Terror

Jeg ruller bilruden ned og lader den lune aftenluft strømme ind i kabinen.

Der er den velkendte lugt af benzinos og varmt ørkensand.

Der er den velkendte lydkulisse af bønnekald og bilmotorernes tomgang.

Der er den velkendte følelse af tryghed og travlhed i Ørkenstaten.

Efter 5 år er det her arabiske gadebillede blevet hjemme for mig.

Til den ene side ligger en række små kiosker med blinkende lygter, og til den anden side ligger den smukke Salam-moské.

Vi befinder os i bydelen Al Barsha, lige bag ved Mall of the Emirates.  Al Salam moskéen lyser hver aften op med sine smukke, grønne glasmosaikker, der komplimenterer den terracottafarvede facade. Der kaldes til bøn fra minareten, og der er et rend ind og ud ad dørene af mænd i kjortler, der skal vaskes, ind at bede eller hjem til familien.

Det er et hjemmevant syn for mig.

Et helt almindeligt hverdagsvirvar.

Og lige dér, begynder jeg at tude.

Over tingenes triste tilstand.

Tænk, hvis det var lige hér, en australsk terrorist slog vejen forbi og mejede uskyldige muslimer ned?

Jeg tuder over ‘dem og os’-mentaliteten, der ser ud til at vokse helt ustyrligt i disse år.

Selv er jeg efterhånden grundigt i tvivl om, hvem der egentlig er ‘dem’ og hvem, der er ‘os’ – for vores liv her har gjort os farve-, race- og religions-blinde.

Og gudskelov for det.

Det er sådan hér, vi gerne vil have vores døtre til at vokse op: uskyldigt ignorante og blinde over for de “forskelle”, som på skammeligste vis konstant udpeges af både borgere og politikere i Den Vestlige Verden.

Der er tusind ting, jeg gerne vil sige om de utilgivelige terrorhandlinger, der netop har fundet sted i Christchurch, New Zealand og i Utrecht, Holland. Men kan jeg overhovedet tillade mig at sige noget som helst om terror, når jeg selv er krøbet i det ultimative flyverskjul i en arabisk oase?For Gud-ved-hvilken-gang er De Forenede Arabiske Emirater nemlig blevet kåret til det sikreste land at leve i på verdensplan.

https://gulfnews.com/uae/uae-the-safest-country-in-the-world-1.62729939

Det er én af den slags konkurrencer, som enhver stat gerne vil vinde – for hvad er bedre end at have lav kriminalitet, høj sammenhængskraft, stor loyalitet, tillid og tilfredshed blandt landets indbyggere?

Vi føler os trygge her i landet på en helt, helt anden måde, end vi gør i Danmark – for nu at tage dét som modsætning eller eksempel.

Her i De Forenede Arabiske Emirater er der stort set ingen kriminalitet eller diskrimination. På grund af de strenge straffe for selv små lovovertrædelser, skulle jeg mene. For hvad kan ellers forklare det?

Fornylig har vi i danskernes forum på FaceBook fået et indblik i den organiserede kriminalitet vedrørende køb og salg af brugte biler – og det var chokerende læsning – men ellers er der stort set aldrig noget i hverken medierne eller hverdagen, der indikerer nogen form for kriminalitet. Mobiltelefoner, punge og tasker ligger frit fremme i det offentlige rum, når vi handler i supermarkedet eller er ude at spise. Kiosker og boder lader deres varer ligge fremme efter lukketid – for ingen tager den slags. Cykler, biler, tasker, smykker og andre “løse ejendele” bliver aldrig nuppet på gaden. Og som kvinde er der ikke rigtigt nogen steder, du ikke kan gå hen alene efter mørkets frembrud. Taber du din mobiltelefon, pung eller glemmer en taske i taxa’en, leverer chaufføren det hele tilbage til dig, lige så snart han får dig lokaliseret via centralen.

Denne her form for tryghed og sikkerhed kommer med en “pris” bundet i halen.

De Forenede Arabiske Emirater ledes på en fundamentalt anderledes måde end et vestligt demokrati. Strafferammen for lovovertrædelser er skruet anderledes sammen; der er ingen persondata-beskyttelse eller lovgivning om overvågning af individer; her er ikke stemmeret eller ytringsfrihed til alle borgere og så fremdeles.

Måske kunne man kalde landets styreform for en slags benevolent enevælde, men selv dét, er sikkert også ganske forkert – for landets indfødte, emiratierne, har en helt særlig måde at samarbejde på og udtrykke deres ønsker til deres ledere. Der er ministre og ministerier; der er spørgerunder, Majlis-invitationer og en hel række statslige institutioner og kommunalkontorer, der på mange måder ser ud til at fungere som vi andre kender det fra vores hjemlande i Vesten.

Som udlænding er styreformen derfor temmelig svær at gennemskue. Det eneste, du kan være helt sikker på er, at du skal overholde samtlige af landet love, tjene dine egne penge og opføre dig respektfuldt i alle henseender. Så er du velkommen til at udfylde din plads i samfundet – uanset religion eller nationalitet.På nogle måder er New Zealand også en slags oase. Et åbent og venligt land, der byder fremmede velkomne – uanset religiøs overbevisning og nationalitet. Det er også derfor, det er så stærkt chokerende at opleve, at en australsk terrorist vader direkte ind fra gaden og slår muslimer ihjel midt i fredagsbønnen.

Ingen af os har tilstrækkelige ord til at beskrive, hvor stor afstand, vi lægger til alle terroristers handlinger – netop nu i Christchurch og i Utrecht – men det foruroligende er, at vi samtidig er klar over, at det kommer til at ske igen. For kan det ske i et åbent og fredeligt samfund som det new zealandske, så kan det ske alle steder.Og så er der hele den europæiske højredrejning, som jeg måbende betragter fra mit arabiske smørhul.

Europa er på vej til at blive fremmed for mig.

Eller også er jeg på vej til at blive fremmed for Europa.

 

Jeg er også fuld af beundring over det new zealandske folks evne til at udvise sammenhold og mod lige nu. Deres Premierminister Jacinda Ardern er da også one of a kind i sin håndtering af terrorhandlingen og dens ofre. Hun må være en af verdens stærkeste antiteser til Donald Trump og alle andre af verdens ledere, der fører “dem og os”-politik og tillader, at alle former for racister, terrorister og kældermennesker får gratis medløberpas i deres ækle parallelverdener af had og fortræd.

Det er fandeme uhyggeligt, du’ – og hvad fanden skal vi gøre ved det?

Det starter jo altid med os selv.

Som helt almindelige mennesker må vi nægte at deltage i at bygge mure og voldgrave og skabe skel mellem mennesker. Antidoten til åbenlyst had er accept, tolerance og kærlighed.

Så har du fået krammet dit barn og din muslimske ven idag?

Mange hilsner fra Mor i Udlandet