Dag 8

Dag 14

Dagene forsvinder mellem fingrene på mig, som om jeg går og foretager mig noget. Hvilket jeg ikke gør, hvis nogen skulle komme i tvivl.

Ferien i Sverige – for eksempel – forløb så hurtigt, at den var slut, før vi kom rigtigt igang. Faktisk kan man altid ønske sig mere tid i Sverige, for hvor er der dog skønt på alle mulige måder. Jeg bliver bare aldrig trött af broderlandet.

Efter vores 2-dages pas til Astrid Lindgrens Verden havde vi brug for ro og fuldstændig fri leg i fri natur. Det fandt vi til fulde ved en af de lokale badesøer uden for Målilla.Der var stort set ikke en sky på himlen den dag, og solens stråler gennemvarmede os så meget, at vi fik lyst til at bade i det iskolde, klare vand.Faktisk lykkedes det mig at sænke mit luksuslegeme i den svenske skovsø, før min mor – og dét i sig selv er en nærmest overmenneskelig bedrift. Aldrig sket før. Sker muligvis heller aldrig igen. Aner ikke, hvad der gik af mig, men den indre viking vågnede pludselig til dåd.Børnene elskede at lege i søens mudder og de bemærkede knapt nok, at vandet var rigtig koldt. Med undtagelse af Cille, der altid er mega-kuldskær, fordi hendes neopren-dragt er ikke-eksisterende. Sådan så jeg også ud engang, believe it or not.Børnene samarbejdede så fint om at bygge kanaler og slotte med de bare næver – for vi havde hverken medbragt spande eller skovle til ferien hinsidans. Simple living og begrænsede bagagerum…I mens nød vi voksne at mærke roen sænke sig på den der langstrakte måde, hvor tidsfornemmelsen mistes, så en eftermiddag kan føles som en hel dag. Jeg fik endda en lure-lur til lyden af legende børn.

Det var bare en helt igennem lyksalig sommerdag.Dagen efter insisterede børnene på at tage tilbage til badesøen for at tjekke, om deres kanaler og slotte mon stadig stod, som vi forlod dem dagen før.

Dét gjorde de, men desværre drev der store, mørke skyer ind over os med det samme efter ankomst, så efter en ultrakort badetur lå pigerne under håndklæderne og skuttede sig, mens de søgte hinandens kropsvarme. Der er intet som at ligge der med sin kusine, fnisende og frysende.Lidt efter blev verdenssituationen vendt over 4 x komfritter med korv fra Grill-Stugan, og så foreslog Mormor, at vi tog på blåbærrov i skoven i stedet for at blive i vandkanten, der var så skuffende kold på denne her gråvejrsdag.Sikke himmerigs-mundfulde af sommermodne blåbær. De var på ingen måde svære at finde. Vi vadede stort set i dem.De små skov-blåbær gav helt purpurrøde munde hos grovspiserne og lilla fingre hos bærplukkerne.Ud over dagene i Astrid Lindgrens Verden og i den smukke natur ved skovsøen, opholdt vi os stort set hele tiden på Kristineberg i Målilla Elgpark. Der var nemlig altid noget at gøre for en lille flok selvbestaltede landmænd.

Man skal jo ud med kartofler og birkegrene til elgene flere gange om dagen.

De store dyr skal også besigtiges; nusses lidt på mulerne og håndfodres med en enkelt kartoffel, hvis man da ellers tør.Og når de selvbestaltede landmænd så havde puslet færdigt om geder, kaniner og elge, var det bare om at få afprøvet så meget som muligt af sortimentet i elg-butikkens fryser, der var fyldt med SIA Glass.Finaste Sverige – vi kommer igen efter mere en anden gang.

Efter mere fika med filterkaffe og kanelbulle. Efter mere falukorv, polarkaka, knäckebröd, prästost, frisk luft, dyreliv, stille stunder, gåture, bær i skovbunden, iskoldt søvand, myggestik og en hel flok pæregrønne piggelin-is.

Du har alt dét, vi så desperat trænger til for at få ørkensandet rystet ud af krop og sjæl.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 8