Surt-barometeret

Glædelig Påske fra Lockdown-Land

Langfredag.

Lang fredag.

Langhåret fredag.

Det hele gør sig gældende her på 3. uges lockdown.

Absurditeterne kommer væltende efterhånden. Man bliver sgu’ sær af det her indeliv. De grå hår stritter og råber lydløst på en omgang reflekser hos en frisør. Myggestikkene klør fra små stunder i haven, og børnene er blevet lidt for glade for at prutte hvor som helst og når som helst. Barrierer og parader falder, i takt med at hjemmesymbiosen strækker og giver sig som en formålsløs, blød ballon.

Og vi spiller spil.

Hyggeligt tidsfordriv – jovist – men hvor vil jeg bare gerne snart UD!

I dag har vi leget “den omvendte verden”, så børnene er de voksne, der bestemmer, og de voksne er børnene. Så var der pludselig iPads under morgenmaden og lige så meget Nutella, man overhovedet kunne klaske på pandekagerne.Det stod dog ret hurtigt klart, at SÅ sjovt er det altså heller ikke at være de voksne. Efter to timer som den voksne konstaterede Mille, at hun nu forstod, hvorfor de voksne trænger til en lur. Og Cille kom til at råbe så højt af mig, da jeg var tørstig og ikke ville hente vand selv, at jeg fik den enestående chance for at sige, “Hvorfor er du altid så sur, Mor?”, præcist som hun gør til mig, når jeg for 17. gang beder hende om selv at gøre en mikroskopisk ting.

Fire timer tog det. Så smed de håndklædet i ringen og opgav projekt voksen.

Og jeg fik ikke engang én snack serveret. De plejer at få mindst 3 om dagen, de små bøller.
Men når talen nu falder på snacks, er vi her i hytten blevet begavet helt ud over det sædvanlige med påskehøne og kaniner. Ganske uventet og vildt dejligt.Så hvis vi kommer i den triste situation, at fødevarebeholdningen bliver sparsom i lockdown-land, har vi ihvertfald chokolade nok til at opretholde livet i et par uger. 🍫🐷

Martin er ellers blevet en haj til at begå sig i den nye verdensorden. Med latexhandsker, mundbind og sprit i lommen begiver han sig ud for at hamstre alt muligt sært ligesom resten af befolkningen med et par dages mellemrum.

At gå uden for vores hjem kræver en officiel tilladelse fra myndighederne. Og der skal være et relevant og anerkendelsesværdigt formål med at bede om udgangstilladelse. Det kan være et lægebesøg eller et behov for at købe mad eller medicin. Og selvom man får sin godkendelse, skal man huske at gemme recepter, kassebon’er, regninger osv., da dette kan være nødvendigt, for at få omstødt en eventuel bøde.

Ja, jeg klager mig lidt. Jeg ved det godt – og jeg kan sagtens se det udefra – for så slemt har vi det jo ikke.

Vi har hinanden.

Et dejligt hus med en dejlig have.

Udsigt over vand og lyden af fugle, der kvidrer.

Der er mad og drikke nok.

Maricel er her som altid med sin gode hjælp til stort og småt.

Min online-undervisning fungerer ganske udmærket – og børnenes online-skole virker også efter omstændighederne.

Så måske skal jeg tage Martins læsebriller på og finde frem til dem, der har det meget sværere end mig. Som f.eks. ham her:

Svaret er i øvrigt ‘ja’. Mænd med to eller flere koner skal ansøge officielt om tilladelse til at flytte fra den ene kone til den næste. Hver eneste gang.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det må være at have flere koner under et lockdown. I forvejen må det være et stort arbejde, men nu må helvede da være brudt løs. Er faktisk sikker på, at det også er lang, lang fredag hos de polygame.

Glædelig Påske til jer alle sammen.

🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣🐣

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Surt-barometeret