Qasr Al Watan

Mille står på hovedet i gymnastiksalen lige nu, mens mit hoved mest af alt står på pause. Vi var til 40 års fødselsdagsfest i aftes hos vores svenske venner, og man er vel advaret på forhånd, når værten byder på ferskensnaps i døråbningen. 😂

Jeg har et enkelt spændende hængeparti at fortælle om fra vores uge med min Far og hans kæreste Conny.

Om fredagen tog vi en tur til Abu Dhabi for at besøge præsidentpaladset, der har været delvist åbnet for offentligheden siden marts 2019. Vi har aldrig været der før, og engang i mellem er det rart også selv at opleve noget nyt, når der kommer gæster fra Danmark. Det er noget med at kunne ih’e og åh’e spontant og autentisk sammen med dem.

Nå, men først en smule baggrund:

Præsidenten af De Forenede Arabiske Emirater hedder Sheikh Khalifa bin Zayed bin Sultan Al Nahyan. Udover at være statsoverhoved, er han leder af landets primære emirat og hovedstad, Abu Dhabi. Hans officielle palads med repræsentationslokaler, hvor han kan modtage andre landes overhoveder, verdens religiøse ledere og andet godtfolk, er blot 4 år gammelt, hvilket også siger lidt om, hvor ung denne her nation er. Det glemmer vi alle ofte, fordi alting virker så gennemtænkt og organiseret udadtil.

Paladset er kun til ceremoniel brug, og er således ikke et sted, hvor nogen fra Sheikh’ens familie bor. Det ligger i en kæmpe park med masser af forskellige bygninger, men man bliver transporteret rundt i bus, så der er ikke noget med lige at lure, om der mon sker noget spændende et eller andet sted. Det er så modsat Det Danske Kongehus’ slotte, hvor man føler, at man kan tjekke, om Dronning Margrethe er hjemme. 😉

Her er et foto fra parkeringspladsen – og hvis du kender lidt til Abu Dhabi, vil du genkende de prominente Etihad Towers midt i billedet – og ude til højre er den hvide bygning selve indkørslen til paladsets område. Til venstre helt uden for billedet ligger det fænomenale hotel, Emirates Palace, som pt. drives af Kempinski. Det er på hotellet, at de fine gæster, som Sheikh’en modtager, overnatter, holder møder, bliver bespist osv. Du kan med fordel bestille Afternoon Tea på Emirates Palace forud for dit paladsbesøg, da det ligger lige ved siden af – og paladsets restaurant og café ser helt ærligt ikke videre interessant ud.

Når man parkerer, kommer der straks en golfvogn og kører én hen til hovedindgangen. Det er en vældig pæn service her i sommervarmen, men jeg tror, at det handler mere om at kontrollere menneskestrømme og nysgerrige snushaner, der måtte drømme om at komme på afveje i paladsets park.I den første bygning køber man billetter, får scannet og tjekket indholdet af taskerne og bliver tilbudt arabisk safrankaffe med friske dadler til. Det er en klassisk arabisk gestus at byde på skoldhed aromatisk kaffe og klistrende søde dadler – og jeg elsker det.

Man må gerne have en flaske vand med ind i Paladset, men intet spiseligt. Respektfuld påklædning tilrådes, men i modsætning til Sheikh Zayed Grand Mosque, får man ikke udleveret en abaya eller dishdash, hvis man ‘viser hud’. Paladset er ikke et helligt sted, så kinesernes miniskørter og europæernes praktiske shorts accepteres uden et muk.

Efter lidt hustle-og-bustle med scanning af tasker og menneskekroppe, stuves de besøgende sammen i busser, som transporterer os over til hovedbygningen, hvor vi mødes af den letgenkendelige, uendeligt smukke arabiske symmetri i søjlegange, kupler, fliser og så videre.Det er mindst ligeså stort og imponerende som Sheikh Zayed Grand Mosque, og Paladset minder også en del om moskéen, da den ligeledes er holdt i hvid sandsten og bladguld op mod vinrød og himmelblåt.

