Fifty Shades of Sand

Egentlig er vores husrenoveringsprojekt vel overstået.

Og godt det samme, for jeg er et veritabelt helvede at være sammen med, når der skal flyttes og bygges om. Siger min mand.

Det er dén slags, der hedder candid feedback på ens performance, hvis man ellers var på arbejde.Der er blevet lagt nye flisegulve i hele huset, opsat nye lofter, lavet en ny trappe til førstesalen, indsat et nyt køkken og 4 nye badeværelser, bygget et nyt panoramavinduesparti og lavet en udvidelse af gæsteværelset. Maling af hele huset indvendigt og udvendigt blev det også til – plus en komplet have-make-over, fordi alting var smurt ind i mørtel og byggeaffald. Alt sammen gjort hen over et arabisk halvt års tid, hvilket nok er nærmere 10 måneder i dansk tid.

Men så er der jo et men.

Det kan man ligesom fornemme, ikke?

En lille aber-dabei. En lille finte og en skæg paragraf, der er blevet overset eller misforstået, fordi det til tider er ganske uoverskueligt at sætte sig ind i alting i en Ørkenstat. Især når man på ingen måder arbejder inden for byggebranchen, og derfor ikke har en hvid mands chance for at fatte, hvad der er påkrævet.Vi vidste fra starten, at alle former for renoveringer, ændringer og forbedringer skal godkendes af den oprindelige bygherre, som i vores tilfælde er det ud-ad-til-private-selskab EMAAR. Det forstår man fra første færd i processen, fordi der med det samme skal indhentes tilladelser og indsættes depositum for at renoveringen kan gå igang. Herudover fik vi den ubelejlige overraskelse, at Dubai Municipality nu også vil ind og have en bid med af gebyrkagen, så de skal fremover udstede lignende tilladelser, inspicere og deslige præcist som bygherren EMAAR.

Men okay.

Martin har tålmodigt scannet og indsendt sådan cirka en trilliard papirer og haft en hundedyr byggesagkyndig (udpeget af EMAAR, selvfølgelig) til at “facilitere” processen over for myndighederne.

Når så renoveringen er færdig, skal der inspiceres til den store guldmedalje, før depositum kan sendes retur.

Af en inspektør, der arbejder for EMAAR.

Og af en anden inspektør, der arbejder for Dubai Municipality.

Førstnævnte kom forbi forleden.

Og godkendte straks udbygning og indvendige forbedringer.

Men udvendigt havde vi begået den helt åbenlyse faux pas at lade huset male i én sandfarve.Dét må man ikke. Enhver kan da forstå, at det er helt, helt skævt.

Der skal da 50 shadevære mindst to nuancer af sandfarvet, for at det kan blive godkendt.

Helst tre, hvis det stod til den flinke, men bestemte inspektør.

Vi endte med at aftale, at der kom 2 nuancer af sand – og at så skulle der vist nok også betales depositum tilbage i en fart.

Så på med malerkosten, Palle – og mal én gang til for Arveprins Knud, eller noget….Hvem skulle også have vidst, at araberne har lige så mange nuancer sandfarvet, som eskimoerne har nuancer af hvidt?

Mange hilsner fra Mor i Udlandet