Dag 1

Dag 2

Vi vågner til silende sommerregn.

Klokken 6 om morgenen, tusind tak – fordi pigernes indre ur fortsat er på Dubai-tid.

I nat har det tordnet og regnet, og jeg har nydt at slumre-lytte til det igennem det åbne vindue. Det er sådan en simpel ting – at sove for et åbent vindue – men når man sover i et lukket rum med airconditioneringen kørende mindst 7-8 måneder om året, så værdsætter vi virkelig den danske, friske natteluft.

Jeg når også lige at tænke undervejs, at vi skal have købt gummistøvler og regntøj til pigerne, hvis denne her sommer skal forestille at være af den regnfulde slags – for pigerne er da vokset helt ud af de overvintrende støvler og jakker.

Dag 2 i Danmark er nødt til at være af den langsomme slags, for Dag 1 flyver vi på adrenalinvinger over E.N.D.E.L.I.G at være her – sammen med alle dem, vi holder så meget af.

Dag 2 er altid morgenrusten med snøft og host som følge af de fantastiske bakterier, vi når at samle op på flyturen. Det hjælper heller aldrig på hals og næse, at vi går fra 46 til 16 grader – og at vi ikke helt har forstået konceptet med strømper indendørs og overtøj udendørs.

Så vi langstrækker morgenens rutiner og sætter os bagefter for at øve de danske mønter ved at tælle pengemusenes indhold i Farmors køkken.De er så fint dekorerede og velholdte, de danske mønter og sedler, i forhold til vores araber-dirhams, der ind i mellem er skrevet på, klipset eller tapet sammen – og med en dunst, så man virkelig ikke ønsker sig at tænke på, hvor de penge har været sidst.Farmor tilbyder pigerne at veksle de mange mønter til sedler, men det afslår de pænt. Mønter af guld må altså være mere værd end sedler af papir, uanset hvad de voksne så må sige.

Ved frokosttid henter vi fætter V i skolegården. Han skal i 0. klasse efter sommerferien – og dét er ret stort.Fætter V er pavestolt over at fremvise sin skole til pigerne, der går nysgerrige rundt og snuser til en dansk indskoling. Pigerne bemærker, at børnene går i deres eget tøj; at de har køleskabe til madpakkerne; at der er et puderum (hvad skal det mon bruges til?) og en masse rodebunker af overtøj og støvler i forgangen. Børnene går også uden sko indendøre (sikke dog en uorden), og de voksne ser ikke så strikse ud som i Dubai, mener Cille, da hun opdager, at den ene pædagog står og rører bolledej, mens den anden fejer i fællesrummet. Meget mærkeligt, at lærerne laver sådan nogle opgaver, og at børnene løber frit omkring imens.

Efter rundvisning indendøre drøner De 3 Musketerer ud på den skønne legeplads, der hører til Sophienborg-Skolen i Hillerød. Her er de på Tarzan-banen.”Der er da virkelig et grønt, grønt, grønt udeliv på sådan en dansk skole”, tænker jeg, da jeg ser det kæmpestore areal, som børnene kan lege frit på – uden det store voksen-opsyn – og helt uden tre meter høje hegn og sikkerhedsvagter, der skridter området af hvert kvarter.

Det føles lidt underligt at stå dér og bemærke for mig selv, at der er frit lejde til og fra alle sider. Både for skolebørnene, der kunne få lyst til at drage afsted på eventyr, og for eventuelle fremmede, der kunne få lyst til at gå ind på skolens område.

Men spørgsmålet er vel i virkeligheden, hvorfor der ikke skulle være frit og åbent? Det er jo essensen af det danske samfund. Vi stoler på hinanden, og vi har tillid til, at vores medmennesker har et reelt formål og en positiv hensigt. Og her står jeg så og bliver paranoid på fællesskabets vegne.

Men sådan noget ser altså helt anderledes ud andre steder i verden. Det ville f.eks. være helt utænkeligt i Dubai, at skolers udendørsarealer stod åbne på dén måde. Man skal altid forbi enten den formelle reception eller et lille skilderhus med en sikkerhedsvagt i på vej ind på en vilkårlig skoles område. Børn skal altid have uniformer på, så de let kan genkendes som elever på skolen – og forældre, lærere og andre ansatte bærer ID-kort om halsen med forskelligt-farvede nøglesnore, der indikerer deres ‘formål’ eller ‘status’ på skolen.Efter skolelegepladsen kører vi i Panduro Hobby, og ruinerer Farmor halvt i indkøb til eftermiddagssysler.Lige så fantastisk hyggelige og fine, de der nye pixel-perleplader er at lave, lige så fantastisk dyre er de at anskaffe sig. Der er dog heldigvis timers leg og nulren med de bittesmå perler i sådan et par kasser. Jeg er selv helt hooked.

Og Fætter V skulle heldigvis ikke overtales til at blive og sove her i Farmor og Farfars hus. På dén måde får vi også hele dagen sammen i morgen, før vi rejser til Sverige.Godnat fra de her to “cutie-peas in a pod”, der læser Lili-bøgerne af Kim Fupz Aakeson og kalder på mig, da de gerne vil have læst Den Store Numsebog højt, fordi den trods alt er for svær at stave sig igennem.

Jeg elsker det her storfamilieliv så højt.

Det er så fint at se, hvordan pigerne er i stand til at samle op, hvor de forlod en leg med deres fætre og kusiner, sidst vi sås. Det gør mig så taknemmelig at opleve, at deres indbyrdes forhold ikke bliver distanceret eller fremmedgjort af afstanden. Faktisk virker det som om de er mere intenst opmærksomme på at få mest muligt ud af timerne sammen.

Mange hilsner fra Mor i Udlandet

4 kommentarer

  • Sussie

    Så fint skrevet Tine ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh hvor skriver du fantastisk fint – elsker at læse om jeres danske somre! Jeg håber, I får en skøn en af slagsen som altid – og solen skulle være på vej; her i Aalborg ankom den allerede i går ☀️
    Og hey, fætter V… det er da vel ikke allerede din søsters dreng, der er så stor? 😳🤔

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Moriudlandet

      Tusind tak, Nadja!
      Vi har planlagt en masse gode ting, så vi glæder os til sommeren i DK – uanset vejret.
      Fætter V er min mand Martins lillebrors søn – så nej, min søsters søn er da (gudskelov) ikke blevet så stor endnu!
      KH. og rigtig god sommer til dig og dine,
      Tine

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag 1