Julefed og julefred

Jeg får intet skrevet for tiden.

Den går bare, tiden.

Med alting og ingenting. Helt afslappet.Men sådan bør en juleferie i virkeligheden være – jeg har bare været vant til social tour de force i så mange år, at jeg slet ikke kan huske, at det kan være anderledes.

Martin arbejder dog hele julen – for der er ingen optjent ferie, når man lige er begyndt i et nyt job, og der er jo ingen kristne helligdage i et muslimsk land. Men det er okay. Vi er taknemmelige for, at han lykkedes med at finde et nyt job midt under pandemien – og vi hygger os og ses med venner om aftenen, når han kommer hjem. I løbet af dagen læser jeg bøger, drikker kaffe, underholder pigerne, kører til og fra legeaftaler, shopper lidt (Dubai Shopping Festival starter åbenbart tidligere og tidligere), så nu er jeg den lykkelige indehaver af en masse sportstøj, der sådan set bare mangler et menneske, der gider trække det på og træne i det.

Lillejuleaften endte med at blive en ny mærkedag for os. Vi blev nemlig sommerhusejere i Danmark den 23.12, og det er en stor ting for os. Efter 10 års hyggeligt (og småstressende) kuffertliv i alle ferier, har vi nu et sted, hvor vi kan være – ihvertfald halvdelen af tiden, når vi er hjemme om sommeren og til jul. Det føltes lidt underligt med fremvisning af fritidsbolig over FaceTime, men vi kender området og husenes stand, så vi turde godt slå til. Blåvand, er der blevet til. Vesterhavet er nemlig dét sted i Danmark, som jeg føler mig allermest forbundet med – og som jeg får længsel efter, når jeg savner Moderlandet.

Juleaften blev også en ny mærkedag i familien. Forud for selve dagen føltes det som noget af en udfordring at skulle fejre julen uden familien omkring os. Jeg har aldrig stegt ænder eller lavet ris a la mande før. Den slags har jeg været så svineheldig at have folk til.Jeg har helt sikkert overkompenseret for den manglende familie-hygge i Danmark ved at gøre mig ekstra umage med at bage julesmåkager, lave juleaktiviteter og julehygge for pigerne, og jeg har virkelig nærstuderet opskrifter på ænder og flæskesteg og rødkål, så jeg kunne vælge det helt rigtige til os. Det eneste, der manglede var en sjat madkulør til andesaucen – og den fik jeg heldigvis tusket mig til i nabolaget.

Der skulle også pyntes og dækkes op, så Juleaften ikke bare blev ‘endnu’ en middag i vores lille firkløver.Damerne i familien tog store kjoler på, og jeg fik Cille til at forevige os på vores første juleaften uden for Danmark, langt væk fra vores elskede familier.Og ande-middagen? Den endte med at blive så fin. Lidt justeringer i den originale danske julemiddag havde vi altså lavet, fordi det bare passede os bedst sådan, men måske er en ny tradition født – f0r det er ganske udmærket at fejre jul i Dubai, kan jeg konstatere!Familierne derhjemme fik vi fat i over FaceTime senere. Vi havde masser af gaver under træet, som var fra dem alle – og de skulle selvfølgelig have videoer, billeder og tak for de fine ting, de havde sponsoreret på distancen.Den allersidste gave under træet var fra os til pigerne. Én af den slags gaver, man kommer til at tudbrøle over.Pigerne har fået en hundehvalp. En drøm og et ønske, de har været fælles om lige så længe, vi kan huske.Jeg håber, at din jul og juleferie har været lige så awesome, som vores. Og at du nu er lige så langt nede i gear, som jeg er. Faktisk aner jeg ikke, hvad dag, det er i dag – og kodeordet til computeren er forsvundet fra min hjerne.