Surt-barometeret

Bedst som mit surt-barometer har været slået om på “temmelig surt at være mig” i de sidste to uger, hvor vi har haft “desinfection drive” med  udgangsforbud mellem kl. 20.00 og kl. 06.00 hver dag – og i øvrigt et strengt udgangspåbud om KUN at gå ud for at købe livsfornødenheder i supermarkedet eller på apoteket i dagstimerne, har tingene taget endnu en skarp drejning.

Og det var mig, der var ved at gå ud af mit bløde skind over ikke at kunne gå, løbe eller cykle en tur i nabolaget.

Værre var i vente, skulle det vise sig.

I aftes blev det bekendtgjort i aviserne og på de sociale medier, at vi fortsætter vores såkaldte “desinfection drive” i yderligere to uger.

Sig hej til en måned+ kun i eget hjem.

Denne gang er myndighederne ude med et endnu stærkere udgangsforbud – nu 24/7 – og med ufravigeligt påbud om, at man ansøger online om at få tilladelse til ar køre ud for at købe ind eller gå til læge, samt at man påfører sig ansigtsmaske og handsker hele tiden, man er uden for hjemmet. Og hvis man sætter sig ind i en bil, skal man være sig meget bevidst om at kunne dokumentere, hvad køreturen gik ud på, da samtlige vejkameraer blitzer samtlige biler døgnet rundt.

Jeg ved endnu ikke, om fartkameraerne giver automatiske blitz-bøder på ens nummerplade, som man så kan forsøge at få omstødt ved hjælp af en kassebon? Eller måske gør det sig kun gældende for nogle af kameraerne, når man ligesom er længere væk end ens almindelige adresse og kvarter? Eller måske er den der online udgangstilladelse, man skal søge om for at køre i supermarkedet linket til ens nummerplade, så kamerablitz omstødes automatisk?

Umiddelbart er det lort.

Lort at være lukket inde 24/7.

Lort at være nogle af dem, der netop ikke havde købt ind af masker over nettet – af frygt for at der skulle mangle værnemidler til personalet i sundhedsvæsenet. Og vi har 7-9-13 ingen symptomer og holdt os indendøre i hele perioden. I modsætning til rigtig mange andre, der har haft svært ved at forstå, at man ikke måtte opholde sig udenfor.

Men bare rolig.

Vi slutter da på en high note.

Med Martin, der står klar til at brusebade mig med haveslangen under den mørke nattehimmel. En ny drejning i et ægteskab, der er under 24/7-pres.Og jeg er naturligvis iført ærbar bikini (if that’s even a thing) til bruse-seancen, fordi man ikke må være nøgen udenfor i en fjern Ørkenstat. Heller ikke i egen have. Nøgen er fy.

Men hvorfor er det lige, at vi bader udenfor?

Er det next step i vores parforhold efter at have lagt puslespillet med de 500 brikker?

Svaret kommer her. Vores vandtank er pludselig blevet fyldt af chokoladebrunt vand.

Længere nede ad vejen er der gået hul på et stort vandrør under fortovet. Det har vandmyndighederne så leget lidt rundt med uden først at lukke for hele vandforsyningen, så vi når at trække vand ind i vores private reservoir, før de langt om længe får lukket for det sandede pjask.Vi ender med at måtte hælde en hel vandtank vand ud i afløb og haven.

Det er 2.300 liter vand.

Spildte dråber…i et land, der har et stort underskud af drikkevand og kæmper rundt med at afsalte og rense havvand op til befolkningens behov.

Og efter at have tømt tanken, må vi kæmpe med at få tid hos et rengøringshold, der kan suge slam og sand op af tanken, så vandet igen er sikkert for os at bade i og anvende i husholdningen (ikke som drikkevand, dog). Det haster trods alt lidt, når der ikke er så meget som en dråbe rindende vand i huset – og alle er hjemme 24/7.

Rengøringen af tanken får man lov til at betale 1.200 kroner for – i tillæg til at man naturligvis betaler for det kæmpe vandspild, man har været nødt til at udføre, fordi tankvandet under ingen omstændigheder kunne bruges i husholdningen. Dén fejl tager vandmyndighederne dæleme ikke på deres kappe.

Men hvordan så med vandslangen i haven, tænker du?

Af uforklarlige årsager er vandhanen i haven ført uden om tanken. Og vandet så ud til at være lige lidt mindre sandholdigt end det i tanken, så vi tog chancen – og vågnede så op med virkelig stift salt-water-hair.

Jøsses, en start på ugen i vores lille hjem. Det kan kun blive bedre.

Mest af alt mangler vi nu de her masker til at påføre os, hvis vi skulle blive nødt til at gå ud. Online-butikkerne kan slet, slet ikke følge med presset fra befolkningen – og der kan let gå 5-8 dage, før almindelige fødevarer kan leveres.

Så – nyd nu for pokker påskedagene, og at I stadig har muligheden for at være udendørs – og for at se andre vha. social distance-reglerne derhjemme i Danmark.

Sådan tackler vi slet ikke tingene her, men det kan jo også være, at det er fordi virustilfældene er værre hér? Eller også vågner Danmark bare op til en kæmpe-smitteproblematik senere, som myndighederne her har været bedre til at dæmme op for?

Det kan kun tiden vise.

😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷😷

Mange hilsner fra Mor i Udlandet