Dag 18

Rødder.

Ned til eller tilbage til dem.

Til noget, der føles hjemmevant.

Genkendeligt.

Sådan er det hver eneste gang, jeg lander i Vestjylland.Det er de simple og helt nære ting.

Kvier på græs og blomster i grøftekanten.

Gummistøvler i en mudret vandpyt.Morfar og Conny bor lige i udkanten af Nationalpark Vadehavet, så vi strækker benene efter den lange, regnvejrstunge køretur fra Hillerød til Vestjylland.Og efter et døgn med regnvejr står vi op til dét sommervejr, vi alle har drømt om.

Vi må ud, ud, ud – som kvierne på græs. Her i en af pigernes favoritter – Ballonparken i Vrøgum – og efterfølgende trykker vi næserne flade mod ruderne ind til Morfar og Connys nye, fine lejlighed i Varde, som snart står færdig.Senere leger vi i det sjove område med vandaktiviteter, der er blevet lavet langs Varde Å.Faktisk er hele den gamle bykerne i Varde ved at få et klædeligt ansigtsløft – og det glæder mig at se, hvor charmerende de gamle gader og stræder bliver, når der lægges brosten, renoveres facader og laves fine stier med kunst og oplevelser til både lokale og turister. Varde bliver hverken til romantiske Ribe eller charmerende Ringkøbing over night, men stemningen og tilbuddene vokser da lige så stille.Om aftenen griller vi i Morfar og Connys hyggelige gårdhave og drikker aftenkaffe med min Farbror og Tante, der bor 2 minutter fra min Far. Sådan er det i både min og Martins familie. Familiemedlemmerne har bygget deres reder ganske tæt på den redekasse, de kom fra.Og det skønne sommervejr fortsætter, så vi kan starte dagen med solskinsbrunch i Esbjerg. Og nu sidder jeg her. Sidste aften i denne ombæring hos min Far og Conny – i sofaen med kaffe, nervepirrende svensk krimi i baggrunden og helt varme, vindblæste kinder efter en skøn dag på stranden i Vejers.

Billedet taler vist for sig selv. Der var virkelig gang i sommer-Danmark i dag.Og jeg bliver aldrig nogensinde træt af at betragte pigerne, når de fordyber sig og mister fornemmelsen for tid og sted. Dét er godt børneliv at få lov til at lege uden indblanding.Det er så dejligt at se, hvordan pigerne genkender rutinerne i det vestjyske fra gang til gang nu. Jeg føler mig hjemme – og det gør de også. Ind i mellem overrasker det mig lidt, at de rent faktisk når at skabe relationer og slå bittesmå rødder i alle dele af familien og på alle mulige steder.

Måske er det fordi de opholder sig næsten to måneder i Danmark om sommeren?

Måske er det fordi vi gentager mange af de samme ting og oplevelser, når det viser sig, at de var et hit?

Måske er det fordi der er tid – langstrakt tid – til at lege og være sammen med familie og venner på kryds og tværs?

Det er nok “dele af det hele”, der giver dem muligheden for at føle, at de hører til hér på deres egen måde.

Og lige nu er det så i et forfriskende Vesterhav og i et lille, hyggeligt hus i Vestjylland, de har følt sig hjemme de seneste par dage.

Fra i morgen bliver det Århus…..

Tak for denne gang, kære Morfar og Conny!

Mange hilsner fra Mor i Udlandet