Vinterhi

“Mor, når nu det ikke er sommer mere, skal vi så kalde det for et vinterhus?”, spørger Cille, da vi ompakker alle pakkenellikerne til dén del af juleferien, der foregår i Vestjylland.

“Hmmm, måske kunne vi kalde det for et vinterhi?”, foreslår jeg, mens jeg moser videre med at reducere 4 kæmpekufferter til 3, nu hvor vi også skal have plads til julegaver, sengetøj, vinterstøvler og alt det andet, der skal til, når det er sommerhustid.

3.5 timer senere henter vi husnøgle hos Mormor og låser os ind i det hyggeligste lille række-sommerhus i udkanten af Blåvand. Det har vi fået lov til at leje igennem et af Mormors vennepar.

Blåvandslyst, hedder området, der består af 55 gule, røde og sorte træhuse i helt ens design. Området er godt og vel 20 år gammelt og beundringsværdigt velholdt både ude og inde.Sommerhuset er alt dét, vi har drømt om.

Der er hygge i hver en krog.Der er den dejligste brændeovn, som varmer hele huset op på en behagelig måde. Og varme skal der til, når Ørkenens Døtre skal overleve temperaturtabet på over 20 grader.Jeg er hurtig til at sukke over gråvejret og råkulden, men når vi så sidder inde i stuen med brændeovnen tændt og kigger ud på regnvejret, er det selve indbegrebet af hygge, som det kun kan findes og føles her – hjemme – i Danmark.Pigerne er i hyggesokker med tykke uldtæpper om benene, og vi lægger an til varme drikke, før det bliver sengetid. Nu har Mormor også sluttet sig til vinterhiet, og hun putter trætte børnebørn.Næste morgen vågner vi til en overraskende himmelblå horisont. Det er første gang, siden vi er ankommet til Danmark, at solens stråler er brudt igennem og har jaget skydækket på flugt. Vi går fra Blåvandslyst ned til Vesterhavet og misser med øjnene mod det himmelske lys.Og jeg tager det hele ind.

Den friske havluft.

Duften af salt og tang.

Blæstens isnende kuldepust.

De knasende knivmuslinger under støvlernes tykke såler.

Pigernes hvin, når de finder små, frosne søstjerner og smukke skaller, der bare må med hjem.

Alt dét, jeg virkelig kan savne i Ørkenstaten. Den rå, upolerede natur, som bare er.Ufiltreret Blåvand, når det er allersmukkest. Det er lige hér, jeg kommer fra, føler jeg.Vi kigger os omkring i de halvt begravede bunkers, der ligger langs havet. Pigerne klatrer ind og op. Der står vand i gangene, så gummistøvlerne kommer på arbejde, og der er fræk graffiti at læse uden på.

De tre bunkers her på stranden er helt symbolsk lavet om til muldyr – dyret, der er aldrig kan reproducere sig selv – præcist som 2. Verdenskrig aldrig må gentage sig.

Helt ude i horisonten knejser kridhvide Blåvand Fyr, der stadig lyser op hver aften, så skibene kan se land. Det her er virkelig bare så smukt og så dansk. I min optik.Der bliver selvfølgelig også tid til de obligatoriske smutture igennem Blåvands lille hovedgade, hvor bolcher skal blandes og legetøj skal findes.Der kommer selvfølgelig også gæster i sommerhuset – for vi er heldigvis ikke de eneste, der har lyst til at gå i vinterhi i Blåvand. Der er faktisk fætter-kusine-fest ad flere omgange.Lillejuleaften har Mormor inviteret os alle hjem, nu hvor vi er hos Morfar og Conny juleaften. Der bliver spist kødboller, spillet pakkespil med fjollede præmier og til sidst er der kagefade og obligatorisk mavepine af ren overspisning.Det er dejligt, dét her.