Nyt om jobsituationen

Ham her….Der står og gemmer sig bag dørkarmen ind til et nødtørftigt tekøkken har……[indsæt selv trommehvirvel]…fået nyt job!

Den dygtige mand.

Jeg er så pissestolt af ham❤

Det endte med en lang række samtaler og korrespondancer henover julen.

Igen.

Præcist som da han takkede ja til jobbet hos UASC for 5 år siden.

Det giver nogle ret nervepirrende juledage, må man sige.

Denne gang endte Martin i en priviligeret position, hvor han kunne vælge mellem to seriøst gode jobtilbud.

Det ene var en stilling som regnskabschef i et stort logistikfirma i Dubai – svenskledet, sobert og redeligt – og absolut det sikre valg med fika, pensionsordning og pæn aflønning. Her ville han kunne træde ind over dørtærsklen og samle arbejdsopgaverne op fra dag ét.

Snuden i dét spor, han er gået ad i godt og vel 20 år, kunne man måske beskrive det som.

Og så var der det andet.

En 100% start-up-virksomhed, hvor Martin var tiltænkt rollen som CEO. Virksomheden er et selvstændigt Dubai-selskab under et dansk selskab, og kontoret ligger i Dubai Internet City, hvor en masse IT-virksomheder, konsulenthuse og træningsfaciliteter er samlet – 5 km. fra vores hjem, lige ud for Palm Jumeirah.Det har krævet en seriøs sjæle-vandring for Martin at tage denne her beslutning.

Han har valgt med hjertet, selvom der også har været gang i en hel række Excel-ark for at lave beregninger på vores økonomi og umiddelbare fremtidssikring i en Ørkenstat, hvor alting koster rigtigt mange penge.

Hjertet hoppede bare i brystet, når han tænkte på start-up-virksomheden.

Af spænding over muligheden for at prøve noget helt nyt.

Det er jo ikke hver dag, man får en chance for at gøre noget fundamentalt anderledes i ens arbejdsliv.

Så nu springer han ud i det.

Fuldt ud.Der er så mange ubekendte i denne her ligning, at vi under ingen omstændigheder kan udregne, om det kommer til at gå godt. Hvis det gør det, er lykken gjort. Hvis det ikke gør det, står vi i en træls situation om et år eller halvandet. Men hvem ved, hvad fremtiden bringer, anyway?

“Hvo intet vover, intet vinder”, tænker jeg, da jeg træder ud af kontorbygningen, efter at have besøgt ham for første gang her til formiddag.Det kræver gåpåmod, energi, tålmodighed, overblik, sindsro og styrke at gå ind i et helt ukendt land.

Og Martin har valgt at gøre det. Det er modigt – og helt vildt sejt, synes jeg ❤️

Mange hilsner fra Mor i Udlandet