Æstetisk pleasing på alle måder…Jeg må indrømme, at jeg kunne blive stående i evigheder og betragte symmetri. Der er noget beroligende og tilfredsstillende i strukturerne, snirklerne og repetitionerne. Det er også et oplagt sted til menneske-stirren, da her er mindst 80+ nationaliteter til stedet på et givent tidspunkt – og rigtig mange af dem har gjort sig umage med påklædningen.

Fascinerende, er her.

Og jeg bliver ihvertfald aldrig træt af diversiteten.Men jeg er jo på paladsbesøg med børn og familie, og den udendørs temperatur er op mod 40 grader, så det er ikke lige den mest oplagte dag til at sætte sig med ryggen op ad en søjle og stille blikket på uendeligt.Indendøre er paladset den smukkeste opvisning i ypperligt håndværk udført i de dyreste og ædleste materialer – marmor, granit, bladguld, krystal, mahogni og hvad ved jeg.

Paladset har taget 10 år at bygge og cirka en trillion dirhams og ditto små Byggemand Bob’er, foruden de allerbedste specialister i verden inden for mosaiklægning, bladguldsmaling, vævning af tæpper, blæsning af krystallysekroner osv. Forestiller jeg mig. Det er jo ikke noget, der bliver fortalt ret meget om.Og ingen billeder giver et værdigt indtryk af de her imposante repræsentationslokaler, der får os til at føle os bittesmå og overvældede af skønhed.Man kan gå bag om 4 sjove, moderne spejlfirkanter, der står i skarp kontrast til  resten af udtrykket i paladsets primære lokale. Spejlfirkanterne forvrænger rummet, så man oplever det fra andre vinkler – og dén detalje synes særligt børnene er morsom. Spejlinstallationerne fik jeg ikke taget billeder af, men pointen er også mere, at denne her “turistattraktion” er superfin med børn på slæb.

Udover at se op i loftet, glo ned på gulvet og dreje rundt om væggene, er der masser af lokaler, hvor man kan se uvurderlige bøger fra Sheikh’ens bibliotek, læse om de arabiske astronomer, matematikere, opfindere og søfarere, der alle har deres ærværdige plads i verdenshistorien. Alt sammen serveret således, at vi får slået fast med 7-tommer-søm, at araberne har opfundet en del dybe tallerkener, og at De Forenede Arabiske Emirater er mere end et enkelt skridt foran.

Et andet sted er der fine gaver – skulpturer og våben – som Sheikh’en har modtaget fra sine gæster. Andre steder handler det om “parlamentet” i De Forenede Arabiske Emirater, og hvordan landets ledere arbejder sammen.Efter et par timer er man max’et ud på guld og arabisk fremvisning af power, prestige og modernitet. Så er det tid til at slæbe fødderne hen over de sidste marmorgulve og finde sig en bid mad.

Denne gang valgte vi Emirates Palace fra, da det er en dyr omgang at drikke guldbelagt cappuccino og spise guldbelagte madder. Vi kørte i stedet 3 minutter hen ad Cornichen til Marina Mall, som har et stort udvalg af udmærkede og langt billigere restauranter.

Kommer vi igen?

Absolut.

Ligesom Sheikh Zayed Grand Mosque og Louvre Abu Dhabi altid er et besøg værd, så er Qasr Al Watan det bestemt også.

Du finder mere information om præsidentpaladset på deres officielle hjemmeside: https://www.qasralwatan.ae/

De har også en hotline, man kan ringe til, så man kan sikre sig, at der ikke er alt for mange af lokalerne, der er lukkede på besøgsdagen – og hvis man har særlige behov eller ønsker, er det nok også en god idé lige at ringe i forvejen. Personalet er flinke – til tider lidt ubehjælpelige – men det er tydeligt, at de ihærdigt forsøger at etablere paladset som en reel besøgs-attraktion. Og de er da kommet fint fra start, synes jeg.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet