigerne ønsket sig en hund lige så længe, jeg kan huske. Der er mange hunde i vores familier. De har tidligt mærket, at en hund fuldender følelsen af hjem. Ingen af Martin og jeg har været strengt imod tanken om en hundehvalp. Men jeg har været lidt spændt på, hvordan det nu ville være at blive hunde-mor til en hunde-baby.Jeg skal hilse og sige, at det er præcist lige så skønt, sårbart, inderligt og næsten lige så følelsesmæssigt tumultarisk, som at få en menneskebaby. Men også kun næsten. Det er trods alt lettere med en hund.
Daisy landede i vores familie den 26. december. Hun er en 2 måneder gammel maltipoo og er rent faktisk 1.5 kilo af det reneste, pureste guld: Livsglæde. Dén kan man måske nok ikke købe sig til, men en hundehvalp er vel så tæt på, man kan komme?Jeg er klar til at gå 2021 i møde med hende hunden her – og med Martin, Mille og Cille. Og uanset alt det uvisse, vi har været igennem i 2020 – og uanset alt det uvisse, vi kommer til at skulle igennem i 2021 – så har jeg lært et par ting undervejs, som jeg tager med videre.

– Ting, tager den tid, de skal. Vi kan ikke altid forcere eller styre slagets gang.

– Vi finder dét, vi har behov for undervejs. Når tiden er rigtig.

– Det hele løser sig. Uanset problemets størrelse.

– Jeg skal fokusere på det, der giver mig energi og gør mig glad.

Og ind i 2021 hoppede vi i fineste selskab i går. I en lille social boble.Glimmer på, som Hella Joof siger.Vi så Dronningens milde nytårstale, og vi fik traditionel bulgarsk nytårs-filotærte med små spådomme i.Vi havde også besøg af en premierløjtnant fra Livgarden og en sergent fra Søværnet.Klokken midnat hoppede vi ind i det nye år oppe på balkonen, hvor vi kunne se fyrværkeri over Dubai Marina, Atlantis The Palm og en smule af Burj Khalifa.Godt Nytår til jer alle sammen. Må 2021 blive et mildere, mere kærligt og barmhjertigt år for os alle sammen.